14 2009 Danmarks yngste håndbogbinder Mød faglederen på uddannelsen i O dense Lise Nørgaard: Dyrk de nye talenter PRESSEN 3. september 2009 Amerikanske biblioteker må fyre ansatte
L eder formanden har ordet Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk Internet: www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15. BF s hovedbestyrelse Formand: Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk Næstformand: Matthias Eiriksson Danmarks Statistiks Bibliotek Tlf: A: 39 17 37 24, P: 31 15 05 09 E-mail: eirixon@gmail.com Øvrige hovedbestyrelse: Jens Dam, Syddansk Universitetsbibliotek Tlf. A: 65 50 44 11, P: 62 62 41 45 E-mail: jensdam@bib.sdu.dk Anita Dürkop, Greve Bibliotekerne Tlf. A: 46 13 84 00, P: 26 85 43 95 E-mail:atho@grevebib.com Line Frølich, Biblioteket Sønderborg Tlf. A: 88 72 60 36 P: 43 52 43 94 E-mail: lfrl@sonderborg.dk Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53 E-mail: ulletved@gmail.com Kim Jesper Josefsen, Tlf. P: 61 77 78 39 E-mail: kim@josefsen.dk Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30, P: 86 15 13 98 E-mail: skl@bib.aarhus.dk Nina Thorsted Petersen, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 80, P: 22 30 17 24 E-mail: ntp@odense.dk Camilla Sejerøe, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 81, P: 64 47 29 61 E-mail: lcs@odense.dk Mette Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38 E-mail: mesl01@frederiksberg.dk Direktør: Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Forhandligsafdeling og Job&Profession: Bruno Pedersen, Forhandlingschef, bp@bf.dk Konsulenter: Nanna Berg, kommunikationskonsulent, nbe@bf.dk Niels Bergmann, udviklingskonsulent, nb@bf.dk Ann Oliveira Borg, karriererådgiver, aco@bf.dk Konsulenter, løn- og ansættelse: Karin Madsen, privatområdet, Kommuner i Region Midtjylland, kvm@bf.dk Lone Rosendal, København kommune, Kommuner i Region Sjælland, lr@bf.dk. Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, Region Syddanmark samt alle regionsansatte, sht@bf.dk Helle Fridberg, kommuner i Region Hovedstaden ekskl. København, hf@bf.dk Ulla Thorborg, statsområdet, ult@bf.dk BF s telefonrådgivning: kl. 9.00 15.00: 38 88 22 33 Forsiden: Amerikanske biblioteker lider under den økonomiske krise. Her San Francisco, main public library i Californien, USA. Foto: Gettyimages/Hisham Ibrahim. Det danske system står distancen Det er altid nyttigt at kigge lidt uden for andedammen, og i dette nummer sætter Bibliotekspressen fokuspåusa og de amerikanske forhold for forsknings- og folkebiblioteker i lyset af finanskrisen. Og det ser ikke godt ud. Både forskningsog folkebibliotekerneermeget afhængige af sponsorer, og det er blandt andet på sponsoraterne, at firmaerne sparer. Det har konsekvenser for universiteterne og dermed også deres biblioteker, hvor der nu foregårfyringerpåselvnogle af de mest velrenommerede forskningsbiblioteker. Samme situation gør sig gældende for folkebibliotekerne, der også overlever på sponsorater og donationer, og hvor en meget lille del af deres indtægter kommer fra skatteyderne. Dette er yderligere forværret, idet skattegrundlaget er faldet markant på grund af arbejdsløshed. Det paradoksale er at i takt med krisen, kommer der langt flere brugere på grund af muligheden for gratis netadgang. Der foregår også en høj grad af jobsøgningskurser og oplysning om finansielle forhold. Dette forsøger folkebibliotekerne meget rigtigt at bruge aktivt. De bruger det som argumentation for at prioritere et offentligt biblioteksvæsen og ikke lade besparelserne ramme den institution, der kan hjælpe borgerne med at finde job og holde styr på privatøkonomien. Men det er ikke kun i USA, den økonomiske krise har mærkbare konsekvenser. Det mærkes også i den internationale biblioteksorganisation IFLA, der har været nødt til at skifte