Akademikerne siger ja til OK 15-resultaterne

DM - Fagligt Nyt april 2015 Akademikerne siger ja til OK 15-resultaterne Landets akademikere har stemt ja til overenskomsterne for kommunalt, regionalt og statsligt ansatte. 91,6 procent godkendte forhandlingsresultaterne, som blandt andet indebærer en forbedring af reallønnen og mere lønnet barsel til far. Af Troels Mørk, tm@dm.dk Ja > 91,6 % Nej > 8,4 % Landets akademikere har med et overvældende flertal stemt ja til de næste tre års overenskomstforhandlinger for højtuddannede i det offentlige. Dermed er overenskomsten en realitet og er allerede trådt i kraft, da 1. april var første dag med de nye aftaler. Det store ja i Akademikerne flugter meget godt med DM s egen urafstemning, hvor 86 procent stemte ja (blanke stemmer er ikke medtaget i Akademikernes samlede oversigt). DM s mærkesag er nu realitet Den store tilslutning til ja et blandt akademikerne glæder DM s formand. Overenskomstforhandlingerne i 2011 og 2013 blev med god ret betegnet som såkaldte vedligeholdelsesoverenskomster. Denne gang er det lykkedes os at komme igennem med reelle forbedringer. Fx forbedrer vi reallønnen, hvis de forventede prisstigninger på 3,8 procent i den treårige periode holder. Derudover kom vores mærkesag om mere lønnet barsel til far også igennem for alle offentligt ansatte, uanset uddannelsesbaggrund, siger Ingrid Stage. Akademikerne siger ja til OK 15-resultaterne...1-2 Leder: Akademikerne har talt...3 Kort nyt... 4 Brevkasse...5 Stressede DM ere vil have bedre ledelse... 6 Nye tillidsvalgte...7 Kurser for tillidsvalgte i DM... 8-9

OK 15 DM - Fagligt Nyt april 2015 2 Hun tror, at medlemmerne kvitterede med et stort ja, fordi de kunne se de reelle forbedringer og samtidig havde blik for, at lønmodtagerne stor overfor en hård modpart. Vi blev mødt af en meget smal økonomisk ramme fra finansminister Bjarne Corydon. Men det lykkedes os gennem hårde forhandlinger at hive forbedringer på lønnen hjem, siger hun. Stort arbejde forude Lønforbedringer og mere lønnet barsel er naturligvis kun toppen af isbjerget. Overenskomstaftalerne på de tre offentlige områder indeholder en række periodeprojekter, som skal køre de kommende tre år. Der ligger nu et stort arbejde foran os i forhold til at implementeret alle de periodeprojekter til gavn for medlemmerne. Derudover er der en masse praktiske gøremål i forbindelse med en ny overenskomst, som skal sættes i verden, siger Ingrid Stage. Læs mere om OK 15-resultaterne på dm.dk/ok15 OK-forhandlingerne i 2011 og 13 blev med god ret betegnet som såkaldte vedligeholdelsesoverenskomster. Denne gang er det lykkedes os at komme igennem med reelle forbedringer. Fx forbedrer vi reallønnen, hvis de forventede prisstigninger på 3,8 procent i den treårige periode holder. Derudover kom vores mærkesag om mere lønnet barsel til far også igennem for alle offentligt ansatte, uanset uddannelsesbaggrund. Formand for DM, Ingrid Stage

