Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Maj 2016
Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser og indsatser, som administreres af jobcentre og a-kasser. Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Det er vigtigt, at både RAR-medlemmer og andre aktører i forhold til den regionale beskæftigelsespolitik og indsats har et vidensgrundlag for at kunne forstå, udvikle og koordinere de indsatser, der er behov for regionalt. Formål: Oversigtsnotat til RAR Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jobindsats.dk og star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR. Oversigtsnotat giver et opdateret billede af arbejdsmarkedet i det regionale arbejdsmarkedsområde (RAR). Notatet sætter fokus på bl.a. beskæftigelse- og ledighedsudviklingen og rekrutteringsudfordringer. Det skal gøre det nemmere for medlemmer af RAR at vurdere og diskutere, hvordan det går med beskæftigelsesindsatsen i de regionale arbejdsmarkedsområder (RAR). Notatet bør læses sammen med oversigtsnotatet over status på reformer og indsats i RAR området, hvor der gives et overblik over bl.a. jobcenterets målgrupper på offentlig forsørgelse. Indhold: Status og overblik på arbejdsmarkedet Notatet indleder med at vise udviklingen i lønmodtager beskæftigelsen samlet og fordelt på jobcentre og branche Afsnittet om jobomsætningen giver et billede af, hvor mange jobåbninger der er i området Dernæst følger et overblik over rekrutteringssituationen, hvor der først vises udvalgte tal fra rekrutteringssurveyen, samt den seneste udvikling i ledigheden. Til sidst vises de seneste forventninger til udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder ledighedsudviklingen, beskæftigelsesudviklingen og arbejdsstyrken. Begreber og definitioner se bagerst i notatet Beskæftigelsesområdet kan være komplekst. Tit har begreber og definitioner stor betydning for de tal der præsenteres, og hvad det er for konklusioner, der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitioner bagerst i notatet. Til alle figurer er benyttet data fra Jobindsats.dk Oversigtsnotatet udarbejdes af Star til alle faste møder i RAR. 2
Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008 4. kvartal 2015 Et resultat af finanskrisen var et drastisk faldt i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Fra 4. kvartal 2008 til 4. kvartal 2015 er beskæftigelsen faldet med 13.691 fuldtidspersoner, hvilket svarer til et fald på 6,0%. Det er værd at bemærke, at faldet i antallet af beskæftigede ikke har resulteret i en tilsvarende øget arbejdsløshed. Det skyldes, at en del at de personer, der ikke længere var i beskæftigelse, er trådt ud af arbejdsstyrken og ex. har valgt at tage en uddannelse eller helt træde ud af arbejdsmarkedet på pension eller efterløn. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Figur 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 4. kvartal 2014-4. kvartal 2015 Figur 2 viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i det seneste år (fra 4. kvartal 2014 til 4. kvartal 2015) fordelt på RAR-områder. I Nordjylland er der i perioden blevet 1.095 flere fultidsbeskæftigede, hvilket svarer til en stigning på 0,5%. På landsplan er beskæftigelsen gennemsnitligt steget med 1,2%, men stigningen dækker over relativt store stigninger i Hovedstadsområdet og Østjylland, hvor beskæftigelsen er steget med henholdsvis 2,3% og 1,0% hvilket trækker landsgennemsnittet op. Figur 2 indikerer, at væksten først får fat omkring de største byer, og er ved at sprede sig til resten af landet. