Arbejdsskader i 2008 på Københavns Universitet Del 1 Arbejdsskadestatistik over - arbejdsulykker - arbejdsbetingede lidelser - tilløb til arbejdsulykker/tæt på uheld - brilleskader - erstatninger og økonomi Del 2 Psykosocial - psykisk krisehjælp - årsager HR & Organisation Arbejdsmiljø & Samarbejde (marts 2009)
Indholdsfortegnelse Side Indledning til arbejdsskadestatistik 2008 3-4 1. Antal registrerede arbejdsskader (tabel 1) 5 2. Arbejdsulykker (tabel 2, 3, 4, 5) 6-7 3. Sygefravær (tabel 6, 7) 8 4. Arbejdsskaderelaterede udgifter 8 5. Arbejdsbetingede lidelser (tabel 8, 9, 10, 11) 9-10 6. Tilløb til arbejdsulykker / Nærved uheld (tabel 12) 11 7. Psykosociale forhold (tabel 13) 12-13 2
Indledning Hvad er en arbejdsskade? Arbejdsskade er et fælles ord for arbejdsulykke og arbejdsbetingede lidelser (erhvervssygdomme). En arbejdsulykke er en personskade, der er forårsaget af en hændelse eller påvirkning, der sker pludselig eller inden for fem dage efter hændelsen eller påvirkningen. Ved personskade forstås mere eller mindre forbigående smerter, skader på knogler, muskler eller led, psykiske lidelser. Arbejdsulykker skal normalt anmeldes inden for ni dage efter skadens opståen, men kan stadig anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, hvis arbejdsulykke anmeldes inden for et år efter skadestidspunktet. Opstår der symptomer mere end fem dage efter påvirkningen, kan den ikke anmeldes som arbejdsulykke, men skal så anmeldes som arbejdsbetingede lidelse. Arbejdsbetinget lidelse (erhvervssygdom) er sygdomme, som opstår efter længere tids påvirkning. For at blive anerkendt som arbejdsbetinget lidelse, skal lidelsen være på erhvervssygdomslisten. Kommentarer til arbejdsskadestatistikken for 2008 Dette er den anden samlede arbejdsskadestatistik for Københavns Universitet efter fusionen med Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og Det Farmaceutiske Universitet. Dette betyder, at statistikken ikke indeholder de sædvanlige data i forhold til tidligere år, da de tre universiteter har opgjort arbejdsskader på forskellige måder. Arbejdsskadestatistikken indeholder derfor kun oplysninger for 2007 og 2008. Arbejdsskadestatistikken er baseret på det antal skader (arbejdsulykker, arbejdsbetingede lidelser, brilleskader samt tilløb til uheld), der er indsendt og registeret i Arbejdsmiljø & Samarbejde. For året 2008 er der modtaget og registreret 175 forskellige anmeldelser af arbejdsrelateret skader. I Arbejdsskadestikken er der en række oversigter, som viser type og art af arbejdsskade, opdelt på arbejdsulykker, arbejdsbetingede lidelse samt brilleskader. Desuden er der udarbejdet opgørelser, som viser fordelingen af arbejdsskader på de enkelte fakultetsområder. Ligeledes er der en kort beskrivelse (se bilag) af den enkelte arbejdsulykke med det sigte at inspirere den lokale arbejdsmiljøorganisation til at iværksætte forebyggende tiltag, som kan forhindre lignende ulykker. Tillige er der udarbejdet en oversigt, som kan give et billede af hvilke omkostninger, der direkte er forbundet med arbejdsskaderne dels i form af sygefravær og som noget nyt et skøn over, hvad en arbejdsulykke koster i tabte arbejdsdage Psykisk krisehjælp har nu fungeret som tilbud i en årrække. Statistikken giver et overblik over den bistand, der er ydet til enkeltpersoner eller grupper af medarbejdere, som har hen- 3
