Fællesindkøb Fyns Indkøbspolitik

Relaterede dokumenter
INDKØBSPOLITIK FÆLLESINDKØB FYN. Omfatter kommunerne. Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyns og Nyborg.

Indkøbspolitik. for Vejen Kommune

HOLSTEBRO KOMMUNES INDKØBSPOLITIK... 2

8. januar Sagsnr.: 06/862

INDHOLD. Forord. Formål

Fællesindkøb Fyns Indkøbspolitik

INDKØBSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

Samarbejdsaftale om Fællesindkøb Fyn

Revideret januar Udbuds- og Indkøbspolitik

Lemvig Kommunes Indkøbspolitik

Indkøbspolitik Januar 2016

Udbuds- og indkøbsstrategi Furesø Kommune

MARIAGERFJORD KOMMUNE. Regler for styring af økonomi. Indkøbspolitik

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR

ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK. Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK

Indkøb i Skanderborg Kommune disponeres ud fra ressourcemæssige overvejelser og forretningsmæssige principper.

Kommissorium for Revisionsudvalget i Spar Nord Bank A/S

Konkurrenceudsættelse Kort og godt om de svære ord

SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN. Udbudspolitik

Indkøbspolitik for Gentofte Kommune

Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen

Vejledning til kopi- og printaftalen

Godkendelse af evaluering af implementeringen af sociale klausuler

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

THISTED KOMMUNES INDKØBSPOLITIK

Fællesregional Informationssikkerhedspolitik

Indkøbspolitik For Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse

Rådgivning vedr. udbud af rengøringsservice

Gladsaxe Kommunes Indkøbspolitik

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College

Mål for borgerservice, it og digitalisering, indkøb, kommunikation og erhverv

Vejledning til ledelsestilsyn

Indledning. Mål for konkurrenceudsættelse. Initiativer til målopfyldelse

Indkøbs- og Udbudspolitik 2016

Syddjurs Kommunes politik for indkøb og udbud

Gladsaxe Kommunes Indkøbspolitik

Standard for anvendelse af arbejds- og sociale klausuler ved byggeog anlægsopgaver og tjenesteydelser i Skanderborg Kommune

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK

Håndtering af bunkning

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan Klimatilpasningsplan

04.85 O.11 39/2011 Side 1. Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal

Handicappolitik Silkeborg Kommune

MED-aftale. Midtjysk Brand og Redning

Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009

Indkøbschef. Kompetenceprofil: til indkøbsfællesskabet HHO

Kl til på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup

Udbudsloven og alment byggeri Konsulent Inge-Lis Kalum Ny udbudslov og alment byggeri

SKI s rammeaftaler. Anja Piening Juridisk chef, SKI

Ankestyrelsens principafgørelse om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb

Bilag 1b Vejledning til udfyldelse af ESPD

SUNDHEDSAFTALE

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt

UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER. udbud2.indd :16:10

2. august 2011 EM 2011/100. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb. visiteret til fleksjob. Bilag 1 - Kravspecifikation

Borgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:

Leverancer eller materialer bygherren selv ønsker, at deltage med eller levere ind i projektet.

Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud

Vejledning om. udmøntning af trepartsmidlerne til kompetenceudvikling på KL s område. November 2008

INDKØBSPOLITIK. for. Ishøj Kommune

Job- og personprofil for to ledere til Tværgående Enhed for Læring, Horsens Kommune

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Indkøbs- og Udbudspolitik 2018

Bilag 1 Principper for decentral styring

Kommune kunne ikke undtage oplysninger om en forpagtningsafgifts størrelse samt beregningen heraf fra aktindsigt. 2.

Dagsorden. Introduktion v. Julie Vig Albertsen & Thomas Impgaard Sørensen. Udbuddet og udbudsforløbet v. Karoline Hellem.

