F22 Bakterier struktur og funktion

Relaterede dokumenter
Bakterier Struktur og funktion F25

Bakterier struktur og funktion

Pensum for Mikrobiologi og Immunologi 2010 Tandlægestuderende, 4. semester

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MENINGITIS SYMPOSIUM. Per Höllsberg Mogens Kilian. Institut for Biomedicin

Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Validering af gramfarvning af bakterier

1.1. Historisk oversigt Inddeling af de levende organismer... 19

Mi-F1 Bakterier overordnet Modul b10 E08

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI

Cellers grundstruktur

Mikroorganismers patogene egenskaber

5 Tir F Aud.4 Introduktion, LI:1 Samspil mikroorganisme vært, LI:2 Jesper Reinholdt

Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS

Mixed Oxidants. Salt Vand Elektricitet

Mikrobiologiske processer og sundhed

Intro. Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer. MRSA Campylobacter Salmonella Listeria. Overlevelse og hurdleteknologi. Afslutning & spørgsmål

MIKROORGANISMER SOM SYGDOMS- FREMKALDERE

Grundlæggende. rengøringshygiejne. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg

BD CLED Agar / MacConkey II Agar (Biplate)

5 Fre F Aud.4 Oral Mikrobiologi, M&M Mette Rylev. 6 Tir F Aud.4 Oral Mikrobiologi, M&M Mette Rylev

fx når der ikke er mere næring tilbage.

Mikroorganismers patogene egenskaber

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer

Form Betragtet i mikroskop ser bakterier meget forskellige ud. Efter form kan de inddeles i følgende:

Agenda. Præsentation af Xellia Risikovurdering af mikrobielle kontaminanter Mikrobiologisk database

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

Indhold. Indledning 11. Jordens alder, det første liv 15

Rendyrkning og identifikation af bakterier

FLEXICULT SSI-URINKIT

Mikroorganismers patogene egenskaber

MI-H10 Seksuelt overførte sygdomme Modul b10

Undervisningsbeskrivelse

6.6. Substratoversigt

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014

Er der flere farver i sort?

Diagnostik af urinvejsinfektioner

Hvornår er en varmebehandling sikker?

Multiresistente bakterier

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Opgaver til Mikrobiologi teori og praksis

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Undervisningsbeskrivelse

Dyrk bakterier fra dine omgivelser. Social- og sundhedsuddannelserne. Fagretning - eksempel Pædagogik og sundhed - at arbejde med mennesker

Undervisningsbeskrivelse

BD Chocolate Agar (GC II Agar with IsoVitaleX) BD Chocolate Agar (Blood Agar No. 2 Base)

Læringsmål Medicinsk mikrobiologi (5.1)

PRODUKTRESUMÉ. for. Karidox, oral opløsning til brug i drikkevand. Aktivt stof: 100 mg doxycyclin (som doxycyclinhyclat) Hjælpestoffer op til 1 ml.

BD Columbia CNA Agar with 5% Sheep Blood, Improved II

160 Nanoteknologiske Horisonter

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Undervisningsbeskrivelse

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2007

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP).

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

PRODUKTRESUMÉ. for. Doxycyclin 2care4 Vet., pulver til opløsning i drikkevand (2care4)

Veterinære forhold. Biogas muligheder og begrænsninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg

ELI-vejledning. Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit

Eksamensopgaver i Mikrobiologi Januar Ny ordning

Plantecellen. Plantecellen

Specielt med henblik på dyrkning og identifikation i det klinisk mikrobiologiske laboratorium Tage Justesen

MIKAP Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen Praksis

Diagnostik af bakterielle mave-tarminfektioner

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Gymnasium. Osteproduktion. Viden

Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau. Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015

F i g h t i n g b a c t e r i a w i t h s i l v e r - n a n o p a r t i c l e s

PRODUKTRESUMÉ. for. Therios, tabletter

Anvendelses teknisk datablad

Konkurrence mellem to bakteriearter

Incimaxx Aqua S-D. Produktdatablad. Beskrivelse: Produktfordele:

Skriftlig reeksamen august 2017

MikroTerm-arbejdsgruppen møde 10/

ELI-vejledning. I medfør af 26 i Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011

Undervisningsbeskrivelse

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi

Undervisningsbeskrivelse

Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.