vendt sig og bedt om bistand i form af samtaler med psykologer i forbindelse med arbejdsrelaterede psykiske kriser. I 2008 er der således ydet bistand til 116 ansatte på KU - en stigning på ca. 20 % i forhold til 2007. Arbejdsulykker I 2008 er der registreret 114 arbejdsulykker, heraf 72 blev sendt til behandling i Arbejdsskadestyrelsen. Som tidligere er der for den langt overvejende del af ulykkerne tale om forholdsvis mindre skader som sår- og stikskader & bløddelsskader. Disse to grupper stod til sammen for ca. 50 % af arbejdsulykkerne i 2008. De mere alvorlige arbejdsulykker som knoglebrud/indre kvæstelser, mistet legemsdel, ætsninger, hjernerystelse, strålepåvirkning mv. udgjorde ca. 27 % af arbejdsulykkerne. Hele de 11 (ca. 10 %) af de tilskadekomne i 2008 havde et fravær på mere end fem uger. Langt hovedparten 68 (ca. 60 %) af tilskadekomne havde ikke fravær udover skadesdagen. Det skønnes, at KU i 2008 har mistet 1.004 arbejdsdage pga. arbejdsulykker. Dette svarer til et gennemsnit pr. arbejdsulykke på 8,88 arbejdsdage. Det er det højeste antal tabte arbejdsdage pr. arbejdsulykke siden 2001. Antallet af anerkendte arbejdsulykker har i de seneste år været mellem 66 % og 77 % af de arbejdsulykker, som anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen. Tallet for 2008 kendes ikke, men på nuværende tidspunkt er ca. 61 % af de indsendt arbejdsulykker til Arbejdsskadestyrelsen anerkendt. Yderligere ca. 24 % er ikke endelig afgjorte på nuværende tidspunkt. Arbejdsbetingede lidelser (erhvervssygdomme) Der er anmeldt 43 arbejdsbetingede lidelser (erhvervssygdomme) i 2008 - alle er sendt til sagsbehandling i Arbejdsskadestyrelsen. Dette er en stor stigning i forhold til tidligere og det skyldes et tilfælde på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. I den forbindelse skal det bemærkes, at Arbejdsmiljø & Samarbejde ikke modtager information om alle anmeldte arbejdsbetingede lidelser, fordi skadelidte ikke har pligt til at give arbejdspladsen besked om en sådan anmeldelse. Arbejdsbetingede lidelser anmeldes oftest af den skadelidtes læge, og Arbejdsmiljø & Samarbejde får kun kendskab til er selve afgørelsen fra Arbejdsskadestyrelsen. Der kan ofte gå flere år før Arbejdsmiljø & Samarbejde har kendskab til om en arbejdsbetinget lidelse er anerkendt eller afvist. Arbejdsmiljø & Samarbejde, marts 2009 4
1. Antal registrede arbejdsskader Modtagne anmeldelser for alle typer arbejdsskader de seneste to år. Tabel 1 Arbejdsskader Arbejdsulykker 119 114 Arbejdsbetingede lidelser 12 43 Arbejdsskader 131 159 Tilløb til arbejdsulykker 7 9 Brilleskader 9 7 Samlet antal sager 147 175 2. Arbejdsulykker Anerkendte eller afviste arbejdsulykker de sidste to år. Ulykker der er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. Tabel 2 Afgørelse % % Anerkendt * 70,4 61,2 % Afvist/Henlagt** 29,6 15,2 % Afgørelse kendes ikke 0,0 23,6 % I alt 100,0 100,0 % Note: * Arbejdsskadestyrelsen (ASK) anerkendte eller afviste pr. 12. marts 2009 ** Henlagt skyldes, at tilskadekomne har ønsket sagsbehandlingen stoppet eller har undladt at besvare henvendelser fra Arbejdsskadestyrelsen. Opgjort efter skadesart på Arbejdstilsynets anmeldelsesblanket de sidste to år. Tabel 3 Skadens art / år 1. Bløddelsskade (slag, blå mærker) 26 24 2. Hjernerystelse og indre kvæstelser 1 7 3. Sår- og stikskade 29 33 4. Mistet legemsdel 0 1 5. Åbent knoglebrud 1 1 6. Lukket knoglebrud 5 12 7. Forskydning af led 7 8 8. Forstuvning, forvridning eller forstrækning 22 11 9. Truende kvælning, drukning 0 0 10. Forgiftning 3 2 11. Varme, - og kuldeskade 3 3 12. Ætsning 14 6 13. Strålepåvirkning 0 1 14. El-chok 2 0 15. Kvæstelse ikke konstateret 1 3 16. Andet 5 3 KU I alt 119 114 5
