Sag 3: Trafikplan for den statslige jernbane. Høring Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Borgmesteren: Vi går videre til sag nummer 3, som også er en prioriteret sag, Trafikplan for den statslige jernbane, Høring. Bemærkninger? Er det kort? Det er det hele vejen rundt? Ja, så bedes man indtegne sig under Steen B. Andersen, Socialdemokraterne. Steen B. Andersen: Nogle gange i debatten glemmer vi, at togene er en rigtig vigtig del af vores kollektive transport. Jeg synes, der bliver sendt nogle gode signaler i det her. Vi prioriterer det voldsomt op. Eller vi prioriterer ikke. Vi sender nogle signaler om, at vi gerne vil der her. Og vi vil det på de rigtige områder, elektrificering, hurtig adgang til de større jyske og fynske byer, og Kattegat-forbindelse, letbane. Meget fine ting, som vi støtter fuldstændig op om. Det eneste signal, vi mangler, det er, at vi egentlig godt kunne tænke os, at man fik nogle bemærkninger med om, at man også, i den lokale togdrift, kunne gøre noget. Åby og Brabrand stationer har ligget øde hen i lang tid. Kunne man ikke også sende et signal om, at man havde lyst til at se på de muligheder, der var for at få nogle nærstationer ind i det her. Det er klart, at man skal veje det op mod, at der skal være hurtig drift. Det skal der være på nogle toge. Men der skal også være lokal drift på nogle andre toge. Jan Ravn Christensen: Der er ikke nogen tvivl om, at det danske jernbanenet har brug for en kærlig hånd og desværre ikke kun i det østjyske område. Der er mange projekter på tegnebrættet på landsplan, og det gør det selvfølgelig også svært at få realiseret alle de ønsker for projekter, som vi måtte ønske os. Når det så er sagt, så er der jo alligevel behov for, at vi også får tydeliggjort de ønsker, vi har som kommune i forhold til den fremtidige udvikling. En af de rammebetingelser, der ligger, er jo, at Østjylland i det hele vokser kraftigt. Der er efterhånden et ret tæt by-bånd fra Kolding i syd til Aarhus, eller eventuelt Randers i nord, hvor en opgradering af jernbanenettet ville være ønskeligt, hvis vi vil have pendlerne ud af bilerne. I den forbindelse synes vi, at høringssvaret, som er udarbejdet, er fornuftigt langt hed ad vejen. Der bliver både peget på banen til Silkeborg, som Steen B. Andersen var inde på, hvor det jo i øvrigt ligger som en del af det baggrundsmateriale, som staten har udarbejdet, at man kigger på genåbningen af de her to stationer. Og det synes jeg da også er en sag, som Aarhus Kommune skal være meget opmærksomme på, altså de muligheder der kan være både for lokaltrafikken med selvfølgelig også for at få øget hastighedsfrekvensen for rejser både til Silkeborg men sådan set også videre til Viborg, Herning, Holstebro, Ringkøbing. Så det er rigtig positivt. Herudover peget der på Kattegat-forbindelsen, som både i sig selv ville være en miljømæssig gevinst, og som selvfølgelig også ville gøre togtrafikken endnu mere konkurrencedygtig. Så er der også udbygning af letbanen. Der er elektrificering af det østjyske jernbanenet. Og det er jo også to ydercentrale punkter, som vi også bakker fuldt op om. 1
Det eneste jeg sådan set savner lidt, det er måske, at høringssvaret er fokuseret mere på det potentiale, der er ved at lave de har projekter. Det er dog lidt mere tydeligt på nogle af de faktuelle ting. Altså, hvad er det, det her kan være med til at flytte af personer fra privat trafik over i kollektiv trafik. Vi kunne godt have været lidt skarpere på den del. Nu er jeg jo ikke ekspert i, hvordan høringssvar tolkes, men jeg tænker, at det da er der, hvor det virkelig er interessant, hvis vi kan vise, at vi, i området fra Kolding til Randers, kan flytte rigtig mange mennesker over ved at få hygge og frekvens og ved at få elektrificeret banen. Så vil det være noget, der efter min overbevisning ville vægte højt i den vurdering, man skal lave