værtsby i 2010 fra Brisbane i Australien til svenske Gøteborg. Det har ikke været muligt for de australske arrangører at skaffe de nødvendige sponsorbidrag samt offentlig støtte til at kunne stable konferencen på benene. Mange andre væsentlige internationale konferencer bliver aflyst, ligesom det er tydeligt, at der ikke er den samme finansiering til at sende deltagere af sted. Det rammer også samarbejder internationalt, der bliver sat på stand-by, og der er ikke overskud i organisationerne til andet end at prioritere interne aktiviteter. Heldigvis har vi ikke mærket til massive afskedigelsesrunder blandt Bibliotekarforbundets medlemmer på grund af finanskrisen. Blandt de privatansatte medlemmer har der været få afskedigelser, hvilket er meget glædeligt sammenholdtmed,atmange privatansatte informationsspecialister er ansat i eksempelvis konsulent- og IT-branchen, hvor andre faggrupper har oplevet stor stigning i ledighed. Umiddelbart vil man sige, at krisen ikke har konsekvenser for de offentlige, danske biblioteker i hvert fald ikke på ansættelsesmæssige forhold, men på folkebibliotekernemærkesdet på den indholdsmæssigedel.for itaktmed at der er kommet flere arbejdsløse, er der flerebrugere,der kommer foratfåhjælp til at skrive deres CV, til at forstå kommunens hjemmeside og hjælptil navigere i jobbaser. Arbejdsløsheden rammer desværre den alt for store gruppe af unge og ofte ufaglærte, der i forvejen er svage ITbrugere, og har dårlige IT-kompetencer. De udenlandske forhold understreger, hvor afgørende det er at have offentligt finansierede forsknings- og folkebiblioteker. Detbetyder nemlig, atbibliotekerne ikke bliver så konjunkturfølsomme i tider, hvor det er afgørende, at bevare et stærkt uddannelsessystem og have stærke folkebiblioteker, der kan understøtte og hjælpe borgerne lokalt. Det er i tider som disse, at vores offentlige biblioteker står distancen. PERNILLE DROST
INDHOLD 6 8 12 14 17 18 19 20 22 26 Overvågning: En balance mellem frihed og sikkerhed Jeg vil hellere være cool end fin Netstrømper, japansk træ, gedeskind og 22 karatguld er nogle af de materialer, som en af Danmarks få kvindelige håndbogbindere bruger i sit arbejde. SDU vil uddanne begavede blæksprutter Bibliotekspressen har mødt Lars Ole Sauerberg, der er fagleder på den nye bibliotekaruddannelse på Syddansk Universitet. Biblioteker førstehjælp i krisetider Den økonomiske krise i USA presser bibliotekarerne både i det offentlige og private. Men krisen kan også føre til nytænkning. Nød lærer nøgen kvinde at spinde Interview med Helene Blowers skaberen af konceptet 23 ting. Outpost og nøgne gulve Nate Hill, bibliotekar, mener, at bibliotekerne som mastodonter vil uddø. Bibliotekarvækst i USA Det amerikanske erhvervsministerium spår om fremtidig vækst i bibliotekarernes jobmarked. New York erne strømmer til deres biblioteker Elsebeth Tank, biblioteksleder i Malmö, skriver om sit besøg på New York Public Library. Bibliotekarer skal slå et slag for god litteratur i stedet... Lise Nørgaard er en dame, der er vant til at blive hørt, men hun vil hellere have, at bibliotekarerne gav taletid til nye talenter. Læring i indbydende miljø Jens Lauridsen anmelder Vollsmose bibliotek. 14 8 I DETTE NUmmER Debat 28 Nye stillinger 29 Personnyt 31 Dimittender 31 12 Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 Fax 38 88 31 01 E-mail: bibliotekspressen@bf.dk Internet: www.bibliotekspressen.dk Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarsh.redaktørHenrikHermann,hermann@bf.dk. Journalister:AnetteLerche,lerche@bf.dk, Sabrine Mønsted, moensted@bf.dk. Annoncer: DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K, Tlf. 70 2711 55, fax 70 2711 56 E-mail:epost@dgmedia.dk Bladudvalg: Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen, Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad. Trykt CO 2 -neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S ISSN 1395-0401 Danske Specialmedier Abonnement: Ingelise Dyrlund Frederiksen, abonnement@bf.dk Årsabonnement: 550 kr. Udland 950 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004-30.6.2005 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503 Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF s medlemsafdeling. bibliotekspressen 14 2009 3