Bakteriologisk fødevaresikkerhed i bagerier. Tina Beck Hansen

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Undervisningsbeskrivelse

Urinundersøgelser i almen praksis

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

KLINISKE RETNINGSLINJER

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

Den gode mikrobiologiske rekvirering

Et rent grundlag. Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet

Undervisningsbeskrivelse

BD MacConkey II Agar / Columbia CNA Agar Improved II with 5% Sheep Blood (Biplate)

Transkript:

F22 Bakterier struktur og funktion Uffe B. Skov Sørensen INSTITUT FOR BIOMEDICIN Dias 1 Disposition Forskelle mellem bakterier og vore egne celler Hvad er en bakterie? Dyrkning, farvning og identifikation af bakterier Inddeling af bakterier (taksonomi) Bakteriers struktur Gram-positive Gram-negative Andre Dias 2 1

Prokaryote celle Eukaryote celle Gram-negativ bakterie Dias 3 Hovedtræk for bakterier Encellede prokaryote organismer Haploide celler (et enkelt cirkelformet kromosom) Vegetativ formering (ukønnet, ved simpel tværdeling) Størrelse ofte 1 2 µ (max ca. 6 µm) Celler som regel med cellevæg Bevægelige eller ubevægelige Vokser med eller uden ilt (aerob / anaerob vækst) Dias 4 2

Den prokaryote celle Ribosomer Plasmamembran (50S/30S) Cellevæg Plasmid (ekstra kormosomalt DNA) Haploid celle, kun et enkelt kromosom Flageller Kapsel Pili Overfladeproteiner Ekstracellulært polysakkarid, enzymer, toksiner m.v. Dias 5 Bakteriologisk karakterisering Dyrkningsforhold og kolonimorfologi m.v. Farvning og mikroskopi (farvbarhed, form og lejring) Biokemisk karakterisering m.v. Dias 6 3

Dyrkning af bakterier Eksempel: Blodagar består af næringssubstrat tilsat fåre- eller hesteblod og 1% agar Bakterier udsået på overfladen 9 cm petriskål med låg 7 Dyrkning af bakterier på blodagar Hæmolyse Ikke-hæmolytist 8 4

Blandingskultur Rendyrkning Renkultur Dias 9 Bakteriologisk karakterisering Dyrkningsforhold og kolonimorfologi m.v. Farvning og mikroskopi (farvbarhed, form og lejring) Biokemisk karakterisering m.v. Dias 10 5

Farvning af bakterier 1. Udstrygning på objektgkas 2. Tørring 3. Flammefiksering 4. Farvning f.eks. med Gram-farve 5. Mikroskopi 100X objektiv (olie), forstørrelse 1000 x Dias 11 gram positiv Gram-farvning gram negativ Dias 12 6

Bakteriemorfologi Gram-positiv Gram-negativ Form og farvbarhed Kok Stav Dias 13 Bakteriologisk karakterisering Dyrkningsforhold og kolonimorfologi m.v. Farvning og mikroskopi (farvbarhed, form og lejring) Biokemisk karakterisering m.v. (eller identifikation på anden måde) Dias 14 7

Typer Vokser med ilt Vokser uden ilt Obligat aerob Obligat anaerob Fakultativ anaerob Energiomsætning hos bakterier Ja Nej Ja Nej Aerobt stofskifte: Ilt bruges til at oxiderer et organisk stof, slutproduktet er vand og CO 2 Anaerobt stofskifte: Fermentering (gæring) Nedbrydning af et organisk molekyle uden brug af ilt. Slutproduktet er bl.a. alkohol, en organisk syre eller en blanding. Ja Ja Dias 15 Typer Vokser med ilt Vokser uden ilt Obligat aerob Obligat anaerob Fakultativ anaerob Energiomsætning hos bakterier Ja Nej Ja Nej Aerobt stofskifte: Ilt reduceres og et organisk stof oxideres. Slutprodukt vand og CO 2 Anaerobt stofskifte: Fermentering (forgæring) Organiske molekyler nedbrydes uden brug af ilt. Slutproduktet er alkohol, en organisk syre eller en blanding.. Ja Ja Dias 16 8

Typer Vokser med ilt Vokser uden ilt Obligat aerob Obligat anaerob Fakultativ anaerob Energiomsætning hos bakterier Ja Nej Ja Nej Aerobt stofskifte: Ilt bruges til at oxiderer et organisk stof, slutprodukt er vand og CO 2 Anaerobt stofskifte: Fermentering (forgæring) Organiske molekyler nedbrydes uden brug af ilt. Slutproduktet er alkohol, en organisk syre eller en blanding. Ja Ja Dias 17 Biokemisk identifikation Sukkerarter Inkuberes 18 timer ved 36 o C fermentering ph fald Andre biokemiske reaktioner API 20E demonstreres ved øvelserne Dias 18 9