Udbud med mange varenumre. Advokat Henrik Holtse eller

Aftale. [Bech-Bruun mark-up på baggrund af bemærkninger modtaget fra kommunerne den 12. maj 2015]

Indkøbspolitik for Region Sjælland

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Ringkjøbing Landbobank s Adfærdskodeks (Code of Conduct)

Business Region Aarhus

Forretningsorden for Haderslev Katedralskole s bestyrelse

FORHÅNDSAFTALE FOR HUSASSISTENTER I VEJLE AMT.

V E D T Æ G T E R. for. Den Selvejende institution Vendsyssel Kunstmuseum. CVR.nr I henhold til. Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8.

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

Standardkontrakt for udlicitering af arbejdsmarkedsuddannelse. mellem den godkendte uddannelsesinstitutionen navn og adresse (herefter institutionen)

Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.

Procedure for ansættelse af nye medarbejdere

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

Mulighederne for at anvende sociale klausuler om uddannelse

FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER

Tilbudsbetingelser for

Indkøbs- og udbudspolitik. Vedtaget af Rebild Byråd i oktober Evalueres primo 2016.

Samarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder

Politik for Miljø og Energi Dato Dokument nr Sags nr

Lejre Kommune har ved brev af 19. maj 2008 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Sjælland, Tilsynet med kommunerne i Region Sjælland.

Rådgivervalg og rådgivningskontrakt

Pensionister - helbredstillæg

I af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej 36A.

Ansvar og kompetence beskrivelse for områdeledere og pædagogiske ledere

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Ledelsesregulativ for Rigshospitalet/Glostrup Hospital

OFFENTLIGE UDBUD A D E N A

Århus Kommune Rådhuset 8000 Århus C. Henvendelse om aktindsigt i priserne i kontrakt mellem Århus Kommune og Falck A/S

Udbud nr. 13/ Udbud af. Bygherrerådgivning. til Frederikshavn Kommune

Udbuds og indkøbspolitik

Informationssikkerhedspolitik

Transkript:

Faaborg-Midtfyn - Kerteminde - Langeland - Nordfyns - Nyborg Juni 2016 Fællesindkøb Fyns Indkøbspolitik Omfatter kommunerne Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyns og Nyborg Vi gør det ens, med mindre der er politiske grunde til at gøre det forskelligt.

Faaborg-Midtfyn - Kerteminde - Langeland - Nordfyns - Nyborg Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indkøbspolitikkens grundlag... 2 2. Indkøbspolitikkens overordnede målsætning... 2 3. Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning... 2 4. Indkøbspolitikkens indhold... 3 5. Anvendelse af indkøbsaftaler... 3 5.1 Aftalernes form... 3 5.2 Brugergrupper... 4 5.3 Anvendelse af de fælles indkøbsaftaler... 4 5.4 Engangskøb og køb uden for aftaledækkede områder... 5 5.5 Elektronisk handel... 6 6. Miljøvurdering af leverandører og produkter... 6 7. Etisk og socialt ansvar... 7 8. Arbejdsklausul... 7 9. Information... 7 10. Markedsdialog... 7 11. Samarbejde med andre instanser... 8 12. Ansvar... 8 13. Tegning... 8 14. Ændring af indkøbspolitikken... 9 15. Samarbejdsaftale... 9 16. Godkendelse og underskrift... 9 17. Underskrifter... 10 Side 1 af 10

