Læring og udvikling KAPITEL

Relaterede dokumenter
Diciplin. Trivsel SVAR & BYT. At blive set. At være god nok At være en del af en flok. At deltage i noget meningsfyldt.

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

Kunst i praksis. Af Lene Bornemann, ARTS in BUSINESS Indlæg holdt på Theater-in-business seminar II, juni 2007

Transfer. Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

Gudrun Gjesing Lene Hummelshøj Qvist Tine Ørskov Dall. Krop og læring i indskolingen hvorfor? hvordan? sådan!

Ledelsesmæssig kommunikation

Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng

KORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Emotionel relatering og modtagelse

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse

Problembaseret læring

1. Læsestærke børn i Vores Skole

Pædagogiske. Læreplaner. Børnehaven Troldhøj Temaer: Definition af læring. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Synergi og læringskultur. Tid for ledelse, Oslo 26. september 2013 Hanne Dorthe Sørensen,

INKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA SKOLELEDER 5. NEDSLAG

Børn med denne intelligens tænker i talte og skrevne ord.

Go On! 7. til 9. klasse

Læringshjul til forældre børn på vej mod 6 år

STUDIETAKTIK. Hvordan lærer MAN Hvordan lærer JEG Hvordan lærer JEG BEDST - på uni

Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år

Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

Hedegårdsskolen 2015

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Flemming Jensen. Parforhold

Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale

De mange intelligenser

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune

Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Service i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring

Det er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden

1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK

Kærnen. - Vuggestuen. TEMA: Personlige kompetencer

Det danske sundhedsvæsen

Fællesskab, tryghed og omsorg er en forudsætning for leg, læring og udvikling. Ordrup Skole Værdiprogram

Forståelse af sig selv og andre

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn

Pædagogiske læreplaner

Sparring og observation

NLP. Læseprøve. Metaprogrammer - en profiltest. futurefactor.dk Må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra forfatterne.

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Teamcoaching som meningsskabende proces

Hvordan kan forældrene

Temapakker fra PPR August 2013

Forslag til pædagogiske læreplaner

Kreativitet. Velkommen. Alle vandrer rundt og siger god dag til dem de møder: Hej jeg hedder, sidst jeg var glad var..

Anerkendende Metode En måde at tænke på

Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2012/13.

Variabel- sammenhænge

Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetenceområder

Læseplan for valgfaget billedkunst

Filmmateriale. Gensidig arousalregulering og synkronisering

Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt

Natur og natur fænomener:

Mentorkursus. Studentermentorordningen Aarhus Universitet. Susan Heilemann

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel

Individuel kompetencevurdering af dagplejere

På jagt efter historiske spor i. Den Fynske Landsby årgang

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Respektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv

Steno ledelsen: Joan Fuglsang, Allan Arp, John Nolan, Trine Nielsen, Peter Rossing, Martin Ridderstråle, Bjarne Bruun Jensen, Ulla Bjerre-Christensen

Årsplan matematik 7 kl 2015/16

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

Transkript:

Læring og udvikling 8 K A P I T E L

Lederens læringsfokus Læringssituationer Filtre: Sansning Filtrering Vi undlader, forvrænger og generaliserer Refleksion Landkort Indre model 1) Indsamling 4) Handling 2) Bearbejdning Sansning Filtrering Vi undlader, forvrænger og generaliserer Refleksion Landkort Indre model Filtre: Følelse Indre tilstand Adfærd 3) Erkendelse Adfærd Følelse Indre tilstand Individuel læring Organisatorisk læring Fig. 8.1 Lederens læringsfokus.

Etablering af læringssituationer Organisationens læringsmiljø Hvordan kan jeg etablere jobmæssige rammer, der befordrer individuel og organisatorisk læring og udvikling? Læringssituationer Individuel læringsproces Hvordan kan jeg styrke medarbejderens bevidsthed om og arbejde med egne indre læringsprocesser? Det sociale læringssamspil Hvordan kan jeg styrke individuel og organisatorisk læring i det sociale samspil? Fig. 8.2 Etablering af læringssituationer. Kilde: Inspireret af Knud Illeris, Udspil til læring på arbejdspladsen, Roskilde Universitetsforlag, 2002.

Individuel læring Læringssituationer Sansning Filtrering Vi undlader, forvrænger og generaliserer Refleksion Filtre: Landkort Indre model Følelse Indre tilstand Adfærd Fig. 8.3 Individuel læring.