WoW for bibliotekarer Hvis du er en af de over 11,5 millioner mennesker, som jævnligt forsvinder ind i Azeroth, så har du måske allerede opdaget muligheden for at blive en del af et særligt bibliotekarlaug. Det er amerikanske bibliotekarer, som har startet et netværk inden for World of Warcraft (WoW), hvor udelukkende bibliotekarer er velkomne, og som de selv skriver:»being quiet is fine of course, but no shushing please! lol!«find dem her: http://librariesandlibrarians.guildomatic.com/ Smitsomme ledere Computerspil er kultur kohnagel Hvis din nærmeste leder ofte er fraværende, så er du det sandsynligvis også selv. Det viser en undersøgelse fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Desuden betyder det også noget for fraværsprocenten, om lederen har samme køn som størstedelen af de ansatte, fordi de ansatte vil føle større loyalitet over for en leder, de deler værdier med. Det er åbenbart nemmere at møde op på arbejde og føle sig forstået, hvis man har samme køn som sin leder. Undersøgelsen er lavet på baggrund af 17.000 ansatte i en dansk kommune over en 10-årig periode, samt et etårigt studie i flere nordiske lande. lerche 80 procent af alle børn spiller computer dagligt. Antallet af voksne, der spiller computer stiger også stødt. Men interessen er ikke afspejlet i kulturpolitikken, og det vil socialdemokraterne nu lave om på. De foreslår, at der skal investeres 140 millioner kroner i computerspil fordelt på flere indsatsområder eksempelvis taler kulturordfører Mogens Jensen om øget eksportstøtte, en hævelse af kulturstøtten, og at det offentlige skal aftage flere computerspil til for eksempel borgeroplysning, undervisning og organisationsudvikling. lerche Biblioteksmagasinet nok først i 2010 Bibliotekarforbundet ved, hvad der rører sig på arbejdsmarkedet, og hvordan du som nyuddannet bedst får foden indenfor. Den viden skal de studerende på Danmarks Biblioteksskole nyde godt af langt tidligere, så de kan målrette deres uddannelsesretning. Biblioteksmagasinet er det foreløbige navn på det magasin, som skal ligge på alle landets biblioteker. Det fortæller Gentoftes kulturchef Lone Gladbo til bibliotekspressen.dk. Det er Gentofte Bibliotekerne, der står for projektet, som støttes af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Tanken er at få alle landets folkebiblioteker med i projektet. - Vi har holdt møder med bibliotekerne i regionerne, et i Roskilde og et i Region Syddanmark, og meldingen fra bibliotekscheferne er positiv. De ønsker et magasin af en høj standard med journalistiske artikler, og det skal laves professionelt, siger Lone Gladbo. Styrelsen for Bibliotek og Medier støtter projektet med en samlet bevilling på 977.000 kroner, som blandt andet skal række til at udgive to numre af et»kulturelt bredt favnendebiblioteksmagasin, der har til formålat positionere folkebibliotekerne som aktuelle, inspirerende og nødvendige. At formidle og vinkle de gode historier, der giver borgerne information indsigt og inspiration samt at skabe et fundament for et fælles markedsføringsarbejde.