Red Barnet Save the Children Denmark
Børn har ret til at kende deres rettigheder Lærervejledning Red Barnet og Peter Bejder Red Barnet, 2014 Fotos: Forside: Helle Kjærsgaard/Red Barnet 3: Jakob Krull 12: Ken Hermann 13: Peter Bejder 14: Jakob Krull Bogen er gratis, og der kan bestilles enkelte eksemplarer og klassesæt på www.redbarnet.dk/ MEGAFONEN/børn_har_ret. Her er der også meget mere materiale: videoer, tekster, fotoserier og en quiz om børns rettigheder. Indhold Velkommen....3 Indhold og struktur....4 Webtema....7 Målgruppe for bogen og det øvrige materiale....7 Kort om elevaktiviteterne....8 Samfundsfag...9 Historie....9 Geografi...10 Dansk....10 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab...11 Faglig læsning...11 Links og bøger...13 Om Red Barnet...14 Red Barnet Save the Children Denmark
Velkommen Materialet til grundskolens udskoling har fokus på FN s Børnekonvention, eller FN s Konvention om Barnets Rettigheder, som den helt præcist hedder. Det samlede materiale består af bogen Børn har ret til at kende deres rettigheder, supplerende materiale med blandt andet film og fotos på www.redbarnet.dk/megafonen/børn_har_ret, elevaktiviteter og lærervejledning. Elevaktiviteterne ligger frit tilgængeligt online og kan downloades fra www.redbarnet.dk/mega- FONEN/børn_har_ret sammen med denne lærervejledning. Udgangspunktet for bogen er den triste kendsgerning, at de færreste danske børn ved, at de har rettigheder og kan bruge dem, hvis de bliver dårligt behandlet. Den manglende viden og dermed evne til at handle skal der gøres noget ved. Bogen og det supplerende materiale giver nemlig viden om Børnekonventionen og børnenes rettigheder i børnehøjde. Og eleverne får redskaber, så de kan handle, hvis deres rettigheder ikke respekteres. Handlekompetence er derfor et nøgleord for en stor del af bogens opslag. I denne lærervejledning får du nogle korte anvisninger, der kan gøre det nemmere at plan- og tilrettelægge et undervisningsforløb, hvor Børn har ret til at kende deres rettigheder kan indgå. Stoffet kan lægges ind i årsplanen som et samlet forløb eller i kortere- eller længerevarende forløb spredt i perioder over skoleåret på de ældste klassetrin. Og naturligvis kan Børn har ret til at kende deres rettigheder også anvendes uafhængigt af andre læremidler. Bogen er gratis, og der kan bestilles enkelteksemplarer og klassesæt på www.redbarnet.dk/megafonen/børn_har_ret. 3
Indhold og struktur Bogen giver eleverne viden om deres rettigheder og Børnekonventionen, og de får mulighed for selv at handle for at få deres rettigheder respekteret. Det gælder fx, hvis de bliver sat til at lave farligt arbejde på deres fritidsjob, eller hvis de bliver udsat for overgreb på nettet eller derhjemme. Bogen giver også konkrete bud på, hvilke myndigheder børn kan henvende sig til, hvis de bliver udsat for overgreb eller andre krænkelser af deres rettigheder. Bogen er både en grundbog og en debatbog. En grundbog, fordi eleverne ved at læse de enkelte kapitler kan få en klar fornemmelse af og viden om børns rettigheder. Det er også en debatbog, fordi rettigheder tvinger børn, unge og voksne til at tage stilling. Børns rettigheder er nemlig ikke kun historien om krænkelser af rettigheder og overgreb, men også historien om børn, der kæmper for deres rettigheder i Danmark og i udviklingslandene. I Kerteminde har en gruppe piger med hjælp fra de voksne i Red Barnets lokalforening uddannet sig til børnerettighedsagenter, der tager ud på skoler og underviser i børns rettigheder. Man kan også læse om børn og unge fra børneklubber i Sierra Leone, der griber ind, hvis de møder børn, som får bank eller ikke går i skole, men i stedet bruger tiden på at arbejde. Bogen er på 68 sider, og hvert opslag (to sider) kan læses for