Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Relaterede dokumenter
Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad

Psykoser forskelle og ligheder. Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE

Flemming Jensen. Parforhold

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

ER RESSOURCEFORLØBET EN NY INDSATS, ELLER ER DET BUSINESS AS USUAL?

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Bilag 1 side 1. Pjece. Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

AT STØTTE ET BARN I SORG KRÆVER IKKE, AT DU ER ET OVERMEJNNESKE- BLOT AT DU ER ET MEDMENNESKE.

Psykisk sårbare En niche eller en ny chance for aftenskolerne?

Det danske sundhedsvæsen

Børnepsykiatrisk afsnit, U3

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Information til patienter, der indlægges på et psykiatrisk sengeafsnit

Sorg- og kriseplan. Sundby Børnehus. Linde Alle Nykøbing F. Guldborgsund kommune

TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose

Kender du nogen med høreproblemer? Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive

Kompendie til kompetencefag

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

INFORMATION TIL FAGPERSONER

Hvordan kan forældrene

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER

Udsættelse af skolestart 2016/17. Udsættelse af skolestart 2010/11

Stop mobning. -du har også et ansvar

Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Team for Selvmordsforebyggelse

Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

i Akutmodtagelsen på AAUH

Xeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag. Patientinformation om behandling med Xeplion

7.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Go On! 7. til 9. klasse

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Når katastrofen rammer

Service i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Forskel på ros og anerkendelse

Tidlige tegn ved Psykose

Retspsykiatri: Vrede og frygt fører til bæltefikseringer i måne...

INDBLIK I BRUGERBEHOV

Uddannelsesforbundet: Inklusion af psykisk sårbare unge 10.september Ethvert Menneske tæller 10.September 2014 Poul Nyrup Rasmussen

Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33

Et bedre liv med diabetes Psykolog Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Patientfeedback i Onkologisk Ambulatorium A170 og A280, Vejle Sygehus. Januar december 2014, standardrapport

Bøn: Vor Gud og Far Lad Åndens nærvær vise os et sted at høre til. Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Kvalme og opkastning. SIG til!

Om besvarelse af skemaet

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Hedegårdsskolen 2015

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation

Transkript:

Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien?

Hvad er en psykose? En psykose kan forstås som en tilstand, hvor virkelighedskontakten er brudt, og tolkningen af omverdenen er blevet privat i så høj grad, at den ikke uden videre kan forstås af et andet menneske. 27-10-2014 3

Symptomer ved psykose Positive symptomer er Vrangforestillinger (paranoia fx) Hallucinationer (høre stemmer fx) Tankeforstyrrelser

Symptomer ved psykose Negative symptomer er: Mangel på energi Mangel på initiativ Svært ved at mærke følelser Tendens til at isolere sig

Udvikling af psykose En glidende overgang også for de unge Mange vanskeligheder udvikler sig over lang tid Enkelte oplever et sammenbrud, der udvikler sig akut

Filtermodellen Normalt er man i stand til at sortere i de indtryk, man udsættes for

Filtermodellen Når man er på vej til at blive psykotisk bliver man mere og mere modtagelig for alle slags

Filtermodellen Til sidst bryder filteret sammen og man overvældes af kaotiske indtryk

Hvad er helt almindeligt! Reaktioner ved : Brud i kæresteforhold Krise i familien Skoleudfordringer Problemer i omgangskreds De unge oplever at der stilles mange krav til dem i dagens samfund.

Irritabilitet Indesluttet Ked af det hed /gråd Humørsvingninger Reaktionerne:

Hvornår bliver det alvorligt? Når det ikke går over Når det ikke rigtig forandrer sig Når det ikke hjælper at snakke med andre om det Når den unge mister kontakten til sin omgangskreds og isolerer sig

Tidlige symptomer Trang til at isolere sig Søvnforstyrrelser Overvældende angst Tiltagende tristhed Koncentrationsbesvær Tankeforstyrrelser Store humørsvingninger Orker ikke at gå i bad Ændret døgnrytme

Indre oplevelser hos den unge Familien hører ikke nødvendigvis om disse tegn, men hvis den gør, vækker det bekymring, uro og angst Ændrede/underlige sanseoplevelser Mange tanker om liv og død eller optagethed af lidt sære ideer/ magisk tænkning Følelse af uvirkelighed og tomhed Følelser af at blive forandret følelser af ikke at kunne kende sig selv Føler sig forfulgt eller styret

Tidlig Opsporing af Psykose Undersøgelser har vist, at varighed af ubehandlet psykose har betydning for resultatet af behandlingsindsatsen Kort varighed giver bedre resultat på længere sigt 27-10-2014 15

Tilbud i Region Sjælland til unge mellem 15-25 År 27-10-2014 16

Hotlinen Alle kan ringe ved mistanke om psykose. Den unge selv Forældre Venner Egen læge UU-vejleder Sagsbehandler eller andre tæt på den unge. Åben alle hverdage 8.30 15.30

Organisering og fleksibilitet Målgruppen 15-25 år Mistanke om psykose Samtale - inden 24 timer eller snarest derefter Gerne i lokalområdet Ved psykose, eller anden psykisk lidelse -hurtig henvisning til psykiatrien

Barrierer for hurtig behandling I behandlingssystemet Manglende viden om advarselstegn ved psykose og viden om hvordan man får hjælp hos dem, der er tæt på de unge Før henvisningen (eks. skolelærere, sagsbehandlere) Henvisere (eks. praktiserende læger) Efter henvisningen langsom sagsbehandling Hos personen selv Hos de nærmeste