Tabel 4 Arbejdsulykker i 2008 på fakultet efter Arbejdstilsynets 16 grupper. Skadens art BRIC FA FARM HUM JUR LIFE NAT SAMF SUND TEO 1. Bløddelsskade (slag, blå 1 1 10 4 5 3 mærker) 2. Hjernerystelse og indre 3 3 kvæstelser 3. Sår- og stikskade 2 9 7 15 4. Mistet legemsdel 1 5. Åbent knoglebrud 1 6. Lukket knoglebrud 3 1 4 3 1 7. Forskydning af led 1 1 2 4 8. Forstuvning, forvridning 2 6 3 eller forstrækning 9. Truende kvælning, drukning 10. Forgiftning 1 1 11. Varme, - og kuldeskade 2 1 12. Ætsning 1 1 1 3 13. Strålepåvirkning 1 14. El-chok 15. Kvæstelse ikke konstateret 1 2 16. Andet 0 1 2 KU I alt 1 1 6 5 2 35 28 6 29 0 Fordelt på fakultetsområder mv. de sidste to år. Tabel 5 Fakultet m.v. BRIC 0 1 FA 2 1 FARMA 13 6 HUM 3 5 JUR 1 2 LIFE 38 36 NAT 20 28 SAMF 3 6 SUND 39 29 TEO 0 0 KU i alt 119 114 6
Arbejdsulykker fordelt på VIP, STUD OG TAP de sidste to år. Tabel 6 VIP (incl. Ph.d.) 15 20 Studerende 14 9 TAP (A + B tap) 90 85 TAP fordelt på: Gr. 1 Håndværkere og gartneromr. 24 13 Gr. 2 Kontor, IT og undervisning 14 17 Gr. 3 Laboratorier og dyrestalde 26 29 Gr. 4 Klinik- og sygeplejeomr. 7 5 Gr. 5 Rengøring og køkken 13 21 Uoplyst 6 0 Gruppe 1 Håndværker- og gartnerområdet: Maskinmestre, snedkere, ingeniørassistenter, finmekanikere, gartnere, betjente, elektrikere, m.fl. Gruppe 2 Kontor, administration og undervisning: Kontor, administration, edb-ansatte, bibliotekarer, omstilling, faglærere, ingeniør, arkitekter m.fl. Gruppe 3 Laboratorie- og dyrestaldsområdet: Laboranter, laboratorieteknikere, bioanalytikere, konservatorer, kustoder, dyrepassere, dyreassistenter, forskningsassistenter m.fl. Gruppe 4 Klinik- og sygeplejeområdet: Klinikassistenter, klinikmedhjælpere, sygeplejersker, læger (a-tap) m.fl. Gruppe 5 Rengøring og køkken: Rengøringsassistenter, sanitører, glasvaskere, rengøringsledere, køkkenpersonale m.fl. 3 Sygefravær ved arbejdsulykker 3.1 Sygeperioder i dage oplyst på anmeldelsesskemaerne de sidste to år. Tabel 7 År / antal 0-1 dage 1-3 dage 4-14 dage over 14 dage Over 5 uger Varigt 2008 68 14 12 9 11 0 2007 82 10 12 9 6 0 3.2 Skøn over tabte arbejdsdage pga. af arbejdsulykker de sidste to år Tabel 8 Tabe arbejdsdage (alle registreret arbejdsulykker) 800 1.007 Fraværsdage pr. ulykke 6,72 8,83 Ulykker med min. 1 fraværsdag (antal dage) 37 (760) 46 (973) Fraværsdage pr. ulykker med min. 1 fraværsdag 20,54 21,15 Note: Der er ikke medregnet tabte arbejdsdage for arbejdsbetingede lidelser. Beregningen er et skøn udarbejdet på baggrund af de oplysninger, tilskadekomne har angivet i anmeldelserne. Det er kun fravær for tilskadekomne, der er medregnet. Tabt arbejdstid for de kollegaer, der på forskellige måder har været inddraget i arbejdsulykken, er ikke medregnet. 7