sig, idet det indeholder en given tematik og/eller case. De enkelte kapitler (opslag) kan med andre ord læses selvstændigt, og der kan arbejdes med enkeltstående problemstillinger, som de fremtræder på det opslag. Men bogen kan naturligvis også læses i sammenhæng, og den tilgang er optimal, hvis eleven har valgt at beskæftige sig med rettigheder i en opgave eller projektopgave. På de opslag, der har cases (side 12-43), er der faktabokse, der fortæller, hvilke artikler i Børnekonventionen der er tale om. Børnekonventionens artikler i kort og relativt letlæst version findes bagerst i bogen på siderne 60-63. Og på hvert opslag er der bokse med fakta og skæve vinkler. Overordnet set er bogen inddelt i fem hovedafsnit. 1) Første blik på Børnekonventionen giver små eksempler på børns rettigheder og perspektiverer til dannelsen af Børnekonventionen og fortæller om dens betydning i både Danmark og udlandet. Der er også eksempler på kritik fx at konventionen på nogle områder ikke er ført ud i livet i Danmark. De indledende afsnit er tænkt som fundament for resten af bogen. Selv om der er tale om konkrete eksempler (fx uhumske toiletter og skilsmisser), kan der være passager, som er svære at forstå for nogle elever. De kan med fordel begynde læsningen af bogen med de cases, der starter på side 12. 4
2) Danmark og Børnekonventionen indeholder en lang række cases fra Danmark. Der er fx fokus på børn og unges liv på internettet, ret vs. pligt, skilsmisser, anbragte børn, kriminelle, unge, indvandrere, fattige, voldstyper, grænser og fritidsarbejde. Kort sagt emner og rettigheder (retten til at blive hørt, udtrykke sig osv.), som elever bør kende til. Samtidig er der tale om emner, som i videst muligt omfang vedrører skoleelevers hverdag, samtidig med at relevante artikler i Børnekonventionen naturligvis skal belyses. 3) Ulande og Børnekonventionen er opslag med cases om skolegang, børnearbejde og kønsdiskrimination i fattige lande som Etiopien, Bangladesh og Guatemala. Den internationale dimension bør inddrages på alle niveauer i undervisningen i grundskolen. Ofte forbinder lærerne den internationale dimension med nordiske eller europæiske tematikker, men det dækker i lige så høj grad aktiviteter i den øvrige del af verden. I en globaliseret verden er det nødvendigt at forholde sig til resten af verden, og Børnekonventionen er med sit universelle udgangspunkt et godt bud på undervisning heri. 4) Du kan gøre noget drejer sig om handlekompetence og dermed om, hvad børn kan gøre for andre eller for sig selv, hvis deres rettigheder bliver krænket. Der er to opslag om børn, der er blevet børnerettighedsagenter og underviser andre elever i Børnekonventionen. Og der er eksempler på unge og voksne, der er frivillige i organisationer, hvor de støtter børn og unge og kæmper for deres rettigheder. Side 56-57 indeholder en guide til, hvad børn kan gøre, hvis deres rettigheder bliver krænket, fx hvis de er udsat for overgreb eller omsorgssvigt. Her kan de få at vide, hvem de kan kontakte osv. De to sider spiller sammen med side 64-65, hvor der er listet rådgivningscentre, telefonnumre og webadresser. På side 58-59 er der forslag til, hvordan skolen kan fejre Børnekonventionens fødselsdag den 20. november. Fødselsdagen kan fejres med en ordentlig fest, og det er også en måde for eleverne at blive bevidste om deres rettigheder på. 5) Børnekonventionens artikler er gengivet på siderne 60-63 i et sprog, der er gjort lettere tilgængeligt end i den oprindelige konventionstekst. Der er også en 8.-klasses bud på de fem vigtigste artikler, og eleverne har skrevet artiklerne om til deres eget sprog. På nettet er der en lignende elevaktivitet, og på den måde spiller bog, Red Barnets skolesite, MEGAFONEN, og elevaktiviteter sammen. Der er henvisninger til nettet, film og bøger på side 66-67. Men først og fremmest er der i bogens afsluttende kapitler listet en lang række rådgivningstjenester (side 64-65), hvor børn og unge, hvis rettigheder er blevet krænket, kan få hjælp. 5