Leder DM - Fagligt Nyt april 2015 3 Akademikerne har talt Af næstformand i DM, Peter Grods Hansen, pgh@dm.dk Akademikerne har talt, og hele 91,6 procent af medlemmerne har stemt ja til overenskomstresultatet på det offentlige område. Det massive ja giver en solid ballast til de kommende tre år og vidner om, at medlemmerne har taget godt imod det resultat, det var det muliges kunst i forhandlingerne med arbejdsgiverne. I en forhandling bliver der givet og taget, og på alle tre offentlige områder var tale om hårde forhandlinger, der ofte trak ud til den lyse morgen. For vi blev nemlig mødt af lille økonomisk ramme, men det lykkedes os at forhandle en sikring af reallønnen hjem. Med de forventede prisstigninger på 3,8 over de kommende tre år bliver der sågar tale om en forbedring af reallønnen. Derudover vil jeg gerne fremhæve den øgede fokus på barsel. Det har været DM s mærkesag at få mere lønnet barsel til far, og det lykkedes med den 7. betalte uge med løn til far. I DM bestemmer medlemmerne I DM er det modsat andre fagforeninger, som fx DJØF medlemmerne selv, der afgør vores stillingtagen ved urafstemning. For DM s vedkommende blev ja et på 86 procent og nej et på 14 (I Akademikernes oversigt er ved ikke stemmer ikke talt med). Ved de seneste to overenskomstforhandlinger i 2011 og 2013 har der været tale om såkaldte vedligeholdelsesoverenskomster. I 2015 har vi set en lille forbedring, idet lønrammen er en smule forbedret, og vi har fået mere lønnet barsel med i posen. Disse forbedringer tror jeg har været medvirkende til, at DM s medlemmer har kvitteret med så stort et ja. Men arbejdet slutter ikke her. Løn og barsel er kun toppen af isbjerget. Nu forstår et stort arbejde med at indfase alle de periodeprojekter, som blev aftalt, ligesom vi holder et vågnet øje med, om alle aftaler bliver overholdt.

Kort nyt DM - Fagligt Nyt april 2015 4 Kort nyt Ny undersøgelse afslører: Motion er bedst i arbejdstiden Hvis du sveder sammen med dine kolleger på jobbet, er det meget mere effektivt, end hvis du gør det alene hjemme i stue, viser ny undersøgelse. Hvis du trænger til at komme i form, så har det langt større effekt at gøre det på arbejdet end hjemme foran fjernsynet. Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Her fandt forskere frem til, at fysisk træning har mest effekt, når man sveder sammen med sine kolleger på jobbet, skriver avisen.dk Vi fandt ud af, at man bliver i bedre form, hvis man træner på arbejdet. Her kan man hjælpe hinanden og blive motiveret af kollegerne. Det betyder, at man gider træne oftere og mere, end hvis man træner alene, fortæller en af forskerne bag undersøgelsen Lars Andersen, til avisen. Danskerne: Børnefamilier skal have mulighed for at arbejde mindre Op mod halvdelen af danskerne mener, at deltid skal være en rettighed for småbørnsforældre. Det viser en ny undersøgelse, Analyse Danmark har lavet for Ugebrevet A4. En hverdag, hvor ungerne mest er sammen med pædagoger, og hvor mor og far er kortluntede, når de endelig er hjemme. Børnefamilier kan have svært ved at finde balancen, og det bør der gøres noget ved, mener en stor del af danskerne. I en ny undersøgelse, Analyse Danmark har lavet for Ugebrevet A4, svarer 43 procent, at de er enten enige eller helt enige i, at børnefamilier skal have ret til at kunne gå på deltid, mens de har børn under seks år. 47 procent af kvinderne og 37 procent af mændene efterspørger en lettere hverdag for forældre. Vi kan være mere effektive på arbejdspladsen Halvdelen af os kunne være mere effektive på arbejdet. Hver fjerde mener endda, at effektiviteten kunne øges med mere end 10 procent, hvis arbejdsforholdene var i orden. Vi spilder kostbar tid på arbejdet og kunne udrette meget mere end det, vi gør. Det mener et stort antal danske lønmodtagere ifølge en undersøgelse, som Wilke har foretaget for Avisen.dk. Over halvdelen af danskerne kunne arbejde mere effektivt under ideelle forhold og ledelse. Hver fjerde siger endda, at deres effektivitet ville stige med over 10 procent, hvis de havde de rigtige arbejdsforhold. Og syv procent siger, at de har over 25 procent mere arbejde i sig, end de præsterer i dag, skriver avisen.dk

