Autolakering - Klargøring til lakering

Relaterede dokumenter
Autolakering - Klargøring efter lakering

Autolakering- Anvendelse af farvescanner

Autolakering- Nye sprøjte- og påføringsteknikker.

Autolakering Reparation og lakering af plastdele

Autolakering- Reparation af flerefarvelakering

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Autolakering Autostyling med HydroDipping

Vejledning til ledelsestilsyn

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Autolakering- Sund og sikker værkstedsindretning

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

Opgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Sådan vedligeholder du dine lædermøbler

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel

Aktivitets- og samværstilbud

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016

Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning

Vejledning om ikke erhvervsmæssig jernbanedrift Veteranbanebekendtgørelsen

Når katastrofen rammer

Passiv brandsikring. Vejledning. April 2015

Service i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring

Borgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

principper for TILLID i Socialforvaltningen

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

LÆRINGS-AFTALER NAVN: HOLD: SKOLEPERIODE:

Strategi. flere unge skal have en uddannelse

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Energioptimering i køkkenet

Intro - Std.Arb. Version:

Kvindelige meningsdannere

Digital post. AMU-nr

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet

Skriv en kommunikationskontrakt

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

APV og trivsel APV og trivsel

FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE

VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE

Brugernes Førerhundeordning BFO

ANALYSE. Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet. April Side 1 af 7.

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Valg af medlemmer til Jyske Banks repræsentantskab og bestyrelse

UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER. udbud2.indd :16:10

Børn og Unge sekretariatet Holbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud

Herningegnens Lærerforening DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ HERNING TLF

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse efter Lov om Social Service 103

Beregning af koter, fald og rumfang.

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Årsafslutning i SummaSummarum 4

Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger

DM for AUTOLAKERERE 2008

Dette er et godt forløb til den tidlige billedkunstundervisning, da eleverne skal beskæftige sig med grundlæggende male-

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Genoptræning og vedligeholdende træning

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen

Skilteteknik Brug af udstillingsmateriel

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER

Notat. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes

Go On! 7. til 9. klasse

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

PERSONLIG HJÆLP OG PLEJE

Tandlæger, kliniske tandtekniker og klinikassistenter

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

1. Læsestærke børn i Vores Skole

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Flemming Jensen. Parforhold

INSTRUKTION: ARBEJDSMILJØ I PROJEKTERINGSFASERNE

SPILLEREGLER FOR CARAMBOLE

NR. 66 VER. 2, LUDUS WEB

Undgå misbrug af virksomhedspraktik

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Transkript:

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Autolakering - Klargøring til lakering Undervisningsministeriet. Oktober, 2013. Materialet er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jens Søndergaard Hansen, Teknisk skole Silkeborg. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmateriale for Autolakering Klargøring til lakering, oktober 2013 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jens Søndergaard Hansen, Teknisk skole Silkeborg, Vognmaler-afdeling. Side 1

Forord Dette kompendium er udviklet til brug for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, www.ebai.dk) med støtte fra Undervisningsministeriet. Dette undervisningsmateriale er udarbejdet for at understøtte målet i følgende uddannelse: 42891 Autolakering - Klargøring til lakering. Deltagerne kan vurdere skadesomfang og foretage en afgrænsning ved korrekt afdækning. I den forbindelse kan deltagerne vælge korrekt afrensning, slibeprocesser og slibeprodukter, der skal anvendes til korrekt udsprøjtning. Deltagerne kan ligeledes skelne mellem kemisk og mekanisk vedhæftning, da arbejdsprocesserne i udsprøjtningsområder kræver særlig opmærksomhed for højeste kvalitet i forhold til KS 2000 kvalitetssikring. Deltagerne kan i samarbejde med sprøjtepersonale vurdere farvevalg og bedste udsprøjtningsområde for at opnå højest mulige kvalitet. Endelig kan deltagerne foretage en kvalitetsvurdering af det udførte arbejde og sikre, at arbejdet udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med gældende regler for miljø og arbejdsmiljø. Målgruppe Uddannelsen henvender sig primært til faglærte vognmalere og andre med kendskab til autolakering, der har eller søger beskæftigelse inden for området. Det forudsættes, at deltagerene har gennemført uddannelsen "Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater". Varighed 1,0 dag Side 2

