EVALUERING. RULLmini projekt: Det sejlende være/værksted December 2010. UNGi12

Relaterede dokumenter
dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Hedegårdsskolen 2015

Opholdssted NELTON ApS

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.

Kalundborg kommune september Ældrepolitik

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

De femårige gymnasie-/ udskolingsforløb

Skolepolitik

Pædagogiske læreplaner

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb

VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde

Nye veje for skolens ældste elever. Motivation Engagement Læring

Der er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.

Forslag til pædagogiske læreplaner

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Sammenhængende børnepolitik

Årsplan 5. klasse, musik 2010/2011

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole

Krop & Kompetencer Den Åbne Skole

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Ledelsesberetning. Hellested Friskole og Børnehus april 2016

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Praktikstedsbeskrivelse

Go On! 7. til 9. klasse

Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SKOLEBARN Januar 2015

Vejledning til ledelsestilsyn

Øget leveringssikkerhed i AMU

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

Frederiksbergs Kultur- og fritidspolitik

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Frederiksberg Kommunes ansøgning om dispensation til kortere skoledag (jeres j.nr P )

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen

Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Læreplaner for Kernehuset

DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn

De fysiske rammer 146

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

Kommunerne skal værne om specialpædagogikken

- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole

Børnehuset Molevittens formål;

Aarhus Kommune. Dato 20. januar 2014

Om besvarelse af skemaet

MINDFULNESS I SKOLER OG INSTITUTIONER

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

KATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040

Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation

Kvalitetsrapport For 2013/14 Båring Skole Båring Børneunivers

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Ørslevkloster skole

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Fra tanker til handling og tilbage igen

Kærnen. - Vuggestuen. TEMA: Personlige kompetencer

Notat. Fra udsat til ansat Projekt 101. Cathrine Lindberg Bak. Nicolaj Krogh Jensen. Dato for afholdelse. 25. september 2007

Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Gnisten 2011/2012

A f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT

Retningslinjer for den kommunale dagpleje TILSYN TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Integrationspolitik for Morsø Kommune

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Medborgerskabspolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ansgarskolen skoleåret 2014/ information til forældre

Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Mål- og indholdsbeskrivelse for. Klubben Antvorskov Antvorskov Skole Sejerøvej Slagelse

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Arbejdsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Dagtilbud Skanderborg Vest

STU Middelfart Afdeling Skrillinge

Natur og natur fænomener:

Profilfag Indskoling. Valghæfte for 1. periode skoleåret 2016/2017

Dimissionstale d. 28/6 2016

Transkript:

EVALUERING RULLmini projekt: Det sejlende være/værksted December 2010 UNGi12

Det sejlende være/værk-sted UNGi12 RIB en har ikke ligget meget stille, siden vi fik den d. 18/6 2010 2

Projektets mål og ydelser Projektets målsætning (formuleret i ansøgningen til mini-rull dec. 2009) Det er vores erfaring fra disse tidligere projekter med vandaktiviteter, at de unge nyder stor glæde af noget som de fleste ikke oplever til daglig, nemlig vand, fart og spænding og muligheden for at prøve kræfter med vandet og dets muligheder. Foruden at skabe spændende og anderledes oplevelser for de unge har samværet og aktiviteterne på og ved vandet dannet rammerne for et anderledes rum for læring og udvikling, der har tilgodeset unges alternative læringsstile og dermed imødekommet ønsket i Århus Kommunes Børn og Unge-politik om, at den pædagogiske indsats skal Sikre, at børnene og de unge kan være aktive, undersøgende og eksperimenterende, så de får mulighed for indsigt i strategier for egen læring og udvikling. Målet er således overordnet at sprænge rammerne for traditionel opfattelse af begrebet læringsrum, som vi gerne vil udbygge, udfordre og udvikle til vands. Projektet skal endvidere ses som en innovativ og nytænkende bestræbelse på at indfri Børn og Unges målsætninger i Århus Kommune: Magistratsafdelingen for børn og Unge skal bl.a. med høj faglighed og kvalitet arbejde for at udvikle alle børn og unges respekt og ansvar for sig selv og andre, herunder evnen til at rumme forskellighed og mangfoldighed samt indgå i forpligtende fællesskaber (Strategi for Rummelighed). Det sejlende vær k/e-sted giver dels specifikt mulighed for at arbejde med temaer faglige temaer som undervisningsrelateret sejlads, viden om vand/havet, snorkeldykning, fisketure længere ud på havet naturfagligt relaterede ekskursioner og i det hele taget forlagt undervisning til havs for FUområdet, senere folkeskoledelen i området og til sidst dagtilbuddene. Og dels tilbyder det at være i samme båd en afgrænsning og stimulering af fællesskabet, hvilket skaber gensidigt udviklende relationer mellem såvel personalet og de unge, som de unge imellem. Århus Kommunes Børn og Unge-politik om, at den pædagogiske indsats skal arbejde for at fremme trivsel, sundhed og selvværd for alle børn og unge i Århus Kommune med henblik på, at alle skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte egne evner og ressourcer bedst muligt er også som en central målsætning i forhold til udviklingen af projekt Det sejlende vær k/e-sted. Sejlads og aktiviteter på og ved vand ligger for de fleste unges vedkommende uden for deres erfaringsverden, hverdag og tradition. Det giver på den ene side plads til alle og samtidig mulighed for at styrke den enkelte og den enkeltes tro på sig selv og fællesskabet. Der er en naturlig respekt for elementet, som kan udnyttes i forhold til alle børn og unge, og 3

