Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Januar 2016
Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser og indsatser, som administreres af jobcentre og a-kasser. Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Det er vigtigt at både RAR-medlemmer og andre aktører ift. den regionale beskæftigelsespolitik og indsats har et vidensgrundlag for at kunne forstå, udvikle og koordinere de indsatser der er behov for regionalt. Formål: Oversigtsnotat til RAR Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jobindsats.dk og star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR. Oversigtsnotat giver et opdateret billede af arbejdsmarkedet i det regionale arbejdsmarkedsområde (RAR). Notatet sætter fokus på bl.a. beskæftigelse- og ledighedsudviklingen og rekrutteringsudfordringer. Det skal gøre det nemmere for medlemmer af RAR at vurdere og diskutere hvordan går det med beskæftigelsesindsatsen i de regionale arbejdsmarkedsområder (RAR). Notatet bør læses sammen med oversigtsnotatet over status på reformer og indsats i RAR området, hvor der gives et overblik over bl.a. jobcenterets målgrupper på offentlig forsørgelse. Indhold: Status og overblik på arbejdsmarkedet Notatet indleder med at vise udviklingen i lønmodtager beskæftigelsen samlet og fordelt på jobcentre og branche Afsnittet om jobomsætningen giver et billede af hvor mange jobåbninger der er i området Dernæst følger et overblik over rekrutteringssituationen, hvor der først vises udvalgte tal fra rekrutteringssurveyen, samt den seneste udvikling i ledigheden. Til sidst vises de seneste forventninger til udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder ledighedsudviklingen, beskæftigelsesudviklingen og arbejdsstyrken. Begreber og definitioner se bagerst i notatet Beskæftigelsesområdet kan være komplekst. Tit har begreber og definitioner stor betydning for de tal der præsenteres, og hvad det er for konklusioner der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitioner bagerst i notatet. Til alle figurer er benyttet data fra Jobindsats.dk Oversigtsnotatet udarbejdes af Star til alle faste møder i RAR. 2
Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015 Et resultat af finanskrisen var et drastisk faldt i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Fra 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2015 er beskæftigelsen faldet med 14.963 fuldtidspersoner. Hvilket svarer til et fald på 6,6%. Det er værd at bemærke, at faldet i antallet af beskæftigede både skyldes at arbejdspladser er forsvundet, men i årerne efter 2008 har flere valgt at tage en uddannelse eller helt træde ud af arbejdsmarkedet på pension eller efterløn. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Figur 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 3. kvartal 14-3. kvartal 15 Figur 2 viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i det seneste år (fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015) fordelt på RAR-områder. I Nordjylland er der i perioden blevet 649 flere fultidsbeskæftigede, hvilket svarer til en stigning på 0,3%. På landsplan er beskæftigelsen gennemsnitligt steget med 0,8%, men stigningen dækker over relativt store stigninger i Hovedstadsområdet og Østjylland, hvor beskæftigelsen er steget med henholdsvis 1,8% og 0,9% hvilket trækker landsgennemsnitte op. Figur 2 indikerer at væksten først får fat omkring de største byer, og er ved at sprede sig til resten af landet. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Tabel 1: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftige lønmodtagere opgjort på branche (arbejdssted), 3. kartal 2014-3. kvartal 2015 Branche DB010 3. kvartal 2014 3. kvartal 2015 Udvikling i antal Udvikling i procent Erhverv i alt 210.623 211.272 649 0,3% Landbrug mm. 6.214 6.243 29 0,5% Industri mm. 34.346 34.830 484 1,4% Bygge og anlæg 12.486 13.035 549 4,4% Handel og transport mm. 42.136 42.166 30 0,1% Information og kommunikation 5.421 5.717 296 5,5% Finansiering og forsikring 4.880 4.900 20 0,4% Ejendomshandel og udlejning 2.689 2.724 35 1,3% Erhvervsservice 16.470 16.326-144 -0,9% Offentlig adm., undervisning 79.312 78.674-638 -0,8% Kultur, fritid og anden service 6.625 6.612-13 -0,2% Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere.da data er fra Danmarks Statistik kan de ikke sammenlignes med tal på jobindsats. Den positive udvikling i beskæftigelsen er i sig selv interessant, men det er særligt interessant at kaste et blik på, udviklingen er fordelt på brancher hvilket vises i tabel 1. Brancherne hvor der antalsmæssigt er kommet flest nye beskæftigede i Nordjylland er Bygge og anlæg, industri samt information og kommunikation. I de tre brancher er der kommet henholdsvis 549, 484 og 296 flere fuldtidspersoner. I den anden ende at spektret findes Offentlig administration og undervisning i denne branche er beskæftigelsen faldet med 0,8%, hvilket omregnet til fuldtidspersoner svarer til 638. 3
Jobomsætning Fig 3: Udvikling i jobomsætningen opgjort pr. år (2009-2014) Figur 3 viser jobomsætningen i Rar Nordjylland. I Nordjylland er jobomsætningen steget ganske betydeligt. Fra 2009 og frem til 2014 er antallet af nybesatte jobs steget med 8.718 en stigning på 15% Udviklingen i jobomsætningen er steget i to omgange, dels fra 2009 til 2010 hvor der kom 7.135 nye jobs. Fra 2013 og frem er antallet af nybesatte jobs igen steget. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig 4: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner fra maj 2014 - maj 2015 I samtlige nordjyske kommuner er jobomsætningen steget i perioden maj 2014 til maj 2015. For RAR Nordjylland som helhed steg jobomsætningen med 6,5%, hvilket svarer til en stigning jobomsætningen på 4.453. Kommunerne hvor jobomsætningen er steget mest er Aalborg, Rebild og Morsø, hvor jobomsætningen steg med henholdsvis 8,7%, 8,4% og 8,1%. Ser man på antallet af nybesatte jobs har hovedparten af de nordjyske kommuner i omegnene af 200 til 300 flere nybesatte stillinger. I kraft af sin størrelse skiller Aalborg sig ud i den sammenhæng. Her er der i perioden en stigning i jobomsætningen på 2.000. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig 5: Jobomsætningen fordelt på brancher, august 2014 - august 2015, sammenlignet med 12 måneder inden Figur 5 viser jobomsætningen fordelt på brancher fra august 2014 til august 2015, samt udviklingen den senest 12 måneder forud for denne periode. Sundhed og socialvæsen er branchen hvor jobomsætningen er steget mest sammenholdt med de forgående 12 måneder, efterfulgt af brancherne Handel, Industri samt Bygge og anlæg. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Med en enkelt undtagelse er jobomsætningen stegt eller stort set uændret på tværs af alle brancher. Branchen vandforsyning og renovation, er den eneste branche hvor jobomsætningen er faldet nævneværdigt. I denne branche er jobomsætningen faldet med 118. 4
Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1 halvår 2006-1. halvår 2015, hele landet Figur 6 viser antallet af forgæves rekrutteringer fra 1. halvår 2006 til 1. halvår 2015 på landsplan. Det fremgår af figuren, at antallet af forgæves rekrutteringer er begyndt at sige, så der i 1. halvår 2015 er et opregnet antal på 18.000 forgæves forsøg på at rekruttere nye medarbejdere. Niveauet er stadig langt fra de alvorlige rekrutteringsproblemer der opstod i 2007, hvor den opregnede antal af forgæves rekrutteringer af arbejdskraft var på 66.000. Kilde: Star rekrutteringssurvey, 2006-2015 Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher, efterår 2015 Branche i RAR Nordjylland Antal Pct. ift. beskæftigede Bygge og anlæg 529 3,3 Handel 165 0,4 Landbrug, skovbrug og fiskeri 136 1,0 Sundhed og