Indholdsfortegnelse Indhold Forord... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Kompendiet... 4 Forord... 5 Indhold i undervisningen... 6 Afvaskning... 7 Valg af farvevariant... 8 Slibning i udsprøjtningsområder... 9 Afdækningsteknik i udsprøjtningsområder... 10 Kvalitetsikring i forbindelse med udsprøjtning... 11 Lektionsplan - Dag 1... 12 Litteraturliste Henvisninger... 13 Side 3

Kompendiet Udvalget takker de faglærere, der har medvirket med viden i udarbejdelsen af dette materiale. Herudover takker vi branchen for ideer til og konstruktiv kritik og vejledning af materialet. I dette materiale er der benyttet fotografier og tekst, som venligst er stillet til rådighed af Jens Søndergaard Hansen, Tekniske Skole Silkeborg. Side 4

Forord Baggrunden for at etablere en ny uddannelse under vognmalerfaget er, at branchen de seneste år har oplevet en radikal ændring af hvorledes køretøjer lakeres på fabrikkerne i forhold til tidligere samt at de vejledninger, der kommer fra bilfabrikkerne til reparation af billakken, ændres løbende. Bilproducenterne fremstiller stadig billigere og billigere biler, så det nu er muligt at sælge en bil i DK helt ned til 70.000 kr. Selv biler i denne prisklasse er - i modsætning til tidligere - i dag lakereret med flere lags farver eller sølvfarver med vanskelige pigmenter, der gør at vi som lakerer er nødsaget til at udsprøjte farverne så der er glidende overgang i basefarven mellem fabriks og reparations-lakarbejde for at mindske synligheden af reparationen. Samtidigt er hjælpestofferne i farver og lakker i dag fjernet for at mindske forurening og processerne er derved blevet en meget vigtig faktor for et godt resultat. Disse nye metoder fra fabrikkerne giver lakereren ekstra udfordringer specielt i udsprøjtnings-områder da manglende vedhæftning er et tilbagevendende problem. Samtidig med at bilerne bliver billigere betyder det naturligvis også, at reparationer på samme biler skal være begrænsede og billigere. For at kunne levere et kvalitets-slutprodukt til kunden, er det vigtigt at have viden om processer og produkter, så alt er brugt og udnyttet optimalt. Derfor er det vigtigt at man videreuddanner sig i forhold til markedets ændringer i vejledninger til reparationer. Videreuddannelse giver i den forbindelse deltageren mulighed for at vælge og vurdere anvendelsen af forskellige reparationsmetoder. Deltagerne kan således foretage påføringsteknik i forhold til skadens omfang og udføre den passende begrænsede reparationslakering. Side 5

Indhold i undervisningen Der findes mange forskellige metoder der kan anvendes i forbindelse med reparation hvor der kræves udsprøjtning for at skjule en evt. farveforskel mellem ny og fabrikslakering. Deltageren skal kunne vælge den mest optimale teknik i forhold til skadens omfang, farvens vanskelighed og bilens former. Samtidig bør tid og materialer være en medvirkende faktor, man påtænker ved start på selve opgaven. Deltageren vil få teoretisk og praktisk indsigt i flere metoder og teknikker for bedste resultat med hovedvægt på udsprøjtningsområder. Vi vil gennemgå processerne trin for trin for at udnytte tid og materialer optimalt. Processer der kan fremme den enkelte arbejdsgang, samt forståelsen for nødvendigheden af korrekt procesvalg vil blive gennemgået. Deltageren vil kunne vælge ud fra opstillede opgaver, hvilke processer der er mest fordelagtig i forhold til opgavens art. Det er en nødvendighed i dag, for at kunne leve op til kundernes krav, at man er i stand til at minimerer reparationens omfang. Hvis bilerne bliver dyrere at udbedre skader på pga. større reparationer, vil forsikringspræmier stige tilsvarende. Endelig kan deltagerne foretage en kvalitetsvurdering af det udførte arbejde og sikre, at arbejdet udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med gældende regler for miljø og arbejdsmiljø. Side 6

