Hvordan kan forældrene

Relaterede dokumenter
Den usynlige klassekammerat

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Forståelse af sig selv og andre

Social læseplan/almene kompetencer

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Læring, der giver mening

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Overvåget samvær. En pjece til forældre

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Hjertelig velkommen. til Børneuniversets børnehaver: Vestervold, Sønderallé og Hedevang. Vestervold. Hedevang. Sønderallé

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

Når katastrofen rammer

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

Røde Kors. Røde Kors 2016 Frants Christensen Familiesparring. 1

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning

Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave

Go On! 7. til 9. klasse

Vi passer på hinanden

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Medindflydelse Medbestemmelse Medansvar

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Værktøj for fællesskab og relationer. Rundt om relationer. FDF har fokus på fællesskab mellem børn og positive relationer mellem børn og ledere.

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole

Praktikstedsbeskrivelse

Opholdssted NELTON ApS

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Service i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring

ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen

MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i klasse

Job- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune

Tværprofessionelt samarbejde. Andy Højholdt Esbjerg 2016

- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole

Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:

Mediepolitikken tager udgangspunkt i Hvidovre kommunes plan På vej mod digital dannelse

AT STØTTE ET BARN I SORG KRÆVER IKKE, AT DU ER ET OVERMEJNNESKE- BLOT AT DU ER ET MEDMENNESKE.

Vuggestuen Mælkebøtten

Glidende overgang Vonsild SFO

Th. Langs skole. Profilanalyse 2016 L E D E L S E S U D V I K L I N G

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Sprog og læsning 2016

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Læreplaner for Kernehuset

Har du hørt det sidste nye pip? Røgfri arbejdstid. i Holbæk Kommune. En guide til ledere og medarbejdere i Holbæk Kommune

Forslag til pædagogiske læreplaner

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Sammenhængende børnepolitik

NYTTIGE TELEFONNUMRE.

Børnehuset Molevittens formål;

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Om besvarelse af skemaet

Børneinstitution Hunderup

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.

Pædagogiske læreplaner

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Transkript:

Dialogkort

Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne hjemmet for alle klassens elever? Være positive rollemodeller? kendskab giver venskab Være åbne, rummelige og anerkendende? Inddrage mange parter i problemløsning? 2

Hvordan kan skolen Formidle vigtig viden til forældrene? Arbejde for ligeværdighed i samarbejdet? Tale elever, forældre og klassen op? Være åbne og anerkendende? Igangsætte og organisere forældresamarbejdet? Sætte fokus på værdier og den gode klasse? Arbejde på at få alle forældre med? Dele ansvaret med forældrene? Være positive rollemodeller? 3

Tema: Samarbejde Skolen indkalder til et møde, hvor forældrene orienteres åbent og ærligt om klassens problemer. Skolen sætter ekstra ressourcer ind for at arbejde med klassens sociale liv. Der laves en handleplan, og forældrene aftaler, at penalhus og taske fremover skal være i orden, ligesom børnene ikke mere må medbringe legetøj målet er mere ro og færre konflikter. Spørgsmål og emner til diskussion Hvad skal der til, for at samarbejdet mellem skolen og forældre fungerer? Hvordan kan en konkret trivsels-handleplan for vores klasse se ud? Hvordan kan vi skabe tillid mellem os forældre, så vi kan tale åbent om konkrete problemer i klassen? Hvordan sikrer vi, at alle forældre føler sig som vigtige medspillere i klassens liv? Diskutér udsagnet: Hvad der sker i skolen det er lærernes ansvar! 4

Tema: Forældre som rollemodeller 1 Forældrene til børnene i klassen oplever, at de selv bærer et stort ansvar for hele klassens trivsel. De oplever sig selv som rollemodeller. Den måde forældrene taler om klassekammeraterne, skolen og lærerne, smitter af på deres eget barns holdninger, sprog og adfærd. Drengenes forældre har tydeligt kunnet mærke, at fællesaktiviteter i klassen har gjort en forskel. Børnene har lært, at de kan være sammen på en god måde. Spørgsmål og emner til diskussion Hvordan kan vi som forældre gennem vores sprog og vores adfærd være med til at skabe trivsel og rummelighed i klassen? Hvordan kan vi som forældre bakke op om de andre elever i klassen, når vi taler med vores eget barn? Hvad er godt at sige, og hvad skal man f.eks. holde for sig selv? Dit barn kommer hjem og fortæller, at nu har Peter igen drillet. Hvordan takler du den situation på en konstruktiv og fremadrettet måde? Diskutér udsagnet: Forældre kan tale et barn ud af en klasse! Diskutér udsagnet: Der er ingen som forældre, der kan påvirke trivslen i en klasse endda uden selv at være til stede. 5