Indholdet i bogen ser sådan ud: Første blik på Børnekonventionen...4-11 Du har ret til at mene noget...4 Du har ret til at blive hørt...6 Alle verdens børn får en grundlov...8 Der bliver holdt øje...10 Danmark og Børnekonventionen...12-33 Livet på nettet og med mobilen...12 Offentlig eller privat?...14 Rap udtrykker følelser og meninger...16 Når der ikke er nogen kære mor...18 Jeg følte mig stemplet: skilsmisser...20 På vej videre i livet: kriminelle...22 Et liv i fattigdom...24 De tror, at min religion er en leg...26 Du har rettigheder, når du arbejder...28 Når sex er lig overgreb...30 Hvor går grænsen?...31 Mange slags vold...32 Når vold ikke giver blå mærker...33 Ulande og Børnekonventionen...34-43 Børn har ret til at gå i skole...34 Når børn arbejder i stedet for at gå i skole...36 Den store forskel på piger og drenge...38 Børneklubber: Vi griber ind...40 Landene skal tage hensyn til børn...42 Du kan gøre noget...44-59 Det giver en god fornemmelse i maven...44 Børnemøde i Danmark...46 Et godt skoleliv din sag!...48 Unge er med til at bestemme...50 Unge gør en forskel: frivilligt arbejde...52 Min barndom fik mig til at handle...54 Det er din ret at få hjælp...56 Børns rettigheder skal fejres...58 Børnekonventionen, adresser og læs mere...60-67 Børnekonventionen artiklerne...60-63 Hvis du får brug for hjælp!...64 Bliv klogere klik ind, se videoer, og læs mere!...66 Stikord...68 6
Webtema På nettet findes der udførligt materiale, der spiller sammen med bogens indhold. Der er video, fotos og en PowerPoint-præsentation, som eleverne kan bruge til at undervise elever i andre klasser. Der er følgende tematiske indgange: Om børns rettigheder spørgsmål og svar Unge i aktion i Danmark og i ulande Undervis andre i børns rettigheder PowerPoint-præsentation Videoer se film om, hvad du har ret til Fotoarkiv billeder, du må bruge til dine skoleopgaver Quiz hvor meget ved du om børns rettigheder? Fødselsdag for børns rettigheder Find webtemaet her: www.redbarnet.dk/megafonen/børn_har_ret. Målgruppe for bogen og det øvrige materiale Materialet henvender sig især til de ældste elever i grundskolen i samfundsfag (8.-10. klasse), men det kan naturligvis også anvendes i flerfaglige sammenhænge og i forbindelse med projektopgaven. Faktisk kan materialet bruges tværfagligt allerede fra 7. klasse, og der er elementer, der kan indgå i andre fag på dette niveau, fx historie og dansk. En del af elevaktiviteterne kan således også bruges i dansk også i overbygningen. I grundskolens overbygning er det oplagt at arbejde tværfagligt i fagene samfundsfag, geografi og historie. Desuden kan materialet anvendes til emnearbejder og faglig læsning. Det kan naturligvis også stå alene og bruges af lyst i fritiden. 7
Kort om elevaktiviteterne Elevaktiviteterne indeholder en række øvelser og oplæg til aktiviteter tilpasset indholdet i bogen. De er til fri kopiering. Aktiviteterne er tænkt som inspiration og ikke nødvendigvis som øvelser, der skal gennemarbejdes i deres fulde længde af samtlige elever. Aktiviteterne følger derfor de enkelte opslag, og til hvert opslag (to sider) er der 2-4 opgaver. Indledningsvis er der dog generelle opgaver med blandt andet tankekort, så eleverne kan byde ind med, hvad de allerede ved, og læreren på den måde kan få en idé om deres forhåndsviden. Brugen af tankekort kan være med til at give eleverne bedre overblik over Børnekonventionens indhold og begreber og dermed lette arbejdet med teksterne for især de svagere læsere. Kortene kan udbygges alt efter behov