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Tabel 1: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftige lønmodtagere opgjort på branche (arbejdssted), 4. kartal 2014-4. kvartal 2015 Branche DB010 4. kvartal 2014 4. kvartal 2015 Udvikling i antal Udvikling i procent Alle erhverv 211.762 212.857 1.095 0,5% Bygge og anlæg 13.225 13.894 669 5,1% Ejendomshandl mm. 2.591 2.635 44 1,7% Erhvervsservice 16.219 16.307 88 0,5% Finansiering og forsikring 4.945 4.899 46 0,9% Handel og transport mv. 40.682 40.691 9 0,0% Industri mm. 36.006 36.655 649 1,8% Information og komm. 5.470 5.841 371 6,8% Kultur og anden service 6.455 6.478 23 0,4% Landbrug mm. 6.263 6.414 151 2,4% Offentlige erhverv 79.864 78.994 870 1,1% Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere.da data er fra Danmarks Statistik kan de ikke sammenlignes med tal på jobindsats. Den positive udvikling i beskæftigelsen er i sig selv interessant, men det er særligt interessant at kaste et blik på, hvordan udviklingen er fordelt på brancher hvilket vises i tabel 1. Brancherne, hvor der antalsmæssigt er kommet flest nye beskæftigede i Nordjylland, er bygge og anlæg, industri samt information og kommunikation. I de tre brancher er der kommet henholdsvis 669, 649 og 371 flere fuldtidsbeskæftigede. I den anden ende af spektret findes offentlige erhverv. I denne branche er beskæftigelsen faldet med 1,1%, hvilket svarer til 870 fuldtidsbeskæftigede. 3
Jobomsætning Fig 3: Udvikling i jobomsætningen opgjort pr. år (2009-2015) Figur 3 viser jobomsætningen i RAR Nordjylland. I Nordjylland er jobomsætningen steget ganske betydeligt. Fra 2009 og frem til 2015 er antallet af nybesatte jobs steget med 12.233 en stigning på 20% Udviklingen i jobomsætningen er steget i to omgange: Stigningen ses dels fra 2009 til 2010, hvor der kom 7.135 nye jobs, og fra 2013 og frem steg antallet af nybesatte jobs igen. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig 4: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner fra februar 2015 januar 2016 I samtlige nordjyske kommuner er jobomsætningen steget i perioden februar 2015 til januar 2016. For RAR Nordjylland som helhed steg jobomsætningen med 5,6%, hvilket svarer til en stigning jobomsætningen på 3.981. Kommunerne, hvor jobomsætningen er steget mest, er Læsø, Jammerbugt og Brønderslev, hvor jobomsætningen steg med henholdsvis 13,0%, 9,8% og 8,2%. Ser man på antallet af nybesatte jobs har hovedparten af de nordjyske kommuner fra 0 til 500 flere nybesatte stillinger. I kraft af sin størrelse skiller Aalborg sig ud, her er der i perioden en stigning i jobomsætningen på 1.295, efterfulgt af Hjørring med en stigning i jobomsætningen på 628. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig 5: Jobomsætningen fordelt på brancher, februar 2015 januar 2016, sammenlignet med 12 måneder inden Figur 5 viser jobomsætningen fordelt på brancher fra februar 2015 til januar 2016, samt udviklingen de senest 12 måneder forud for denne periode. Sundhed og socialvæsen er branchen, hvor jobomsætningen er steget mest sammenholdt med de forgående 12 måneder, efterfulgt af brancherne Handel, Industri, Anden service, samt Bygge og anlæg. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Jobomsætningen er stort set steget på tværs af alle brancher. Der er dog sket fald i jobomsætningen inden for hhv. Energiforsyning, Hoteller og restauranter, Transport, samt Vandforsyning og renovation. 4
Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1. halvår 2007-2. halvår 2015, RAR Nordjylland Figur 6 viser antallet af forgæves rekrutteringer fra 1. halvår 2007 til 2. halvår 2015 i Nordjylland. Det fremgår af figuren, at antallet af forgæves rekrutteringer 1 er begyndt at sige, så der i 2. halvår 2015 er et opregnet antal forgæves rekrutteringer på 1.593, hvilket er 579 mere end det opregnede antal i 2. halvår 2014. Niveauet er stadig langt fra de alvorlige rekrutteringsproblemer, der opstod i 2007, hvor det opregnede antal af forgæves rekrutteringer af