Tema: Forældre som rollemodeller 2 Hele klassens trivsel er en forudsætning for det enkelte barns trivsel. Skolelederen fortæller, at børn lytter meget mere til forældrene, end forældrene ofte selv tror. Børnene overtager ofte forældrenes holdninger og synspunkter. Derfor er det bl.a. vigtigt, at forældre er bevidste om, hvordan de omtaler klassens andre børn og deres forældre. Spørgsmål og emner til diskussion: Hvordan reagerer du, hvis dit barn kommer hjem og fortæller, at Peter igen har drillet? Hvordan kan vi tale med vores eget barn på en måde, der støtter klassens trivsel og rummelighed? Hvad er en god rollemodel? Diskutér udsagnet: Børn bærer ofte forældrenes holdninger med ind i skolen. Diskutér udsagnet: Jeg giver altid mit barn ret, når det klager over ting, der er sket i skolen. 6

Tema: Konfliktløsning i klassen Skolelederen på din skole fortæller, at den gode klasse er kendetegnet ved, at alle elever er en del af fællesskabet. Klasselæreren fortæller, at de sociale spilleregler skal være på plads eleverne skal føle sig trygge, før de kan lære noget. Spørgsmål og emner til diskussion: Hvordan kan vi som forældre være med til at forebygge og løse konflikter i klassen? Hvordan reagerer du, når dit barn har en konflikt med en klassekammerat? Hvordan taler du med dit barn om konflikter i skolen? Hvordan kan vi som forældre støtte op om de sociale spilleregler, der er aftalt i klassen? 7

Tema: Børn med særlige behov Signe har en spastisk lammelse. Hun kan tit deltage på lige fod med de andre elever, men nogle gange må lærerne tilrettelægge undervisningen, så den passer til hende. Fx at hun kan løse opgaver i et andet rum. Så får et par af de andre elever lov til at gå med, så hun ikke skal forlade klasserummet alene. Når klassen skal på tur, sørger de for, at Signe kan være med i alle aktiviteter. Det er blevet en naturlig del af deres dagligdag. Skolen har bakket meget op, og der er sat ekstra ressourcer af til klassen og Signe, men også opbakningen fra de andre forældre har været vigtig i forløbet. Spørgsmål og emner til diskussion: Hvilke værdier sætter vi højest i vores klasse? Hvilket medansvar har vi som forældre, for at klassen kan rumme børn med særlige behov? Hvad kan vi konkret gøre? Hvilke fordele kan der være ved at have et barn med særlige behov i klassen? Diskutér udsagnet: Det er vigtigt, at børn oplever, at mennesker er forskellige og har forskellige evner, interesser, meninger og behov! Diskutér udsagnet: Forskellighed er en styrke! 8

Tema: Åbenhed Jeppes mor er alvorligt syg, og forældrene har valgt at være meget åbne om situationen i hjemmet. Denne åbenhed har været vigtigt for klassens andre forældre. Jeppes far fortæller, at åbenheden er vigtig De andre forældre oplever, at åbenheden har gjort dem mindre bekymrede. Spørgsmål og emner til diskussion: Hvor meget åbenhed er der i den forældregruppe, vi er en del af? Hvordan kan vi som forældre blive bedre til at skabe åbenhed og tillid i forældrekredsen? Hvad ville du have brug for, at de andre forældre gjorde, hvis Jeppe var din søn? I hvilke andre situationer kan det være vigtigt for dig som forælder at få åben og ærlig information? Eller give den? Hvor går din grænse for åbenhed? Har forældre f.eks. også tavshedspligt? 9

Tema: Klassens sociale liv Mathias gik i klassen i 1. klasse, men han havde problemer med indlæring og trivsel og blev flyttet til en specialskole i 2. klasse. Nu går det meget bedre med Mathias, og planen er, at han skal tilbage i sin gamle klasse 2-3 dage om ugen. Klassekammeraterne er meget bevidste om, at Mathias kommer tilbage til klassen. De har forberedt sig og talt meget om det.det har Mathias selvfølgelig også. Både Mathias og de andre kan huske, at han en gang blev taget ud af klassen. De ved godt, at det kan blive lidt svært, når Mathias kommer tilbage. Spørgsmål og emner til diskussion Hvordan kan vi som forældre bakke op om at skabe en rummelighed i klassen, så alle elever føler sig velkomne? Hvordan kan vi som forældre støtte klassens sociale liv, så det udvikler sig i en positiv retning til gavn for alle i klassen? Diskutér udsagnene: Lige børn leger bedst og Mangfoldighed er fællesskabets største styrke. 10