i den enkelte elevgruppe. Afsluttende er der evaluerende opgaver. Eleverne skal ideelt set have vide muligheder for at vælge arbejdsform, områder og opgaver. I bogen er der muligheder for at bruge fagtekster, faktabokse og masser af fotos. Via nettet er der som nævnt adgang til både auditive og visuelle præsentationer: videoer, fotoarkiv og en PowerPointpræsentation, som eleverne kan bruge til at undervise andre børn om rettigheder. Materialet kan indgå i et traditionelt klassearbejde eller der kan ud fra behov og interesser arbejdes individuelt eller i større eller mindre grupper med forskellige aktuelle temaer. Hvis der er tale om følsomme emner overgreb, mobning osv. er det dog vigtigt, at det ikke sker i grupper, uden at der er voksne i nærheden. Det er vigtigt, at du som lærer og ansvarlig person altid er til stede. Det er oplagt at arbejde tværfagligt. Naturligvis kan der arbejdes isoleret med tematikken i især samfundsfag (se senere), men et tværfagligt samarbejde vil være optimalt. Materialet tager udgangspunkt i de nye Fælles Mål. Formålet med de nye mål er at præcisere, forenkle og konkretisere, så Fælles Mål også er arbejdsredskaber. De hedder således også Forenklede Fælles Mål. Fokus er på, hvilken viden der skal til for at skabe kompetencer. Kort sagt har kompetencemål, færdighedsmål og vidensmål afløst de gamle trin- og slutmål. Her følger ultrakorte omtaler af kompetencemål for samfundsfag, historie, geografi, dansk samt sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Læs meget mere om Fælles Mål for fagene her: www.ffm.emu.dk. 8
Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er blandt andet, at eleverne får viden, så de kan tage stilling til samfundet og samfundsudviklingen. De skal ligeledes udvikle kritisk tænkning og stillingtagen. Problematikken om børns rettigheder og dermed om Børnekonventionen kan opfylde en del af de Fælles Mål, der kræves i faget samfundsfag. Tilgangen kan være isoleret i netop dette fag. Men i forskellige undervisningssammenhænge kan underviseren trække andre fag ind i et fagsamarbejde og dermed i tværgående emner. Det kan være direkte i forhold til projektopgaven, eller det kan være i et flerfagligt samarbejde med fx geografi og historie, hvor relevante samfundsfaglige emner eller problemstillinger inddrages i arbejdet. I et flerfagligt samarbejde kan eleverne inddrages i at vælge emner og problemstillinger, der siger dem mere, er mere motiverende og direkte berører deres erfaringsverden. Kompetencemål efter 9. klassetrin Politik. Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger. Økonomi. Eleven kan tage stilling til økonomiske problemstillinger og handle i forhold til egen økonomi og samfundsøkonomien. Sociale og kulturelle forhold. Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger. Samfundsfaglige metoder. Eleven kan anvende samfundsfaglige metoder. Historie Formålet med undervisningen i historie er blandt andet, at eleverne skal opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik, og de skal kunne bruge forståelsen i deres hverdagsog samfundsliv. Eleverne skal også blive fortrolige med dansk kultur og historie. Kompetencemål efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng. Eleven kan på baggrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger. Kildearbejde. Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger. Historiebrug. Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid. 9