særligt de udsatte (vital erfaring fra projektet Det sejlende værksted ). Der åbnes op for muligheder at prøve grænser i et rum, der er betinget af jordens naturlige elementer og dermed ikke nødvendigvis af faktorer, der gør sig gældende i de uges almindelige fritidsliv og skolehverdag. Projektets foreløbige ydelser Aktiviteter med udgangspunkt i båden Projekt Det sejlende vær-k/e-sted har indtil videre haft omkring 400 børn og unge i alderen 10-18 år fra Ungi12 med ude på havet. Da rummet ikke er aktivitets- og fagbestemt, er der muligheder for hele tiden at indrette rummet efter behov og pædagogiske mål med sejladsen og vandaktiviteterne. Denne frihed rummer gode muligheder for at engagere og inddrage de unge i beslutningsprocesser omkring rummets anvendelse. Formålet med og aktiviteterne, vi allerede har nået i sommeren og efteråret, har været yderst varierede. Det at befinde sig på og i nærhed af vandet i et såkaldt alternativt læringsrum l ægger i sig selv op til eksperimenterende, undersøgende og skabende tilgange og aktiviteter. Båden har således indtil videre dannet udgangspunkt for læringsaktiviteter børn og unge i en spændvidde mellem: Snorkling Kajakroning Svømning og badning Dykning Watercasting Geografi-, biologi-, og fysikundervisning Transport i forbindelse med vildmarkstur. 4

Projektet har således allerede givet mange børn og unge oplevelser med vandet og dets muligheder samtidig med, at der er blevet eksperimenteret med forskellige læringsstile. Vi har gjort os den erfaring, at undervisningen på båden har forløbet utrolig uproblematisk: Som underviser er gennemslagskraften betragtelig stor, når man lige har sejlet med over 90 km/t ud i Århus bugten for at iagttage og tale om Randmoræne Klinter Falske bakker Containerhavn/skibe Marsvin Sæler Skibsvrag Århus bygeografi Energiproduktionen på henholdsvis Studstrupværket og havvindmølleparken på Tunø Flak. Det sejlende vær k/e-sted giver altså dels specifikt mulighed for at arbejde med temaer faglige temaer som undervisningsrelateret sejlads, viden om vand/havet, snorkeldykning, fisketure længere ud på havet naturfagligt relaterede ekskursioner og i det hele taget forlagt undervisning til havs nu i første omgang for FU-området, samt folkeskoledelen i området og senere dagtilbuddene. Båden som læringsrum oplevelser og erfaringer Selve det at være i samme båd slår fysisk ring om fællesskabet, mens man som gruppe 5

er af sted. Det forhold stimulerer fællesskabsdannelsen, hvilket skaber gensidigt udviklende relationer mellem såvel personalet og de unge, som de unge imellem. Vi har endvidere erfaret, at rummet kan give mulighed for oplevelser af differentieret karakter, muligheder for at se nye horisonter og dermed og muligheder for os for som pædagogisk personale konkret at trække de unge væk fra deres nærområde og give dem en ny type rum at være i, der kan associere noget andet end traditionelle læringsrum. I og med at rummet fysisk ligger uden for de unges velkendte klub- eller skolemure, er der forudsætning for, at de unge forstår og er med på at anvende rummet overgribende i forhold til deres velkendte strukturer. Som læringsrum har båden på den måde en lang række fordele frem for mere traditionelle læringsrum. Det at man kan kombinere undervisningen med et adrenalinkick samtidig med at børn og unge får en hands on/eyes on oplevelse gør, at gennemslagskraft i forhold til vores børn og unges læring øges, idet de lærer i forbindelse med egne oplevelser og erfaringer i et tæt socialt samspil. At læringsrummet er helt særligt understreges af følgende kommentar fra elever fra Sødalskolen, efter de netop var kommet i land efter en lektion i Geografi på havet. Ahmad: Det er den bedste dag, jeg nogensinde har haft i skolen hvortil Rania replicerer: Nej, det her er f. den bedste dag i mit liv. Ligeledes har de aktiviteter, vi har lavet med båden været med til at udvikle evnen til at rumme forskellighed og mangfoldighed samt at indgå i forpligtende fællesskaber. Eksempelvis var båden et væsentligt trækplaster, da vi for nylig havde 85 unge fra Område 12 med på opstartstur i Grenå. De 85 unge var elever jævnt fordelt fra område 12 s fem folkeskoler, og således deltog også en del elever med anden etnisk baggrund end dansk. 6

På turen blev de unge blandet på tværs af skoler og gennemgik derpå en række aktiviteter, hvor båden også indgik som et værksted. Dermed kom båden både til at fungere som lokkemad og som et reelt aktivitetsrum. Da rummet ikke på forhånd er aktivitets- og fagbestemt, er der muligheder for i perioder at bruge det til fordybelse i bestemte projekter i klub, ungdomsskole- og skolesammenhænge. Rum til udfordringer Flere af de børn og unge, vi har haft med på havet, har også på flere punkter måttet overvinde sig selv. Bl.a. har vi flere gange været på havet, hvor vindstyrken har været på mere end 10 sekundmeter, og regnen har pisket ind i ansigterne på passagererne. Sådanne vejrforhold er en del af udfordringen, når vi skaber aktiviteter og læring på vandet. Vi erfarer altså i sådanne pressede situationer, at projekt er været med til åbne muligheder for at afprøve grænser og dermed styrke den enkelte og den enkeltes tro på sig selv og ikke mindst fællesskabet. 7