Afvaskning Deltageren undervises i korrekt afvaskning efter hver proces af hensyn til kvalitet, vedhæftning og holdbarhed. Afvaskning er ikke bare rengøring, men en meget vigtig proces der skal fortages efter hver slibeproces eller når man har rørt overfladen med sine hænder uden handsker (syrerester). Vedhæftningen til de underliggende lag er et stort problem i dag, da man ikke har hjælp fra opløsningsmidlerne i produkterne som i gamle dage, men kun mekanisk vedhæftning som opnås ved korrekt slibning. Der findes to typer silikonefjernere som i dag anvendes på et autolakereri: - Den grove som indeholder petroleum til at fjerne uorganisk skidt så som benzin, dieselrester, nedfald fra industrien, asfalt og voks.. alt det som ikke kommer fra naturen. - Den vandbaserede som anvendes til at fjerne organisk skidt så som nedfald fra træer, mineraler, syreregn, kalk og syrerester fra hænder alt det som kommer fra naturen eller ikke er kunstigt skabt. Afvaskningen inden lakering er af yderste vigtighed for god kvalitet da ca. 25% af vedhæftning forsvinder, når det fine slibestøv pakkes i de fine sliberidser. Det fine støv kan ikke blæses af. Kun ved afvaskning opnås fuld vedhæftning. Afvaskning efter hver endt proces er også kontrolfasen, der skal være mellem hver proces, hvor man sikrer sig ikke at overse små fejl, der kan være svære at se uden afvaskning. Side 7

Valg af farvevariant Valg af bedste farvevariant er et for stort emne at gå i dybden med her, så her vil vi gå ud fra lak-leverandørernes variantkort, hvor man visuelt finder bedste variant at bruge til at udføre reparationen med. Netop valget af den farvevariant, som anvendes til reparationen, er afgørende for hvor meget plads man behøver til at udsprøjte farven, så overgangen mellem ny og fabriksfarve ikke er mulig at se. Da der kan være mange farvevarianter med samme farvenummer, får deltageren indblik i hvilke, og hvordan man udvælger bedste farvevariant til opgaven: - Sølvkornenes størrelse i de forskellige farvevariantkort. - Lysstyrke i de forskellige farvevariantkort. - Bundfarvens påvirkning af den færdige farve. - Med hvilke påføringsteknik kan man evt. ændre farven? Deltageren skal i samarbejde med sprøjtepersonale vurdere farvevalg og bedste udsprøjtningsområde for at opnå højest mulige kvalitet. Side 8

Slibning i udsprøjtningsområder Slibningen i udsprøjtningsområder kan deles i to: - 1. Slibning i overgangen mellem nye og gamle basefarver. Slibning i overgangen mellem nye og gamle basefarver kræver tæt slibning med slibemaskine. Slibemaskinen skal have et udslag på 2,5 mm. Normalt er udslag på 5,0-10,0 mm som anvendes til at fjerne gammel lak eller rette spartel med. Det er vigtig at fjerne al struktur og skabe en helt tæt glatsleben overflade uden brug af håndslibning da håndslibning skaber dybe ridser og uregelmæssig struktur. Speciel ved lyse sølvfarver kan ikke korrekt-slibning ses tydeligt. Slibningen i overgangen bør være med P600- P800 ved lyse sølvfarver. I mørkere sølvfarver bør slibning være med P500-P600. Slibning i unifarver bør være P500-P600. I områder, hvor det ikke er plads til maskinslibning, bør håndslibning altid forgå inden brug af maskinslibning. Det er vigtigt at huske at kun tørslibning er tilladt, da vådslibning øger risiko for fugtproblemer senere. - 2. Slibning i overgangen mellem nye og gamle klarlakker. Slibning i overgangen mellem nye og gamle klarlakker kræver også meget tæt slibning. Slibningen skal foregå med 2,5 mm udslag på maskinen. Til slibning i selve udsprøjtnings-området for klarlakken er det muligt at anvende lidt vand da der skal slibes meget fint med P2000. Her er det vigtigt at udsprøjtningen for klarlakken er mindst 20 cm overlappet basefarveudsprøjtningen. Grunden til at anvende P2000 er, at netop den slibedybde er mulig at polere op igen efter udsprøjtningen, samtidig med at vedhæftningen i klarlakken er god. Side 9