Geografi Formålet med undervisningen i geografi er blandt andet, at eleverne skal udvikle naturfaglige kompetencer og opnå indblik i, hvordan geografi bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal tilegne sig færdigheder og viden om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og resten af verden. Kompetencemål efter 9. klassetrin Undersøgelse. Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi. Modellering. Eleven kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i geografi. Perspektivering. Eleven kan perspektivere geografi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Kommunikation. Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med geografi. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er blandt andet, at eleverne skal bruge og beherske sproget personligt og i samspil med andre. De skal opleve og forstå fagtekster m.m. Kompetencemål efter 9. klassetrin Læsning. Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst. Fremstilling. Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation. Fortolkning. Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster. Kommunikation. Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer. Eleverne kan forklare, hvordan man opfører sig etisk ansvarligt på nettet. 10
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Dette er det eneste fag i grundskolen, hvor der decideret er nævnt børns rettigheder i de nye Fælles Mål. Formålet med faget er blandt andet, at eleverne bliver i stand til at erkende egne grænser og rettigheder, ligesom de skal have forståelse for andres. Blandt kompetencemålene efter 9. klasse er, at eleverne skal kunne fremme andres trivsel med udgangspunkt i rettigheder og vurdere rettigheder i et samfundsmæssigt perspektiv. Personlige grænser Eleverne skal opnå indsigt i, hvorledes vold og overgreb på børn og unge kan forebygges, herunder overgreb af fysisk, psykisk og seksuel karakter. Der sættes særligt fokus på overgreb og grænseoverskridelser blandt jævnaldrende børn og unge. Eleverne skal kunne diskutere dilemmaer om forholdet mellem børn/unge og voksne samt dilemmaer relateret til grænser, lyst, følelser og sex. De skal kunne samtale om forebyggelse og håndtering af overgreb med inddragelse af overvejelser vedrørende rettigheder, lovgivning, kommunikation og konflikthåndtering. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af børn og unges ret til at bestemme over egen krop samt styrke deres modstandsdygtighed og handlemuligheder i situationer, hvor deres personlige grænser udfordres eller overskrides. Faglig læsning Håndteringen af fagsproget er et af de krav, der i langt højere grad end tidligere skal tilgodeses. I alle fag! At lære eleverne at læse og skrive fagtekster er ikke længere kun et anliggende for dansklærere. Forpligtelsen til at udvikle og forbedre elevernes fagsprog er en opgave for fagets lærerteam. Fagsprog er groft sagt et bog- og internetsprog, og det står i modsætning til talesprog og skal derfor læres på en anden måde. Det er måden at læse på, der adskiller faglige tekster fra skønlitterære. I skønlitterære tekster begynder man i øverste venstre hjørne og slutter i nederste højre. Fagtekster er multimodale, hvor læseren ofte skal navigere på opslag med brødtekst, faktabokse, grafer og fotos. Undersøgelser peger på, at 11
svage læsere generelt set har sværere ved fagtekster end ved skønlitterære ofte i sådan en grad, at der er tale om mangel på funktionel læsefærdighed, dvs. at de ikke kan forstå, anvende og reflektere over fagteksternes forskellige elementer. Dygtige læsere kan derimod i langt højere grad uden problemer navigere på fagbogssider. Derfor er der i bogen om Børnekonventionen arbejdet meget med indholdsmæssig overensstemmelse mellem brødtekst, faktabokse og fotos. Et klassisk og stringent layout, der alligevel får lov til at leve og er sprælsk med fadede fotos og skæve bokse, hjælper læseren på vej, ved at der er tydelige afgrænsninger mellem tekstblokkene og de forskellige elementer på bogens opslag. Det vil sige, at læseren kan springe mellem faktabokse og brødtekst, og at