Barrierer hos den unge i forhold til at søge hjælp Som ung vil man helst være lige som de andre Jeg siger det ikke til nogen, de tror jeg er tosset - skammer sig over sine oplevelser Troede det var helt almindeligt Angst for at blive stemplet af kammerater Myter om psykisk sygdom Skyldfølelse over for familien, ikke gøre dem bekymrede Føler sig ikke syg Mangler viden om måder at få hjælp på

At komme i behandling som ung Krise med blandede og svingende følelser og tanker At opleve sig meget alene At få identitet som patient At have skizofreni / at være skizofren Ønske om at genoptage det almindelige ungdomsliv, samtidig med at man ikke kan Ønske om at få opfyldt livsdrømmene om uddannelse, kæreste og fritidsaktiviteter, og samtidig ikke have energi

Følelsesmæssige reaktioner Bekymring - hvordan skal det gå mig? Angst- hvad er det der sker med mig? Bliver det værre endnu? Skyld - Hvad har jeg gjort forkert? Jeg belaster min familie Skam - det er så pinligt, at jeg ikke er som andre, kan de se det på mig? Jeg føler mig helt anderledes

Barrierer hos familien Ønsket om at være helt almindelig Angst for at blive set ned på Skyldfølelse over at have gjort noget forkert Håbet om at det bare er en overgang - pubertetsproblemer Mangler viden om psykisk lidelse Mangler viden om måder at få hjælp på

At komme i behandling som familie Krise med blandede følelser og tanker Være bange for at miste drømmen om den ukomplicerede unges fremtid med uddannelse og familie At opleve sig meget alene At få identitet som pårørende til en med psykisk lidelse, stigmatisering Orientere sig i behandlingssystemet - det første møde med psykiatrien Måske dårlige erfaringer med systemer

De følelsesmæssige reaktioner hos familien Psykose påvirker hele familien Bekymring og angst for fremtiden Belastning - uro, stress, depression Skyldfølelse hvad har vi gjort forkert? Dårlig samvittighed over at tilsidesætte de øvrige i familien, fx søskende, partner

Processen i familien Som ungt menneske er man ved at separere sig fra sine forældre og ved at flytte hjemmefra både konkret og inde i hovedet Når den unge bliver psykotisk, har han igen brug for forældrenes støtte og bliver i en periode mere afhængig Forældrene må pludselig overtage mange funktioner og må involvere sig i den unges hverdagsliv Mange oplever det også positivt - at mærke at familien bliver tættere knyttet til hinanden over tid

Familiens belastning I alle familier med alvorlig sygdom er der risiko for en for høj grad af belastning Familien har risiko for at udvikle stress førende til depression Det er vigtigt at aflaste familien, at overtage ansvar, at behandle Derigennem aflastes både familien og indirekte også den unge

Hvad familien kan gøre Praktisk hjælp Kriseplan Holde fat i nogle gode familieaktiviteter Holde kommunikationen i gang (SMS) Give små skub/ gøre ting sammen med Et skridt ad gangen, ikke stille for store krav Tjek med den unge, om det er ok

Hvad familien kan gøre Skabe et roligt miljø og lære at forstå sammenhæng mellem stress og den unges sårbarhed Kunne handle på øget stress eller tidlige tegn Genkende tidlige tegn på psykose hos den unge

Når man bliver syg kan der ske en forandring i forhold til Behovet for kontakt med andre Behovet for aktiviteter Behovet for hjælp og støtte

Ved belastning/konflikter Konflikter og uenighed giver let stress Stress giver ofte symptomer Gode måder at være sammen på Kortere tid/ fælles aktivitet/??

Snak med dit netværk! Vigtigt at kunne snakke med familien og venner om ændrede forventninger og behov undervejs Når man får det bedre, sker der forandringer igen

Støtte fra familie og venner Det er helt ok at bede om hjælp! Det er helt ok at sige fra/at trække sig!

Elementer i behandling Samtaler med den unge Psykoedukation Social færdighedstræning Pårørende samtaler Gruppe forløb med andre familier (flerfamiliegruppe) Samtaler med familien og den unge i et forløb (enkeltfamilieforløb)

Fokus i familiebehandlingen Skabe tillid og alliance; behandleren kan overtage ansvar Almengøre reaktioner Lægge vægt på familiens ressourcer Hjælpe med at nedbringe stressniveau: Struktur på samtalen, struktur på forløbet

Fokus i familiebehandlingen Formidle viden om sygdommen (psykoedukation) Problemløsning Enkel og tydelig kommunikation Tilbyde forældre enkeltsamtaler, særlig ved konflikter

TAL ÉN AD GANGEN TAL DIREKTE TIL PERSONEN TAL FOR DIG SELV, BRUG JEG og DU PRØV AT TALE KLART, ROLIGT OG POSITIVT SPØRG DIREKTE I STEDET FOR AT GÆTTE GIV HJÆLP, NÅR EN ANDEN KAN VÆRE SVÆR AT FORSTÅ GIV OPMUNTRING, STØTTE OG POSITIVE KOMMENTARER HOLD IGEN MED IRONI OG KRITIK

10/27/2014 Men først og fremst hadde jeg familien min. Mamma og søsteren min, som nektet å ta inn over seg hvor dårlig jeg var, og som uansett hvor ille de erfarte tilstanden var, fortsatte å se fremover.

Tak for opmæksomheden! 27-10-2014 39