arbejdskraft var på 6.206. Kilde: Star rekrutteringssurvey, 2006-2015 Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher, efterår 2015 Branche i RAR Nordjylland Antal Pct. ift. beskæftigede Bygge og anlæg 529 3,2% Handel 165 0,4% Landbrug, skovbrug og fiskeri 136 1,0% Sundhed og socialvæsen 132 0,3% Videnservice 124 1,3% Rejsebureau, rengøring og anden operationel 120 1,0% service Hotel og restauration 99 1,0% Transport 98 0,8% Industri 83 0,2% Kultur og fritid 36 0,8% Undervisning 33 0,1% Information og kommunikation 20 0,3% Offentlig administration, forsvar og politi 18 0,1% Samlet 1.593 0,6% Kilde: Star rekrutteringssurvey, efterår 2015 Fig 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, 1. halvår 2016 Ikke desto mindre tegner der sig et billede af, at der er brancher, der oplever problemer med at rekruttere de rette medarbejdere, hvilket er illustreret i tabel 2. Ser man på rekrutteringsproblemer fordelt på brancher, springer Bygge og anlæg i øjnene med en opregnet andel på 529 forgæves rekrutteringer, svarende til 3,2% af de beskæftigede. Der er i Nordjylland allerede iværksat en række initiativer for at imødekomme mangelsituationen i Bygge- og anlægsbranchen. Handel og Landbrug er ligeledes brancher der har oplevet en del rekrutteringsproblemer, med andele på 165 og 136. Figur 7 viser, hvordan de enkelte stillingskategorier er fordelt i den seneste arbejdsmarkedsbalance opgjort på RAR-områder og hele landet. Sammenholdes fordelingen af stillingskategorier i Nordjylland med hele landet, ses det, at der er lidt færre paradoksproblemer i Nordjylland dvs. stillinger med rekrutteringsproblemer og høj ledighed. Her er en forskel på 0,3% i forhold til landsgennemsnittet. For stillingskategorien mangel, er niveauet i Nordjylland ligeledes lidt under landsgennemsnittet, hvorimod at kategorien med mindre gode beskæftigelsesmuligheder er højere. Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen og rekrutteringssurvey, efterår 2015 1 Der er en mindre statistik usikkerhed i forbindelse med opskaleringen af antallet af forgæves rekrutteringer. 5
Udvikling i ledigheden Fig. 8: Udvikling i bruttoledigheden, sæsonkorrigeret og faktisk antal ledige, januar 2007 - marts 2016 I Nordjylland har ledigheden været faldende siden marts 2010. I marts 2016 var der 14.068 fuldtidsledige. Det er et fald på 1.997 fuldtidsledige på et år og det svarer til et fald på 14,1% Antal fuldtidsledige toppede i februar 2010 med 22.669. Siden da har ledigheden generelt set været faldende og den var på 15.342 i februar 2016. Det er et fald på 7.327 og det svarer til et fald på 32,3%. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig 9: Udvikling i ledighed, marts 2015 marts 2016 Sæsonkorrigeret topplede ledigheden i marts 2010 med 18.929. I marts 2016 var den faldet til 12.495 og det svarer til et fald på 6.434 eller 34,0% I samtlige kommuner er ledigheden faldet, men der ses betydelig variation i, hvor store faldene er. De procentvise største fald ses på Morsø, Thisted og Brønderslev, hvor ledigheden i perioden i perioden er faldet med henholdsvis 28,2%, 26,4% og 18,4%. Antalsmæssigt er bruttoledigheden faldet mest i Aalborg, hvor der er 569 færre ledige - efterfulgt af Hjørring, hvor der er 254 færre ledige i perioden. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig. 10: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, marts 2015 marts 2016 Figur 10 viser udviklingen i ledighed fordelt på a-kasser i perioden januar 2015 til januar 2016. Der har været fald i ledigheden i hovedparten af de 26 a-kasser med enkelte undtagelser. Antalsmæssigt er ledigheden faldet mest i 3F, hvor der i perioden er 1.712 færre ledige, hvilket svarer til et fald på 21,9%. I Kristelig a-kasse, HK og Metalarbejdere er ledigheden er faldet med henholdsvis 558, 426 og 323 fuldtidspersoner. Ser man omvendt på, hvor der har været den største antalsmæssige stigning, er det hos de ikke-forsikrede, hvor der er kommet 408 flere ledige i perioden, svarende til en stigning på 9,4% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Det procentvise største fald er i El-fagets a- kasse på 70,9%. 6
Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Fig 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, 2015-2017 Beskæftigelsen forventes at stige med 4.325 (1,6% )i Nordjylland frem mod 2017. Der forventes stigende beskæftigelse inden for alle sektorer, og de største stigninger ses i Privat service, Bygge og anlæg samt industrien. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig 12: Udvikling i ledigheden for RAR-området, fremskrivning fra 4. kvartal 2015 4. kvartal 2017 I Privat Service forventes beskæftigelsen at stige med 2,8% - svarende til 2.825 fuldtidspersoner. I bygge- og anlægssektoren forventes beskæftigelsen at stige med 2,7%, svarende til 433 fuldtidspersoner. Den sidste sektor hvor beskæftigelsen forventes at stige er industrien, hvor fremskrivningen viser, at der forventes en vækst i beskæftigelsen på 2,5%, svarende til 971 fuldtidspersoner. Indenfor Landbrug og Offentlig service forventes kun en begrænset stigning i beskæftigelsen. Ifølge fremskrivningen vil de to sektorer til sammen bidrage med en vækst i beskæftigelsen på 96 fuldtidspersoner. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Tabel 3: Fremskrivning af ledigheden fordelt på a-kasser i Nordjylland 2015K4 2017K4 Udvikling Selvstændige 580 550 30 5,2% Akademikere 1.100 1.020 80 7,3% Funktionærer og tjenestemænd 1.210 1.150 60 5,0% Handels og Kontorfunkt. (HK) 1.150 1.060 90 7,8% Tekniske funktionærer 680 640 40 5,9% Byggefag 280 280 0 0,0% Metalarbejdere 570 550 20 3,5% Faglig Fælles A kasse (3F) 3.020 2.900 120 4,0% Nærings og nydelsesmiddel 240 230 10 4,2% Fag og Arbejde 970 900 70 7,2% Øvrige A kasser 1.830 1.730 100 5,5% Ikke forsikrede 1.980 1.880 100 5,1% I alt 13.610 12.900 710 5,2% Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Figur 12 illustrerer den forventede ledigheden frem til 4. kvartal 2017. Fremskrivningen viser, at den positive tendens i ledighedsudviklingen ser ud til at fortsætte. Fra 4. kvartal 2015 til 4. kvartal 2017 forventes ledigheden at falde med 710 fuldtidspersoner, svarende til et fald på 5,2%. Fremskrives ledigheden på a-kasseniveau, forventes det største relative fald hos HK med et fald på 7,8% og hos Akademikerne med et fald på 7,3% Antalsmæssigt forventes ledigheden at falde mest hos 3F, de ikke-forsikrede, og øvrige a-kasser med fald på hhv. 120 og 100 I alt forventes ledigheden at falde med 710 fuldtidspersoner svarende til 5,2%. 7
Arbejdsstyrke og beskæftigelse Fig 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen, fremskrivning fra 2015 2017 (16-64 år) Arbejdsstyrken (i aldersgruppen 16-64 år) er faldet markant fra 2008-14 med i alt 18.922. Den faldende arbejdsstyrke er et resultat af, at beskæftigelsen faldt markant, mens ledigheden ikke steg tilsvarende. Udbuddet af arbejdskraft faldt derfor. Fra 2008 til 2014 faldt beskæftigelsen (16-64 år) med ca. 23.400, og ledigheden steg med omkring 4.500. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken på RAR-område og kommuner, 2015-2017 Fra 2015 til 2017 forventes både arbejdsstyrke og beskæftigelse at stige. Det er bl.a. en række vedtagne reformer på arbejdsmarkedet, der trækker arbejdsstyrken op fremadrettet. Beskæftigelsen forventes at stige med ca. 4.000 fra 2015 fra 2017. I Nordjylland forventes arbejdsstyrken samlet set at stige med 3.123 fuldtidspersoner fra 2015-17 og det svarer til 1,2%. I alle kommuner med undtagelse af Læsø forventes arbejdsstyrken at stige i større eller mindre grad. Aalborg, Rebild og Mariagerfjord kommuner trækker mest op i arbejdsstyrken med en forventes vækst på hhv. 1,9%, 1,3% og 1,1%. Der forventes en mindre vækst i arbejdsstyrken med undtagelse af Læse - i de øvrige kommuner på mellem 0,9% og 0,3% Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger 8
