Indholdsfortegnelse: Abstract.S.2 Indledning.S.3 1. Reformeringen i Kina....S.4 1.1 Kina går fra socialistisk planøkonomi til socialistisk markedsøkonomi...s.4 1.2 Delkonklusion...S.5 2. Kina som medlem af WTO...S.6 2.1 Den Kinas handelspolitik liberaliseres...s.6 2.2 Kritikpunkter fra Vesten...S.7 2.3 Delkonklusion... S.9 3. Samhandlen mellem Danmark og Kina....S.9 3.1 Danmark og Kina indgår samarbejdsrelationer... S.10 3.2 Import og eksport. S.11 3.3 Investeringer....S.13 3.4 Delkonklusion..S.15 4. Kina som fremtidens marked.....s.16 4.1 Efterspørgselsforhold indenlands og udlands..s.16 4.2 Konkurrenceevnen..S.17 4.3 Fortsat økonomisk vækst....s.17 4.4 Delkonklusion. S.20 5. Konklusion.S.21 6. Litteraturliste: S.21 6.1 Bøger.. S.22 6.2 Artikler... S.23 6.3 Videoklip...S.26 7. Bilag...S.26 Side 1 af 36
Abstract: This study investigates developments in China s trade policy and analyses and discusses trade between Denmark and China. The study draws on social sciences analysis and theory using qualitative data - government reports, newspaper articles and websites - to interrogate the current business conditions between the two countries. The result of the investigation shows that Chinese trade policy has significantly developed due to government reforms and its membership of the World Trade Organisation since 2001. The Chinese market is open for business and China today is the world s largest trading nation. Trade between China and Denmark has developed positively; the Danish- Chinese trading conditions are very strong and therefore favorable for business development. This is enabled through strong partnerships between Danish industry, the Danish government and the Foreign Ministry who are clearly focussed on helping Danish companies to maximise their business opportunities in the Chinese market. Together they help to promote export opportunities for Danish companies into China and work to reduce trade barriers. The Chinese market and its economy is stronger than ever before and will, in the future, be one of Denmark s most important export destinations. Side 2 af 36
Indledning: Danmark er en lille handelsnation set ud fra det store verdensbillede. Samhandlen for Danmark er meget vigtig, da landet ikke er stort nok til at være selvforsynende. Samtidig er eksporten med til at skabe velstand og vækst i samfundet. Som følge af den stadig øgede internationale handel er verden blevet mindre. Verden er blevet mere globaliseret. Bevægeligheden er blevet øget, hvilket har medført økonomisk integration, som har gjort landene mere afhængige af hinanden. Efter den globale finanskrise, i år 2009, hvor økonomien i Europa stagnerede 1, begyndte Danmark og andre europæi- ske lande at rette blikket mod mulige nye handelspartnere geografisk længere væk. Blikket faldt bl.a. på Kina 2. Kina har i dag status som økonomisk supermagt. Markedet er stort, og landet er sam- tidig verdens folkerigeste land. Det kinesiske marked har altså gode rammebetingelser for handel. Formålet med denne opgave er at undersøge, hvordan den kinesiske handelspolitik har udviklet sig og analysere samt diskutere samhandlen mellem Kina og Danmark. Til at undersøge dette anvendes samfundsfaglige teorier og analyser. Endvidere analyseres og fortolkes der på kinesiske artikler og videoklip. 1 2 Madsen, Karina Søby: Finanskrisen i Europa (2015). Faktalink. Hvis ikke andet er nævn indbefatter Kina også Hong Kong. Side 3 af 36
1. Reformeringen i Kina: Gennem de sidste 65 år er Kina gået igennem et utal af reformeringer, som skulle bringe landet tilbage i balance efter flere krige og borgerkrige. Det kommunistiske parti (KKP) har i det halve århundrede eksperimenteret med reformeringer, som danner rammen for de økonomiske såvel som sociale forhold, som er gældende for Kina i dag. 1.1 Kina går fra socialistisk planøkonomi til socialistisk markedsøkonomi: 中国 民站起来了 3 deklarerede Mao Zedong, da folkerepublikken Kina blev oprettet d. 1. oktober 1949, hvor Mao sammen med KKP kom til magten. Mao overtog magten i et Kina, som var inkorporeret af ekstrem fattigdom, dårlig økonomi, høj inflation, arbejdsløshed samt dårlig infrastruktur. KKP s ideologiske tankegang var inspireret af det sovjetiske system, som var et klasseløst samfund, der var bygget op omkring planøkonomi, hvor staten ejer virksomhederne og styrer produktionen samt prisdannelsen. I planøkonomi er der ikke fri konkurrence, og prisen dannes ikke ud fra markedsmekanismen som i markedsøkonomien. Set i lyset af at Kinas situationen i 1949 var kritisk, opnåede KKP imponerende resultater. Gennem implementeringen af industrialiseringen og statsejede virksomheder opnåede partiet, at reetablere økonomien og sikrede derved også kineserene mere lige levestandarter end hidtil. Til trods for at det lykkes Mao at skabe et bedre økonomisk og socialt grundlag, efterlod Mao et land i ubalance. Kina var i perioden præget af ekstrem hungersnød, hvilket medførte flere millioner dødsfald. Økonomien var overordnet meget svingende, da Maos tid var mærket af et utal af eksperimenter, som til tider slog fejl. I år 1978, efter Maos død, overtog Deng Xiaoping, den daværende generalsekretær, magten i Kina. Modsat Mao ville Deng åbne Kina for omverdenen og indføre socialistisk markedsøkonomi og derved gøre op med hungersnøden og fattigdommen i landet. Deng udtalte i den sammenhæng: 贫穷 不是社会主义. 