«som der blandt andet står på Styrelsen for Bibliotek og Mediers hjemmeside. - Vi har nu lavet en forundersøgelse, og vi har fundet frem til et forslag til en betalingsmodel. Det er dyrt at lave et godt magasin på pænt papir, og vi vil udgive det tre gange årligt, siger Lone Gladbo. Ifølge forslaget til en finansieringsmodel skal bibliotekerne forpligte sig til at betale for fremstillingen af magasinet efter en model, hvor de betaler tre kroner pr. eksemplar svarende til fire procent af kommunens grundlag. En anden indtægtskilde for magasinet skal være annonceindtægter. Endnu er der ikke nedsat en redaktion. - Vi overvejer, hvordan vi skal skrue det sammen. Der skal være en styregruppe og en udgiver af bladet, og måske vil vi så entrere med en redaktør og have et bureau til at levere journalistiske artikler. Det er Lone Gladbos vurdering, at det tidligst bliver i foråret 2010, at Biblioteksmagasinet udkommer første gang. Samarbejde mellem BF og DB beseglet Arkivfoto: Jakob Boserup hermann I juni måned 2009 indgik Bibliotekarforbundet og Danmarks Biblioteksskole en samarbejdsaftale, der betyder, at BF i højere grad får kontakt med de studerende. - Vi er interesseret i, at de meget tidligt får øjne op for, hvad arbejdsmarkedet har at byde på. Det kan også ruste dem til at finde arbejde hurtigere, når de er færdige, siger direktør i Bibliotekarforbundet Johnny Roj-Larsen. Dimittender fra Danmarks Biblioteksskole er væsentlig længere tid om at finde job end andre nyuddannede akademiker. I juni måned var dimittendledigheden for bibliotekarer på 26,9 procent mod den gennemsnitlige akademikerledighed for nyuddannede på 18,2 procent. Erfaringsudveksling og videndeling er også en del af samarbejdsaftalen. Danmarks Biblioteksskole laver for eksempel undersøgelser for Bibliotekarforbundet, som lederundersøgelsen: Ledere og ledelse i danske biblioteker fra 2007 og bogen: Byen som scene om kulturel byudvikling, 2007. mønsted 4 bibliotekspressen 14 2009
Også i Danmark smider man bøger ud. Debotbiblioteket i Ballerup lukkede i 2007 - meget af samlingen blev flyttet - men 80.000 enheder skulle destrueres. Arkivfoto: Jakob Boserup. Bogskandale i Sverige Synes du BF-net skal lukke?»bf-net er blevet overhalet af Facebook som fælles community for bibliotekarer, og debatten er gået død på sitet«, siger Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost, som forklaring på, at BF s hovedbestyrelsen på sit næste møde skal beslutte, om BF-net skal lukke ned. Bibliotekarforbundet oprettede BF-net fortoårsiden iforbindelsemed Fagligt Landsmøde, der handlede om formidling. Ifølge hende var det en billig teknisk løsning, fordi Bibliotekarforbundet allerede hostede bibl net, et community for de studerede på Danmarks Biblioteketsskole. I en artikelserie i den svenske avis Sydsvenskan er Stadsbibliotekt i Malmös arbejde med at tynde ud i bogbestanden blevet til en ren skandale.»30 ton bøger er blevet smidt ud«, skrev Sydsvenskan i en artikel den 10. august 2009, og skuffede brugere fortalte til den svenske avis, at de ikke mente, at det var bibliotekets opgave at smide bogsamlingen ud. Ligesom artiklen malerisk beskrev, hvordan store lastbiler hentede metalbure fyldt med bøger, der skulle destrueres. Den negative presseomtale fik bibliotekschef Elsebeth Tank til at aflyse resten af sin ferie for at afværge det, der let kunne blive til et lige så stort stormvejr, som det Hovedbiblioteket i København pludselig befandt sig i, da det var her, der blev skåret ned i bogbestanden. For der er altså ikke tale om 30 ton bøger men snarere seks, skriver Stadsbiblioteket i en pressemeddelelse, som også forklarer, hvad det er, der har fået biblioteket til at gå i gang med at se nærmere på sin samling. - Biblioteket er ved at gennemgå sin samling og ser særskilt på de bøger, der ikke har været udlånt de sidste 10 år, hedder det. - Helt generelt er biblioteket ved at skabe plads på hylderne, så flere bøger kan vende forsiden ud mod lånerne. De mange negative skriverier i pressen, har dog indtil videre ikke rystet de kommunale politikere, der står bag deres