1. Indkøbspolitikkens grundlag Fællesindkøb Fyn er et forpligtende indkøbssamarbejde, indgået mellem Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyns og Nyborg kommuner. Samarbejdet ledes af en bestyrelse bestående af en repræsentant for hver af de deltagende kommuner. Fællesindkøb Fyns formål er at koordinere kommunernes indkøb gennem fælles udbud samt sikre kommunerne og de kommunale institutioner rådgivning og service i indkøbsspørgsmål. Til gennemførelse heraf er etableret et fælles indkøbs- og udbudskontor (herefter FIF). Indkøbspolitikken tager sit udgangspunkt i kommunernes styrelsesvedtægt. Rammerne for kommunernes indkøb er nærmere beskrevet nedenfor. 2. Indkøbspolitikkens overordnede målsætning Målsætningen med indkøbspolitikken er gennem fælles indkøbsaftaler at samordne kommunernes indkøb, så de som helhed kan købe varer og tjenesteydelser på de mest fordelagtige vilkår. Samordningen skal sikre, at kommunerne for at udnytte indkøbsressourcerne optimalt optræder som én kunde over for leverandørerne for herigennem at opnå forretningsmæssige og administrative fordele. De fælles indkøbsaftaler skal være med til at sikre effektive indkøb, hvor bl.a. stordriftsfordele udnyttes og omkostninger minimeres, kvaliteten lever op til kravene og at viden og læring deles på tværs af kommunegrænserne. Overordnet skal indkøb anvendes strategisk med henblik på at understøtte kerneopgaverne i kommunerne. Alle indkøb skal ske i henhold til gældende national og international lovgivning. Udbudspligtige anskaffelser skal konkurrenceudsættes, og det påhviler den ansvarlige for anskaffelsen - hvad enten denne har form af et enkeltstående køb eller den skal udmøntes gennem en rammeaftale - at tilse, at processen igangsættes og følger vedtagne bestemmelser og gældende lovgivning. Ethvert indkøb skal afspejle ansvarlighed i forhold de givne retningslinjer. 3. Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning Indkøbspolitikken omfatter samtlige indkøb af varer og tjenesteydelser, der foretages i kommunerne. Alle kommunernes forvaltninger, afdelinger og institutioner er forpligtet til at leve op til indkøbspolitikken. Indkøbspolitikken omfatter, ud over kommunens egne institutioner, også selvejende institutioner med kommunale tilskud i det omfang, det er muligt i henhold til gældende driftsoverenskomster og i det omfang man anvender kommunens økonomi- og indkøbssystem. Indkøbsdisponering foretages decentralt. Det er således de enkelte forvaltninger, afdelinger og institutioner, der er ansvarlige for, at indkøb sker i overensstemmelse med den vedtagne Side 2 af 10

indkøbspolitik. Der udarbejdes hvert 4. år en strategi, der sætter retning for indkøbsområdet, både for Fællesindkøb Fyn og i den enkelte kommune. 4. Indkøbspolitikkens indhold Til opfyldelse af indkøbspolitikkens formål skal der i forbindelse med konkurrenceudsættelse skabes de bedst mulige betingelser for optimal konkurrence mellem potentielle leverandører. Der søges indgået aftaler med leverandørerne med henblik på at opnå: Bedst mulige priser for den rette kvalitet Leveringssikkerhed og bedst mulige leveringsbetingelser Bedst mulig service Mindst mulig miljøbelastning Mulighed for at e-handle Effektivitet og totaløkonomisk optimering, bl.a. i forhold til logistik og arbejdsgange Platformen for et godt gensidigt samarbejde i aftaleperioden I bestræbelserne på at indgå de bedst mulige indkøbsaftaler, og dermed reducere udgifterne til indkøb mest mulig, skal det sikres, at; kommunerne optræder som én kunde med henblik på at opnå storkundefordele, indkøbsaftalerne er obligatoriske det vil sige, at de skal anvendes af alle decentrale indkøbere, antallet af leverandører inden for de enkelte vare- og tjenesteydelsesområder reduceres mest muligt, varesortimenter standardiseres og tilpasses behovene. Det skal sikres, at de enkelte decentrale indkøbere efterlever tilstrækkelighedsprincippet, og ikke anskaffer produkter eller ydelser af en højere kvalitet end nødvendigt. Der kan etableres strategiske samarbejder om fælles udbud i samarbejde med andre offentlige instanser, hvor det skønnes fordelagtigt. 5. Anvendelse af indkøbsaftaler 5.1 Aftalernes form Alle indkøb af udbudspligtige varer og tjenesteydelser i kommunerne skal som udgangspunkt være omfattet af fælles indkøbsaftaler. FIF varetager følgende indkøbsaftaler: FIF aftale Indkøbsaftale indgået af FIF på vegne af kommunerne i FIF. Indkøbsaftalerne indgås på baggrund af enten udbud eller tilbudsindhentning. Side 3 af 10