Brevkasse DM - Fagligt Nyt april 2015 5 Spørgsmål Spørgsmål Jeg skal være far lige om lidt. Er der ikke noget om, at den nye overenskomst giver en uges ekstra barsel til fædrene? Og betyder det, at den samlede barselsorlov forlænges, eller er den samlede barselsperiode den samme? Jeg er ansat på den kommunale AC-overenskomst, mens min kæreste er ansat på den statslige AC-overenskomst. Svar Ved OK 15-forhandlingerne lykkedes det DM at komme igennem med en at vores mærkesager, mere øremørket og lønnet barselsorlov til fædrene. Såvel den statslige, regionale som kommunale overenskomst ændres derfor, så fædrenes nuværende øremærkede orlov udvides med 1 uge. Far har nu 7 ugers øremærket forældreorlov med løn. Udvidelsen omfatter også medmødre og mandlige adoptanter. Ændringen har virkning for fædre/medmødre til børn, der fødes eller modtages 1. april 2015 eller senere. Det vil derfor være afgørende for dine barselsrettigheder, om din kæreste nedkommer før eller efter 1. april 2015. Den ekstra uge til far ligger inden for det som kaldes forældreorloven. Begge parter har fortsat en individuel ret til at holde 32 ugers forældreorlov, uden det er en misligholdelse af ansættelsesforholdet. Men der er som hidtil kun en lønret/ dagpengeret knyttet til de 32 uger. I dit konkrete tilfælde betyder det, at du og din kæreste selvfølgelig skal aftale, hvordan I fordeler forældreorloven mellem jer. Lønretten på de offentlige AC-overenskomster i forældreorloven hedder 6+6+6/7 efter 1. april 2015. Det vil sige 6 uger til mor, 6 uger til deling, 6/7 uger til far. Da du og din kæreste er på hver sin overenskomst, kan I begge tage deleugerne på jeres respektive overenskomster. Konkret betyder det, at ud af de 32 ugers forældreorlov kan din kæreste holde 12 uger, og du kan holde 13 uger (eller 12, hvis din kæreste føder før 1. april 2015). Det betyder, at der så er 7 uger til rest hvor en af jer kan holde orlov på barselsdagpenge. Orlovsperioden er derfor ikke blevet længere, men vilkårene for fædre/medmødre er blevet bedre. Et medlem har henvendt sig til mig, fordi han er blevet kontaktet af vores leder med besked om, at han har fået for meget løn udbetalt siden hans ansættelse for 6 måneder siden. Han er derfor blevet bedt om at betale det for meget udbetalte løn tilbage. Sagen er den, at vores lønkontor ved hans ansættelse ved en fejl indplacerede ham på et trin højere end han var berettiget til, når man tog hans anciennitet i betragtning. Det drejer sig om et betydeligt beløb. Har mit medlem pligt til at betale den for meget udbetalte løn tilbage? Svar Spørgsmålet om, hvorvidt lønmodtagere har pligt til at tilbagebetale for meget udbetalt løn er ikke lovreguleret, men beror på retspraksis og vejledende udtalelser fra Finansministeriet. Udgangspunktet er, at arbejdsgiveren kan forlange for meget udbetalt løn tilbagebetalt, da lønmodtageren alene har krav på den løn, som er aftalt. Det er dog arbejdsgiver der har ansvaret for, at det er den korrekte løn der udbetales og arbejdsgiver bærer derfor risikoen for, at der er sket en fejludbetaling. Ifølge praksis kan en lønmodtager, der i god tro har modtaget for meget i løn, ikke afkræves tilbagebetaling af den for meget udbetalte løn. Tilbagebetaling kan kun kræves, hvis lønmodtageren vidste eller burde vide, at der var udbetalt for meget løn. I det konkrete tilfælde er der tale om, at dit medlem er blevet ukorrekt informeret ved ansættelsen om sin anciennitetsindplacering og hvis denne fejl også fremgår af ansættelsesbrevet, må man konkludere, at dit medlem har været i god tro. Man kan ikke forvente, at han er bekendt med reglerne i overenskomsten for anciennitetsberegning. Han har derfor ikke pligt til at betale tilbage, men må affinde sig med, at fejlen bliver rettet fremadrettet Læs mere om de situationer, hvor der kan og ikke kan kræves tilbagebetaling http://www.dm.dk/ LoenOgAnsaettelse/AndreAnsVilkaar/ForMegetUdbetLoenP Konsulent Trine Lune Niegel, tln@dm.dk Konsulent Sarah Rosenkrands, sar@dm.dk