Afdækningsteknik i udsprøjtningsområder Ved afdækning er det vigtig at tænke baglæns, så man starter med at afdække bilen og skaden klar til sidste udsprøjtning at klarlakken. Altså afdækker baglæns så der hvor man i samarbejde med sprøjtelakereren, på bagrund af farvevariant og bilens former, afgør hvor reparationen skal afsluttes med en udsprøjtning. Normalt vil det være på bilens A, B, C eller D stolper man laver udsprøjtninger, da det er smalle steder hvor efterbehandlingen som polering er mindst. Helt afhængig af farvevariantens kvalitet og farvens sværhedsgrad vil man vurdere, hvor de bedste steder er for hver udsprøjtning. Det er ofte nødvendigt af lave flere udsprøjtninger på samme bil. Afdækningen skal laves i en sådan kvalitet at sprøjtelakereren kan fjerne delafdækning efter hver sprøjteproces i sprøjtekabinen uden at ødelægge resten af bilens afdækning. Deltageren vil lære at bruge flere typer afdækningstape og flere afdækningsmetoder afhængig af en skades omfang.. Side 10

Kvalitetsikring i forbindelse med udsprøjtning Deltagerne kan foretage en kvalitetsvurdering af det udførte arbejde og sikre, at arbejdet udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med gældende regler for miljø og arbejdsmiljø. Denne løbende kvalitetskontrol bør forgå i tæt samarbejde med sprøjtelakereren og klargøringsmand da det tætte samarbejde mellem dem er vigtig for at minimere evt. fejl eller for at ændre specifikke processer til bedre resultat. Deltageren vil få indblik i KS 2000 kvalitetssikring, da denne kvalitetssikring er grundlaget for alt arbejde i forbindelse med forsikringsskader samt sikre højest mulige kvalitet. Side 11

Lektionsplan - Dag 1 Fag: Efteruddannelse. Dato: Emne: Klargøring til lakering Side: 1 Dag: 1 Navn: JSH Mål: Deltagerne kan vurdere skadesomfang og foretage en afgrænsning ved korrekt afdækning. I den forbindelse kan deltagerne vælge korrekt afrensning, slibeprocesser og slibeprodukter, der skal anvendes til korrekt udsprøjtning. Deltagerne kan ligeledes skelne mellem kemisk og mekanisk vedhæftning, da arbejdsprocesserne i udsprøjtningsområder kræver særlig opmærksomhed for højeste kvalitet i forhold til KS 2000 kvalitetssikring. Deltagerne kan i samarbejde med sprøjtepersonale vurdere farvevalg og bedste udsprøjtningsområde for at opnå højest mulige kvalitet. Endelig kan deltagerne foretage en kvalitetsvurdering af det udførte arbejde og sikre, at arbejdet udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med gældende regler for miljø og arbejdsmiljø. Lektionsplan Indhold: Indledning og formål Teori og processer omkring klargøring til lakering Materialer: Produkter og udstyr til forberedelse i udsprøjtningsområder Tekniske datablade fra produktudbyder. Arbejds hygiejniske datablade. Deltagermapper. Min. Lokale. Nøglepunkter: UV- midler 08-08:30 Teori Indledning og formål PP og Tavle. med uddannelsen 08:30-10 Teori Gennemgang af arbejdsprocesser i forbindelse med klargøring til udsprøjtning. PP og Tavle. 10.-12 12-13 Værksted Kantine Procesarbejde(1) i værksted, Frokost Slibe/afvasknings/afdækningsprodukter og maskiner 13-15:30 15:30-16 Værksted Teori Procesarbejde(2) i værksted, Evaluering og afslutning. Samme. Side 12

Litteraturliste Henvisninger Privat foto. Underviser Jens Søndergaard Hansen Side 13