SKI aftale Strategisk samarbejde Indkøbsaftale etableret af Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) som en fælles forpligtende aftale. De fælles forpligtende aftaler er en udmøntning af økonomiaftalen i 2012 mellem regeringen og KL, hvor det blev besluttet at gennemføre landsdækkende udbud for landets kommuner på udvalgte områder, for herigennem at udnytte stordriftsfordelene og opnå lavere priser. Kommunerne i Fællesindkøb Fyn tilslutter sig i udgangspunktet SKI s fælles forpligtende aftaler, med mindre begrundede saglige hensyn ikke taler herfor. Bestyrelsen i FIF træffer endelig beslutning om tilslutning til hver enkelt af de fælles forpligtende SKI-aftaler. Indkøbsaftale kan også indgås i strategiske samarbejde med andre offentlige myndigheder, f.eks. andre indkøbsfællesskaber eller regioner. Aftale for én kommune FIF kan på vegne af en af kommunerne i fællesskabet gennemføre udbud og/eller tilbudsindhentning. Fælles indkøbsaftaler indgås almindeligvis som rammeaftaler for en given periode (2-4 år) med en eller flere leverandører på hvert vare- eller tjenesteydelsesområde. Antallet af leverandører på en aftale vurderes fra gang til gang. Aftaleperioden afhænger af udbudsform, vare- og tjenesteydelsestype samt økonomiske og servicemæssige betingelser. Udbudsplanen udarbejdes én gang årligt og dækker udbudsområderne for det efterfølgende kalenderår. Forslag til etablering af fælles udbud/indkøbsaftaler kan komme fra driftsområder, institutioner, leverandører, bestyrelsen, Indkøbsforum (kommunernes samarbejdsforum) eller FIF. Samlet udbudsplan fremlægges for og godkendes af bestyrelsen. FIF er ansvarlig for udmøntningen af de vedtagne udbudsplaner. Ved indgåelse af nye aftaler skal der tages økonomiske og logistiske hensyn til aftaleområdets natur og sammensætning. I nogle tilfælde kan et aftaleområde afgrænses til at omfatte en bestemt gruppe af forbrugere. Aftalerne skal afspejle den overordnede strategi om færrest muligt leverandører pr. aftale, og et smalt, standardiseret sortiment, der dækker kommunernes behov. 5.2 Brugergrupper FIF inddrager i videst muligt omfang kommunernes fagpersoner gennem nedsættelse af brugergrupper ved udbud og indgåelse af indkøbsaftaler. Deltagere i brugergrupper udpeges af kommunerne. Brugergrupperne sammensættes så bredt, det er muligt, for at sikre, der opnås faglig ekspertise og suppleres med miljø- og sikkerhedsområderne, hvor dette er relevant. Brugergrupperne deltager i udarbejdelse af kravspecifikationer, produktudvælgelse og afprøvning samt evaluering af aftalerne. 5.3 Anvendelse af de fælles indkøbsaftaler Aftaler, der har været konkurrenceudsat er obligatoriske, og alle indkøbere, institutioner, Side 4 af 10