biblioteksleder. - Det er længe siden, at et bibliotek bare var udlån af bøger, siger Stefan Lindhe, som sidder i kulturudvalget i Malmö. Elsebeth Tank kom til Malmö som Stadsbibliotekar fra en stillings om leder af blindebiblioteket i Danmark. lerche I øjeblikket er 600 medlemmer af BFnet, men der er ikke meget debat eller andet aktivitet på siden. Og BF er gået i gang med at undersøge, hvor mange medlemmer,der vil blive berørt af en eventuel lukning og om de grupper, der er oprettet på siden reelt bliver brugt. En anden bevæggrund til at lukke siden er, at BF har relanceret sin hjemmeside, hvor der også kommer en debatfunktion. - Tanken har aldrig været, at BF-net nødvendigvis skulle være permanent. Det blev oprettet i forbindelse med fagligt landsmøde, og da 23 ting kørte på mange biblioteker, siger Pernille Drost. mønsted Manglernyforskning Trods massive investeringer i dansk forskning er danske forskere ikke fremme i skoene med nye patenter. Sidste år faldt antallet af danske opfindelser med 17 procent til 296, og antallet af patenter gik også tilbage, skriver Jyllandsposten. Der er forskel på, hvor leveringsdygtige de forskellige universiteter er i nye opfindelser. DTU ligger i top med 130 opfindelser og patentansøgninger sidste år, København Universitet kommer efter med 114, mens Roskilde Universitet og IT-Universitetet kun kunne præstere henholdsvis nul og tre. mønsted Så kan der søges... Edvard Pederens biblioteksfond er en selvejende institution, der har til formål at yde støtte til dansk biblioteksvæsen, specielt dansk folkebiblioteksvæsen. Som eksempler kan nævnes projekter vedrørende specielle biblioteksopgaver, forsøgsvirksomhed, gennemførelse af undersøgelser af særlige områder af dansk biblioteksvæsen, stipendier til studierejser og hædersgaver som anerkendelse af fortjenstfuld indsats samt støtte til udgivelse af bøger og andre relevante materialer. Fondens midler kan ikke anvendes til støtte af projekter, der har forretningsmæssigt karakter. For at ansøgninger kan behandles på de to årlige bestyrelsesmøder skal ansøgningerne være modtaget senest den 1. maj eller 1. november. Ansøger skal oplyse om, hvorvidt der søges tilskud fra andre finansieringskilder. Modtager af støtte er forpligtiget til at afgive skriftlig rapport til bestyrelsen og til at aflægge regnskab for anvendelsen af støtten. Modtagere af støtte skal nævne fondens navn i forbindelse med rapporter, udgivelser, hædersgaver, stipendier og lignende. Ansøgninger stiles til sekretæren: Anni Møbjerg, Esbjerg Kommunes Biblioteker, Nørregade 19, 6700 Esbjerg. bibliotekspressen 14 2009 5
Overvågning: en balancemellem frihed og sikkerhed Regeringen overvejer at registrere biblioteksbrugeres gøren og laden på nettet. Formålet er bekæmpelse af terror. Bibliotekarforbundets formand mener, at overvågning af biblioteksbrugerne er for drastisk. af ANETTE LERCHE Skal bibliotekarerne til at agere lovens forlængede arm og registrere alle biblioteksbrugere, der får lyst til at surfe på nettet på én af bibliotekets computere? Måske for regeringen vil nedsætte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Justitsministeriet, Videnskabsministeriet, Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste, der i foråret 2010 blandt andet skal se på, om det vil være relevant at overvåge biblioteksbrugeres internetbesøg i kampen mod terror og organiseret kriminalitet. Samtidig med, at regeringen overvejer, om det vil være relevant at se biblioteksbrugere over skuldrene, så har den i tankerne, at det også skal være muligt at registrere hvem, der køber taletidskort, hvem, der logger på hotspots og hvem, der bruger internetcafeer. Bliver arbejdsgruppens anbefalinger, at alle disse tiltag vil være relevante i kampen mod terror, så kan biblioteksbrugerne godt forberede sig på, at