Arbejdsmiljø DM - Fagligt Nyt april 2015 6 Stressede DM ere vil have bedre ledelse Ny undersøgelse blandt 27.957 akademikere bekræfter, at der er akut behov for en forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. Hele 85 procent af de adspurgte mener, at bedre ledelse er løsningen. Af Nicoline Larsen Tendensen er klar i den hidtil mest omfattende undersøgelse af akademikeres arbejdsmiljø: Stress er et massivt problem på akademiske arbejdspladser. Hele 72 procent af alle akademikere oplever, at deres arbejdsplads er præget af stress, viser den nye undersøgelse, som er foretaget af Akademikerne. Bedre ledelse er løsningen Ifølge de knap 28.000 adspurgte akademikere er ledelsen en altafgørende del af løsningen. Det er Ingrid Stage, formand for DM, enig i. Det glæder mig, at der langt hen af vejen er enighed mellem offentlige arbejdsgivere, lederorganisationer mv. om, at arbejdsmiljøet skal forbedres. Jeg vil bare opfordre til, at der sker noget nu, så lederne kan få de redskaber, de har brug for, for at kunne vende tendensen. Af hensyn til arbejdsmiljøet, produktiviteten og ikke mindst for den enkelte, siger Ingrid Stage. Jeg synes tallene er skræmmende. Der er ganske enkelt alt, alt for mange akademikere, der får stress og bliver mærket af at gå på arbejde. Den tendens må og skal vendes. Og heldigvis kan den vendes, for undersøgelsen viser klart og tydeligt, at svaret er bedre ledelse, udtaler hun. 85 procent af de adspurgte i undersøgelsen fremhæver bedre ledelse som en faktor, der kunne forbedre deres psykiske arbejdsmiljø. Heraf svarer 53 procent i høj grad og 32 procent i nogen grad. Ifølge undersøgelsen peger akademikerne på, at det især er vigtigt, at ledelsen prioriterer det psykisk arbejdsmiljø og afsætter mere tid til de ansattes kerneopgaver. 35.000 stressede akademikere Den nye undersøgelse fra Akademikerne viser også, at hver 7. akademiker lider af stress. Det svarer til 35.000 erhvervsaktive akademikere på landsplan. Heldigvis er der bred enighed om, at der er behov for en stærk fælles indsats, der kan vende den triste udvikling, fortæller DM s formand. Jeg synes tallene er skræmmende. Der er ganske enkelt alt, alt for mange akademikere, der får stress og bliver mærket af at gå på arbejde. Den tendens må og skal vendes. Og heldigvis kan den vendes, for undersøgelsen viser klart og tydeligt, at svaret er bedre ledelse. DM s formand, Ingrid Stage

Nye tillidsvalgte DM - Fagligt Nyt april 2015 7 Nye tillidsvalgte Merete Grove Jacobsen, TRS Aabenraa Kommune Rolf Engell, TR Rigsarkivet, Afdeling for Brugerservice og Formidling Jonas Krasilnikoff Malling, TR Rigsarkivet, Afdeling for Indsamling og Bevaring Peter Birkelund, F-TR Rigsarkivet, Afdeling for Brugerservice og Formidling Kenn Tarbensen, F-TRS Rigsarkivet, Afdeling for Brugerservice og Formidling Jimmy Ekstrøm Hein Pedersen, TR Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Biblioteker Hans Christian Steen Hansen, TRS CSC Danmark A/S Mette Hensel, TR UU-Center Syd Christine Josephsen, TRS UU-Center Syd Mads Christoffersen, TR Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Kystøkologi Anne Bang Henriksen, AMR Det Grønlandske Hus i Aalborg Marie Vejrup Nielsen, F-TR/TR Aarhus Universitet, Institut for Kultur og Samfund, Afd. for Religionsvidenskab Bo Kristian Holm, F-TRS/TRS Aarhus Universitet, Institut for Kultur og Samfund, Afd. for Teologi Anja Ritto Kraiberg Knudsen, TR Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet Karen Bente Riskær Jørgensen, TRS Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet Christina Krag Degn Petersen, TR Region Sjælland Regionshuset Anders Vedel Hadberg, TRS Enhedslistens Landsorganisationen Vinnie Michelle Lundsgaard, TRS Solrød Kommune Lotte Lund Jensen, TR Aarhus Universitet, Administrationen Kristine Bollerup, TR Ikast-Brande Kommune, Rådhusene Dennis Rosenblad Noe, TRS Ikast-Brande Kommune, Rådhusene Else Karen Finne, TR Qeqqata Kommunia, Grønland Kristine Maria Jensen, TRS UU-Center Syd Grete Mørch Sørensen, AMR Alectia A/S Jes Aagaard, TR Naturstyrelsen Hovedstaden Ditte Jacobsen, TR Professionshøjskolen Metropol, Bioanalytikeruddannelsen