Uddannelsesniveau for ledige og beskæftigede Figur 15: Beskæftigede fordelt på uddannelser Fra 2008 til 2014 faldt beskæftigelsen markant i Nordjylland med i alt 18.755 personer. Det svarer til et fald på 6,5%. Opdelt på uddannelsesbaggrund er der ligeledes store forskelle i udviklingstrækkene. De kortuddannede har været hårdest ramt af eftervirkningerne af finanskrisen med et fald i beskæftigelsen på i alt 17.795. De faglærte har ligeledes haft en faldende beskæftigelse på 8.406. Kilde: Danmarks Statistik, RAS300 Figur 16: Ledige fordelt på uddannelser Antallet af fuldtidsledige steg mærkbart fra 2008 2014 med 5.129 fuldtidspersoner. Den største antalsmæssigt vækst har været på det faglærte område med en vækst på 2.669. Kilde: Danmarks Statistik, AUL07 Tabel 4: Udvikling i pct. beskæftigede og ledige, fordelt på uddannelse, 2008 2014 Hoveduddannelser Ledige: Udvikling i antal 2008-2014 Ledige: Procentvise udvikling 2008-2014 Beskæftigede: Udvikling i antal 2008-2014 Ufaglærte 330 8,4% -17.795-18,5% Faglærte 2.669 81,4% -8.406-7,3% KVU 290 84,6% 615 5,2% MVU 734 98,0% 392 1,0% LVU 764 145,9% 3.917 21,2% Uoplyst 342 168,1% 2.522 49,6% Kilde: Danmarks Statistik, AUL07og RAS300 Beskæftigede: Procentvise udvikling 2008-2014 Når man sammenholder udviklingen i ledighed og beskæftigelse 2008-14, er der en række markante træk. De ufaglærtes beskæftigelse faldt med knap 18.000, men deres ledighed steg kun med omkring 300. Arbejdsstyrken blev m.a.o. betydeligt mindre. For de faglærte faldt beskæftigelsen med ca. 8.000, mens ledigheden steg med 2.700. Her blev arbejdsstyrken også mindre. Både ledighed og beskæftigelse steg derimod for de videregående uddannede. Her steg arbejdsstyrken således fra 2008 til 2014. 9
Begreber og definitioner Lønmodtager beskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtager. Tallene angiver antallet af lønmodtagere der har modtaget lønudbetaling, inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos DST og den definition der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Jobindsats. Jobomsætning (fig. 3-5): Målingen opgør i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i e-indkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende Jobomsætningen. Data er hentet fra Jobindsats. Forgæves rekrutteringer (fig. 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft de efterspurgte. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Der er der således både tale om forgæves rekruttering, hvis: 1. Virksomheden slet ikke får ansat en person til den pågældende stilling, som dermed forbliver ubesat eller 2. stillingen efterfølgende er blevet besat, men med en medarbejder, med en anden profil. Usikkerhed i undersøgelsen: Der er en statistik usikkerhed i forbindelse med opskalering af antallet af forgæves rekrutteringer. Denne usikkerhed betyder, at det samlede antal forgæves rekrutteringer med 95 procents sandsynlighed ligger indenfor de angivne niveauer. Data er hentet fra Rekruttering, efterår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen over balance status er et samlet overblik over hvor mange stillingskategorier, hvor der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Bruttoledigheden (figur 8-10): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 11, 12, 13, 14 og tabel 3): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af ØIM-prognose. Egne beregninger pba. indhentede data fra Danmarks Statistik. 10