4 Maos tankegang, som havde cirkuleret om et selvstændigt Kina, som var præget af isolationisme, blev langsomt udvisket, og Kina begyndte at importere varer fra omverdenen. Efter Deng kom til magten, er beslutningstagningen i de statsejede virksomheder blevet overført til virksomhedsledelsen, markedsmekanismen er med til at fastsætter priserne, løndannelsen er blevet 3 4 Oversættelse: Det kinesiske folk har rejst sig Kilde: kommunistparties hjemmesides nyhedsside. Oversættelse: Fattigdom er ikke socialisme. Kilde: kommunistpartiets hjemmeside. Side 4 af 36
mere fri, og den livslange forsørgelsespligt er blevet afskaffet, hvilket samlet set har været med til at skabe et Kina i vækst. 5 Gennem de sidste 60 år er Kina gået igennem en ekstrem udvikling. De forskellige faser Kina har gennemgået for at blive et NV-land 6, kan beskrives via udviklingsteorier. Rostowa faseteori, som bygger på 5 faser, kan præcisere hvor lagt Kina er på vejen mod at blive et iland. I 1. fase beskrives Kinas situation som et ulands, hvilket var tilfældet før Maos tid. Landet var på daværende tidspunkt meget traditionsbundet og overordnet set selvforsynende. Efter Mao kom til magten bevægende Kina sig mod fase 2, som er karakteriseret ved, at forudsætningerne for industrisamfundet dannes, det er med andre ord optakten til take off fasen. Endvidere forblev Kina i fase 2 i årene efter Maos tid, hvor Deng etablere endnu bedre vilkår for industrialiseringen. I dag er Kina i fase 3, som er selve take off-fasen og samtidig også er den fase, som er omdrejningspunktet i teorien. I fase 3 investerer landet mere end 10% af BNP en 7, hvilket er det niveau Kina har nået i 2015, hvor 10,3% 8 af den samlede BNP investeres i udlandet. Kina oplever altså på nuværende tidspunkt selvforstærkende økonomisk vækst, da de flere investeringer er med til at skabe en kædereaktion, som øger produktiviteten og indkomsterne. I 4. fase, som er den næste fase Kina vil gå ind i, vil samfundet blive mere moderniseret. Sidst i fase 5 når landet ilands niveauet, som indebærer, at landet er færdig industrialiseret og masseproduktionen af varer skaber velstand i samfundet. Teorien bygger hovedsageligt på at ulandene kopier de samme udviklingsmønstre, som ilandene har været igennem før de opnåede ilandsstatus. Det er dog ikke en forudsætning, at ulandene gennemgår præcis de samme faser, som ilande har gennemgået for at opnå ilandsstatus. Det kan derfor være problematiks at generalisere, hvordan et land udvikler sig. 9 1.2 Delkonklusion: 5 6 7 8 9 Kilde: Den Store Danske: Fra planøkonomi til markedsøkonomi og Kinas økonomisk historie kapitel 3. NV-land: Ny vækstland uland på vej. BNP: Bruttonationalprodukt. DI: Økonomiske tendenser: Markedsfokus på Kina International Økonomi. S. 628-629. Side 5 af 36
Efter årtiet er magten i Kina blevet decentraliseret. Gennem markedsøkonomiske reformer baseret på fri konkurrence, fri prisdannelse og tilladelse af ejendomsretten, som har været med til at skabe økonomisk udvikling i landet. Magten er altså ikke længere kun placeret ved staten, men er i højere grad blevet udliciteret til virksomhederne og borgerne. Det er altså hverken direkte planøkonomi eller markedsøkonomi, men en hybrid, som placerer sig imellem de to ydrepoler. Landet er blevet et mere moderniseret land, som viser flere globale tendenser på det økonomiske plan. Kinas ideologiske tanke bygger stadig på et socialistisk grundlang, dog er landet blevet mere liberaliseret i takt med reformeringen. 2. Kina som medlem af WTO: Efter 15 år med hårde forhandlinger blev Kina D. 11 dec. 2001 medlem af WTO, World Trade Organisation, som er den eneste mellemstatslig organisation, som bidrager til økonomisk vækst og udvikling ved at reducere handelshindringer på det internationale marked. Det er altså en organisation, som danner grundlag for øget samhandel samtidig med at organisationen kan fungere som et redskab til at varetage egne handelsinteresser. I 2011 udtalte handelsministeren, Chen Deming, omkring medlemsskabet: 中国加 世贸组织当初是 个 勇敢和艰难的选择, 也是正确的选择. 10 Åbningen af det kinesisk marked har resulteret i at Kinas udenrigshandel er steget eksplosivt. Siden Kina trådte ind i WTO er BNP hvert år vokset med minimum 7% 11. Landet er i dag verdens største handelsnation. Kinas eksport var i 2014 samlet på 23427.5 mia. dollars 12, og importen var på 19602.9 mia. dollars 13. 2.1 Den Kinas handelspolitik liberaliseres: Siden Kina er blevet medlem af WTO, er handelspolitikken blevet liberaliseret. For at leve acceptabelt op til WTO s regelsæt har det været nødvendigt at revidere mere end 2000 love og bestemmel- 10 Citat på simplificeret kinesisk. Oversættelse: Kinas indtræden i WTO var et modigt og vanskeligt valg men også det rigtige valg. Kilde: www.news.cn: 达沃斯论坛第 : 中国 世和欧元危机 (2011) 11 12 13 DI: Økonomiske tendenser Markedsfokus på Kina (2015). DI. Nationale statistikker Kina. Nationale statistikker Kina. Side 6 af 36