socialvæsen 132 0,2 Videnservice 124 1,3 Rejsebureau, rengøring og anden operationel service 120 1,0 Hotel og restauration 99 1,0 Transport 98 1,0 Industri 83 0,2 Kultur og fritid 36 0,8 Undervisning 33 0,1 Information og kommunikation 20 0,3 Alle andre 0 0 I alt 1.593 0,6 Ikke desto mindre tegner der sig et billede af, at der er brancher der allerede nu oplever problemer med at rekrutterer de rette medarbejdere, hvilket er illustreret i tabel 2. Ser man på rekrutteringsproblemer fordelt på brancher springer Bygge og anlæg i øjnene, med en opregnet andel på 529 forgæves rekrutteringer, svarende til 3,3% af de beskæftigede. Der er i Nordjylland allerede iværksat en række initiativer, for at imødekomme mangelsituationen. Ser man på den opregnede andel af forgæves rekrutteringer, er branchen Handel også en branche hvor der tegner til at være begyndende rekrutteringsproblemer. Inden for handel er der en opregnet andel på 165 forgæves rekrutteringer. I andre RAR-områder er Industrien en branche, hvor der rapporteres om forgæves rekrutteringer, men det er gør sig ikke gældende i nævneværdig grad i Nordjylland. Kilde: Star rekrutteringssurvey, forår 2015 Fig 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, 1. halvår 2016 Figur 7 viser hvordan de enkelte stillingskategorier er fordelt i den seneste arbejdsmarkedsbalance fordelt på RAR-områder og på landsplan i foråret. Sammenholdes fordelingen af stillingskategorier i Nordjylland med hele landet ses det, at der er lidt færre paradoksproblemer i Nordjylland dvs. stillinger med rekrutteringsproblemer og høj ledighed. Her er en forskel på 0,3% i forhold til landsgennemsnitte. For stillingskategorier med mangelproblemer og Tværgående og strukturel mangel gælder, at de er lidt under landsgennemsnittet i Nordjylland. Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen og rekrutteringssurvey, forår 2015 5
Udvikling i ledigheden Fig. 8: Udvikling i bruttoledigheden, sæsonkorrigeret og faktisk antal ledige, jan 2007 - oktober 2015 I Nordjylland har ledigheden været faldende siden marts 2010 og i november 2015 er bruttoledigheden på 12.638 fuldtidspersoner, hvilket svare til 4,7 procent af arbejdsstyrken. Fra oktober 2014 til oktober 2015 er ledigheden i Nordjylland faldet med 6,2% svarende til 814 fuldtidspersoner. En udvikling der er en smule under landsgennemsnittet Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig 9: Udvikling i ledighed, oktober 14 - oktober 15 I samtlige kommuner er ledigheden faldet, men der ses betydelig variation i hvor store faldende er. De procentvise største fald ses på Morsø, Thisted og Rebild, hvor ledigheden i perioden i perioden er faldet med henholdsvis 25,7%, 12,8 & og 12,0%. Antalsmæssigt er bruttoledigheden faldet mest i Aalborg, hvor der er 180 færre ledig efterfulgt af Frederikshavn hvor der er 130 færre ledige i perioden. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig. 10: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, oktober 14 - oktober 15 Figur 10 viser udviklingen i ledighed fordelt på a-kasser i perioden oktober 2014 til oktober 2015. Af de 26 a- kasser har der været fald i ledigheden i de 20. Antalsmæssigt er ledigheden faldet mest 3F, Kristelig a-kasse og HK, hvor ledigheden er faldet med henholdsvis 343, 152 og 118 fuldtidspersoner. Ser man omvendt på, hvor der har været den største antalsmæssige stigning, er det hos de ikke forsikrede, hvor der er komme 109 flere ledige i perioden, svarende til en stigning på 5,3% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Det procentvise største fald er i Byggefagenes a-kasse, hvor ledigheden er mere end halveret inden for et år, hvilket svare til 43 færre ledige. 6
Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Fig 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, 2014-16 Beskæftigelsen forventes at stige i Nordjylland gennem 2016 med i alt 2.744 personer. Det dækker over en kraftig stigning i privat service på 1.587 hvilket svare til 1,6%. I byggeriet forventes en vækst på 467 beskæftigede og det svarer til en vækst på 2,9% Industri og offentlig service forventes at have en vækst i beskæftigelsen på henholdsvis 518 og 361 frem til 2016. Det svarer til 1,3% vækst i industrien og 0,3% vækst i offentlig service. Der forventes et mindre fald inden for landbruget på 189 eller et fald på 1,4%. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig 12: Udvikling i ledigheden for RAR-området, fremskrivning fra 2. kvartal 2015-4 kvartal 2016 Fig 12: Udvikling i ledigheden for RAR-området, fremskrivning fra 2. kvartal 2015-4 kvartal 2016 I flere a-kasser forventes ledigheden at falde. I 3F og Metal forventes fald i ledigheden på omkring 6%. Det svarer til hhv. 188 og 32 fuldtidsledige. Fremskrivningen af ledigheden i figur 12 viser at den positive tendens i ledigheden forventes at fortsætte gennem 2016. Fra 4. kvartal 2015 til 4. kvartal 2016 forventes ledigheden at falde med 529 fuldtidspersoner, svarende til et fald på 3,7%. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Tabel 3: Fremskrivning af ledigheden fordelt på a-kasser Måling Antal 4kv 2014 Antal 4kv 2016 Udvikling i antal Tekniske funktionærer 1.181 1.137-44 -4% Selvstændige 264 272 8 3% Øvrige A-kasser 1.042 1.002-40 -4% Nærings- og 3.078 3.020-58 -2% d l idd li d Metalarbejdere i 1.337 1.292-45 -3% Ikke forsikrede 1.256 1.172-84 -7% Handels- og Kontorfunktionærer (HK) 582 570-12 -2% Funktionærer og tjenestemænd 238 239 1 0% Faglig Fælles A-kasse (3F) 1.909 1.844-65 -3% Fag og Arbejde 599 576-23 -4% Udvikling i procent Byggefag 645 569-76 -12% Akademikere 2.050 1.960-90 -4% I alt 14.181 13.652-529 -4% Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fremskrives ledigheden på a-kasseniveau ses det største procentvise fald i Byggefagenes a- kasse, hvor der forventes et fald på 12%, hvilket svare til 76 fuldtidspersoner. Antalsmæssigt forventes ledigheden at falde mest hos Akademikerne, Byggefagenes a-kasse og i 3F s a-kasse, i disse a-kasser forventes ledigheden gennem 2016 at falde 90, 76 og 65 fuldtidspersoner. 7
Arbejdsstyrke og beskæftigelse Fig 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen, fremskrivning fra 2014 2016 (16-64 år) Arbejdsstyrken (i aldersgruppen 16-64 år) er faldet markant fra 2008-13 med i alt 18.017 / (- 6,3%). Den faldende arbejdsstyrke er et resultat af, at beskæftigelsen fald markant men ledigheden steg ikke tilsvarende. Udbuddet af arbejdskraft faldt derfor. Fra 2008-13 faldt beskæftigelsen med ca. 23.000 og ledigheden steg med omkring 5.000. Befolkningstallet faldt med 6.564 (16-64 år) fra 2008-13 og det trækker ned i arbejdsstyrken. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken på RAR-område og kommuner, 2014-16 Fra 2014-16 forventes både arbejdsstyrke og beskæftigelse at stige. Det er bl.a. en række vedtagne reformer på arbejdsmarkedet der trækker arbejdsstyrken op fremadrettet. Beskæftigelsen forventes at stige med ca. 2.600 og arbejdsstyrken med 2.100 fra 2014-16 selv om befolkningen forventes at falde med 800. Det forventes også at reducere ledigheden med ca. 500. Arbejdsstyrken forventes samlet set at stige med 2.085 fra 2014-16 og det svarer til 0,8%. Det dækker over en række forskellige udviklingstræk i Nordjylland. Aalborg og Rebild kommuner trækker mest op i arbejdsstyrken med en vækst på hhv. 2,4% og 1,0%. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Der forventes desuden en mindre vækst i arbejdsstyrken i Mariagerfjord, Brønderslev og i Hjørring på mellem 0,1% og 0,3% Der forventes en faldende arbejdsstyrke fra 2014-16 på mellem 0,4% og 1,1% i Vesthimmerland, Thisted, Morsø og Frederikshavn. På Læsø forventes det største fald i arbejdsstyrken på 5,8% 8
