Kommunikation. Dagens program. Begrebsafklaring. Psykologikonference

Relaterede dokumenter

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Service i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring

Anerkendende Metode En måde at tænke på

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Ikke-voldelig kommunikation Bliv på egen banehalvdel

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Stop mobning. -du har også et ansvar

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år

Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive

Besøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag

Specialpædagogiske metoder Autisme / ADHD

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Respektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv

Miniguide for oplægsholdere

Besøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Det danske sundhedsvæsen

Mentorkursus. Studentermentorordningen Aarhus Universitet. Susan Heilemann

SPROGHÆFTE Dit barns sprog - en handleguide til forældre

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i klasse

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.

Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale

ICS trekantens højre side. At forholde sig undersøgende til omsorgsgiverkompetence - specielt med fokus på affektregulering og mentalisering

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og

Mig som professionel. Fagidentitet

Relationel klasseledelse

Oplæg om ensomhed blandt ældre

Far: Du tænker for meget, min dreng. Man kan ikke ændre på fortiden. Sket er sket. (Far mener det.)

Hovergården Plejecenter

Røde Kors. Røde Kors 2016 Frants Christensen Familiesparring. 1

Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

Er du mand for dit helbred?

Gennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

Pædagogiske læreplaner

Flemming Jensen. Parforhold

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN

Karen elsker sommer. Lørdag morgen Det er lørdag morgen. Klokken er 7. Karens mobiltelefon ringer. Det er vækkeuret. Karen slår det hurtigt fra.

Behandling og træning, når knæskallen er gået af led

Kender du nogen med høreproblemer? Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen

Stressfri Med Garanti

Udviklende øjeblikke. Relationer og pædagogik Workshop 19/4-16

Go On! 7. til 9. klasse

Fredag d. 26. oktober. v. Britt Riber

Hvad er filosofisk coaching?

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand

Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale

Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:

Kommunikation i og fra gruppen

Forskel på ros og anerkendelse

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Kommunikation i og fra gruppen. Kommunikation i og fra gruppen. Kommunikation - en definition. Kommunikation. Kommunikationsmodel

Hvordan kan forældrene

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning

2 KONG 4,8-17; PROFETER OG KONGER, S En baby dreng. Huskevers: Vær gode mod hinanden. 1 TESS 5,15. Budskabet: Vi kan hjælpe andre.

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

I Guds hånd -4. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

WORKSHOP. BLIV FRI for rygproblemer MED PILATES ARBEJDSHÆFTE BENTE TROMBORG. Side 1

INDBLIK I BRUGERBEHOV

Jørgen Hartung Nielsen. Hilsen til Helene. Sabotør-slottet, 2

Interkulturel kommunikation. Hvorfor interkulturel kommunikation?

Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Børnepsykiatrisk afsnit, U3

Forberedelsesmateriale

Op i røven. Finn Janning

1. Læsestærke børn i Vores Skole

NLP. Læseprøve. Metaprogrammer - en profiltest. futurefactor.dk Må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra forfatterne.

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Kreativitet. Velkommen. Alle vandrer rundt og siger god dag til dem de møder: Hej jeg hedder, sidst jeg var glad var..

7.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod

Transkript:

Psykologikonference Temadag v. Britt Riber 14. Oktober 2011 Lokaleændring den 28. og 29. november AUD B Dagens program Opfølgning fra sidst stress og stresshåndtering Kommunikation Aktiv lytning Spørgeteknikker Stress og stresshåndtering værktøjskassen Opmærksomhed på egne og gruppens signaler Offer eller aktør interessesfære indflydelsessfære Realistisk tænkning kognitiv omstrukturering Mindfulness og afspænding Realistisk planlægning og prioritering af opgaver krav og kontrol, haster/vigtigt, kalenderøvelse, fravalgspyramide Glæde, søvn og aktivitet Parkering, bevaring og udvikle PBU Kommunikation Begrebsafklaring Systemiske principper for kommunikation Analog og digital kommunikation Budskab, perception og tolkning Kommunikationstrekanten Dialog Begrebsafklaring Kommunikation er udveksling af budskaber, information og perspektiver mellem to eller flere parter