de skal fremvise legitimation for at kunne gå på nettet. Nødvendig efterforskning Begrundelserne for disse tiltag fremgår af et svar fra Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg, som er refereret i Berlingske Tidende den 27. juli. Heraf fremgår det ifølge Politiets Efterretningstjeneste og Rigspolitiet, at»den stadig stigende udbredelse af gratis hotspots på offentligt tilgængelige steder indebærer tiltagende problemer for politiets og efterretningstjenestens mulighed for at efterforske sager om terrorisme og organiseret kriminalitet, hvor telefon- og internetaflytning ofte er et afgørende efterforskningsredskab«. Institut for Menneskerettigheder har flere gange tidligere været ude at kommentere på den øgede overvågning og registrering af borgerne. - Er det virkelig nødvendigt at vide, hvad den enkelte borger låner eller læser på biblioteket?, spørger Klaus Slavensky informationschef hos Institut for Menneskerettigheder. Allerede i dag har politiet mulighed for med en dommerkendelse i hånden at bede et bibliotek udlevere oplysninger om en låners hjemlånte eller bestilte materialer. Oplysninger som biblioteket dog kun gemmer i en måned. At udvide dette, således at alle internetbrugere registreres er at skyde gråspurve med kanoner, mener Klaus Slavensky. - Det vil være et væsentligt indgreb i den personlige frihed, og det er vigtigt, at overvågningen står i et rimeligt forhold til det, man vil få ud af den, siger han. Han påpeger desuden, at det vil være nødvendigt med en overvågning af den myndighed, der overvåger borgerne. En konstant afvejning Karen Hækkerup sidder i Retsudvalget for Socialdemokraterne. Hun fastslår, at hun naturligvis afventer arbejdsgruppens anbefalinger, inden hun tager endelig stilling til, hvorvidt hun kan gå ind for en registrering af blandt andet biblioteksbrugeres internetbrug. - Det er klart, at sådan et spørgsmål handler om at finde en balance mellem at sikre sikkerheden og den enkelte borgers ret til at ånde og leve frit, siger hun. - Vi skal ikke lade os styre af frygt, for så har terroristerne vundet. Men vi skal heller ikke være naive. Vi ved jo, at der planlægges terrorangreb i Danmark, siger hun. - Mit mål er at skabe en balance, så vi ikke ødelægger vores grundlæggende borgerrettigheder, men så terroristerne samtidig ikke får frit spillerum, siger hun. Bibliotekarernes formand imod Formanden for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, mener ikke, at overvågning af biblioteksbrugernes ageren på internettet vil være et effektivt terrorvåben. I Bibliotekspressen nr. 13, der udkom 20. august 2009, skriver hun i sin leder, at»spørgsmålet er så bare, om der overhovedet er eksempler på, eller beviser for, at der foregår ulovligheder på bibliotekernes pc ere? Ser man på de kriminelle aktiviteter og fraktioner i Danmark, må man sige, at de klarer sig ganske fint uden at gøre brug af bibliotekernes internet-tilbud.«og fortsætter videre:»det er overvågning af borgerneog en indgriben i hver enkelts personlige liv og frihed.alle medarbejdere i de danske, offentlige biblioteker bør diskutere, om de ønsker at være en del af en kontrolinstans, der som udgangspunkt skal mistænkeliggøre alle brugere, når de kommer på biblioteket. «n lerche@bf.dk Svensk tilbagetog I Sverige vedtog man i 2008 en lov, der giver Forsvarets Radioanstalt lov til at overvåge menneskers telefonsamtaler, sms-beskeder og e-mails. Overvågningen må kun ske inden for de svenske grænser og kun, hvis et særligt nævn har givet tilladelse til overvågningen. Siden loven blev vedtaget, har der været massive protester og adskillige Riksdagsmedlemmer, der var med til at vedtage terrorloven har nu trukket deres støtte tilbage og ønsker at loven skal ændres, så der eksempelvis skal foreligge en forbrydelse, før en overvågning må sættes i gang. 6 bibliotekspressen 14 2009