se samt afskaffe flere end 80014. Endvidere har medlemsskabet krævet et anseligt reformarbejde, hvor mange afgifter og lignende er blevet afskaffet, da de har favoriseret statslige virksomheder. Desuden er mange oplysninger, som var forhenværende statshemmeligheder blevet offentliggjort. Idet Kina tidligere har været et meget isoleret land, har landet altid forsøgt at beskytte hjemmemarkedet. WTO underlagde derfor yderligere Kina krav om at sænke importafgiften, begrænse statssubsidier og nedbryde andre protektionistiske foranstaltninger, som tidligere havde beskyttet det Kinesiske hjemmemarked mod international konkurrence. 15 Trods krav fra WTO har Kina ikke ef- terlevet anfordringerne, hvilket kan begrundes med de store risicis, som kunne ramme Kina og det kommunistiske parti. Hvis Kina havde opfyldt kravene fuldstændigt, kunne den internationale konkurrence have kostet flere millioner kinesiske arbejdere jobbet. Samtidig ville bønderne blive presset af billigere importvarer af landbrugsprodukter, hvilket samlet ville kunne skabe social og politisk ustabilitet i landet og derved mistillid til det kommunistiske parti. Til trods for at Kina indgår i et globalt samhandelsfælleskab, WTO, og handelspolitikken er blevet mere liberaliseret, beskytter Kina stadig hjemmemarkedet sammenlignet med de øvrige nationalstater, som indgår i WTO samarbejdet, hvilket er med til at skabe ulige konkurrencevilkår. 2.2 Kritikpunkter fra Vesten: Den langsommelige implementering af WTO kravene har medført kritik fra Vesten. De Vestlige lande har påtalt Kina for ikke at leve op til de forpligtelser, som WTO medlemskabet indbefatter. Modsat høster Kina gevinsten ved adgangen til medlemslandenes markeder, hvilket anses som problematisk, da konkurrencevilkårene derved ikke er lige for landene. Kina er verdensstørste kopi-nation 16, hvilket koster EU og USA dyrt. Gentagende gange er Kina blevet kritiseret for ikke at håndhæve WTO s regler vedrørende ophavsretten til trods for at de kinesiske regler og love på området lever op til internationale standarter. At ophavsretten ikke efterkommes er på bekostning af omverdenen, da verdensmarkedet oversvømmes af kinesiske kopiprodukter på bekostning af originalprodukterne. Manglen på beskyttelse af IPR, Intellektuelle Property 14 15 16 Gøttske Martin: Kina lever ikke op til WTO-forpligtelser (2005). Information. Gøttske, Martin: Kinas store sats gav gevinst (2011) DI: Til kamp mod kopiring i Kina, s.13 Side 7 af 36
Rights, er generelt et stort samfundsproblem, da kopi-varerne gennemsnitlig er 24% 17 dårligere kva- litet, hvilket kan være problematisk i fx fly- og medicinindustrien, da konsekvenserne heraf kan være meget omkostningsrige. Endvidere er Kina i 200818 blevet påtalt for ikke at leve op til WTO s nationalbehandlingsprincippet i bilindustrien, som indebærer, at nationalstaten skal behandle andre medlemslandes person lige så godt som deres egne såvel fysisk som juridisk. 19 Kina har i den sammenhæng anvendt økonomiske instrumenter som valutapolitik til at holde kursen gunstigt nede, hvilket er muligt, da Kinas valuta ikke følger en bestemt kurs, samtidig med at der er blevet pålagt told på henholdsvis 25% og 10% 20 for biler og bildele. Der er altså sket en toldeskalering, som har været med til at beskytte det kinesiske hjemmemarked. Kina har favoriseret hjemmemarkedet ved at diskriminere udenlandske varer, da det har været for dyrt at importere varerne fra udlandet sammenlignet med at købe varerne indenfor landets grænser. Et af de største problemer i samhandlen mellem Kina og udlandet er de høje toldsatser, som fortsat findes i diverse sektorer, hvilket er med til at beskytte det kinesiske hjemmemarked. Beskyttelsen af hjemmemarkedet, som også er kaldt protektionisme, er generelt blevet mere vanskeligt grundet WTO, der effektiv forsøger at bekæmper høje toldsatser og toldeeskalering. Stigningen i den internationale handel og det generelle fald i toldsatserne 21 har medført, at konkurrencen er blevet skær- pet, hvilket afspejles i, at priserne på bestemte varer er faldet, da den indbyrdes konkurrence har været med til at presse prisen ned. Kina skaber desuden ulige konkurrencevilkår ved at benytte statssubsidier, da det derved er muligt at nedsætte prisen urealistisk meget på de pågældende varer og derved udkonkurrerer andre udenlandske producenter. Dog er det ofte svært at gennemskue, hvorvidt Kina reelt anvender subsidier, da der oftest ikke direkte ydes statsstøtte til virksomhederne, men derimod gives indirekte statsstøtte gennem billig landleje og energi. Desuden er forholdet til miljø endnu lempeligt i Kina, det er 17 18 19 20 21 DI: Til kamp mod kopiring i Kina, s.13 Business: Kina lider nederlag i WTO. Udenrigsministeriet: Regler i WTO. Business: Kina lider nederlag i WTO. International økonomi A s. 560: Figur 27.6 Det gennemsnitlige toldniveau i verdenshandelen siden 1947. Side 8 af 36
