Interkulturel kommunikation. Hvorfor interkulturel kommunikation?

Transkript

1 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION INTERKULTUREL KOMMUNIKATION 1 Interkulturel kommunikation Dagens program Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv Interkulturel kommunikation Kulturmødet Samtalen som metode Hvorfor interkulturel kommunikation? Vi tror vi taler om det samme, men det gør vi ikke Vi opnår ikke de ønskede resultater i samarbejdet Misforståelser fører til frustrationer hos os og hos borgerne 1

2 Kultur Kulturbegreber De kulturelle briller Kulturel grammatik Hvor stammer det hele fra Hvad er kultur? Et fortolkningsfællesskab, som deles af en gruppe, og som styrer gruppens forventninger til adfærd og normer hos andre. Det er et betydningsnetværk, der struktureres af nogle centrale værdier, som opfattes som betydningsfulde og rigtige af kulturens medlemmer. Dennis Nørmark Hvordan forstår vi kultur? Det beskrivende kulturbegreb: Idéer, værdier, regler og normer, som mennesker overtager fra den foregående generation, og som man forsøger at bringe videre oftest noget forandret til næste generation Arne Martin Klausen, 1970 Det komplekse kulturbegreb: Viden, betydning og værdier, som mennesker deler og forhandler med andre, inden for forskellige sociale fællesskaber. Man kan tilhøre forskellige fællesskaber. Karen Fog Olwig og John Liep,

3 Hvad betyder det i praksis? Det beskrivende kulturbegreb i praksis Søger fællestræk mellem personer med samme kulturelle baggrund. Forklarer personers handlinger ud fra deres kulturbaggrund. Indebærer ofte en forestilling om homogen national kultur. Det komplekse kulturbegreb i praksis Søger ikke at generalisere ud fra kulturel baggrund. Forklarer personers handlinger ud fra fx køn, alder, uddannelse sociale forhold og kultur. Ser personers handlinger i forhold til kontekster fx familie, arbejde og fritid. 4 principper 1. Man skal ikke have respekt for kultur man skal have respekt for individer 2. Mennesker handler altid meningsfuldt set fra deres eget perspektiv 3. Der er mere, der forener mennesker, end der adskiller dem 4. Kultur må ikke blive den eneste forklaringsmodel Kulturelle briller 3

4 Jeres kulturelle udfordringer Hvad møder I i jeres dagligdag? Kulturel grammatik Sprogets grammatik: Ord efter hinanden i bestemte ordnede mønstre lært fra barndom i familien, skolen og samfundet Kulturens grammatik: Adfærd, normer, regler, symboler og andet lært fra barndom i familien, skolen og samfundet Risiko for misforståelser er større, hvor der ikke er en fælles kulturgrammatik Kulturel grammatik Baseret på de værdier, vi er opdraget med Definerer hvad vi forstår som godt og ondt, rigtigt og forkert Et filter som vi opfatter og tolker alting igennem Er styrende for vores handlinger og reaktioner 4

5 Vi reagerer stærkere, når det drejer sig om centrale værdier og normer i egen kultur Det samme gælder for andres reaktioner på, hvad vi opfatter som vores kultur Kunsten er at lære at adskille observation og fortolkning Vent med at fortolke til du har tilstrækkelig viden Nøgleord: Nysgerrighed, viden, forståelse, respekt, ydmyghed Hvordan handler vi kulturelt klogt? Brems umiddelbare reaktioner Forbered dig på, hvad du måske kommer til at møde forvent noget andet Fortolk adfærd i dens rette kontekst Vælg dine kampe med omhu! Hjælp den anden til at forstå hans egne handlinger i din kulturelle kontekst 5

6 Fordomme Det første du tænker på Skriv det første ord, du tænker på, når jeg siger Fordomme og stereotyper Stereotyper er fælles sociale repræsentationer - forestillinger om andre mennesker. De er oftest stivnede, forsimplede, overdrevne og negative. Fordomme er foruddannede meninger. De er typisk fjendtlige eller nedsættende opfattelser af andre mennesker. Som regel bygger fordomme på manglende viden. De er ofte generaliseringer på et utilstrækkeligt grundlag. 6

7 Vores kultur Etnocentrisme vs kulturrelativisme Dansk kultur Etnocentrisme vs. kulturrelativisme Etnocentrisme: Andre kulturers livsformer og værdier betragtes som ubegribelige eller mindreværdige Rettighedsbaseret tilgang: Universelle menneskerettigheder som grundlag og mål. Kulturrelativisme: Alle kulturmønstre anses for ligeværdige, og der kan ikke opstilles fælles værdier for alle kulturer. Skal vi lege med lego om halvanden måned? 7

8 Kendetegn ved den danske kultur Hvad er særligt ved dansk kultur? Og giver det overhovedet mening at tale om en dansk kultur? Sæt ord på kulturen Hvad kendetegner vores værdier og sociale praksis? Hvordan opfattes det af andre (kolleger/borgere)? Hvad siger andre? Hvad er særligt positivt ved vores værdier og sociale praksis? Hvad kan vi lære af andre? Interkulturel kommunikation Kommunikationsmodeller Forskellige filtre 8