afdelinger mv. er forpligtet til at anvende dem. Indkøb uden om en indkøbsaftale vil være kontraktbrud, og kommunen kan pålægges et erstatningsansvar. Såfremt man får tilbudt et produkt eller en ydelse på mere fordelagtige vilkår end dem, der gælder for en indgået indkøbsaftale, berettiger dette ikke til at foretage indkøbet uden for denne. Der kan være særlige forhold, der kan berettige køb uden for aftalerne, f.eks.: Akutsituationer: Suppleringskøb: Tilfælde hvor, indkøbet ikke kan vente til dage(n) efter. Kan indkøbet vente, skal indkøbsaftalen anvendes. Tilfælde hvor man f.eks. ved en tidligere leverandør har indkøbt 8 emner af produkt X og har behov for 4 mere af samme, ikke-substituerbare produkt De decentrale indkøbere forestår selv egne indkøb på gældende indkøbsaftaler, herunder bestilling (hvis muligt ved e-handel), varemodtagelse, fakturakontrol, betaling og bogføring. Aftalerabatter og opnåede nettopriser tilgår den decentrale indkøbende enhed ved direkte fakturering fra leverandøren. Privat handel på indkøbsaftaler eller benyttelse af kommunernes eventuelle rekvisitioner til privat handel må under ingen omstændigheder finde sted. 5.4 Engangskøb og køb uden for aftaledækkede områder Valg af produkt og leverandør i forbindelse med engangskøb, typisk større anskaffelser, samt indkøb på vareområder, der ikke er dækket af rammeaftaler, skal ligeledes foretages i henhold til indkøbspolitikken. Der gøres her opmærksom på udbudslovens regler for indkøb under tærskelværdien for EUudbud (1,5 mio. kr.): Vurdering Udbudslovens ramme Ansvar i forhold til Indkøb med klar grænseoverskridende interesse. Indkøb over kr. 500.000 og uden klar grænseoverskridende interesse. Indkøb under kr. 500.000 og uden klar grænseoverskridende interesse. Købet skal annonceres Procedure for tildeling fastlægges. Samtidig orientering og underretning Køb på markedsvilkår. Skal kunne dokumentres i fornødent omfang Ligebehandling og gennemsigtighed Forvaltningsretlige principper Forvaltningsretlige principper Ved indkøbsbehov, der ikke er dækket af indkøbsaftaler, skal indkøbene vurderes og håndteres ud fra ovenstående rammer (udbudslovens afsnit IV og V). Ved indkøb uden klar grænseoverskridende interesser er det besluttet, at der i udgangspunktet indhentes to tilbud. Disse Side 5 af 10

kan indhentes på flere forskellige måder, både nationalt og lokalt. 5.5 Elektronisk handel E-handel er en væsentlig faktor for effektive indkøb, da den bl.a. er med til at sikre, at indkøbene foretages hos de rette leverandører på de aftalte vilkår, herunder de rigtige priser. E-handel muliggør at bestillinger kan foretages på de tidspunkter, hvor det passer ind i dagligdagens gøremål, hvorved de samlede procesomkostninger reduceres. E-handel er dermed med til at understøtte kerneforretningen og sikre, at kommunerne får mest muligt for pengene. Der er stort fokus på digitalisering af arbejdsgange i Danmark, herunder e-handel på indkøbsområdet. KL har igangsat e-handel som et af syv projekter i forbindelse med det fælleskommunale styrings- og effektiviseringsprogram, som forventes afsluttet i 2017. Udbudsloven stiller krav om digitale arbejdsgange ved gennemførelse af udbud. Disse arbejdsgange skal være implementeret hos de offentlige myndigheder senest i 2018. Det er obligatorisk at anvende kommunens e-handelsløsning ved alle indkøb, såfremt det er muligt. Ud over de allerede nævnte fordele, reducerer e-handel de administrative omkostningerne ved håndtering af ordrer fra bestilling til bogføring og betaling. Endelig giver e-handel mere præcise forudsætninger for at udarbejde et endnu skarpere udbudsmateriale næste gang et område skal udbydes. Manglende brug af e-handel kan kun accepteres ved bestilling af varer, der ikke er omfattet af e- handelsløsningen, og som heller ikke kan erstattes af varer herfra. 6. Miljøvurdering af leverandører og produkter Med det formål, at opnå miljømæssig bæredygtighed i de kommunale indkøb, skal der tænkes i miljø- og energivenlige indkøb, samt arbejdes hen imod et stigende antal indkøbsaftaler med dokumenterede miljøhensyn. Ved ethvert indkøb stilles miljøspørgsmål til leverandøren og dennes produkter eller ydelser i relevant omfang. De indkomne oplysninger indgår i en helhedsbetragtning af de indkomne tilbud i det omfang, det ikke strider mod gældende lovgivning. Ved vurdering af leverandører kan der indgå oplysning om virksomheden er miljøcertificeret (f.eks. EMAS, ISO 14001). Hvis virksomheden ikke er miljøcertificeret, kan der indhentes oplysninger om virksomheden har en miljøpolitik, en miljøhandlingsplan (med datoer), har aflagt grønt regnskab og/ellerom virksomheden overholder miljømyndighedernes lovkrav i henhold til miljøbeskyttelsesloven (f. eks. miljøgodkendelser, påbud m.m.) Ved vurderingen af produkter skal der tages hensyn til dem, der er mindst miljøbelastende og ressourceforbrugende ved produktion, levering, anvendelse, bortskaffelse og eventuel genanvendelse. Miljøbelastende produkter erstattes i videst mulig omfang af mindre miljøbelastende produkter. I vurderingen af produkter og ydelser indgår såvel det ydre miljø som arbejdsmiljøet. Der skal tages hensyn til personer (brugere, personale) og til materialer (inventar, overflader, beklædning, apparater m.v.). Side 6 af 10