4. Arbejdsskaderelaterede udgifter I 1997 blev arbejdsområdet omlagt, og Universitetet skulle fremover selv betale for arbejdsskaderelaterede udgifter via forsikringsenheden hos Videnskabsministeriet (Universitets- og Bygningsstyrelsen). Arbejdsrelaterede udgifter dækker over alle former for udgifter, som Universitetet pålægges ud fra Arbejdsskadeforsikringsloven, dvs. typisk udgifter til bl.a. refusion af skadelidtes udgifter til medicin, diverse hjælpemidler, behandlinger hos fysioterapeut, tandlæge, lægeerklæringer, brilleskader osv. De to mest omkostningstunge er administrationsgebyr til Arbejdsskadestyrelsen og erstatninger ved tilkendelse af mindst 5 % mén i forbindelse med en arbejdsulykke. År Beløb afrundet til hele 1.000 kr. 2008 918.000 kr. (heraf udgjorde erstatninger 453.000 kr.) 2007 805.000 kr. (heraf udgjorde erstatninger 319.000 kr.) 2006 3.073.000 kr.(heraf udgjorde erstatning 2.697.000 kr.) 2005 1.128.000 kr. (heraf udgjorde erstatninger 455.000 kr.) 8
5 Arbejdsbetingede lidelser* Arten af de registrerede arbejdsbetingede lidelser de sidste to år Tabel 9 Lidelses art Allergi, eksem, indeklimasyndrom 2 1 Udsat for giftige påvirkninger 1 30 Byggestøvgener 0 0 EGA i lab. inkl. pipettering 2 0 EGA på kontor/arbejde med mus 1 1 EGA Rengøring 0 5 Muskel- & ledlidelser, tunge løft 2 3 Stress 1 1 Øjen- og tandlidelser 0 0 Høreskade 1 0 Uoplyst 1 2 KU i alt 11 43 Anerkendte eller afviste arbejdsbetingede lidelser de seneste to år Tabel 10 Afgørelse % % Anerkendt 55,6 4,6 Afvist 44,4 79,1 Afgørelse kendes ikke 0,0 16,3 I alt sendt til ASK 100,0 100,0 Note: Afgørelser pr. 17. februar 2009 Arbejdsbetingede lidelser fordelt på fakultetsområder m.v. de seneste to år Tabel 11 Fakultet BRIC 0 4 FA 0 0 FARMA 1 1 HUM 0 1 JUR 0 0 LIFE 1 2 NAT 3 3 SAMF 1 1 SUND 5 31 TEO 0 0 KU i alt 11 43 Note: Arbejdsbetingede lidelser er fortrolige, og skadelidte kan vælge ikke at informere Københavns Universitet om den anmeldte arbejdsbetingede lidelse. Derfor viser tabellerne kun de arbejdsbetingede lidelser, som Arbejdsmiljø & Samarbejde er bekendt med. 9
Arbejdsbetingede lidelser fordelt på VIP, STUD og TAP i de sidste to år. Tabel 12 VIP (inkl. Ph.d.) 1 1 Studerende 0 0 TAP 10 42 TAP fordelt på: Gruppe 1 2 1 Gruppe 2 2 1 Gruppe 3 4 32 Gruppe 4 1 1 Gruppe 5 1 7 Uoplyst 0 0 Gruppe 1 Håndværker- og gartnerområdet: Maskinmestre, snedkere, ingeniørassistenter, finmekanikere, gartnere, betjente, elektrikere, m.fl. Gruppe 2 Kontor, administration og undervisning: Kontor, administration, edb-ansatte, bibliotekarer, omstilling, faglærere, ingeniør, arkitekter m.fl. Gruppe 3 Laboratorie- og dyrestaldsområdet: Laboranter, laboratorieteknikere, bioanalytikere, konservatorer, dyrepassere, dyreassistenter, forskningsassistenter m.fl. Gruppe 4 Klinik- og sygeplejeområdet: Klinikassistenter, klinikmedhjælpere, sygeplejersker, læger (a-tap) m.fl. Gruppe 5 Rengøring og køkken: Rengøringsassistenter, sanitører, glasvaskere, rengøringsledere, køkkenpersonale m.fl. 6 Tilløb til arbejdsulykker Tilløb til arbejdsulykker / nærved uheld" fordelt på fakulteter de seneste to år Tabel 13 HUM 0 1 LIFE 2 1 NAT 2 3 SUND 3 4 I alt 7 9 "Tilløb til arbejdsulykker" Er arbejdsulykker, som ikke har medført personskade. anmeldes ikke til Arbejdstilsynet eller Arbejdsskadestyrelsen. hvor der ønskes skriftlig beskrivelse af hændelsesforløbet uden at foretage en anmeldelse. Anmeldelserne skal foretages på egne interne skemaer, og en kopi indsendes til Arbejdsmiljø & Samarbejde. 10