9 Så svarer jeg med mine øjenbryn 2 modeller til kommunikation Transmissionsmodellen Hvis vi kommunikerer tilstrækkeligt klart og præcist, får vi vores budskab igennem til modtageren. Kan fungere fint, hvis vi har den samme kulturelle forståelsesramme og tænker forholdsvist ens Den socialkonstruktivistiske model Den sociale (og kulturelle) situation former kommunikationen og omvendt Fungerer godt, når der er flere verdener til stede i kommunikationen. Dem overser vi alt for ofte Barnett Pearce Kulturelt filter Den kulturelle grammatik er også styrende for vores kommunikation den måde vi opfatter budskaber på De går gennem et filter Sprogligt filter Hvis personen ikke er vokset op i Danmark og taler perfekt dansk, skal alting igennem endnu et filter: sprogfiltret Socialt filter? Generationsfilter? 9

10 Skal vi ikke tage på stranden? FROKOST 10

11 Er vi enige om vores egne spilleregler og er vi tydelige omkring dem? Er vi bevidste om, hvor de er forskellige fra andres? Hvordan undersøger vi bedst forskellene? Hvordan finder vi de bedste handlerum? Hvad kræver det af os, at vi ved, at nogle nye borgere har andre regler og ikke nødvendigvis kender til vores? Hvordan vælger man sine kampe? Isbjerget Kulturelle Individ Almen menneskelige Almen menneskelige Individ Kulturelle 11

12 Sygdomsforståelse Forskellige kulturelle baggrunde Forskellige sygdomsopfattelser Vær opmærksom på forskelle Der kan være store forskelle på sundhed og sygelighed alt efter hvilke undergrupper af etniske minoriteter, der ses på. Faktorer: Socioøkonomisk status Oprindelsesland Om det er flygtninge, indvandrere eller efterkommere Kilde: State of the art report etniske minoriteters sundhed i Danmark, Mighealthnet 12

13 To forhold, som er fælles for en stor del af gruppen Etniske minoriteter er i højere grad at finde i de lavere socialgrupper Etniske minoriteter har oftere kommunikationsmæssige vanskeligheder Uligheder Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere end deres etnisk danske kolleger Andelen der raskmeldes til ledighed er højere Delvise raskmeldinger bruges ikke så ofte til ikke-vestlige personer Kulturmødet mellem sygdomsforståelser? Der kan være kulturelle forskelle i opfattelsen af, hvad der udgør sygdom og sundhed. Kulturelle forskelle i, hvordan sygdom udtrykkes Kulturelle forskelle i hvilke symptomer og hvilken adfærd, der opfattes som unormal og risikofyldt, og dermed kræver behandling. 13

14 Sundhed Sygdom og arbejde < > Sygdom eller arbejde Sygdom og træning < > Sygdom og hvile Forbygge < > Skæbne og straf Psyke og krop < > Krop Gør det mere ondt på arabisk? Sygdomsårsager er noget af det, der varierer mest fra samfund til samfund. Sygerollen er ligesom kønsroller noget, vi lever med i det daglige uden rigtig at reflektere over det. Citat fra sagsbehandler Jeg kan aldrig helt finde ud af om det i virkeligheden gør så ondt, eller det bare er deres måde at udtrykke smerte på. Jeg tør slet ikke at sende dem ud i noget, fordi jeg er altid så bekymret for at det virkelig er så alvorligt 14

15 Sygdom og Arbejde Sygdom eller Arbejde Sygdom og arbejde Sygdom og Arbejde Sygdom eller Arbejde 15

16 Sygdom eller aktivitet Min sagsbehandler er ude efter mig, hun tror ikke på, at jeg er syg Hvorfor tror du, at din sagsbehandler ikke tror, at du er syg? Fordi jeg har fortalt hende, at jeg er syg, og alligevel sender hun mig ud i alt muligt træning og aktivering Jamen mener du da, at du er fritaget for den slags, når du er syg? Ja, fordi jeg er syg Kan man ikke lave noget aktivt, når man er syg? Når man er syg, er man syg, og så skal man hvile sig. Træning eller hvile? Dårlig ryg Dårlig ryg Træning eller hvile? Dårlig ryg Dårlig ryg 16

17 Effekten af egen indsats 57% af de ikke-vestlige indvandrere svarede i en undersøgelse, at de tror egen indsats er særdeles vigtig for at bevare et godt helbred, men dette er tilfældet for 74% af de øvrige danskere. Sygdom eller aktivitet Hver gang jeg går til læge, siger min læge træn din ryg, drik masser af vand. Han tror simpelthen ikke på, at jeg er syg. Hvorfor tror du, at din læge ikke tror, at du er syg? Fordi jeg har fortalt hende, at jeg har en dårlig ryg, og alligevel sender hun mig til træning. Hvis hun skulle tro på, at du var syg, hvad skulle hun så have gjort? Hun skulle have sendt mig til MR scanning, anbefalet hvile og givet mig nogle piller. Hvis hun troede, at jeg var syg, skulle hun sende mig til sådan en, i stedet tilbyder hun mig vand som penicilin og træning som behandling. Forebygge Behandle/ skæbne 17

