Strålebeskyttelse Kursus for DXA-personale September 2014 Britta Højgaard Statens Institut for Strålebeskyttelse Disposition Lidt om SIS Grundlaget for strålebeskyttelse Patientstrålebeskyttelse Personalestrålebeskyttelse Jura Sundhedsstyrelsen 11.08.2014 Strålebeskyttelse 1
Statens Institut for Strålebeskyttelse Strålebeskyttelsesmyndighed Instituttets varetager strålebeskyttelsen og sikrer mennesker og miljø mod ioniserende strålings skadelige effekter MED 8 medarbejdere 27 Medarbejdere Sektionsleder Institutchef Sekretær 19 Eksperter 5 AC, 13 Radiograf Laboranter 4 Administrative medarbejdere 2 nuklearmedicin 24/7-vagt 1 stråleterapi, hudterapi, kalibreringer 25.03.08 SIS/generel 3 røntgendiagnostik, inkl. dental og veterinær Medicinsk Anvendelse Administration Persondosimetri Industri, Forskning og Miljø Sundhedsstyrelsen - Strålebeskyttelse Statens Institut for Strålebeskyttelse Knapholm 7, Herlev, 44 54 34 54, sis@sis.dk www.sis.dk (del af www.sst.dk) Strålebeskyttelsesmyndighed Nuklear tilsynsmyndighed sammen med Beredskabsstyrelsen Røntgenloven (1930) Radioaktivitetsloven (1953) Atomanlægsloven (1962) 15.05.07 Generel/SIS Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) Instituttet varetager opgaver af trålebeskyttelsesmæssig karakter inden for de områder, hvor der anvendes ioniserende stråling, særligt i forbindelse med brugen af røntgenanlæg og radioaktive stoffer Hovedopgaven er at sikre arbejdstagere, patienter og befolkningen som helhed samt dyr og miljø mod skader fra ioniserende stråling 15.05.07 SIS/Generel Strålebeskyttelse 2
Formål og målsætning for SIS Formål og målsætning for SIS At sikre at brugen af ioniserende stråling er berettiget optimeret kvalitetssikret herunder at den medicinske anvendelse er effektiv. At forhindre akutte dødsfald anden alvorlig akut skade At forebygge og begrænse skadelige sene effekter SIS døgnvagt 44 94 37 73 Respons indenfor 15 minutter 5 Vagthavende Etableret i 1965 Samarbejder med beredskabsstyrelsen 8.8.03 Generel/SIS Menneskeskabte strålekilder i DK 9.450 Røntgenapparater 7.950 Medicinske (heraf 96 knogleskannere) 6.000 Dentale 216 CT- skannere (heraf 65 hybrid-skannere) 83 Acceleratorer (heraf 58 til stråleterapi) 7 Cyklotroner 1.100 Brugere af radioaktive stoffer 3 Industrielle bestrålingsanlæg 50.000 Transporter af radioaktive stoffer pr. år 3 mio. Røgdetektorer Dansk Dekommissionering 2013 Generel/SIS 9 Strålebeskyttelse 3
Grundlaget for stråling Hvad er stråling? Elektromagnetisk stråling - Trådløs energitransport radio, tv mobiltelefoner varme synligt lys ultraviolet lys røntgenstråling gammastråling ioniserende stråling Bestanddele: fotoner Udbredelseshastighed: 300.000 km/sek Ioniserende stråling (1/2) kan gennemtrænge væv kan absorberes i og ionisere molekyler i cellerne hvilket medfører kemiske ændringer der kan skade cellerne Strålebeskyttelse 4
