Projektansøgning, Frederiksberg Kommune Social-, Børne- og Integrationsministeriet FL konto: 15.74.10.20 Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel Åben dialog i Frederiksberg Kommune Kommune I hvilken kommune har projektet postadresse? Frederiksberg Kommune Navn på tilskudsansvarlig Flemming Nielsen, Socialchef. Tilskudsansvarliges e-mail adresse Flni03@frederiksberg.dk Ansøger type Kommune Ansøgt beløb Partner 2013 2014 2015 2016 Samlet (1.000 kr) Frederiksberg 93.242 954.410 1.084.088 702.846 2.834.586 Kommune Region 6.090 69.165 114.840 87.000 277.095 Hovedstadens Psykiatri Samlet 99.332 1.023.575 1.198.928 789.846 3.111.681 Tilskudsmodtager er Frederiksberg Kommune, som afregner internt med Region Hovedstadens Psykiatri. Budgetskema Budgetskema vedhæftet. Driftsoverenskomst eller -aftale med kommune/region Angiv om der er indgået driftsoverenskomst eller -aftale med kommune eller region eller anden form for støtte f.eks. fri afbenyttelse af lokale? Nej, der er ikke søgt om anden støtte til projektet. Projektets formål Projektet har, i lighed med 19M puljen, to overordnede formål: 1
1. At øge kvaliteten i Frederiksberg Kommunes rehabiliterende og recovery-orienterede indsats over for borgere med svære psykiske lidelser 2. At skabe progression for borgere med svære psykiske lidelser, således at de enten opnår social eller fuld recovery Ad 1) På det organisatoriske niveau er projektet en naturlig udbygning af det arbejde, der er igangsat i Frederiksberg Kommune i forhold til recovery-orienterede tilgange. Mere specifikt i forhold til den koordinerede netværkstilgang er projektet en konkret udbygning af samarbejdet mellem Frederiksberg Kommune og den regionale psykiatri. I Frederiksberg Kommune er der de senere år gennemført to projekter Koordination og faglighed i sagsbehandlingen for personer med personlighedsforstyrrelser og Projekt velfærdsledelse, som begge har haft til formål, at skabe bedre rammer for koordinationen af komplekse sagsforløb på tværs af organisatoriske grænser og lovgivning i den regionale behandlingspsykiatri og kommunale socialpsykiatri. Disse projekter har været med til at skabe en bedre gensidig forståelse for gældende lovgivning og organisatorisk setup imellem kommunale og regionale aktører. Samtidig har projekterne resulteret i retningslinjer og konkrete samarbejdsaftaler mellem Frederiksberg Kommune og Psykiatrisk Center Frederiksberg. Projekterne har endvidere bidraget med en forståelse af, at der hvor det går galt i forløbet omkring borgeren, er i de tilfælde, hvor de professionelle fra forskellige dele af behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien og Jobcenter ikke er enige om målsætninger og konkrete tiltag for borgeren. I disse forløb med mange aktører, som skal koordineres, er der også en udpræget tendens til, at det ikke er det private netværk omkring borgeren, der er i centrum. Derimod er der stor fokus på det professionelle netværk. Herved kan de løsningsmuligheder, som findes i private netværk for slet ikke at tale om borgerens eget perspektiv let overses, hvilket i sig selv ikke bidrager til at mennesker med sindslidelser øger chancerne for at mestre deres liv på egne præmisser. Åben dialog er en tilgang, som forventelig vil tage det koordinerende arbejdet skridtet videre. Det er tilfældet, da tilgangen netop har fokus på borgerens perspektiv og inddragelse af de ressourcer, der kan ligge uden for det professionelle netværk. Ad 2) På borgerniveau er det følgelig forventningen, at tilgangen bidrager med større involvering i egen sag og mulighed for mere aktivt at være medbestemmende i eget liv for den enkelte. Det vil ske bl.a. ved at borgeren aktivt indgår i udvælgelsen af professionelle, pårørende og andre, som indgår i netværksforløb og dermed større fokus på hvad, der kan fungere for den enkelte. Personer med sindslidelser er forskellige, og derfor er der også forskellige typer personlig medicin, som virker. Personlig medicin er det den enkelte gør, som giver livet mening og formål, og som øger den enkeltes selvværd, formindsker symptomer så man for eksempel undgår at blive indlagt. Åben dialog vil forventelig være med til at bringe det, der potentielt fungerer ud fra borgerens eget perspektiv, ud i netværket. Og derved vil det være muligt for netværket såvel det professionelle som det private at få en større forståelse og følgelig støtte den enkelte bedre i den personlige recovery-proces. 2