der er overensstemmelse mellem fotografiernes motiver og brødtekst. Et fokuseret sprog er en væsentlig del af den multimodale læsning. Derfor er der arbejdet med sproget på en lang række niveauer i Børn har ret til at kende deres rettigheder. Der er spændende og lette anslag/indledninger på de enkelte opslag, ligesom der er fængende overskrifter, klare afsnitsinddelinger og mellemrubrikker. Sproget er aktivt og uden komplicerede sætningsstrukturer, og der er masser af citater og faktabokse. Fagsprog, faglig læsning, skrivning og formidling prioriteres i de nye Fælles Mål og for at nå frem mod ministeriets mål er det nødvendigt, at du som underviser også arbejder med dette område af elevernes læring. Eleverne møder nemlig fagsproget i utallige sammenhænge også uden for skolen. Det kan være i hverdagsoplevelser, i medierne, i fritidsaktiviteter, under ferieoplevelser, i uformelle læringsmiljøer og andre steder i deres både nære og fjerne omverden. Og ud over skolens læremidler og formelle læring har de deres egne elektroniske redskaber og sprog som Flickr, Ning, wikier, blogs, games, tags, RSS-feeds, YouTube og Facebook. Du kan læse meget mere om faglig læsning (faglig literacy) hos Nationalt Videncenter for Læsning herunder både faglig læsning og skrivning: www.videnomlaesning.dk/viden-om/faglig-literacy-2/. Lærere kan i øvrigt finde masser af godt stof til undervisning i og problematikker om sociale medier her: www.sikkerchat.dk og www.detdigitalespejl.dk. 12
Links og bøger På side 66-67 i Børn har ret til at kende deres rettigheder er der en lang række forslag til videre læsning både på nettet og i bøger, mens der på side 64-65 er links til relevante organisationer, der arbejder med rettigheder. Vi henviser især til de anonyme rådgivningscentre, som kan hjælpe og vejlede børn og unge med problemer. Hvert 7. danske barn eller ung kæmper med problemer som ensomhed, misbrug, fattigdom og vold, så statistisk set er der også 2-3 elever i din klasse! De listede bøger i bogen er alle i børnehøjde. Som baggrundsstof for læreren kan anbefales: Børnekonventionen i Danmark. Børnerådet, 2002. Menneskerettigheder efter 2001. Kvan, 2002. Sociale menneskerettigheder (red.: Ida Elisabeth Koch og Hatla Thelle). Akademisk Forlag, 2004. Børns rettigheder i Danmark (red.: Klaus Slavensky). Det Danske Center for Menneskerettigheder, 1993. Klik ind på www.redbarnet.dk/megafonen/børn_har_ret, og find en masse spændende ting, der spiller sammen med bogens indhold. 13
Om Red Barnet Red Barnet er en del af verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation, Save the Children. Der findes Red Barnet-organisationer i ca. 30 lande, og organisationen laver hjælpearbejde i 120 lande. I Danmark har Red Barnet ca. 18.000 medlemmer. Red Barnet og Save the Children hjælper de børn i Danmark og i resten af verden, som har allermest brug for støtte. De har ret til et godt liv. Udgangspunktet for Red Barnets arbejde er nemlig FN s Børnekonvention, som hele dette materiale handler om. Den skal sikre, at alle børn har rettigheder på lige fod med voksne. I Danmark bekæmper Red Barnet mobning og lærer børn, hvordan de færdes sikkert online. Børn, der ellers ikke har mulighed for at komme på ferie og få gode oplevelser, kan komme på ferieog weekendophold hos venskabsfamilier på sommerlejre og meget mere. Samtidig arbejder Red Barnet for, at politikere i Danmark og resten af verden skal respektere børns rettigheder. Når en katastrofe rammer i verdens fattige lande, rykker Red Barnet ud med nødhjælp. I mange fattige lande hjælper Red Barnet børn med at komme i skole og få en uddannelse, ligesom organisationen bekæmper fattigdom og børnearbejde. Du kan læse meget mere om Red Barnet på www.redbarnet.dk og www.redbarnetungdom.dk. 14