Ioniserende stråling (2/2) Stråling (direkte rute) Stråling (indirekte rute) DNA molekyle Vand Fri radikal Dosis terminologi Eksponering Absorberet dosis (D) J/kg - gray (Gy) w R Ækvivalent dosis (H) sievert (Sv) w T Effektiv dosis (E) sievert (Sv) Absorberet dosis Eksponering Absorberet dosis (D): J/kg - gray (Gy) w R Ækvivalent dosis (H) sievert (Sv) w T Effektiv dosis (E) sievert (Sv) Absorberet energi pr. masseenhed D = dē / dm 08.11.07 Generel/SIS Strålebeskyttelse 5
Ækvivalent dosis Eksponering Absorberet dosis (D) J/kg - gray (Gy) w R Ækvivalent dosis (H): sievert (Sv) w T Effektiv dosis (E) sievert (Sv) Absorberet dosis i organet eller vævet T vægtet for strålekvalitet H T = Σ R w R D T,R w R : vægtningsfaktor for strålekvalitet w R = 1 for røntgenstråling Effektiv dosis Eksponering Absorberet dosis (D) J/kg - gray (Gy) w R Ækvivalent dosis (H) sievert (Sv) w T Effektiv dosis (E): sievert (Sv) Summen af de ækvivalente doser vægtet for følsomhed af de enkelte væv E = Σ T (w T H T ) Vævsvægtningsfaktorer, ICRP 60 Væv/organ w T Σw T Kønskirtler (gonader) 0,20 0,20 Rød knoglemarv, tyktarm, lunger, mavesæk Urinblære, bryst, lever, spiserør, skjoldbruskkirtel 0,12 0,48 0,05 0,25 Hud, knogleoverflader 0,01 0,02 Resten af kroppen 0,05 0,05 08.11.07 Generel/SIS Strålebeskyttelse 6
Effektiv dosis (2/2) Effekt = Effekt 10 msv til lungevævet svarer til en effektiv dosis på 1,2 msv, (10 msv 0,12) 1,2 msv effektiv dosis, giver samme risiko for biologisk skade som 10 msv kun til lungevævet 02.05.05 Generel/SIS Nye vævsvægtningsfaktorer Væv/organ ICRP 60 (1990) ICRP 103 (2007) Gonader 0,20 0,08 Bryst 0,05 0,12 Hjerne, nyrer, spytkirtler - 0,01 Bestråling af den danske befolkning Årlig middeldosis pr. person Fødevarer 0,4 msv Gamma 0,3 msv Kosmisk 0,3 msv Radon 2 msv Medicinsk diagnostik 1 msv 74% naturlig 0,0005 msv Erhvervsmæssig bestråling 0,02 msv Nedfald 0,01 msv Tjernobyl 0,01 msv Andet (Stråleterapi ikke medregnet) 26% menneskeskabt SIS 2006 Strålebeskyttelse 7
Menneskets strålemiljø (1/3) Kosmisk stråling 15 km 10 µsv/h 10 km 5 µsv/h Himalayas toppe 6,7 km 1 µsv/h 3,7 km 0,1 µsv/h Lhasa, Tibet Havets overflade 0,03 µsv/h 29.07.10 Generel/SIS (RPD, Vol. 109 no. 4, 2004) Menneskets strålemiljø (2/3) Intern stråling via fødevarer m.v. 0,4 msv/år Indånding af radon 2 msv/år Gammastråling fra jorden 0,2-10 msv/år 20.2.02 Generel/SIS Menneskets strålemiljø (3/3) Kosmisk stråling til astronauter Rejsetid /døgn Samlet dosis mgy Daglig middeldosis mgy Apollo 12 10,19 månen retur 5,80 0,57 Apollo 13 5,95 månen retur 2,40 0,40 Apollo 14 9,00 månen retur 11,40 1,27 10.11.00 Generel/SIS Strålebeskyttelse 8
Stråledoser (effektiv dosis) i msv 0,01 DXA-skanning, rtg.us. af arme og ben 0,1 røntgenundersøgelse af lungerne 1 1 år s baggrundsstråling (uden radon) 1 årlig dosisgrænse for befolkningen 2 radon i boliger (gennemsnit) 4 knoglescintigrafi 10 CT-skanning af kroppen 20 årlig dosisgrænse for arbejdstagere 500 tærskeldosis for strålesyge 3000 LD 50-50 % vil ikke overleve 11.05.05 Generel/SIS Små energimængder med stor effekt Bestråling Helkropsdosis på 3 Gy Overlevelsessandsynlighed 50 % Energi-eksempel Mand, 80 kg 3 J/kg 80 kg = 240 J 240 J 3 sek. hvilestofskifte eller energi svarende til at spise 1/10 vindrue! Stråleskader Skader på den bestrålede person Ved meget store doser opstår deterministiske skader (akutte skader) Efter gentagne mindre doser kan forekomme stokastiske skader (senskader) Genetiske skader (børn og børnebørn) Doser til kønskirtlerne kan give misdannelser i senere generationer 27.03.01 Generel/SIS Strålebeskyttelse 9