derfor let at få admission til billige råstoffer. I den sammenhæng har der eksempelvis været debat i solcelleindustrien, da Kina gennem subsidier har udkonkurreret både landene i EU og USA, hvilket har medført anti-dumping told på kinesiske solceller på 47,6% 22. Straftolden er efterfølende blevet ophævet, og der er i stedet kommet en minimumspris på solceller fra Kina, som følger markedsprisen. 23 Et andet problem er diskrimination og den manglende beskyttelse af ejendomsretten for udenlandske virksomheder, som direkte praktiseres af staten gennem politikken Buy China, som udelukker udenlandske virksomheder fra omkring 20% 24 af den kinesiske økonomi. Endvidere implementeres der i Kina ulige love og regler i form af reguleringsmekanismer, og desuden er koordinationen mellem reguleringsmyndigheder ikke gode, hvilket resulterer i forskel på reguleringer, hvilket bl.a. har været tilfældet i energisektoren, medicin- og fødevareindustrien. Handelskonflikter mellem medlemslandene er meget normalt. Til at løse konflikter anvendes Tvistbilæggelsesorganet, som er et sæt regler, som skal følges, hvis to lande har konflikter i en sag. Trods der er mange kritikpunkter fra Vesten omhandlende Kina, placerede landet sig uden Hong Kong i 2013 med 7 point ud af 10 i en undersøgelse omhandlende frihandlen i udvalgte lande. I undersøgelse var det taget højde for toldsatserne, omfanget af tekniske hindringer, graden af frie kapitalbevægelser m.v.. Hong Kong placerede sig separat med 9,5 points. Danmark fik samlet 8 points 25. Selvom Danmark scorer højere end Kina, er graden af frihandel i de to lande meget ensartet. 2.3 Delkonklusion: Overordnet set er det muligt, at konkludere at den kinesiske handelspolitik har gennemgået yderligere liberalisering efter optagelsen i WTO. Alligevel er handelspolitikken endnu ugennemsigtigt for omverdenen. Den kinesiske regering har desuden lavet deres egen fortolkning af WTO-reglerne, som bl.a. indbefatter protektionistiske træk. Dette har ført til gentagende kritik fra de øvrige WTOmedlemslande, da det har skabt problemer i samhandlen med Kina. Trods det anses som en udfor- 22 23 24 25 Sejlund, Heidi: EU fjerner straf på solceller. (2012) Høyrup, Nis: Europæisk straftold kan bremse det danske boom i solceller (2013) DI: Analyse af dansk handel og investeringer med BRIK, s. 25 International økonomi A, s. 565: Figur 27.9 Frihandel i udvalgte lande. Side 9 af 36
dring at handle med Kina, er graden af frihandel høj, hvilket kan virke overraskende grundet de mange kritiskpunkter fra Vesten. 3. Samhandlen mellem Danmark og Kina: Mulighederne for samhandel mellem verdenslande er i dag uendelige. Tidligere var der meget omkostningsrigt og tidskrævende at transportere varer. Kommunikationen var forbundet med mange komplikationer, og landene var mærket af protektionisme gennem høje toldsatser. Sidenhen er verden blevet mindre. Det er blevet nemt og hurtigt at transportere varer, personer, kapital over landegrænserne samtidig med, at det også er blevet billigere. Transportomkostningerne ved henholdsvis fly- og søtransport er siden 1930 ca. blevet 5 gange billigere. 26 Ydermere er det blevet let af kom- munikere på tværs af landegrænserne efter, at internettet og mobiltelefonen er blevet opfundet. Desuden er toldsatserne generelt faldende, hvilket er med til at skabe mere samhandel mellem landene og skærpe konkurrencen. Overstående tre faktorer danner rammen for globaliseringen 27 og er samtidig også byggesten for samhandlen mellem Danmark og Kina. Det kinesiske marked er blevet rigtigt stort efter Kina valgte at gå med i WTO-samarbejdet, og verden er blevet mere globaliseret, man er altså i højere grad blevet bedre til at placere de arbejdsopgaver i de lande, hvor det bedst kan betale sig. Kina har derfor stort betydning for den danske økonomi såvel som økonomien i andre EU-lande. Den danske økonomi styrkes både gennem den direkte samhandel mellem Kina og Danmark, men også sekundært gennem Danmarks øvrige eksportmarkeder, da deres økonomier også stimuleres af Kina. Sammenlignet med flere øvrige EU lande, bl.a. Østrig, Sverige og Belgien, havde Danmark frem til 2012 ikke opnået den samme fremgang i Kina. Danmark valgte derfor at satse mere direkte på Kina. I år 2012 vedtog den danske regering en vækstmarkedsstrategi 28, da vækstpotentialet i landet blev vurderet til at være godt. Efter vækststra- tegien er blevet udarbejdet, er det kinesiske marked det eksportmarked, hvor der har været den største vækst, hvilket altså betyder, at det kinesiske marked er blevet vigtigere end hidtil. 26 27 28 Økonomi ABC, s. 184: figur 17.6 Udvikling i transportomkostninger. International økonomi A, s. 520-521. Udenrigsministeriets tendensanalyse: Danmark økonomiske relations med Kina facts og tendenser. S. 4 Side 10 af 36