18 Hvordan ser det ud? Forebygge Behandle/ skæbne Hvorfor bliver jeg syg? Forskellige kulturelle opfattelser af, hvorfor man bliver syg: Straf Skæbne Guder 18

19 Det er Guds straf Forklares sygdom ud fra et religiøst perspektiv, eksempelvis ved at den syge har syndet, vil man sandsynligvis foretage andre valg i forhold til sin adfærd, fx omkring religiøs praksis, end hvis man forklarer sygdom ud fra eksistensen af en anden risikofaktor. Samtale med borger vedr. livsstilssygdomme Hvad lærte du på kurset i dag? Jeg lærte, at det er godt for danskerne at spise sundt. Tror du kun det var danskerne, der skulle spise sundt? Ja Jamen, tror du ikke, det er alle mennesker, der har sukkersyge, der skal spise sundt? Hehe nej nej, så dum er jeg ikke, at jeg hopper på den der, den dag er sgu bestemt, hvornår jeg skal dø, om jeg spiser sundt eller ej! 19

20 Psyke/krop Krop Psyke/krop Krop Samtale med borger vedr. psykolog Jeg kan se du har været til psykolog, hvorfor har du det? Fordi min sagsbehandler sagde jeg skulle. Hvorfor tror du, din sagsbehandler sagde, at du skulle til psykolog? Det ved jeg ikk Ved du, hvad en psykolog er? Øhh ja. Vil du så ikke være sød at forklare mig, hvad det er, så jeg er sikker på, at vi taler om det samme? Jamen er det ikke sådan en, er det ikke sådan en, altså det er sådan en. ej jeg ved det faktisk ikke, jeg tror nok, det er sådan en, der snakker med sindssyge. Tror du da, din sagsbehandler tror, at du er sindssyg? Jamen det må hun da gøre, men jeg fik heller ikke noget ud af det, og det bekræfter jo at jeg ikke er sindssyg, og det er hende der tog fejl 20

21 Samtale med borger vedr. psykolog Du har smerter i bevægeapparatet og din læge og sagsbehandler har anbefalet psykolog? Ja Hvorfor tror du, din sagsbehandler sagde, at du skulle til psykolog, når du har ondt i kroppen? Det ved jeg ikk Jeg synes simpelthen heller ikke de var smarte, jeg siger, at jeg har ondt i ryggen og så siger de du skal til psykolog det giver jo ikke mening. Det bekræfter jo at jeg ikke er sindssyg, og det er hende der tog fejl. Psykiske sygdomme er tabu Hvordan kan vi arbejde med sygdomsforståelser? Spørg altid om det, jeg repræsenterer, er sandt. Hvor ved jeg fra, det er sandt? Fx bad efter idræt. 21

22 Screeningsredskab til at sygdomsforståelse Hvad er det du fejler? Hvorfor? Hvor længe varer det? Hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres? (Selv eller andre) Samtalen som metode Positionering Lytte mere end snakke Forgreningspunkter Spørgsmålstyper Informationsfattige spørgsmål giver informationsrige svar Positionering Underordnet: Jeg ved ikke ret meget om det her emne, kan du ikke hjælpe mig med at blive klogere? Ligeværdig: Vi skal finde den bedste løsning på det her jeg vil gerne høre dine idéer, så kan jeg komme med mine idéer bagefter Dominerende: Det er vigtigt, at du møder til tiden, ellers kan jeg ikke hjælpe dig 22

23 Lyt mere end du taler Lyt mere end du taler det er trods alt dig, der har ansvar for at I begge blive klogere af samtalen! Stil et spørgsmål ad gangen og lyt til svaret det er den måde du gør dig selv klogere på den andens virkelighed Forgreningspunkter Vi skal finde nye forgreningspunkter i samtalen Vi skal styre uden om den fortælling, vi forventer Vi skal turde åbne for andre veje i samtalen Vi skal måske gå et STORT skridt tilbage Spørgsmålstyper Åbne spørgsmål Hv-spørgsmål Spørg ind til konteksten 23

24 Informationsfattige spørgsmål Ex: Når nu du ikke møder op til samtalen, er det så fordi du ikke har forstået, hvad der stod i det brev, vi sendte til dig? Ex: Hvorfor kom du ikke til mødet i fredags? Eller: Fortæl HELT fra starten hvad skete der i fredags? Spørg ind! Spørg ind til den andens case med åbne, informationsfattige hv-spørgsmål Hold øje med forgreningspunkter Refleksion Skriv 3-5 nye spørgsmål, som du kan gå hjem og stille borgeren i din egen case Skriv, hvad du vil gøre anderledes/forsøge dig frem med i de næste samtaler 24

25 Hvad kan vi og hvad skal vi gøre? Dagens redskaber Sæt ord på kulturen Isbjerget Spørgeteknikker 5 tilgange Husk hvor du har dine kulturelle briller skal de en tur op i panden? 25

26 TAK FOR I DAG 26