Akut skade (deterministisk) Nedsat eller manglende funktion af organ eller væv stråleforbrænding af huden grå stær medfødte misdannelser Opstår hvis stråledosis overstiger kendte tærskeldoser for de enkelte organer og væv 30.01.02 Generel/SIS Akut skade (deterministisk) risiko grad af skade 100 % dosis dosis 9.11.00 Generel/SIS Senskade (stokastisk) Ikke-dødelige effekter i cellerne (DNA) Fejlreparation af DNA strukturen Cancer induktion Genetiske effekter i afkom - mus! Stochas (Gr) = Sandsynlighed Strålebeskyttelse 10
Senskade (stokastisk) arvelige sygdomme aldrig påvist hos mennesker kræftsygdomme kan opstå 5-50 år efter udsættelse for ioniserende stråling risikoen for senere strålebetinget sygdom stiger (proportionalt) med størrelsen af den samlede modtagne stråledosis ingen tærskeldosis d.v.s. alle stråledoser antages at medføre en vis risiko 30.01.02 Generel/SIS Senskade (stokastisk) risiko grad af skade dosis dosis Kræftrisiko (dødelig udgang) Gennemsnit for hele befolkningen: 5 % pr. Sv Helkropsdosis på 1 msv til 1 million personer => 50 dødsfald Baggrundsstråling er 4 msv per år Strålebeskyttelse 11
Livstidsrisiko for stråleinduceret cancer 5 %/Sv BF Wall; Radiation Protection Dosimetry 2004;109:409-419 27.08.10 Generel/SIS Oxford University Press 2004 Risikobetragtninger Børn omtrent 3 gange så strålefølsomme som voksne Risikoen for stråleinduceret brystkræft er størst hos yngre kvinder falder gennem livet forsvinder helt efter menopausen 24.10.03 Generel/SIS Patientstrålebeskyttelse Strålebeskyttelse 12
Elementer i strålebeskyttelsen Detektor FFA Lejeplade Afblænding/bestrålet areal Filter kv, ma, s, mas 15.11.05 SIS/Rtg/Patientbeskyttelse Røntgen spektre 01.03.02 SIS/Rtg/diverse kv En høj spænding giver: En lav spænding giver: hård stråling lav dosis lille forskel i absorption mellem forskellige vævstyper blød stråling høj dosis stor forskel i absorption mellem forskellige vævstyper 01.06.00 SIS/Rtg/Patientbeskyttelse Strålebeskyttelse 13
Filtrering Fjerner fortrinsvis fotoner med lav energi => mere gennemtrængende stråling Angives som materialetykkelse F.eks. 1 mm Al eller 0,2 mm Cu Totalfiltrering dæmpning indbygget i røntgenrøret skal være ækvivalent med mindst 2,5 mm Al 01.06.00 SIS/Rtg/Patientbeskyttelse ma, s, mas Ved en given kv er: ma bestemmende for dosishastigheden (Gy/s) dvs. en lav ma giver lang eksponeringstid for en given dosis. s er eksponeringstiden i sekunder, opgives ofte i ms. mas bestemmende for den samlede dosis (Gy) til detektoren. (ma s = mas) 01.06.00 SIS/Rtg/Patientbeskyttelse Bestrålet areal / Afblænding En fordobling af det bestrålede areal giver ca. fordobling af dosis til pt. En fordobling af strålefeltets areal giver ca. fordobling af mængden af spredt stråling til detektor til personale Begrænsning af bestrålet område til det diagnostisk relevante er vigtigt for billedkvalitet for strålebeskyttelse Strålebeskyttelse 14