7. Etisk og socialt ansvar Fællesindkøb Fyn lægger vægt på at fremme et sundt og godt arbejdsmiljø samt social og etisk ansvarlighed hos sine leverandører og samarbejdspartnere gennem sine indkøb. Dette sker ved at stille krav om leverandørernes overholdelse af gældende arbejdsmiljølovgivning samt ved at stille krav om at fremme særlige arbejdsmiljøhensyn i det omfang, det er relevant og hensigtsmæssigt set ud fra en balanceret hensynstagen til andre indkøbshensyn. 8. Arbejdsklausul Kommunerne på Fyn har udarbejdet en Fælles Fynsk Arbejdsklausul: Leverandøren skal sikre, at ansatte hos leverandører og eventuelle underleverandører, som medvirker til at opfylde kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Flere overenskomster, der er indgået med samme arbejdsgiverforening og under samme lønmodtagerorganisation og med vilkår, der må anses for ensartede og som samlet er landsdækkende, anses i denne forbindelse også som én overenskomst, som gælder på hele det danske område. Leverandøren skal sikre, at ansatte hos leverandører og eventuelle underleverandører orienterer de ansatte om de gældende arbejdsvilkår. Ovenstående er uddrag fra arbejdsklausulen, den fulde version kan ses på Fællesindkøb Fyns hjemmeside (indkobfyn.dk). Denne skal anvendes ved alle konkurrenceudsættelser og udbud af tjenesteydelser. 9. Information Indkøbsaftalerne er fortrolige, og må ikke videregives til tredjemand. Fællesindkøb Fyn har egen hjemmeside, der er målrettet erhvervslivet, med adgang til udbud i kommunerne samt relevant information i udbuds- og indkøbssammenhænge. FIF udarbejder årligt en årsrapport til kommunerne. Rapporten indeholder status i forhold til udviklingen af kommunernes indkøb ved anvendelse af indkøbsaftaler og e-handel. 10. Markedsdialog FIF går løbende i dialog med markedet, både før, under og efter en ny aftale skal indgås. Den løbende dialog med markedet skal sikre et gensidigt tillidsforhold mellem FIF, kommunerne og leverandørerne. Med markedsdialogen opnår FIF og kommunerne viden Side 7 af 10