Taksonomi Familie (family): Slægt (genus): Art (species): Enterobacteriaceae Escherichia coli Escherichia coli Dias 19 Serotypning Påvisning af antigen ved hjælp af specifikke antisera. Antigenerne er ofte polysakkarider Eksempler: Latex Agglutination Dias 20 10

Udvalgte eksempler på serotyper blandt bakterier Gruppe A streptokokker, Streptococcus pyogenes Inddeling af Salmonella enterica S. enterica Typhimurium Streptococcus pneumoniae, 91 serotyper Haemophilus influenzae type b Dias 21 Den Gram-positive bakteriecelles opbygning Staphylococcus aureus Bacillus cereus Dias 22 11

Staphylococcus aureus Gram-positiv kok, der ligger i klaser ca. 1 µ store Dias 23 Stafylokokker i deling 1. delingsplan 2. delingsplan Dias 24 12

ny cellevæg Staphylococcus aureus i deling cellevæg plasmamembran overfladeproteiner kromosom Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet Dias 25 Cellevæggen hos den Gram-positive bakterie Greenwood, Fig. 2.6 a Dias 26 13

Peptidoglycan Greenwood fig. 2.8 Dias 27 Peptidoglycan Netværk Peptidbroer Glycan (kæder af monosakkarider) Dias 28 14

Peptidoglycan Lysozym Penicillin Immunoaktive fragmenter Netværk (binder bl.a. til TLR2) Peptidbroer Glycan (kæder af monosakkarider) Dias 29 Perptidoglycan og TLR2 Peptido-glycan fragmenter TLR på neutrofile granulocytter og på makrofager Institut for Biomedicin, Aarhus E.S. Van Armersfoort et al, 2003. Clin. Microbiol. Rev. 16,3: 379-414 Universitet Dias 30 15

Elektronmikroskopi af streptokokker Størrelse ca. 1µ Kugleformede kædedannende Streptococcus sp. Dias 31 Streptococcus pyogenes, gruppe A streptokok Gruppe A-antigen (polysakkarid) M-protein Kokker i kæder kromosom Cellevæg Dias 32 16

Den Gram-negative bakteriecelles opbygning Escherichia coli Dias 33 Escherichia coli elektronmikroskopiske billeder Kromosom Cellevæg 1µ 1µ Dias 34 17

Cellevæggen hos Gram-negative bakterier Escherichia coli Lag af peptidoglycan Plasmamembran Ydre membran 100 nm Beveridge, T.J. 1999. J. Bacteriol. 181,16: 4725-4733 Dias 35 Cellevæggen hos den Gram-negative bakterie Greenwood fig. 2.6 b Dias 36 18

Lipid A LPS = lipopolysakkarid = endotoxin Lipo-polysakkarid Immunoreaktiv, binder bl.a. til TLR4 og CD14 Dias 37 Lipo-polysakkarid (LPS) og TLR4 LPS-receptor CD14 på neutrofile granulocytter og på makrofager Cellerne udskiller cytokiner når de stimuleres med LPS Institut for Biomedicin, Aarhus E.S. Van Armersfoort et al, 2003. Clin. Microbiol. Universitet Rev. 16,3: 379-414 Dias 38 19

Andre Gram-negative bakterier Vibrio cholera Campylobacter jejuni Neisseria gonorrhoeae Dias 39 Andre bakterieformer Dias 40 20

Mycoplasma sp. plasmamembran; men ingen cellevæg! Dias 41 Chlamydia sp. intracellulære inklusionslegmer retikulærlegmer dobbeltmembran uden peptidoglycan Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet Dias 42 21

Mycobacterium tuberculosis Syrefaste bakterier Cellevæg Hong, X. and A.J. Hopfinger. Biomacromolecules 2004, 5, 1052-1065 Dias 43 Spirokæter. Dias 44 22

Særlige strukturer hos bakterier Kapsler Flageller Pili Sporer Dias 45 kapsulær Streptococcus pneumoniae 1µ kapsel af polysakkarid kapselløs cellevæg Dias 46 23

Flageller og pili Escherichia coli pili flageller Dias 47 Flageller og pili Escherichia coli Dias 48 24

Adhesion Pili Escherichia coli Neisseria gonorrhoeae Dias 49 Konjugation Sexpilus Plasmid Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet Dias 50 25

Pili hos bakterier, dannelse af biofilm Telford et al. Nature Reviews Microbiology 4, 509 519 (July 2006) 3 Dias 51 Sporer Clostridium tetani Bacillus sp. Dias 52 26

Bakteriesporer Sporer dannes af visse Gram-positive bakterier Dias 53 Spørgsmål? Dias 54 27