3.1 Danmark og Kina indgår samarbejdsrelationer: Miljøafstanden mellem Danmark og Kina er meget stor, hvilket vil sige, at landene er meget forskellige både på arealstørrelse, indbyggertal, styreform, kultur, religion osv.. Alligevel startede samarbejdsforbindelserne allerede tilbage i 1674, hvor kong Christian V skrev et brev til den kinesiske kejser Kangxi, som indbefattede gode relationer mellem landene baseret på samhandel og shipping. I 1950 anerkendte Danmark, som et af de første vestlige lande, det kommunistiske styre i Kina og oprettede diplomatiske forbindelser til landet. 29 Tiltaget har senere vist sig at være en gevinst for Danmark såvel som Kina, da diplomatiske relationer er vigtige for at optimere vilkårene for samhandlen. I perioden 2010 til 2015 har der fra dansk side været 4930 ministerbesøg i Kina, hvoraf to var statsministerbesøg og et statsbesøg. I september 2014 under Helle Tornings besøg i Kina udtalte den kinesiske præsident, Xi Jinping: 中丹两国需要从长远 度把握两国关系, 互相理解和 持. 31 Det fremgår her tydeligt, at det er en fordel at venskabsrelationen mellem Danmark og Kina blev etableret for mange år siden. Det politiske forhold er med til at skabe tillid mellem beslutningstagerne i Kina og Danmark. Tilliden er med til at danne rammebetingelserne for at al samarbejde øges såvel kulturelt som økonomisk og handelsmæssigt. Det politiske forhold har på handelssiden medført, at der i dag er direkte samhandel mellem Danmark og 4032 kinesiske byer, regio- ner og provinser. Set fra et handelsperspektiv er det gavnligt for samhandlen, at de to lande er så forskellige, da det er muligt for begge parter at få et applikabelt udbytte. Efter den globale finanskrise i 2009, hvor hele verdensøkonomien var tæt nedsmeltning, er forbruget i mange Europæiske lande faldet, hvilket også er gældende for Danmark. Den kinesiske middelklasse er i mellemtiden vokset notabelt, grundet den økonomiske fremgang, hvilket betyder, at det kinesiske forbrug er stigende. For danske virksomheder venter en helt ny skare af forbrugere, som kan blive potentielle kunder fremadsigtet. Endvidere besidder Danmark flere styrkepositioner indenfor bl.a. klima- og miljøområdet og farmaceutiske produkter, hvilket er en fordel for både Kina og Danmark. For Kina 29 30 31 Video.sine.com.cn: 视频 : 习近平会见丹麦 相托宁 - 施密特 Folkevirke: Social, kulturel og politis oplysning, s. 9 Oversættelse: Begge lande har brug for et langsigtet perspektiv for at forstå bilaterale relationer for der- ved at kunne støtte hinanden. Kilde: Video.sine.com.cn: 视频 : 习近平会见丹麦 相托宁 - 施密特 32 Folkevirke: Social, kulturel og politis oplysning, s. 9 Side 11 af 36
er det derved muligt, at søge rådgivning og drage erfaringer fra Danmark, mens Danmark har potentiale for at eksportere de produkter, som allerede er udviklet til Kina, hvilket vandpumpe virksomheden Grundfos bl.a. har udnyttet. Kina er generelt blevet mere interesseret i de vestlige lande i EU, og Xi Jinping udtalte i 2014: 中国希望丹麦能够在促进中国与欧洲关系上发挥引领作 33 34 3.2 Import og eksport: For blot 20 år siden var samhandlen mellem Kina og Danmark ubetydeligt. Sidenhen er Kina blevet Danmarks største eksportmarked i Asien. Samhandlen mellem de to lande voksede fra 2005 til 2014 med 117,2%, 35 hvoraf den samlede eksport er steget med 173,9%, og den samlede import er steget med 77,8%. I 2005 var importen større end eksporten, men frem til 2014 har tjenestesamhandlen skabt så stort et overskud, at Danmark nu har et overskud på 3,8% 36 på samhandelsbalancen. Resul- tatet er bemærkelsesværdigt, da kun få lande ud over Danmark har overskud på samhandelsbalancen med Kina, da Kinas eksport er langt større end import. Danmark er i dag et af de lande, som er mest Kina orienteret i EU, da danskerne placerer sig som et af de folkefærd, som både importerer og eksporter mest til Kina opgjort ud fra indbyggertal. Over halvdelen af de varer som eksporteres til Kina er minkskind, farmaceutiske produkter og maskiner til industribrug. Især andelen af eksporterede medicin og lægemidler er steget de seneste 7 år med en tilvækst på 28,3%, 37 hvilket hænger godt sammen med, at flere kinesere udvikler diabetes som følge af urbaniseringer, hvor befolkninger er flyttet fra landet ind til byerne. I 1980 havde kun 1% 38 af kineserne udviklet diabetes, i dag er tallet over tidobbelte. 39 Desuden er fødevarer produk- 33 Oversættelse: Kina håber, at Danmark kan være med til at fremme relationen mellem Kina og Europa. Kilde: Video.sine.com.cn: 视频 : 习近平会见丹麦 相托宁 - 施密特 34 35 36 37 38 39 Worm, Verner: Danmarks handel med Kina: Væksteventyret fortsætter 2012 Udenrigsministeriets tendensanalyse: Danmark økonomiske relations med Kina facts og tendenser, s.1. Udenrigsministeriets tendensanalyse: Danmark økonomiske relations med Kina facts og tendenser, s.2. Udenrigsministeriets tendensanalyse: Danmark økonomiske relations med Kina facts og tendenser, s. 3. China Digital Times: 法 法国报纸摘要 : 络审查 中国 络公司公司程序员的 脏活 Ritzau Finans: Undersøgelse viser eksplosion i diabetes i Kina (2013) Side 12 af 36