Projektets mål på organisatorisk niveau og brugerniveau På organisatorisk niveau, er målet i forlængelse af det overordnede formål, at de professionelle i Frederiksberg Kommune i højere grad arbejder udviklingsorienteret, helhedsorienteret og rehabiliterende i de sociale indsatser. På lang sigt er det målsætningen, at medarbejdere i Frederiksberg Kommune arbejder systematisk med åben dialog, og herved fremmer arbejdet med recovery-orientering og evidensbaserede tilgange i samarbejdet med målgruppen. Projektets mål på brugerniveau knytter sig til hvad det vil sige at opnå social- eller fuld recovery jf. overordnet formål på brugerniveau. Den overordnede målsætning på brugerniveau er, at brugere i målgruppen opnår social recovery. Dvs. en tilstand, hvor borgeren stadig kan fremvise kliniske tegn på psykisk lidelse, men hvor disse symptomer ikke forhindrer borgeren i at mestre eget liv. Konkrete målsætninger på borgerniveau kunne være: At kunne indgå i social netværk Lære at håndtere en given diagnose, så borgeren opnår større selvstændighed og forbedret livskvalitet At undgå indlæggelser på psykiatrisk afdeling At kunne flytte i egen bolig med lidt eller ingen støtte og håndtere hverdagen At opnå beskæftigelse eller gennemføre uddannelse Ud fra en konkret individuel vurdering, vil det blive klarlagt om målet for enkelte borgere er at opnå fuld recovery. Dvs. en tilstand uden kliniske symptomer og med funktionsniveau svarende til det, som borgeren havde inden sygdommen, og uden fortsat tilknytning til psykiatrisk afdeling. Umiddelbart beskæftiger projektet sig dog med en målgruppe, der visiteret til botilbud, og som har massive problemer af kompleks karakter. Dette understreges af, at målgruppen har en samlet funktionsvurdering mellem D og E ( omfattende til totalt problem) i Voksenudredningsmetoden (VUM). Netop for den målgruppe viser praksiserfaringer, at vejen til fuld recovery er en langvarig proces, som i langt overvejende grad ikke kan indeholdes i den aktuelle projektperiode. Frederiksberg Kommune indgår i Socialstyrelsens effektevaluering i forhold til afprøvning af åben dialog. Målsætningerne på såvel organisatorisk niveau som brugerniveau vil blive operationaliseret til konkrete målbare indikatorer i forbindelse med udviklingen af Socialstyrelsens tværgående evaluering. Projektets målgruppe Den største andel af personer i målgruppen udgøres af borgere med indgribende sindslidelser i form af skizofreni, skizotypiske, paranoide eller affektive sindslidelser, angst og depression. Der er ofte tale om langvarige lidelser, men også borgere med akutte eller forbigående psykotiske tilstande findes i målgruppen. Det er kendetegnende for denne målgruppe, at modtagerne af de socialpsykiatriske tilbud i væsentligt omfang kommer fra hospitals-/behandlingspsykiatrien, som der er et tæt og løbende samarbejde med omkring de enkelte borgere. Det er især borgere med svære sindslidelser, der modtager langvarige botilbud (Serviceloven 108), herunder med døgndækning, mens det er borgere med lettere sindslidelser, der modtager midlertidige botilbud (Serviceloven 107). I enkelte tilfælde kan personer i målgruppen være omfattet af støtte efter Servicelovens 85. For personer i midlertidige botilbud er det erfaringen, at mange på et tidspunkt vil kunne flytte ud i egen bolig. 3
De fleste af beboerne i de døgndækkede tilbud for sindslidende er kendetegnet ved at have svære funktionsnedsættelser. Det samme gør sig gældende for flere af beboerne i bofællesskaberne for dobbeltdiagnosticerede (sindslidende med misbrug). Personer i botilbud har en samlet funktionsvurdering mellem D og E ( omfattende til totalt problem) i VUM. For at være omfattet af målgruppen skal borgeren være vurderet i VUM tema 8, 9 og 10 (samfundsliv, socialt liv og sundhed) til 3 eller 4 (omfattende eller totalt problem). Særligt i de længerevarende botilbud, er der en forholdsvist høj gennemsnitsalder med størsteparten i aldersgruppen 30+. Målgruppen omfatter såvel mænd og kvinder med minimum funktionelt dansk. Antal forskellige brugere Det forventes, at de første forløb startes op i april 2014, og at enkelte forløb afsluttes i projektperioden. Der forventes et færre antal opstartede forløb i 2016, da projektperioden udløber 31.9.2016. Nedenfor er angivet antal forventet nyopstartede forløb. 