politisk efterfølgende. Men når det er sagt, så er vi enige i det overordnede indhold, der er i høringssvaret, så vi vil ikke gå detaljeret ind og ændre i høringssvaret. Jeg vil bare sige, at fremadrettet kunne det måske være fint, at vi bliver lidt skarpere på nogle af de potentialevurderinger, der kan være. Nu er der jo blevet sagt nogle rigtig gode ting omkring den trafikplan, der ligger her i forhold til det høringssvar, vi kommer med. Det er rigtig godt med nogle gode signaler. Det er positivt. Men det er desværre ikke nok. Det ved vi alle sammen. Et trinbræt ude i Åby, Åbyhøj og Brabrand er rigtig positivt. Men vi skal have fat i de store linjer i forhold til udfordringerne i Østjylland. Fordi, trafikudfordringerne er ikke et aarhusiansk problem men et problem, man skal se sammenhængende i Østjylland. Og derfor giver det også rigtig god mening, at der er fokus på, at man vil udbygge letbanen for at bevare det momentum i forhold til det østjyske letbaneprojekt og ikke naturligvis det aarhusianske-østjyske projekt i forholdt til letbanen. Det er et østjysk projekt. Vi vil gerne sagen i udvalg blandt andet på baggrund af de bemærkninger, der er kommet her fra den socialdemokratiske ordfører og SF s ordfører. For jeg synes, det er nogle ret berettigede ting, vi kan putte ind. Og så har vi også selv nogle ting, vi gerne vil gøre mere skærpet på i det høringssvar, der er, som ser ganske fornuftigt ud i forhold til det, der er muligt at arbejde med inden for den økonomiske ramme. Jette Jensen: Jeg er enig med de tidligere ordførere i, at forslaget til høringssvar for Aarhus Kommune, der vedrører den statslige jernbanetrafikplan, indeholder en hel masse gode signaler. Og måske vigtigst af alt det der handler om udbygning af letbanen. Men det skal også ses i den sammenhæng, at statens udspil faktisk har det helt overordnede, i hvert fald for Enhedslisten at se, gode signal, der handler om, at det er den kollektive transport, der skal løfte det meste af den fremtidige vækst i trafikken. Det synes jeg ikke fremgår tydeligt nok af høringssvaret. Det synes jeg faktisk godt vi som kommune kunne bruge noget mere i vores høringssvar. Jeg er godt klar over, hvorfor der i hvert fald er et sted, vi ikke lige bruger, at staten vil have, at det er den kollektive transport, der skal løfte det meste af den fremtidige vækst. Det handler blandt andet om Kattegat-forbindelsen. Og jeg skal gøre opmærksom på, i forbindelse med Kattegat-forbindelsen, kan jeg alene støtte den del af Kattegat-forbindelsen, der handler om togforbindelse. Og det vil sige den del, der i høringssvaret handler om, at vi nu skal til at klare flaskehalsen over Vejlefjordbroen, den støtter jeg altså ikke. Jeg vil ikke pege på en Kattegat-forbindelse, der også er til biltrafik. 2
Laura Hay: Det er karakteristisk for den her statslige jernbaneplan, at den alene handler om de vedtagne projekter. Og det er, for at sige det meget mildt, temmelig tyndt, hvis man skal leve op til statens egen målsætning om, at man skal klare en stor del af den fremtidige trafikvækst på jernbane. Det kan, som de konkluderer, ikke lade sig gøre. Jeg synes egentlig, vi meget klart i vores høringssvar udtrykker opbakning til den her målsætning. Men vi konkluderer også, at med de initiativer, der er lagt frem, så når vi hverken halvt eller helt i mål. Der er blandt andet behov for at få prioriteret en Kattegat-forbindelse. Det har et enormt potentiale. Staten er selv lige kommet frem til, at udgiften formentlig vil være i størrelsesordenen 100 milliarder men også, at den har et kæmpe potentiale for at være brugerfinansieret. Der er et kæmpe miljømæssigt potentiale ved, at man kan fragte folk over en langt kortere afstand, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det i sig selv vil flytte langt flere over i den kollektive trafik, for det ville være enormt attraktivt