ter, herunder kødvarer, også ved at vinde terræn i Kina. Væksten fra 2004 til 2014 er steget med 25,2% 40. Fremadsigtet forventes det, at fødevaresektoren vil stige yderligere, da dansk Landbrug og Fødevarer har indgået en samarbejdsaftale med Kina i 201541, som har til formål at lette adgangen til det kinesiske kødmarked. Aftalen er et resultat af, at fødevaresikkerheden er blevet hævet, da det ellers ikke ville være muligt for Danmark, at konkurrere med de øvrige lande. Det er i den sammenhæng væsentligt at påpege, at Kina som land har brug for forarbejdede kødvarer, da det ikke er muligt at producere tilstrækkeligt på hjemmemarkedet. På importsiden består ca. en fjerdedel af den samlede import fra Kina i beklædningsgenstande. Fremdeles er Danmark siden 2004 begyndt at importere elektriske maskine og apparater fra Kina, som allerede nu udgør 8,7% 42 af den samlede import. På tjenestesiden består både import og eks- porten hovedsageligt af søtransport med henholdsvis 86,7% 43 fra Kina og 68% 44 til Kina. Ydermere ses der en stigning på henholdsvis 22,7% 45 og 12,4% 46 på royalties/licenser og rejser. Den relative store tilvækst i rejser afspejles i, at Kina er blevet en langt større handelspartner for Danmark, hvilket altså betyder, at flere rejser mellem landene i handelsmæssige sammenhænge. Det er positivt for både Kina og Danmark, at den danske import er stor, da importen sikrer, at produktionen stiger, og dermed er med til at skabe økonomisk vækst i Kina. Den øgede velstand som økonomien medfører forbedrer desuden afsætningsmuligheder for danske produkter i Kina, da middelklassens købekraft stiger sammen med den øgede velstand. Sammenlignet med andre lande er Kina ikke så afhængig af udenrigshandlen, da landet er meget stort, og det derfor er i besiddelse af mange ressourcer. Kinas importkvote, som beskriver et lands import i % af BNP, var i 2014 på 23,9% 47, hvilket er meget 40 41 42 43 44 45 46 47 Udenrigsministeriets tendensanalyse: Danmark økonomiske relations med Kina facts og tendenser, s. 3. Landbrug, fødevarer: Landbrug og fødevarer indgår samarbejdsaftale i Kina. Udenrigsministeriets tendensanalyse: Danmark økonomiske relations med Kina facts og tendenser, s. 7. Udenrigsministeriets tendensanalyse: Danmark økonomiske relations med Kina facts og tendenser, s. 3. Udenrigsministeriets tendensanalyse: Danmark økonomiske relations med Kina facts og tendenser, s. 4. Udenrigsministeriets tendensanalyse: Danmark økonomiske relations med Kina facts og tendenser, s. 3 Udenrigsministeriets tendensanalyse: Danmark økonomiske relations med Kina facts og tendenser, s. 3 DI: Økonomiske tendenser Markedsfokus på Kina, s. 1. Side 13 af 36
lavt, men ikke overraskende, da Kina ikke var afhængig af andre lande. Danmark havde i 2014 en importkvote på 48,5% 48, altså næsten en fordobling af den kinesiske importkvote. Til at forklare, hvorfor landene eksporterer netop de varer, som de gør, er det relevant at inddrage Heckscher og Ohlin faktorudrustningsteori 49, som omhandler produktionsfaktorer. I ordet produk- tionsfaktorer ligger både arbejdskraft, fysiske ressourcer, videns ressourcer, kapitalressourcer og infrastruktur. Teorien består i, at landene eksporterer af den produktionsfaktorer, som de har mest af. Størstedelen af Kinas eksport til Danmark er beklædningsgenstande, hvilket stemmer godt overens med, at Kina har meget og billig arbejdskraft, som indgår i netop tøjbranchen, da størstedelen laves fra hånden. Modsat er Danmark i højere grad et videnssamfund, som er langt fremme i forskning på forskellige områder. Dette hænger godt sammen med, at Danmark bl.a. eksporterer mange farmaceutiske produkter til Kina. Som kritik af teorien er der ikke taget højde for faktormobilitet, hvilket betyder, at der i teorien ikke er taget hensyn forskellige faktorers flytbarhed fx ved investering af kapital, hvor kapitalen flyttes fra land til land for at opnå større afkast. 3.3 Investeringer: FDI 50 spiller i dag en central rolle for Kina, da landet har den største FDI andel i verden og desuden placerer sig top FDI destination blandt NV-lande. Dette hænger sammen med, at Kina gennem de sidste 30 år er blevet et mere åbent og globaliseret land. Det kan være problematisk at opgøre FDIbeholdninger mellem lande, da investeringer kan ske gennem et tredjeland gennem et datterselskab. Det betyder altså, at Kina kan investere i Danmark via fx et datterselskab i Belgien. Omfanget af FDI-beholdninger, som indbefatter tredjelande kendes ikke. Hvis der kun ses på FDI-beholdning direkte mellem Kina og Danmark ses det, at beholdningen for danske investeringer i Kina er øget med 64,5mia.kr 51 fra 2004 til 2013. Kinesiske investeringer i Danmark er imidlertid faldet med -1,2 mia.kr 52 i perioden. Det er positivt, jo mere der investeres både i Kina og Danmark, da det er med 48 49 50 51 52 DI: Økonomiske tendenser Markedsfokus på Kina, s. 1. International økonomi A, s.544-545. FDI: Foreign direct investments, beholdning af direkte investeringer. Udenrigsministeriets tendensanalyse: Danmark økonomiske relations med Kina facts og tendenser, s. 8. Udenrigsministeriets tendensanalyse: Danmark økonomiske relations med Kina facts og tendenser, s. 8. Side 14 af 36
