1. Læsestærke børn i Vores Skole

Relaterede dokumenter
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Sprog og læsning 2016

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Vis industrien frem! Flere unge skal have en uddannelse inden for industrien.

Go On! 7. til 9. klasse

Lærervejledning Freddy finder vej i flere tekster

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Hvor langt vil vi gå i dokumentationsindsatsen?

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

Læsepolitik for Christianshavns skole

Brune af Håkon Øvreås

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Gøgl i hverdagen sådan!

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn

Forslag til pædagogiske læreplaner

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

5. Vores Skole bruger verden hver dag

Forståelse af sig selv og andre

Læsepolitik. for Billund Kommune

Prøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

På jagt efter historiske spor i. Den Fynske Landsby årgang

Når katastrofen rammer

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Principper for læsning på Peder Lykke Skolen April 2009

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Om udvikling af gode faglige læsevaner PIRLS, Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Tværprofessionelt samarbejde. Andy Højholdt Esbjerg 2016

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

BALLERUP BIBLIOTEKERNES TILBUD TIL KLASSE 2016/17

Personlig Erfarings LOG (PE Log)

AT STØTTE ET BARN I SORG KRÆVER IKKE, AT DU ER ET OVERMEJNNESKE- BLOT AT DU ER ET MEDMENNESKE.

Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2012/13.

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

I nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og

Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen

Hvordan kan forældrene

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER

PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL

TÅRNBY KOMMUNE Skelgårdsskolen. Velkommen til et nyt skoleår. 11. august 2015

SKAB EN SUCCESFULD FORENING. med et skræddersyet udviklingsforløb. fra DGI og DIF

Victor, Sofia og alle de andre

Raketten - klar til folkeskolereformen

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Rammer til udvikling hjælp til forandring

principper for TILLID i Socialforvaltningen

Gratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

APV og trivsel APV og trivsel

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Til TIL Udviklingskonsulenter, rådgivere OG og Familieplejekonsulenter

Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole

Invitation til orienteringsmøde om overgangen fra ung til voksen

VA V LGFA F G A HUMM M ELT L O T FTESKOLEN

Høringssvar ved. mediestrategi for folkeskolerne

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Traditionen tro byder august september på forældremøder i de enkelte klasser,

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning

MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer

Forældrepjece om specialundervisning til elever i folkeskolen

1. PLACER JER EFTER KARAKTERTRÆK

Skab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

SORGPLAN FINDERUPHØJ SKOLE

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Teori U - Uddannelsen

Lektiehjælp i SFO. inspiration til den pædagogiske praksis. Rikke Nielsen

Service i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK

Det er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Målstyret undervisning og tegn på læring

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Besøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag

Bilag F - Caroline 00.00

Gråzonesprog og klar tale

Ejeraftaler. - Juridiske faldgruber - Udformning

Natur og natur fænomener:

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Evaluering af mentorordningen 1. april marts 2010

Vi passer på hinanden

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole

Værdigrundlag Dalgasskolen & Blåhøj Skole Godkendt af skolebestyrelsen torsdag den

Transkript:

1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber til at hjælpe deres børns læseudvikling hjemmefra. Problem vi skal løse Det går fremad med mange elevers læsefærdighed, men mange elever i folkeskolen læser ikke godt nok. Forældrene vil gerne hjælpe. Men det skal gøres enkelt og overkommeligt for forældrene at støtte i en travl hverdag. Præmissen vi skal huske Mange skoler arbejder aktivt med at forbedre elevernes læse- og forståelsesfærdigheder. Det er denne indsats, vi kan styrke ved i endnu højere grad at inddrage forældrene. Det gælder særligt, når forventningerne til eleverne efter tredje klasse bliver skærpede i forhold til det at kunne læse og forstå fagtekster i de forskellige fag. Metoden til at nå målet Forældrene skal have de nødvendige redskaber til at arbejde aktivt med børnenes læsning. Blandt andet kan forældrene have fordel af et godt kendskab til forskellen på læsning og læseforståelse. Det kræver en aktiv indsats på den enkelte skole. Hvis redskaberne skal være anvendelige, skal de forklares i øjenhøjde og afprøves sammen med forældrene. På modsatte side finder du et forslag til en workshop sammen med forældrene. De vigtigste parter i samarbejdet Forældre, læsevejleder, klasselærer og lærere, der enten underviser i dansk/læsning, eller som har en interesse for og viden om læsningens betydning for eleverne.