DET VIRTUELLE BIBLIOTEK AXIELL ARENA Axiells totalløsning til bibliotekernes nye digitale filial! Axiell Arena åbner det virtuelle bibliotek biblioteket, der aldrig lukker. Dag og nat kommer besøgende for at låne bøger, musik og film, og for at deltage i fælleskaber og diskussionsgrupper. Med Axiell Arena bliver biblioteket en dynamisk og populær online verden. En verden, der holder åbent døgnet rundt for at byde et stadigt stigende antal besøgende velkommen. Om Axiell Arena Axiell Arena er bibliotekets nye website Her er bibliotekskatalogen integreret med Bibliotek 2.0 konceptet, og skaber hermed et komplet website, der altid holder åbent Her mødes brugerne i forskellige fællesskaber og her får de masser af inspiration til at komme videre Brugerne kan skabe sin egen virtuelle samling af information og titler Med de centrale services får bibliotekerne et rigt udbud af tags, ratings og anmeldelser Læs mere om Axiell Arena på www.axiell.dk Kontakt os så fortæller vi mere. Axiell Bibliotek A/S Stamholmen 157, 4. sal 2650 Hvidovre tlf. 3338 2525 www.axiell.dk axielldk@axiell.com
- Jeg vil hellere være cool end fin Svenske Klara Kölqvist er af en uddøende race - som én af tyve håndbogbindere i Danmark. Håndbogbinding blev hendes passion efter et tilfældigt møde med faget på teknisk skole. I dag er der bud efter hende fra både de kongeligeogavantgardekunstnere. tekst SABRINE MØNSTED & METTE OLSEN foto JAKOB BOSERUP Klara Kölqvist er med sine 29 år Danmarks yngste håndbogbinder. Det indre billede af en ældre gråhåret herre med læderforklæde, briller på næsen og støvede bøger i hånden, forsvinder, når man møder Klara Kölqvist, i hendes moderne kælderværksted på Christianshavn. Hendes grønne øjne lyser, mens hun lader hænderne glider over et blødt, fransk gedeskind i en blå nuance,der skal beklæde ryggen på en bog. På arbejdsbordet foran hende ligger udover stakke af gedeskind, papirtyndt japansk træ og bladguld i lange strimler. - Der er ikke to skind, der er ens, siger hun og peger på små mærker i skindet, der viser, at geden har været oppe at slås, og hvor rygsøjlen har siddet. Hendes vej ind i faget var lidt af et tilfælde. Hun kom til Danmark fra Sverige som 19-årig og fik job som tjener.men hun savnede at lære noget nyt, så hun startede på teknisk skole og valgte håndbogbinding, som det ene af to fag, selvom hun ikke kendte til faget. -Men jeg havde altid godt kunne lide at folde papir, og har for eksempel lavet mine Pressen der er hentet hjem fra Kalmar og vejer 500 kilo. 8 bibliotekspressen 14 2009
Personlige notesbøger til firmaer, der vil have eget navn og logo på. Det tager flere dage at indbinde en bog, da bogen skal tørre mellem processerne. egne lamper, siger hun med fin svensk accent. - Det lød også som et afslappende fag. Det var en ældre mand, der skulle undervise, og vi var kun 13 elever, siger hun om den uddannelse, der endte som en passion og levevej. På den hvide væg bag hende i værkstedet hænger svendebrevet fra 2003 med rødt segl, stempel og sirlig skrift og vidner om, at det er et fag, hvor gammelt håndværk og traditioner bliver holdt i hævd. Kongelig indbinding Som udlært håndbogbinder blev Klara Kölqvist ansat i et barselsvikariat hos den nu afdødede Kongelig hofleverandør Ole Olsen. Og efter det fandt hun kælderlokalerne på Christianshavn og åbnede sin egen butik Klara K. - Jeg troede, at håndbogbinding skulle være min eksklusive hobby, og at jeg blev nødt til at arbejde ved siden af, siger hun. Men fra dag ét havde hun så mange kunder, at hun kunne leve af det. Og i dag kæmper hun for at nå alle deadlines med en arbejdstid fra ni til syv hver dag. Selv om tiden hos Ole Olsen lærte hendes meget, er Kongelig hofleverandør ikke en titel hun selv stræber efter. For hende er det