til at skabe arbejdspladser og vækst for begge lande. Fremdeles er det en fordel for Kina, at der investeres i landet af ilande, da ilandene automatisk overfører knowhow og teknologi til Kina, som landet ikke allerede er i besiddelse af, da Kina er et NV-land. Ydermere kan investeringerne også opmuntre til hurtigere innovation i indlandet, da konkurrencen bliver skærpet med investeringerne, og Kina stadig er tilbagestående i flere sektorer. Det kan altså i den sammenhæng diskuteres, hvad der reelt set har størst værdi, investeringerne eller de goder som medfølger. I forhold til investeringer er det også oplagt at inddrage Adam Smiths teori om absolutte fordele og David Ricardos teori om komparative fordele 53, som også er er kaldt relative fordele. Produktionsfaktorerne er meget for- skellige i henholdsvis Kina og Danmark, da Danmark er et iland, og Kina er et NV land. Danmark har absolutte fordele i højtuddannet arbejdskraft, mange maskiner pr. arbejder og et højt teknologisk standpunkt. Kina har derimod specielt en absolut fordel ved lave lønninger. Overordnet set er de danske produktionsfaktorer altså bedre end de kinesiske. Dog er kineserne stærkere på lønområdet, hvilket betyder, at hvis de danske virksomheder flytter produktionen til Kina, vil de danske produktionsfaktorer bliver optimeret samtidig med, at det vil skabe vækst i Kina. Samhandlen er altså et gensidigt forhold, hvor begge opnår komparative fordele. De kinesiske investeringer i Danmark udgjorde i 2013 kun 0,1% 54 af de samlede investeringer, som Kina har direkte i udlandet. Kinesiske investeringer i Danmark er beskedne, hvilket bør tages til efterretning, da for meget outsourcing kan føre til, at Danmark mister sine arbejdspladser i fremtiden. Fremdeles kan outsourcing af produktionen som kontrast også være med til at skabe en dominoeffekt, da danskerne vil få mulighed for at købe billigere importerede varer fra bl.a. Kina, hvilket vil give de danske forbrugere flere penge til at købe andre varer for. Deraf vil efterspørgslen på andre varer stige og produktionen i Danmark vil øges sammen med beskæftigelsen. I 2013 var 5% 55 af Danmarks samtlige datterselskaber placeret i Kina fordel på 59356 selvskaber, som samlet set be- skæftigede 96.00057 ansatte, bemærkelsesværdigt antages det at antallet af ansatte er blevet for- 53 54 55 56 57 International økonomi A, s. 540-544. Udenrigsministeriets tendensanalyse: Danmark økonomiske relations med Kina facts og tendenser, s.8. Udenrigsministeriets tendensanalyse: Danmark økonomiske relations med Kina facts og tendenser, s.8. Udenrigsministeriets tendensanalyse: Danmark økonomiske relations med Kina facts og tendenser, s. 9 Udenrigsministeriets tendensanalyse: Danmark økonomiske relations med Kina facts og tendenser, s.9 Side 15 af 36
doblet inden for de seneste to år til ca. 200.00058. Flere danske virksomheder som investerer i Kina er førende på netop deres område bl.a. LOGO 59, MEARSK 60 og Novo Nordisk 61. Virksomhederne placerer som udgangspunkt deres produktion i Kina for at komme tættere på det kinesiske marked, og fordi lønningerne i Kina er lave, hvilket er med til at forbedre den internationale konkurrenceevne. Virksomhederne udnytter altså de komparative fordele, som samhandlen tilbyder. Ifølge teoretikeren Paul Krugman, som tager udgangspunkt i mikroøkonomi, skaber Kinas økonomiske vækst og markedstørrelse gode muligheder for at opnå stordriftsfordele, hvor der skabes omkostningsfordele ved store produktioner. Til trods for flere virksomheder vælger at oprette videns centre i Kina, er størstedelen af datterselskaberne stadig en blanding af kontorer og produktionsvirksomheder, som producerer til Kina eller indgår i værdikæden. Datterselskaberne i Kina udgør 15,5% 62 af den sam- lede nettoformueindkomst, hvilket er højt sammenlignet med, at Danmark først for få år siden er begyndt at lægge flere investeringer i Kina. Fordelen ved at anlægge datterselskaber, ud over at virksomheden kommer tættere på forbrugerne, er samtidig også at flere handelsbarrierer kan undgås. For Kina er Danmark altså stort set ubetydeligt. For Danmark er Kina en meget vigtig handelspartner, som er med til at skubbe gang i den danske økonomi og gøre Danmarks erhvervsliv mere internationaliseret samt øge den danske konkurrenceevne. Sammenlignet med de øvrige EU lande var Danmark i 2013 det land efter Holland, som havde de største investeringer i Kina opgjort på indbyggertal. 3.4 Delkonklusion: Skønt Danmarks størrelse placerer landet sig som et at de mest Kina orienterede lande, set ud fra import og eksport, opgjort ud fra indbyggertal. Endvidere anerkendte Danmark allerede tidligt Kina, hvilket har skabt gode relationer mellem de to lande. Det gode forhold har gavnet samhandlen, hvilket har afspejlet sig i flere samarbejdsaftaler, som har været med til at øge danske investeringer 58 59 60 61 62 Folkevirke: Social, kulturel og politis oplysning, s.7 Olesen, Jesper: LEGO er klar til at investere i Kina (2012) Ritzau: Mærsk investerer tre milliarder i Kina (2012). Politiken. Fruelund, Bertil Barkholt: Novo Nordisk er kongen af Kina (2015). Finans. Udenrigsministeriets tendensanalyse: Danmark økonomiske relations med Kina facts og tendenser, s.9 Side 16 af 36