Uddannelsesniveau for ledige og beskæftigede Figur 15: Beskæftigede fordelt på uddannelser Fra 2008 til 2013 faldt beskæftigelsen markant i Nordjylland med i alt 19.727 personer. Det svarer til et fald på 6,9%. Opdelt på uddannelsesbaggrund er der ligeledes store forskelle i udviklingstrækkene. De kortuddannede har været hårdest ramt af eftervirkningerne af finanskrisen med et fald i beskæftigelsen på i alt 16.793 / (-17,5%). Kilde: Danmarks Statistik, RAS300 Figur 16: Ledige fordelt på uddannelser De faglærte har ligeledes haft en faldende beskæftigelse på 8.360 hvilket svarer til 7,3% De videregående uddannede har i samme periode haft en fremgang i beskæftigelsen på 3.538 / (5,0%). Særligt LVU har haft en vækst på 16,1%. Antallet af fuldtidsledige steg mærkbart fra 2008 2013 med 6.108 fuldtidspersoner og det svarer til en vækst på 67,6%. Den største antalsmæssigt vækst har været på det faglærte område med en vækst på 3.046 og det svarer til en vækst på 92,9%. Den største relative vækst i antal ledige har været på LVU området med 133,9%. De kortuddannedes andel af del ledige er faldet fra 2008-13 med 10,7%-point til 32,9% i 2013. De faglærtes andel er steget med 5,5%-point i samme periode til 41,8%. Kilde: Danmarks Statistik, AUL07 Tabel 4: Udvikling i pct. beskæftigede og ledige, fordelt på uddannelse, 2008 2013 Hoveduddannelser Ledige: Udvikling i antal 2008-2013 Ledige: Procentvise udvikling 2008-2013 Beskæftigede: Udvikling i antal 2008-2013 Ufaglærte 1.036 26% -16.793-17% Erhvervsuddannelser 3.047 93% -8.360-7% KVU 292 85% 426 4% MVU 873 103% 591 1% LVU 576 137% 2.521 16% Andet 284 140% 1.888 37% Kilde: Danmarks Statistik, AUL07og RAS300 Beskæftigede: Procentvise udvikling 2008-2013 Når man sammenholder udviklingen i ledighed og beskæftigelse 2008-13 er der en række markante træk. De ufaglærtes beskæftigelse faldt med knap 17.000 men deres ledighed steg kun med omkring 1.000. Arbejdsstyrken blev m.a.o. betydeligt mindre. For de faglærte faldt beskæftigelsen med ca. 8.000 mens ledigheden steg med 3.000. Her blev arbejdsstyrken også mindre Både ledighed og beskæftigelse steg derimod for de videregående uddannede. Her steg arbejdsstyrken således fra 2008-13. 9
Begreber og defintioner Lønmodtager beskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtager. Tallene angiver antallet af lønmodtagere der har modtaget lønudbetaling, inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos DST og den definition der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Jobindsats Jobomsætning (fig. 3-5): Målingen opgør i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i e-indkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende Jobomsætningen. Data er hentet fra Jobindsats Forgæves rekrutteringer (fig. 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft de efterspurgte. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Der er der således både tale om forgæves rekruttering, hvis: 1. Virksomheden slet ikke får ansat en person til den pågældende stilling, som dermed forbliver ubesat eller 2. stillingen efterfølgende er blevet besat, men med en medarbejder, med en anden profil. Usikkerhed i undersøgelsen: Der er en statistik usikkerhed i forbindelse med opskaleringen af antallet af forgæves rekrutteringer. Denne usikkerhed betyder, at det samlede antal forgæves rekrutteringer med 95 procents sandsynlighed ligger indenfor de angivne niveauer. Data er hentet fra Rekruttering, efterår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen over balance status er et samlet overblik over hvor mange stillingskategorier, hvor der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Bruttoledigheden (figur 8-10): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 11, 12, 13, 14 og tabel 3): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af ØIM-prognose. Egne beregninger pba. indhentede data fra Danmarks Statistik 10