Isodosekurver: over- og underbords røntgenrør Vertikalplan gennem centrum af strålefelt Overbordsrør: Undgå madrasser af PVC (dæmper strålingen meget) cm 175 1 20 50 100 200 300 150 50 100 300 200 100 50 20 1 Isodosekurver: µsv 20 50 Underbordsrør: (eks. DXA-skanner): Lejepladen giver ekstra filtrering Mindst spredt stråling til personalet ma 10 min 13.09.01 SIS/Rtg/Personalebeskyttelse cm 50 0 0 0 50 cm Eksponeringsautomatik Net Inverter DC AC Ionisationskammer Kassette Objekt ~ Målt dosis Integration ~ Indstillet dosis 01.06.00 SIS/Rtg/Patientbeskyttelse Patientdosis Eks.: Dosis til en patient ved oversigt over abdomen (én optagelse) Effektiv dosis 0,3 msv 2 msv 0,02 msv 04.09.01 SIS/Rtg/Patientbeskyttelse Strålebeskyttelse 15
Graviditet og røntgenstråler Røntgenundersøgelse af kvinder (1/2) I den forplantningsdygtige alder Hvor et eventuelt foster vil kunne komme i den direkte stråling Graviditetsforhold afklares Udspørge kvinden Menstruationsforhold Graviditetstest Ved usikkerhed bør kvinden betragtes som gravid 01.06.00 SIS/Rtg/Patientbeskyttelse Røntgenundersøgelse af kvinder (2/2) Hvis Kvinden må betragtes som gravid Undersøgelsen ikke kan opsættes Så Undersøgelsen udføres under særlig hensyntagen reducere antallet af optagelser lade særlige rutinerede udføre undersøgelsen Undersøgelsesmetoder, der ikke omfatter røntgenstråling, bør eventuelt overvejes. 01.06.00 SIS/Rtg/Patientbeskyttelse Strålebeskyttelse 16
Risiko ved bestråling af gravide Fosterdosis (mgy) excl. baggrundsstråling 0 1 5 10 50 100 >100 Sandsynlighed for ingen misdannelse 97 97 97 97 97 97 Lavere Sandsynlighed for ingen cancer (0-19 år) 99.7 99.7 99.7 99.6 99.4 99.1 Lavere 16.02.05 SIS/Rtg/diverse Taget fra ICRP publikation nr. 84 Risiko ved bestråling af gravide For de fleste patienter undersøgelsen berettiget risikoen for fosteret minimal Manglende viden skaber unødig frygt medfører sandsynligvis unødvendige aborter 16.02.05 SIS/Rtg/diverse Gonadeafdækning (2/2) Hos kvinder under 50 år Alle røntgenundersøgelser, hvor strålefeltet kan komme ovarierne nærmere end 10 cm. Afskærmningsmaterialet skal have et blyækvivalent på mindst 0,5 mm. 26.08.2010 SIS/Rtg/Patientbeskyttelse Strålebeskyttelse 17
Gonadeafdækning (1/2) Hos mænd under 50 år Alle røntgenundersøgelser, hvor strålefeltet kan komme testes nærmere end 10 cm. Afdækning skal foretages med gonadebeskytter af kapseltypen med et blyækvivalent på mindst 0,5 mm til voksne og 0,35 mm til drenge. 01.06.00 SIS/Rtg/Patientbeskyttelse Personalestrålebeskyttelse Stråling ved undersøgelse af patient røntgenrør LÆK- STRÅLING DIREKTE STRÅLING SPREDT STRÅLING patient 01.11.00 SIS/Rtg/Personalebeskyttelse detektor Strålebeskyttelse 18