Individets læringspræference Visuel læringspræference Synet er den foretrukne sans Husker i billeder Læser for at forstå et problem Auditiv læringspræference Hørelsen er den foretrukne sans Lærer gennem dialog Foretrækker trinvise sekvenser Foto: Polfoto Kinæstetisk læringspræference Foretrækker at røre eller gøre Lærer gennem aktivitet Foretrækker at arbejde med tingene Fig. 8.4 Individets læringspræference.

Fig. 8.5 Howard Gardners 9 læringsstile. Kilde: Inspireret af Colin Rose m.fl., Accelereret Indlæring, Aschehoug 2000.

Gardners 9 læringsstile Læringsstile Læringsmetode Læringssituation Sproglig Krop-kinæstetisk Intrapersonlig Logisk/matematisk Lærer gennem det talte og skrevne ord. Ved at læse, skrive, fortælle, høre historier og diskutere. Forbindes ofte med den auditive læringspræference. Lærer gennem at bevæge sig, gestikulere og røre ved tingene. Bruger kroppen til at løse problemer og formidle ideer og følelser. Forbindes ofte med den kinæ stetiske læringspræference. Lærer ved at tænke dybt over tingene gennem selvanalyse og refleksion. Kan forbindes med alle tre læringspræferencer. Lærer ved at se logiske sammenhænge, ræsonnere, problemløse, og arbejde med tal og abstrakte mønstre. Lærer ved at eksperimentere, stille spørgsmål og undersøge ting. Kan forbindes med alle tre læringspræferencer. En leder, der får nye ideer til dele gering ved at læse om emnet i nyeste nummer af fagbladet Lederne. En murerlærling, der første gang bygger en mur. En leder, der reflekterer over sin kommunikative selvindsigt. En driftsleder, der laver en analyse af en større kvalitetsfejl. Fig. 8.6 Howard Gardners 9 læringsstile med tilhørende læringsmetoder, præferencetilknytning og eksempler på læringssituationer.

Gardners 9 læringsstile Læringsstile Læringsmetode Læringssituation Rumlig Naturalistisk Interpersonlig/social Musikalsk Eksistentialistisk Lærer ved se i billeder samt ved at udforme ting, tegne, og visualisere. Forbindes ofte med den visuelle læringspræference. Lærer gennem sin evne til at finde mønstre og sammenhænge samt identificere og organisere. Kan forbindes med alle tre læringspræferencer. Lærer gennem sin indfølingsevne i samspillet med andre. Forbindes ofte med den kinæstetiske læringspræference. Lærer gennem timing, rytmer og melodier. Klapper med hænder og fødder. Forbindes ofte med den auditive læringspræference. Lærer ud fra holistiske løsninger og ved at filosofere over livets store spørgsmål. Kan forbindes med alle tre læringspræferencer. En leder, der skal præsentere den kommende vision for sine 300 medarbejdere. En medarbejder, der skal lære om produktionens miljøpåvirkning. En seniormedarbejder, der arbejder som mentor for high flyers 1. Receptionisten lærer direktørens telefonnummer ved at banke en rytme. En underviser, der reflekterer over meningen med livet og hans job. Kilde: Baseret på Colin Rose m.fl., Accelereret indlæring, Aschehoug 2000. 1 En person af stor evne og ambition. Kilde: http://www.thefreedictionary.com.

Læringscirklen 1) Indsamling Hvilken erfaring/ viden har vi? Handlingsfase 4) Handling Hvornår gør vi det? 2) Bearbejdning Hvad kan vi bruge denne viden til? Erkendelsesfase 3) Erkendelse Hvilken betydning i forhold til målet? Individuel læring (Kolb) 1) Observerer det vi gør 2) Reflekterer over det observerede 3) Bruger den nye viden til at planlægge ny 4) Handling som afprøves. Organisatorisk læring (Dixon) 1) Fremskaffer og spreder intern og ekstern viden/informationer 2) Der integreres i relation til organisationens praksis 3) I kraft af den kollektive fortolkning defineres en strategi for mål og midler med henblik på 4) Handling, hvor organisationen handler i forhold til de fastansatte strategiske mål. Figur 8.7 Læringscirklen. Kilde: Inspireret af David A. Kolb, Experiential Learning, Prentice-Hall, 1984 og Nancy M Dixon, The organisational learner cycle, Gower, 1999.