Systemiske principper for kommunikation Enhver gør sit bedste ud fra egne præmisser Fra univers til multivers Systemiske principper for kommunikation fortsat Al adfærd er kommunikation Modtageren bestemmer budskabet Du kan ikke ændre andre mennesker, men du kan ændre din måde at tænke om og møde andre på Analog og digital kommunikation Analog kommunikation består af nonverbale budskaber kropsholdning, mimik og stemmeføring Digital kommunikation består af budskaber ord, vendinger, sætninger, metaforer, ordsprog Vigtigt med kongruens mellem den analoge og digitale kommunikation Meta kommunikation Gennemsigtighed erkendelse af og kommunikation om intentioner, motiver og følelser Analog kommunikation Vær opmærksom på at signalere ligeværd, ro, interesse, betænksomhed og tydelighed Du kan med fordel være opmærksom på: At være i øjenhøjde med patienten under dialog sid ned på en stol og rejs patientens stol op At tage mundbindet af under dialog At tale langsomt med tydelig gestik At vende ansigtet /kroppen mod patienten At slukke for lampen og sætte patienten op ved længere pauser Digital kommunikation Envejs kommunikation Falsk tovejs kommunikation Tovejs kommunikation

Øvelse 1 Digital kommunikation Sæt jer to og to med ryggen til hinanden A med ansigt mod døren B med ansigt mod vinduerne A formidle tegning B modtage forholde sig helt tavs Øvelse 2 Digital kommunikation Bliv siddende som i øvelse 1 B formidle tegning A kun svare JA og NEJ Plenum Digital kommunikation Hvad skal jeg være særligt opmærksom på når jeg taler til patienterne Digital kommunikation Du kan med fordel være opmærksom på Om patienten kan høre dig At undgå fagudtryk At tale roligt At tjekke om patienten forstår hvad du siger At tjekke om patienten har spørgsmål At sikre at patienten kan tale let og flydende At gentage eller opsummere hvad der skal ske

Dialog Dialogen er en samtale gennemsyret af bestræbelsen på at nå frem til gensidig forståelse. Dialogen forudsætter, at parterne er villige til at forholde sig reflekterende til sig selv, den anden og det fælles tredje Benedicte Madsen Organisationsudvikling gennem dialog Dialogiske forholdemåder Nysgerrighed; udforskende og undersøgende kommunikation Disinteresseret interesse; at sætte egne særinteresse og projekter til side eller tydeliggøre dem som rammesætning for samtalen Perspektivbevidsthed; parterne er empatiske og i stand til at tage hinandens perspektiv på sagen. De er endvidere omkring hvilket perspektiv der kommunikeres om hvornår Aktiv lytning Patienten i fokus Spejling Generalisering og validering Patienten i fokus Tålmodighed, ro og nysgerrighed Vær interesseret i den andens oplevelse af verden gennem nysgerrig undersøgelse Bevar fokus på den andens perspektiv Stil uddybende spørgsmål. Hvad, hvem, hvornår Stil forståelses spørgsmål. Hvad forstår du ved X? Er det rigtig forstået at.? Spejling Spejling er at give det tilbage du ser, hører og fornemmer/mærker uden at værdilade det Spejling hjælper patienten til at blive klogere på sine udtryk og dermed følelser og oplevelser spejling kan regulere og tydeliggøre de analoge budskaber Spejling viser patienten at du lytter og forstår vedkommendes oplevelser Verbal nonverbal krydsmodal buet spejling Verbal spejling Gentagelse af de ord eller sætninger der vurderes at være af størst betydning for patienten Opsummering af det patienten har sagt. Tjek forståelse Eks: P: Det er svært at få børstet tænder om aftenen T: Svært? P: Ja, det er svært at tage sig sammen fordi jeg er så træt.