Kurser DM - Fagligt Nyt april 2015 8 Kurser for tillidsvalgte i DM For nyvalgte TR er grunduddannelse DM s grunduddannelse for nye tillidsvalgte består af tre elementer: En introduktionsdag, som er et valgfrit tilbud, hvor du bliver introduceret til DM og tillidshvervet samt grundkurser, hvor du får en grundig indføring i tillidsrepræsentantens opgaver og udfordringer. Introdag for nye tillidsvalgte (valgfri) Introduktionsdagen giver dig svar på disse spørgsmål: Hvad er en tillidsrepræsentants vigtigste opgaver? Hvad forventes af dig og hvem forventer det? Hvad er vigtigt at vide om DM og DM s politik? Hvor kan jeg hente hjælp og rådgivning? Hvilke tilbud har DM til tillidsrepræsentanterne? 18. juni 2015 kl. 10.00 15.30 i DM på Frederiksberg. Grundkursus 1 for nye TR er på offentlige arbejdspladser Forhandlingstræning De offentlige lønsystemer DM s politik TR s opgaver TR s redskaber. 21. april 2015 kl. 10.00 23. april 2015 kl. 15.00 i Middelfart (internat). Grundkursus 2 for nye TR er på private og offentlige arbejdspladser Overblik over forskellige personalepolitiske temaer Forhandlingsøvelse om samspillet mellem kollegernes holdninger og ønsker på den ene side, og ledelsen mål og muligheder på den anden Det lokale økonomiske råderum Hvilke regler bestemmer mulighederne for et bedre arbejdsmiljø fx lokal udmøntning af Overenskomstbestemmelserne om stresspolitik kvalitet/arbejdstid/overarbejde/stress dilemmaer og redskaber. 19. maj 2015 kl. 10.00 21. maj 2015 kl. 15.00 i Nyborg (internat). For erfarne TR er overbygning: Overbygningskurserne henvender sig til tillidsvalgte, der har gennemgået DM s grunduddannelse for tillidsvalgte. Dog har tillidsrepræsentanter og suppleanter på private og offentlige arbejdspladser samt klubformænd og kontaktpersoner på det private område fortrinsret. Grundkursus 1 for nye TR er på private arbejdspladser Forhandlingstræning Hvad kan relevante love bruges til, når kollegernes interesser skal varetages? Hvad kan lønstatistikker bruges til? Hvad kan en overenskomst indeholde, og hvordan kan vi måske få en? Hvilke muligheder giver loven om de ansattes ret til information og høring? 26. november 2015 kl. 10.00 kl. 17.00 i DM.

Kurser DM - Fagligt Nyt april 2015 9 Forhandlingstræning forhandlingsfasernes betydning få et godt værktøj til at lægge strategien for forhandlingen lær at forstå psykologien i forhandlinger forhandlingstræning med feedback udveksling af erfaringer mellem deltagerne. Underviser: Ole Smit er selvstændig konsulent, foredragsholder og underviser i kommunikation og forhandlingsteknik. 29. september 2015 kl. 10.00 30. september 2015 kl. 15.00 i Nyborg (internat). Tilmelding Du kan finde flere kurser samt uddybende kursusbeskrivelser via DM s hjemmeside www.dm.dk Tillidshverv Tillidshverv i det offentlig eller Tillidshverv i det private Service og tilbud til tillidsvalgte. Du er altid velkommen til at kontakte forhandlingssekretær Lonni Bergsbo, hvis der er noget, du er i tvivl om, lb@dm.dk 38 15 67 18. DM Fagligt Nyt udsendes hver måned til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, suppleanter, kontaktpersoner og bestyrelsesmedlemmer. Øvrige medlemmer kan få nyhedsbrevet gratis, hvis de ønsker det. Abonnement og arkiv: dm.dk/fagligtnyt Redaktion: Esben Geist (ansv.hav.) og Troels Mørk (redaktør) Kontakt redaktør Troels Mørk på tm@dm.dk Tilrettelæggelse: Datagraf Communications DM Dansk Magisterforening Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg Telefon 38 15 66 00 dm@dm.dk dm.dk ISSN 1395-6442