omkring tendenser i markedet, innovative løsninger og effektiviseringspotentialer for det pågældende aftaleområde. I forberedelsen til indgåelse af ny aftale vil markedsdialogen oftest vedrøre kravspecifikationen. Dialogen kan også omfatte kontraktbetingelser og øvrige forhold vedrørende indgåelse af aftalen. Formålet med markedsdialogen er at sikre, at den nyeste udvikling på markedet inddrages, og at der opnås den bedst mulige konkurrence om opgaven samt medvirke til færre spørgsmål i tilbudsfasen og forebyggelse af eventuelle klager. I kontraktperioden anvendes dialog med leverandørerne, dels for optimering af igangværende kontrakt og dels for at samle erfaringer og forbedringspotentialer til næste udbud af aftaleområdet. FIF iagttager, at ligebehandlingsprincippet overholdes, og - hvor dette er muligt og fordelagtigt - indrettes udbuddet, så både store, mellemstore og små virksomheder får mulighed for at byde ind på kommunernes udbud af varer og tjenesteydelser. FIF iagttager ligeledes de lovgivningsmæssige muligheder for inddragelse af iværksættervirksomheder i de kommunale udbudsforretninger, hvor det giver mening. 11. Samarbejde med andre instanser Et samarbejde med andre offentlige og private instanser forventes at indebære mulighed for bedre økonomiske vilkår og bedre betingelser i øvrigt. Der kan desuden opnås betydelige fordele på områder som uddannelse af indkøbere og erfaringsudveksling i bred forstand. Et indkøbsteknisk samarbejde kan etableres med andre offentlige myndigheder, hel- eller halvprivate virksomheder og selskaber. Samarbejdet kan bestå i information om brugen af forskellige produkter og deres udvikling (f.eks. teknologi), uddannelse af indkøbere, fælles udbud, og udveksling af erfaringer på forskellige områder. 12. Ansvar Bestyrelsen har det overordnede ansvar for, at kommunernes samlede indkøb og den tilknyttede organisation og administration agerer i henhold til den formulerede indkøbspolitik samt de udarbejdede instrukser fra såvel politisk som administrativ side. Det sikres i den enkelte kommune, at alle indkøb i egen organisation foretages i overensstemmelse med Fællesindkøb Fyns indkøbspolitik, og at der udpeges forpligtende og kompetente medlemmer til brugergrupperne efter behov. 13. Tegning Den indkøbsmæssige underskriftsprocedure er: 1. Kontrakter og rammeaftaler underskrives af indkøbschefen og en udbudskonsulent. Side 8 af 10

2. Leasingaftaler underskrives i henhold til gældende regler i den enkelte kommune. 14. Ændring af indkøbspolitikken Med gennemførelse af denne indkøbspolitik vil kommunerne have fastsat procedure- og kompetenceregler for, hvorledes kommunerne agerer ved indkøb af varer og tjenesteydelser såvel alene som i indkøbsfællesskab med andre kommuner. Indkøbspolitikken kan i fremtiden tages op til revision efter behov. 15. Samarbejdsaftale Indkøbspolitikken er en udmøntning af indgået samarbejdsaftale af januar 2013 mellem kommunerne om samarbejde på indkøbsområdet. 16. Godkendelse og underskrift Efter godkendelse i kommunerne, underskrives indkøbspolitikken samlet. Efterfølgende udleveres en kopi til hver enkelt kommune, påført samtlige underskrifter. Side 9 af 10

17. Underskrifter Dato Christian Thygesen Borgmester Faaborg-Midtfyn Kommune Helene Bækmark Kommunaldirektør Faaborg-Midtfyn Kommune Dato Hans Luunbjerg Borgmester Kerteminde Kommune Tim Jeppesen Kommunaldirektør Kerteminde Kommune Dato Morten Andersen Borgmester Nordfyns Kommune Morten V. Pedersen Kommunaldirektør Nordfyns Kommune Dato Kenneth Muus Borgmester Nyborg Kommune Lars Svenningsen Kommunaldirektør Nyborg Kommune Dato Bjarne Nielsen Borgmester Langeland Kommune Vakant Kommunaldirektør Langeland Kommune Side 10 af 10