En workshop kan give forældre byggeklodserne til at fremme deres børns læsning. Hvorfor nye løsninger omkring læsningen? De danske børn er blevet bedre til at læse over de senere år. Specielt i forhold til den mere tekniske del af læsningen det at se på et skrevet ord og udtale det, som det står skrevet er eleverne i indskolingen blevet bedre til. Men mange elever har fortsat problemer med læseforståelsen, dvs. at forstå og tilføre mening til ordene. Her er forældrene en ressource, som kan bruges endnu bedre end i dag.

Læs og forstå for mor og far Tips til workshop for forældre til børn omkring 10 års alderen Før læseworkshoppen: 1. Lav en workshop, som giver forældrene konkrete redskaber til, hvordan de kan bakke op om læseundervisningen. Hent inspiration fra nedenstående links. 2. Afprøv workshoppen og redskaberne på en mindre forældregruppe og juster eventuelt. Inviter herefter alle klassens forældre til en forældreworkshop. 3. Vær opmærksom på også at få de forældre, som sjældent deltager i møder, med i workshoppen. Inddrag skolebestyrelsen aktivt for at sikre bred forældreopbakning. 4. Tag stilling til, hvordan man kan måle børnenes læsefærdigheder før workshoppen og et stykket tid efter for at se, hvilke forskelle det har gjort. 5. Få forankret projektet blandt forældrene ved at etablere læsegrupper, hvor eleverne skiftevis lægger hjem til, og hvor forældrene deltager. Opbyg det f.eks. omkring trivselsgrupper. Under workshoppen: 1. Vis dokumentation for, hvor stort behovet for faglig læsning er. Lad læsevejlederen komme med oplæg om læsestrategier og rammerne omkring læsning (læsevaner + læse-kultur). 2. Lad lærerne præsentere forældrene for de læseudfordringer, børnene står overfor. 3. Beslut sammen med forældrene, hvordan I følger op på læseworkshoppen. 4. Brug tid på, at forældre og lærere arbejder med de konkrete læseredskaber og på den måde bliver fortrolige med redskaberne. Efter workshoppen: 1. Følg op på læseworkshoppen. Lav det til en årlig tradition og vurder løbende, hvad der virker bedst, og om det er de rette læseredskaber, I bruger. Links og værktøjer: www.videnomlaesning.dk www.skole-samfund.dk www.eva.dk/projekter/2004/laesning-i-folkeskolen/projektbeskrivelse-laesning-i-folkeskolen

1. Beskriv målet Hvad er ambitionen med projektet? Hvad ønsker vi at opnå for eleverne skolen virksomheden

2. Beskriv samarbejdet Hvem er samarbejdspartnerne? Hvad forpligter partnerne sig til?

3. Beskriv handlingen Hvad indeholder jeres handling/aktivitet? Hvad skal eleverne have ud af det?

4. Beskriv evalueringen Hvordan skal der evalueres på projektet? Hvornår skal der evalueres på projektet? (før/under/efter)?

Vejen vi vil gå Hvad Hvorfor Hvornår Hvem Start på samarbejdet Første møde i projektgruppen Opfølgning/Evaluering Slut på samarbejdet

Du læser med andet end øjnene du lærer med alt, hvad du er! med hjertet Begynd med at snakke om emnet Se på overskrifter og billeder i andet end bogen med nysgerrighed Hvad kommer du til at tænke på? Hvad ved du i forvejen om emnet? Find viden om emnet på nettet, i film, i billeder med kroppen med hænderne Tag en blyant Skriv dine spørgsmål Skriv dine tanker Gå på opdagelse i emnet Find sneglen med ørerne Hør teksten med hjernen med beregning Hvad undrer dig? Er der mærkelige ord? Hvad kan de betyde? Hvad leder du efter? Vælg en strategi Spar på energien og læs det nødvendige Tekst: Ulla Skov, Skolen på Duevej og Klara Korsgaard, Nationalt Videncenter for læsning