med eller uden mulighed for biltrafik, hvis vi i øvrigt støtter i Venstre skal være en mulighed i Kattegat-forbindelsen. Men det ville være enormt attraktivt at transportere sig med kollektiv transport, fordi det vil være så hurtigt, nemt og billigt. Så vi kan ikke fra Aarhus side lægge nok pres på for, at staten tager initiativ til at fremrykke den faste forbindelse over Kattegat mest muligt. Det har et enormt potentiale ikke bare for Aarhus og København men for hele Danmark. Og så er der ingen tvivl om, at også letbanen kan være et væsentligt element i at flytte flere over i den kollektive transport. Og der er eksempelvis en rute ud til Brabrand jo interessant, fordi det er den mest omkostningseffektive af de letbanestrækninger, vi hidtil har arbejdet med. Og der er behov for, at staten kommer på banen og melder ud, at de vil være med i de her fremtidige løsninger. Det er nødvendigt for, at vi i Aarhus Kommune kan starte med de her projekter og sikre os, at vi ikke, når vi har lavet den første letbanestrækning, skal nedlægge den organisation for så at starte den op igen. Det ville være fornuftigt, at man kunne fortsætte udbygningen af etaperne. Og der har vi altså brug for at få staten på banen nu, for det tager lang tid at finansiere og projektere den her type projekter. Jeg synes meget vel, vi kan drøfte de her forskellige elementer i udvalget. Jeg synes, vi skal være opmærksomme på, at jo flere nye ønsker vi tager ind, som koster penge, jo sværere kan vores prioritering fremstå. Så det, synes jeg, er noget af det, vi skal drøfte, når vi drøfter det i udvalget. Og så har jeg selv haft den tilgang til det, at det kunne være rart at putte mere fakta og begrundelser ind i høringssvaret. Vi skal også i den forbindelse være opmærksom på, at staten jo selv regner på en lang række af de her baggrundsfakta i øjeblikket og derfor har meget fokus på, hvad egne beregninger kommer frem til. Men jeg synes fint, vi kan drøfte, hvad vi skal tage med, og hvad det er, staten i øjeblikket selv sidder og kigger på med landstrafikmodellen og lignende. Steen B. Andersen: Jeg synes, at det er rigtig dejligt, at vi har et Teknisk Udvalg, som går meget op i den her sag, og at vi nu drøfter den lidt mere i detaljer, for der er sagt mange gode ting både fra SF og Venstre. Så lad os tage fat i det med konsekvenserne. 3
Omkring de her trinbræk der kan selvfølgelig være flere strategier at forfølge her, men det er måske lidt vigtigt, hvis, som rådmanden siger, at vi er lidt uambitiøse, eller staten er det, så må vi også selv på banen og gøre opmærksom på nogle af de her ting. Det er ikke fordi, det ikke er helt, at det er begravet fuldstændigt, som Jan Ravn Christensen siger, det er det ikke. Men vi må godt highlighte det har lidt, og det ville være rigtig fint at highlighte nogle af konsekvenserne. Det har potentiale, og det har vi lige set på en udvalgstur i Freiburg, hvordan man kan flytte kollektiv transport. Så jeg synes, det er rigtig godt, at vi får den behandlet yderligere i Teknisk Udvalg. Det er blot i forhold til at tro, at den kollektive transport kan løse alle vores transportudfordringer og infrastruktur. Det kan den naturligvis ikke, og derfor skal det selvfølgelig være både og, og ikke enten eller i forhold til bilisme. Bilisme er kommet for at blive, og vi skal selvfølgelig skabe nogle løsninger, hvor den kollektive trafik går ind og tager over, der hvor den kan. Men den kan ikke tage 100 procent over. Det er selvfølgelig også godt med en Kattegat-forbindelse, men vi ved også godt alle sammen, i hvert fald dem der har lidt realistisk sans, at den Kattegat-bro kommer om mange, mange år frem i tiden, og derfor er det vigtigt at have fokus på, hvad vi kan skabe af infrastrukturløsninger indtil, den står klar om måske 30-40 år, hvis vi er meget heldige. Skiftende regeringer har prioriteret elektrificering af