Strålebeskyttelse 1. forøgelse af afstanden Afstandskvadratloven: 2. nedsættelse af bestrålingstiden 3. nedsættelse af antal optagelser 4. begrænsning af bestrålet område 5. anvendelse af afskærmning I = I d ( ) 2 1 2 1 d2 01.06.00 SIS/Rtg/Personalebeskyttelse Afstandskvadratloven Dvs. dobbelt så langt væk 4 gange så lille dosis 3 gange så langt væk 9 gange så lille dosis 01.06.00 Generel/SIS Afskærmning Bly (Pb) Beton Mursten (Gips) Blyækvivalent Mål for en afskærmnings dæmpningsevne Eks.: 7 cm beton har blyækvivalent på 1 mm Pb Strålebeskyttelse 19
Afskærmning for at dæmpe strålingen til 10% Højspænding (kv) mm bly cm beton 50 70 100 150 0,2 0,5 0,85 0,9 2 4 7 8 01.06.00 SIS/Rtg/Personalebeskyttelse Afskærmning af røntgenrum Begrænsning af dosis til personer uden for rummet Grænse: 0,3 msv/år Tidligere anbefaling: Afskærmning hvis dosishastigheden ved lejekanten overstiger 2,5 µsv/h Mulighed for bedømmelse i det enkelte tilfælde: Bedømmes i forbindelse med anmeldelse og tegning Som regel ikke nødvendigt med afskærmning Betjeningsplads Placeres længst muligt fra lejet Placeres hellere for enden af lejet end ved siden af lejet Normalt ikke nødvendigt med afskærmning Strålebeskyttelse 20
Stråleudsættelse af personale Risikoen for den enkelte begrænses til et acceptabelt niveau ved dosisgrænser Ved fastsættelse af dosisgrænser er der taget hensyn til: stråleinduceret fatal cancer ikke fatal cancer arvelige sygdomme reduktion af den forventede livslængde Dosisgrænser for stråleudsatte arbejdstagere (1/2) Formålet med at fastsætte dosisgrænser: 1. at forhindre forekomsten af deterministiske skader (Årlig dosisgrænse - ækvivalent dosis) Hud, ekstremiteter Øjenlinsen 500 msv 150 msv Dosisgrænser for stråleudsatte arbejdstagere (2/2) 2. at begrænse forekomsten af stokastiske skader (Årlig dosisgrænse) Effektiv dosis 20 msv Efter en meddelt graviditet: Dosis til fostret mindre end 1 msv Strålebeskyttelse 21
Dosisgrænser Effektiv dosis (helkropsdosis) Huden Hænder, underarme, fødder og ankler Øjets linse Fosterdosis ved graviditet Stråleudsatte arbejdstagere msv pr. år 20 500 500 150 1 1) Befolkningen msv pr. år 1 50 15 1 Til grænserne er der følgende bemærkninger: 1) Stråledosis må i særlige tilfælde være 100 msv pr. 5 år, forudsat at dosis i det enkelte år ikke overstiger 50 msv. Stråleudsatte arbejdstagere og graviditet (1/3) Vigtigt at give besked om graviditet tidligt Størrelsen af dosis til fosteret i resten af graviditeten vurderes Ansvar: Ansvarlig leder og fysiker Stråleudsættelse af det ufødte barn? (1/2) Dosis med sikkerhed mindre end 1 msv: kan fortsætte med de hidtidige arbejdsopgaver uden særlige foranstaltninger Dosis mindre end 1 msv: kan fortsætte med de hidtidige arbejdsopgaver eventuelt suppleret med særlige foranstaltninger til nedsættelse af muligheden for stråleudsættelse en måleperiode på ikke over 1 måned for dosisovervågningen Strålebeskyttelse 22