at lave god kvalitet det vigtigste. - Jeg vil hellere være cool end fin, siger hun og smiler. Men er stolt af, at hun skam har bundet bøger ind til de kongelige. Til Prins Henriks 75 års fødselsdag indbandt hun en udgave af Michel de Montagne og Et Renæssancemenneske, bestilt af hans venner. - Det kan tage mere end en uge at indbinde en bog, når det er på det niveau, siger hun. Den svenske prins Carl Phillip har også æren af at eje nogle af Klara K s værker. Til sin afgangsopgave på den svenske designskole bestilte han fire æsker, i rød, gul, grøn og blå. Prinsen havde skrevet om et alkoholbehandlingshjem, hvor misbrugerne skulle igennem fire trin for at blive afvænnet hver af de farvestrålende æsker symboliserede et trin i afvænningsprogrammet. Parfumeæsker og mandesved Selv om det ikke er tosset for selvtilliden at stå på bogreolen på flere slotte, så er det det kreative, hun brænder mest for. Det kan være at finde på kreative og teknisk smarte løsninger til for eksempel kunstnere og designere,der kommer med en ide,som hun skal udføre. En af de mere særprægede ting hun har lavet, er en parfumeæske i japansk træ og Skindet skæres papirstyndt. Bogstaverne til guldprægning. Blødt fransk gedeskind i et væld af farver. bibliotekspressen 14 2009 9
I særlige tilfælde laves guldprægningen i hånden. Diplomet efter tre et halvt års læretid. Klara Kölqvist elsker materialer. Her et anderledes vaskemaskineunderlag fra Ikea. hvidt gedeskind til en kunstner,der havde indsamlet sved fra en mand i en lille flakon. Æsken blev udstillet sammen med parfumen på kunstudstillingen It s raining men på Galleri Christina Wilson og kunne købes til den nette sum af 28.000 kroner. Udover kunstnere kommer fotografer, arkitekter og designere for at få lavet indbydende præsentationsmapper. Men en stor del af hendes kunder er private, der vil redde gamle arvestykker. En kogebog de har arvet fra deres oldemor eller slidte børnebøger,der skal indbindes, siger hun. Hæftedame Håndbogbinding er altid blevet betragtet som et mandefag. Kvinderne var henvist til at være såkaldte hæftedamer der hæftede bøgerne sammen, mens mændene løftede de store stakke med papir og styrede de store maskiner. Men selv om Klara Kölqvists feminine ydre er i kontrast til de tunge maskiner, betjener hun dem, som det mest naturlige i verden. Den tungeste maskine vejer et halvt ton, og er bragt hjem fra en rejse til Kalmar i Sverige. Mange af hendes maskiner har hun købt af tidligere bogbindere. - Jeg bliver indimellem ringet op, fordi en tidligere bogbinder skal flytte, og har en 200 kilo tung maskine i kælderen, og meget gerne vil have, at jeg kommer og henter den, siger hun med et smil, mens hun samler små metalbogstaver fra en skuffe og lægger dem i en af maskinerne.hun varmer metallet op og trykker bogstaverne ned over en tynd strimmel med 22 karat bladguld og presset ned i et rødt gedeskind på ryggen af en bog. Ingen lærepladser Klara Kölqvist er en af de cirka tyve håndbogbindere i Danmark. Og håndværket er ikke bare i forandring, det er faktisk gået i stå, ihvert fald nårdet kommetil at udlære nye håndbogbindere. De fleste bøger bliver lavet industrielt idag,ogdet er kun private kunder, der henvender sig til håndbogbindere, hvor det før i tiden også var for eksempel advokatfirmaer og biblioteker. - I dag er det kun Det Kongelige Bibliotek og arkiver, der har bevaringspligt, der bruger håndbogbindere, siger hun. Faget er også taget ud af skemaet på teknisk skole, da det er stort seterumuligt at få en læreplads. Men mobiltelefonen ringer konstant hos Klara K,såder er ingen fare for,athun kommer til at mangle noget at binde ind foreløbig. moensted@bf.dk Hæftemaskinen købt af det Kongelige Bibliotek. Meget af Klara K s værktøj er købt af tidligere bogbindere. 10 bibliotekspressen 14 2009