Nonverbal spejling Fungere som spejl ved at gentage patientens udtryk Sker ofte automatisk og er naturligt for os især ved smil og interaktion med spædbørn Særligt nyttigt ved sproglige udfordringer anden etnisk baggrund, børn, småt begavede Krydsmodal spejling Gengivelse af patientens udtryk ved hjælp af en anden kommunikationsform man kan give en nonverbal spejling på et verbalt udtryk: P: Jeg bruger meget energi på det, det er helt trættende T sukker og sænker skuldrene Man kan give verbal spejling på adfærd (nonverbal): T: Jeg lægger mærke til at du spænder lidt nu. Er du nervøs? T: Du smiler. Gør det dig glad? Buet spejling Her anvendes jeres model af verdenen som spejl for patienten stadig med fokus på patientens oplevelser At give tilbage hvad du forestiller dig og gør dig af tanker og overvejelser om det, patienten fortæller os At give tilbage hvad du mærker og fornemmer hos dig selv. F.eks. træthed, tristhed eller forvirring P: Jeg bliver så nervøs og utilpas hver gang jeg skal til tandlæge. T: Jeg forstiller mig, at det er rigtig hårdt at gå og have det sådan P: Ja, jeg bruger meget energi på det og bliver helt træt Generalisering og validering Generalisering: at generalisere patientens oplevelse. At give udtryk for at det er normalt at du f.eks. har oplevet det med andre patienter Validering: at give udtryk for at det er okay og forståeligt at have det sådan, som patienten giver udtryk for at have det Adskiller sig fra spejling ved at være værdiladet Øvelse Gå sammen 2 og 2 1 fokusperson fortæl om en spændende eller udfordrende oplevelse i forbindelse med studiet 1 interviewer vær tålmodig, rolig og nysgerrig. Anvend spejling og bevar fokus 15 min. interview 2 min. erfaringer med at være fokusperson 2 min. erfaringer med at være interviewer Byt roller

Spørgeteknikker Spørgsmålstyper Ethvert spørgsmål kan siges at rumme en vis hensigt Karl Tomms 4 spørgsmålstyper Skala spørgsmål Øvelse Gå sammen i grupper på 2 personer 1 fokusperson fortæl om en spændende eller udfordrende oplevelse i forbindelse med studiet 1 interviewer anvend spørgsmålstyperne 15 min. interview 2 min. erfaringer med at være fokusperson 2 min. erfaringer med at være interviewer Byt roller Erfaringsopsamling Hvad er jeres erfaringer med henholdsvis spejling og spørgsmålstyperne? Hvad er fordelene og ulemperne ved metoderne? Hvor og hvornår kan I se dem anvendt? Mødet med patienten Navneskilt til venstre Opmærksomhed på hvordan du kommer patienten i møde og hilser på vedkommende imødekommenhed, professionalisme og personlige grænser

Kontraktforhandling og rammesætning Det kontraktstyrede samvær i behandler patienten forholdet sker indenfor bestemte rammer og på grundlag af en fælles forståelse af, hvordan behandlingen og interaktionen herunder skal foregå Tydeliggør dine rammebetingelser som behandler Forhold på FK Personlig/fysiske grænser Faglige grænser Tjek af hos patienten og få bekræftelse på kontrakten Spørg til patientens rammebetingelser Fastholdelse og genforhandling af kontrakt Hvor ofte bruger du tandtråd? P: Det er flovt at komme til tandlæge når der er noget galt når der er huller og sådan noget P: Puha, det er godt at det er overstået. Jeg hader at få bedøvelse. Jeg synes det gør ondt. B: Hvad tror du tandlæger tænker om dig når der er huller? B: I forhold til sidst du blev bedøvet er det så blevet bedre eller værre? B: Hvornår gør det mindst ondt? På en skala fra 1 10 hvor ondt gør det så? Hvis alt kunne lade sig gøre hvordan skulle dine tænder så se ud?

Non verbal kommunikation kaldes også? Kommunikation er? Hvor ofte børster du tænder? Hvad er buet spejling? Hvad tror du der skal til for at du begynder at komme til regelmæssig kontrol? Er der nogle morgener hvor du har mere eller mindre tid?

Hvad er krydsmodal spejling? Nævn et systemisk grundbegreb Giv et eksempel på et lineært spørgsmål Giv et eksempel på et strategisk spørgsmål Giv et eksempel på et refleksivt spørgsmål Giv et eksempel på et cirkulært spørgsmål