Stråleudsættelse af det ufødte barn? (2/2) Dosis større end 1 msv: må flyttes til andre arbejdsopgaver med mindre sandsynlighed for stråleudsættelse om nødvendigt suppleret med en måleperiode på ikke over 1 måned for dosisovervågningen eller den gravide må flyttes til andet arbejde, der ikke medfører udsættelse for ioniserende stråling Udvikling i personaledosis 0,9 0,8 0,7 0,6 Dosis 0,5 0,4 Røntgenafdeling (msv/år) Stråleterapi (msv/år) Nuklearmedicinsk (msv/år) 0,3 0,2 0,1 0 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Årstal 08.01.10 SIS/Rtg/Personalebeskyttelse Stråleudsættelse af personale Vær hverken bange for eller ligeglad med stråleudsættelse Realistisk indstilling til strålebeskyttelse Stråleudsættelse er forbundet med en håndgribelig sygdomsrisiko F.eks. må man regne med, at en årlig helkropsdosis på 1 msv til 1 million mennesker fremkalder 50 dødelige cancere pr. år Enhver unødvendig stråleudsættelse bør derfor undgås Strålebeskyttelse 23
Røntgenstråler og jura UNSCEAR Rapporter Udarbejdelse af europæisk lovgivning om strålebeskyttelse ICRP Anbefalinger Europæiske Direktiver National Lovgivning 08.11.07 Generel/SIS International Commission on Radiological Protection Rådgivende organ inden for strålebeskyttelsen udgiver anbefalinger yder rådgivning Grundlagt i 1928 International X-ray and Radium Protection Committee Fra 1950: ICRP Non-profit organisation (UK) Videnskabeligt sekretariat i Sverige www.icrp.org 19.08.08 Generel/SIS Strålebeskyttelse 24
ICRP publikationer (1/3) Publikation 60 (1990): Grundlæggende anbefalinger Anvendelsen skal være berettiget (fordele skal opveje risici) Alle stråledoser skal holdes så lave som rimeligt opnåeligt under hensyntagen til økonomiske og øvrige samfundsmæssige forhold Ingen personer må modtage doser, der overstiger dosisgrænserne ICRP publikationer (2/3) Publikation 103 (2007) Grundlæggende anbefalinger Erstatter ICRP 60 Ændrede vævsvægtningsfaktorer Hensyntagen til miljøet ICRP publikationer (3/3) Publikation 105 (2008) Strålebeskyttelse ved medicinsk brug Erstatter: ICRP 34 (1983) Beskyttelse af patienten i røntgendiagnostik ICRP 57 (1989) Beskyttelse af personale i røntgendiagnostik (Medicinsk og dental) Strålebeskyttelse 25
EU direktiver (EURATOM) EU-strålebeskyttelsesdirektiv (1996) EU-direktiv om medicinsk bestråling (1997) EU-direktiv om kontrol med lukkede højaktive strålekilder (2003) Nyt samlet EU strålebeskyttelsesdirektiv er lige udkommet som følge af ICRP 103 (EU-BSS European Basic Safety Standards) http://eurlex.europa.eu/johtml.do?uri=oj:l:2014:013:som:da:html 78 EU-direktiv om medicinsk bestråling Berettigelse Fordele ved bestråling skal opveje risici Optimering Lavest mulig dosis under hensyntagen til diagnostisk/behandlings udbytte Fysiker (Medical Physics Expert) Kvalitetsstyring Sundhedsministeriets bekendtgørelser Medicinsk udstyr (nr. 105/2002) Brugen af røntgenanlæg m.v. (nr. 708/1998 med ændringer) 18.10.06 Rtg/Strålebeskyttelse Strålebeskyttelse 26