2014: 4 mænd, 3 kvinder 2015: 5 mænd, 4 kvinder 2016: 3 mænd, 2 kvinder I alt vil 21 borgere være omfattet af projektet i perioden april 2014 til september 2016. Der forventes at være hhv. 7, 14 og 17 igangværende forløb i årene 2014-2016, idet to forløb forventes afsluttet i hhv. 2015 og 2016. Der tages forbehold for, at det metodebeskrivelsen for Åben Dialog først forligger fra Socialstyrelsen i februar 2014. Det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt, at vurdere om antallet af borgerforløb pr. medarbejder er realistisk, da det nærmere indhold og krav i den socialfaglige metode ikke er specificeret. Ovenstående estimater af borgerforløb er fastsat ud fra standardoplysninger udleveret af Socialstyrelsen, og vil blive kvalificeret i den videre proces. Hvordan opgøres antallet af brugere? Antallet af brugere registreres ved visitation til Åben Dialog forløb. Metode/model-afprøvning Medarbejdere og ledere i Frederiksberg Kommune har et stort kendskab til den socialfaglige tilgang, som åben dialog bygger på, men kun et indirekte kendskab til selve Åben Dialog tilgangen. Det hænger naturligt sammen med, at Åben Dialog er anvendt i meget begrænset omfang i dansk kontekst, ligesom den ikke er anvendt i Frederiksberg Kommune tidligere. Det er derfor særligt interessant at indgå i Socialstyrelsens udviklingsarbejde i forhold til at få tilgangen overført til en dansk kontekst i form af en konkret retningsanvisende metode. Socialstyrelsen udvikler det endelige koncept for afprøvning af Åben dialog i en dansk kontekst, og det foreligger i februar 2014. Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt, at beskrive metodens implementering i Frederiksberg Kommune indgående. Det ligger på nuværende tidspunkt fast, at metoden integreres på 1-3 botilbud i kommunen, som har borgere i målgruppen. 4
Der arbejdes i forvejen med socialpædagogiske støtteforløb i disse tilbud, og der vil derfor være tale om en udbygning af den eksisterende faglige tilgang. Der vil være et tæt samarbejde med myndighedssagsbehandlergruppen, hvor projektledelsen vil være placeret. Lederen af myndighedssagbehandlergruppen vil have ansvaret for visitation til Åben Dialog forløb på baggrund af gennemarbejdede indstillinger. Medarbejdere i Frederiksberg Kommune vil nærmere bestemt komme til at arbejde med de 7 elementer, som er indeholdt i Åben Dialog: 1. Hurtig hjælp Det professionelle team er ansvarlig for at der hurtigt skabes kontakt til borgeren og dennes familie/netværk 2. Det sociale netværksperspektiv Borgerens private såvel som professionelle netværk inddrages aktivt i kriseløsningen 3. Fleksibilitet og mobilitet Indsatsen tilrettelægges fleksibelt, og møder foregår som udgangspunkt i borgerens hjem, men kan også foregå på sygehuse eller behandlingssted 4. Ansvar En gennemgående tovholder følger borgeren gennem hele forløbet og tager ansvar 5. Psykologisk kontinuitet Det professionelle team følger borgeren gennem hele forløbet og suppleres af relevante fagprofessionelle undervejs 6. Tolerance overfor usikkerhed Det professionelle team er ikke eksperter, der har et svar på alt. Indsatsen tilpasses den enkeltes behov, og tid betragtes som en medspiller. Processen med at finde den rigtige løsning er en del af behandlingen 7. Dialogbasering Fokus er på at fremme dialog i netværket/familien og sekundært at bringe ændringer hos borgeren. Gennem dialogen opnår borgeren og dennes familie større handlekraft i eget liv. Gennem dialog opnås en ny og gensidig forståelse. Aktiviteterne vil bl.a. bestå af deltagelse i uddannelsesforløb tilrettelagt af Socialstyrelsen, deltagelse i projektgruppemøder og netværksmøder, planlægning, facilitering og opfølgning på netværksmøder med borger og dokumentation af aktiviteter. Det er forventningen, at medarbejdere og ledere i Frederiksberg Kommune vil have de fornødne kompetencer til at indgå i afprøvningsforløbet. I Frederiksberg Kommune er der således stor fokus på rehabilitering og recovery i indsatserne, som netop har fokus på bl.a. netværk, dialog og opbygning af tillid. 5