jernbanenettet, og altid har det været en udfordring i forhold til økonomien, så der er meget økonomi i det her, og derfor er det selvfølgelig meget vigtigt, at der er en benhård prioritering fra byrådets side. Og det ved jeg, byrådet har gjort, også med borgmesteren i spidsen, der hvor borgmesteren har noget at sige, og det glæder os rigtig meget, at der er den rigtige prioritering. Jan Ravn Christensen: Det er bare rådmanden der får mig op af stolen, fordi der efterlyses statslig finansiering til de kommende letbaneetaper. Det jeg tænker, det er, hvad rådmanden har gjort for, at kommunen så starter en opsparing eller finder finansiering til det. Det ville da være et godt signal at sende til regeringen, at vi trods alt er i gang med den proces. Og der må jeg bare notere, at en række partier, Socialdemokratiet, Venstre og Konservative, har indgået en aftale, som gør, at den hidtidige finansiering, vi har anvendt til den første etape af letbanen nu ikke kan anvendes fremadrettet. Og der har vi jo så en udfordring med at finde ny finansiering. Og der vil jeg godt høre, hvad rådmanden har gjort sig at tanker om at sikre den kommunale finansiering til kommende etaper af letbanen. Laura Hay: SF s ordfører spørger til, hvad rådmanden har gjort i den forbindelse, og som SF er bekendt med, så har jeg taget initiativ til trafikplan 2030, hvori blandt andet letbanen indgår, og jeg har påpeget over for byrådet, at jeg mener, at vi bør igangsætte en langsigtet anlægsinvesteringsplan herunder til letbaner. Så blandt andet det har været i dialog med transportministeren, de øvrige kommuner i Østjylland omkring fremtidig finansiering, arbejdet med at konkretisere, hvad den økonomiske opgave er for fremtidige etaper, og i øvrigt sammen med transportminister Hans Christian Schmidt fundet 200 millioner til den første etape af letbanen, da kommunen ikke selv kunne løfte sin andel, 4
bare for at nævne nogle få eksempler. Så det er bestemt noget, vi har fokus på og har haft igennem perioden. Men jeg synes, der er grund til at takke byrådet for at være så ambitiøse på det her område. Det er der behov for. Og selvom vi nu sender sagen i udvalg og drøfter de nærmere detaljer, så synes jeg blot, det er værd at nævne her, at det jo ikke lykkes ved, at vi vedtager høringssvaret her. Vi skal alle sammen i kamp for den her sag hos vores partifæller på Christiansborg, og da det lyder til, at der her er bred enighed om målsætningerne, så vil jeg egentlig opfordre til, at man tager den kamp op allerede nu. Der var en lang rækker partier, der gik til valg på, at vi skulle være offensive og hurtige og fremrykke eksempelvis en fast forbindelse over Kattegat, og nu kunne der være behov for, at man lige sparkede til dem med de valgløfter og faktisk også så fik sat gang i at etablere den her forbindelse. Som sagt så er det noget af det, man hurtigt burde kunne komme i gang med, fordi der er udsigt til brugerfinansiering, hvor staten jo har en større opgave foran sig med hensyn til finansiering på nogle at de andre områder. Så synes jeg også, det er værd at nævne her, at man jo lægger op til i høringssvaret ikke fuldt ud at gennemføre timemodellen. Og det var måske også noget af det, man kunne prikke til ordførerne på Christiansborg omkring. Og der ville en udsigt til så at få en fast forbindelse over Kattegat, hvis man virkelig holder fast ved det her med timemodellen, jo trods alt opbløde på de udfordringer, det ellers måtte give. Jette Jensen: Rådmanden roser byrådets partier for at være ambitiøse i forhold til den fremtidige trafik. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg vil rose Venstre for at være lige så ambitiøse. Og når jeg siger det, så er det jo blandt andet tidligere rådmand, Bünyamin Simsek, der siger, bilerne er kommet for at blive. Jo, jo, det er da muligt, men togene har været her længe. Letbanen kommer også. Vi har også busser. Og det her, er jeg nødt til at sige, er en politisk prioritering. Hvis man bliver ved med at sige, at vi skal have plads til alle bilerne, så bliver der plads til alle bilerne. Hvis vi siger, at vi faktisk vil arbejde målrettet og ambitiøst på, at flere bruger den kollektive trafik, og at det er svaret i fremtiden, så er det nok den vej, vi går. Det var det, Teknisk Udvalg så i Freiburg. En tysk kommune der har formået at vende udviklingen. Jeg er godt klar over, at det nok ikke er Venstres ambition at vende udviklingen, men det er jo noget andet. Det betyder ikke, at det er nagelfast, at bilerne er kommet for at blive og skal fylde lige så meget, som de gør i dag. Jeg er rigtig glad for, at Jette Jensen siger, at hvis man vil bilerne, så er der plads til dem. Og det vil vi fra Venstres side, så vi håber, der bliver plads til dem. For vi ser ikke en enten eller løsning men en både og løsning. Det er realisme. Og sådan er vores samfund bygget sammen. Så vi vil også den kollektive transport. Men vi vil ikke alene den kollektive transport. Men her er der en samlet trafikplan i forhold til infrastrukturen, som er meget vigtigt for Østjylland, og det glæder mig da, at SF s ordfører lægger meget lid til den Venstre rådmand Laura Hays bestræbelser på at skaffe finansiering. Men vi har da også en borgmester, som har ansvaret for økonomien her i byen i forhold til at søge for, at der bliver sparet anlægsmidler op år efter år, som vi 5
kan prioritere og bruge til gode investeringer til glæde og gavn for byen og Østjylland. Og vi må jo konstatere, at vi, i forbindelse med budgetforhandlingerne, jo ikke kunne lave en tiårig plan, hvor vi var uenige, hvor udspillet var, at det skulle laves en fireårig plan på anlægsområdet, fordi vi ikke har nok midler. Så det vi har kunnet spare op år efter år til anlæg, det kan vi ikke gøre fremadrettet, fordi økonomien er så dårlig, som den er. Det er jo realisme. Så det, synes jeg, er vigtigt. Så jeg synes også man skal rette pilen hen mod den regering, der sidder der, og det er sådan set lige meget, det er en rød, grøn eller blå regering, der sidder derovre i forhold til at støtte infrastruktur, særligt de folkevalgte her i Østjylland til at støtte indfrastrukturs-investeringer i Østjylland. Det har vi alle et ansvar for på tværs af politiske partier, uanset hvad farve vi har. Jan Ravn Christensen: Det er jo meget rigtigt, som Bünyamin Simsek siger. Det viser netop, at fordi vi står i en økonomisk situation, der er så vanskelig, som den vi står i lige nu, hvor vi har svært ved at få pengene til at slå til, så er det jo netop, at vi har brug for, at der er en rådmand, der laver en planlægning eller kommer med en plan for, hvordan vi på sigt kan få fundet den nødvendige finansiering, der skal til for at lave anden etape. Og det er derfor, jeg håber, at rådmanden vil stille sig i spidsen for at komme med en plan for, hvordan vi kan finde finansieringen fremadrettet til anden etape. Det er der ikke nogen af os almindelige byrådsmedlemmer, der har de fornødne kompetencer til for alvor at kunne komme med de forslag. Og der håber jeg da, at rådmanden vil stille sig i spidsen for at få realiseret den del af kommunens visioner. Ganske kort er jeg ikke uenig med Jan Ravn Christensen i det synspunkt, men jeg vil igen henvise til, at vi har en borgmester, der har ansvaret for at have det samlede overblik i forhold til økonomien på anlægsområdet. Og jeg synes, det er rigtig fint, at de enkelte rådmænd på deres område kan bidrage til input, hvordan man kan få lavet en opsparing. Men det kan strukturkommissionen, eller det udvalg der er, jo måske se på og fratage noget af borgmesterens ansvar og lægge sig ned i Teknik og Miljø. Så tror jeg da, vi får gjort noget ved det. Borgmesteren: Godt. Med de faldende bemærkninger, så er sagen sendt til behandling i Teknisk Udvalg. 6