Sundhedsstyrelsens (SIS) bekendtgørelser Diagnostik (nr. 975/1998, ændr. 1090/2007) Dental (nr. 209/1999, ændr. 1091/2007 og nr. 663/1999, ændr. 1092/2007) Åbne radioaktive kilder (nr. 954/2000) Lukkede radioaktive kilder (nr. 985/2007) Røntgenterapi (nr. 765/1999) Elektronaccelerator (nr. 48/1999, ændr. 753/2007) Dosisgrænser (nr. 823/1997) Veterinær (nr. 494/1977, ændr. 1089/2007) 01.06.00 Rtg/Strålebeskyttelse6 Krav til personale 13. Den ansvarlige leder skal sørge for at røntgenundersøgelser udføres af personer med uddannelse som læge, kiropraktor, radiograf eller røntgensygeplejerske, eller personer der er under uddannelse til et af disse erhverv. Stk. 2. Simuleringer og optagelser i forbindelse med oplæg af radioaktive kilder må dog også udføres af fysikere ansat på onkologiske afdelinger. Stk. 3. Andre personer der udfører røntgenundersøgelser, skal have deres uddannelse godkendt af Sundhedsstyrelsen. Stk. 4. Personer der udfører undersøgelser af børn, screening og undersøgelser der medfører store patientdoser som CT-skanning og intervention, skal have særlig uddannelse heri. Krav til personale der betjener knogleskannere Det er et krav, at operatøren som minimum opfylder følgende betingelser, inden et uddannelsesprogram påbegyndes: skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring indenfor plejeområdet eller gennem arbejde med klienter skal have matematik og fysik på gymnasie- eller HFniveau. Strålebeskyttelse 27
Krav til personale der betjener knogleskannere Uddannelsen skal have en varighed på mindst 40 timer, og skal tilrettelægges så følgende elementer indgår: matematiske og fysiske grundbegreber ved frembringelse af røntgenstråler/ioniserende stråling (6 timer) sundhedslovgivning og jura (1 time) omsorg og pleje (6 timer) dosimetri (6 timer) strålebeskyttelse, inkl. særlige forholdsregler vedr. børn (5 timer) apparatur til knogleskanning (4 timer) anatomi og fysiologi (4 timer) psykologi og kommunikation (4 timer) kvalitetssikring (4 timer) Kvalitetsstyring Ansvarlig leder (radiolog) Henvisninger Procedurer for undersøgelser Berettigelse Optimering Nødvendig billedkvalitet med lavest mulig dosis Ansvarlig fysiker Kontrol af udstyr Dosimetri Patient Personale Kontrol af udstyr Modtagekontrol Nyt udstyr Opfyldelse af specifikationer Statuskontrol Tilbagevendende kontrol, f.eks. årlig Forringelse af udstyret? Konstanskontrol Løbende kontroller Strålebeskyttelse 28
Direkte stråleudsatte fra menneskeskabte strålekilder Medicinsk bestråling pr. år 3,5 mio. røntgenundersøgelser på sygehuse 4,1 mio. røntgenundersøgelser hos tandlæger 134.000 nuklearmedicinske undersøgelser 230.000 behandlinger (14.000 patienter) på onkologiske afdelinger 2.400 behandlinger med radioaktive lægemidler Erhvervsmæssigt stråleudsatte 11.000 personer 02.10.07 Generel/SIS 87 Links til web steder med yderligere information om stråling og stråleskader Europa Kommissionen http://www.cordis.lu/fp5-euratom/src/lib_docs.htm http://europa.eu.int/comm/energy/nuclear/radioprotection/index_en.htm International Atomic Energy Agency http://www.iaea.org International Commission on Radiological Protection http://www.icrp.org United Nations Scientific Committee on the Effects of Atomic Radiation http://www.unscear.org World Health Organization http://www.who.int Optimization of RAdiation protection for MEDical staff http://www.oramed-fp7.eu/ 27.01.04 SIS/Rtg/diverse Tak for denne gang! Husk www.sis.dk sis@sis.dk 44 54 34 54 Strålebeskyttelse 29