Tilgangen er stadfæstet i Kvalitetsstandard for støtte til voksne med særlige behov i Frederiksberg Kommune fra oktober 2012. Aktiviteter og tidsplan I overensstemmelse med Socialstyrelsens vejledning indgår følgende overordnede aktiviteter i projektperioden. Projektmodning/kompetenceprogram og opstart (November 2013 februar 2014) Implementeringsbarrierer, udfordringer og muligheder identificeres med støtte fra Socialstyrelsen På projektmøder udarbejdes implementeringsplaner og projektorganiseringen fastlægges endeligt Kravspecifikation underskrives med Socialstyrelsen (december 2013) Samarbejdsaftale underskrives mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri (december 2013) Endelig metodebeskrivelse foreligger fra Socialstyrelsen (februar 2014) Afprøvning af metoder/indsatser (April 2014 september 2016) Der etableres en struktur for udveksling af viden og erfaringer om anvendelse af metoden og arbejdet med indsatsen på tværs af kommuner i form af metodenetværk med fast mødekadance Kompetenceprogrammet fortsætter i hele afprøvningsperioden, hvor vægten på supervision frem for undervisning gradvist øges. Aktiviteter på borgerniveau gennemføres (konkret indhold afventer metodebeskrivelse fra Socialstyrelsen) Der dokumenteres fortløbende på individ- og organisationsniveau med henblik på at indsamle viden om effekt, implementering og omkostninger. Drift (April 2016 september 2016) I god tid inden projektets afslutning udarbejdes konkrete planer for overgangen til den videre drift med afsæt i erfaringerne med metodeafprøvningen, implementeringsplanerne og dokumentationsresultaterne. Projektkommunen forpligter sig til at deltage aktivt i dokumentations- og evalueringsaktiviteter Ja: X Nej: Indsendelse af årlig projekterklæring. Projektkommunen indsender årligt en udfyldt projekterklæring, jf. afsnit 8 i vejledningen. Ja: X Nej: Organisation og ledelse Der vil i alt indgå tre medarbejdere fordelt på 1-3 botilbud i Frederiksberg Kommune. Hver medarbejder har afsat 20 timer hver til at indgå i projektet. 6
Den regionale psykiatri indgår i projektet med relevant medarbejder. Det kan enten være psykiater, socialrådgiver eller fast kontaktperson - alt efter den konkrete problemstilling. Medarbejderen/medarbejderne fra den regionale psykiatri indgår i såvel uddannelsesforløb og konkrete netværksforløb med borgere i afprøvningsfasen. Øvrige samarbejdsparter kunne være praktiserende læge, Jobcenter, pårørende og fx naboer. Der er i budgettet afsat midler til aflønning af øvrige professionelle i forbindelse med ad hoc møder. Projektlederen, som udgør 15 % af en fuldtidsstilling placeres i Frederiksberg Kommunes social- og psykiatriteam. Projektlederen vil have beføjelser inden for projektplanen. Spørgsmål, der ligger uden for projektplanen, afklares med projektejer (Socialchefen, som har det overordnede ansvar for projektet) og i sidste ende projektets styregruppe. Projektlederen vil have ansvar for betjening af styregruppe og facilitere projektgruppemøder samt betjene politiske udvalg. Herudover er det projektlederens ansvar at indrapportering til Socialministeriet sker efter indgåede aftaler. Styregruppen vil bestå af ledere fra de involverede botilbud, chef for socialpsykiatrigruppen, Socialchefen og leder fra den regionale psykiatri. Gruppen mødes 3-4 gange årligt og har ansvar for at sikre, at den overordnede retning for projektet bliver overholdt eller justeret - om nødvendigt. Projektgruppen består af projektleder og de tre medarbejdere, som indgår i projektet. Der kan være ad hoc deltagelse fra medarbejder fra den regionale psykiatri. Projektgruppen sikrer, at der udveksles viden mellem de faglige medarbejdere, og at der følges op på uddannelsesaktiviteter. Endvidere er det projektgruppens ansvar, at væsentlige forhold vedrørende projektets gennemførelse bliver bragt op til styregruppen. Videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb Det er forventningen, at Åben Dialog vil blive en integreret del af indsatsen over for borgere med sindslidelser i Frederiksberg Kommune efter projektperiodens udløb. I den afsluttende del af projektperioden vil der være fokus på at overdrage projektlederens beføjelser til relevante personer i den daglige drift. På baggrund af evaluering af metodeafprøvningens resultater i forhold til organisatorisk samarbejde, effekt og omkostninger, vil der blive taget stilling til hvordan og i hvilke sammenhænge metoden mest hensigtsmæssigt videreføres. 7