7 Psykosociale forhold psykisk krisehjælp Registrerede henvendelser til Arbejdsmiljø & Samarbejde samt til FARMA og LIFE i 2007 og 2008. Tabel 14 henvendelser om psykisk krisehjælp FA 13 10 FARMA 9 9 HUM 12 12 JURA 3 4 LIFE 20 28 NAT 13 16 SAMF 11 14 SUND 14 23 TEO 1 0 I alt 97 116 Kommentar og sammenfatning fra Alectia (ekskl. henvendelser til FARMA OG LIFE) Personsagerne er som udgangspunkt altid individuelle, og ofte er det svært af skille tingene og dermed årsagerne til problemerne ad. Men for overskuelighedens skyld har Alcetia inddelt dem i fem kategorier. 48 % (38 % i 2007) er stress - en arbejdsbyrde, der ikke svare til ressourcerne, manglende overskud mm. 16 % (9 % i 2007) er af private forhold - skilsmisse, dødsfald mm. 13 % (41 % i 2007) skyldes ledelsesrelation - kommunikation, fordeling, ansvar og anerkendelse mm. 13 % (6 % i 2007) er konflikter - interne uenigheder mellem medarbejderne omhandlende arbejdsfordeling og arbejdsrelaterede problemer generelt mm. 10 % (6 % i 2007) har andre årsager De fleste sager rummer aspekter fra flere af overstående kategorier, og dermed kan en kategorisering kun bruges som ledetråd til fremtidige tiltag indenfor de enkelte områder. Brugerevaluering Alectia har spurgt brugerne af ordningen om følgende: Hvordan de har fået kendskab til ordningen om psykologbistand? Magisterforeningen Sikkerhedsrepræsentant/arbejdsmiljøudvalget Min chef sendt mail hjem til mig, mens jeg var sygemeldt Kollega Via min tillidsmand Tillidsrepræsentant som selv har benyttet ordningen Min vejleder/chef Personaleafdeling for Humanistisk Fakultet Omtale i Universitetsavisen MUS-samtale 11
Hvilke nøglepersoner på arbejdspladsen er orienteret om, at den enkelte går til psykolog? Ledere Tillidsrepræsentant + suppl. Kolleger Alle i afdelingen Chef Institutleder AC-vejleder Ingen Ved ikke Udvalgte kommentar fra brugerne: Det har været helt afgørende for mig, at få dette tilbud Det har været rigtig, rigtig nyttigt og, jeg er meget glad for at have fået så professionel hjælp til at komme på ret køl Irene Schmelling har klart hjulpet mig videre til et bedre liv Arbejdsmiljøet på universitetet er mange steder meget dårligt pga. ledelserne Jeg er meget taknemmelig for den hjælp, jeg har fået. Det har virkelig givet mig nogle gode redskaber til at komme videre i mit liv Meget flot tilbud i øvrigt. Havde nok slet ikke kommet i gang, hos en psykolog eller også havde det hele nok trukket endnu længere ud Rigtig god investering - jeg er klar igen, og det har helt sikkert øget min loyalitet mod KU Alt i alt synes jeg, at jeg fik rigtig god hjælp, og fået det meget meget bedre med mig selv Meget kompetent hjælp fra psykolog Irene Schmelling Min chef tog kontakt med det samme, så derfor fik jeg hjælp så hurtigt, som jeg kunne have ønsket mig. Det er en rigtig hjælp. Yderst tilfreds. Jeg havde aldrig klaret det uden mine psykologsamtaler. De har betydet meget for mig og har givet mig kræfter til at komme videre. Jeg er meget taknemmelig. Jeg har gået hos psykolog Nina Armand, som har været virkelig, virkelig god. Tak for hjælpen. Det har været meget, meget dejligt, at KU har støttet dette forløb. Tak for det. 12