i Kina. De mange danske investeringer i Kina er med til at skabe yderligere vækst i det danske samfund, såvel som det kinesiske, idet investeringsmulighederne giver anledning til at benytte de komparative fordele for begge parter. 4. Kina som fremtidens marked: Som det fremgår tidligere er relationen mellem Kina og Danmark god, hvilket er et væsentligt aspekt i samhandlen, da lande med indbyrdes konflikter ikke handler i sammen udstrækning. Endvidere er Kina blevet en internationaliseret aktør med interesse for samhandel med omverdenen. Mulighederne for dansk eksport i Kina er overordnet set gode set fra et diplomatisk perspektiv, men ligesom for alle andre lande er det en udfordring at komme ind på de kinesiske marked, da der er mange protektionistiske foranstaltninger, som komplicerer eksporten samt etableringen af nye datterselvskaber i landet. Mange af de udfordringer som danske virksomheder møder, når de vender blikket mod Kina, kunne dog være undgået ved bedre informationssøgning og samarbejde med myndighederne og regeringen i Kina. Flere af de virksomheder, som kommer til Kina har ikke undersøgt markedet og de juridiske forhold gennemgående inden, at de tager springet. Dette kan skabe problemer i eksporten og etableringen af dattervirksomheder til trods for at dette kunne være undgået. 4.1 DI s mulighed for at fremme dansk eksport i Kina: En af de organisationer som varetager danske interesser i Kina er Dansk Industri (DI). DI varetager både politiske interesser såvel som serviceydelser ligesom det danske udenrigsministerium i Kina. Et tiltag fra organisationens side, som kan være med til at skabe mere gennemsigtighed på det kinesiske marked er tiltaget Own man in 63, som er et koncept, hvor den pågældende virksomhed får en medarbejde fra Kina, som kan hjælpe virksomheden til at forstå sprog, kultur, love osv.. Overordnet set fokuserer DI mere og mere på den udenlandske samhandel, da organisationen har 10.000 medlemsvirksomheder, som alle bliver mere internationale og globale. For at åbne flere muligheder for danske virksomheder anvendes det nationale spor som udgangspunkt. Det vil altså sige, at DI forsøger at påvirke folketinget og ministrene til at tænke erhvervsmæssigt, når de besøger Kina. Et- 63 DI: Effektiv etablering med Own Man In (2004). DI Side 17 af 36
hvert besøg skal ses som en mulighed for at underskrive en ny aftale. Som kontrast anvendes Business Europe 64 til politiske tiltag, da den samlede gennemslagskraft er større sammenlignet med den nationale. Dog er det ofte svært for søsterorganisationerne at nå til enighed om, hvad der skal gøres og ikke gøres. Gennem Business Europe er det muligt at fremsætte forslag til EU-kommissionen, som har endnu større gennemslagskraft overfor til Kina. ID forsøger altså på mange måder at hjælpe de danske erhvervsdrivende, hvilket især nationalt ofte har gevinst. Dette kan begrundes med vigtigheden af eksporten for landet, som tidligere nævnt. Folketinget ved, hvor vigtigt det er for dansk eksport, at virksomhederne tilbydes de bedste vilkår, da konkurrenceevnen heraf forbedres. 65 4.2 Efterspørgselsforhold indenlands og udlands: Efterspørgslen i Kina er på nuværende tidspunkt højere, end den nogensinde har været, da levestandarten er blevet forbedret samtidig med, at middelklassen er vokset. Hvor stor eksportstigningen til Kina vil være fremadrette afhænger både af den udenlandske- og indenlandske efterspørgsel i Danmark og Kina. Eftersom middelklassen i Kina er vokset, er potentialet for at afsætte varer til Kina blevet større, da befolkningens købekraft er stigende. BNP en i Kina er meget høj sammenlignet med andre lande, hvilket er en klar indikator på den økonomiske fremgang, som sker i landet. Forbrugerne er overordnet set per definition kræsne, hvilket kan være en fordel for den danske udvikling. Det kinesiske marked adskiller sig på mange måde fra det danske grundet miljøafstanden, og det er derfor heller ikke præcis de samme produkter som efterspørges. Ved at gå ind på det kinesiske marked, vil producenterne derfor være tvunget til at videreudvikle og tilpasse varerne til den kinesiske forbruger. Dette kan være omkostningsrigt, men samtidig også en fordel på længere sigt. Flere virksomheder, især mindre eller nyere virksomheder, vil i den sammenhæng være tilbøjelige til at agere efter nabohandelsteorien 66, som er udarbejder at den svenske teoretiker Staffan Linder. Teori- en bygger på miljøafstande mellem lande. Miljøafstanden mellem nabolande er meget lille sammenlignet med miljøafstanden mellem Europa og Asien. Det er derfor meget nærliggende for mindre eller nye virksomheder at vælge at eksportere til et naboland sammenlignet med at eksportere til Kina, da risikoen for succes er større ved at forsøge at afsætte varerne i nabolandene. En mulig trus- 64 65 66 Business Europe: Europæisk paraplyorganisation, hvor alle søsterorganisationer er samlet. Kilde: Bilag 1: Interview. International økonomi A, s. 546. Side 18 af 36
sel for eksporten i Kina er naboefterspørgslen og den indenlandske efterspørgsel i Danmark. Et større europæisk økonomisk opsving vil kunne medføre, at de danske virksomheder vælger at satse på nabolandene og det indenlandske marked og ikke det udenlandske. Grunden til dette er, at der ikke er forbundet nogen risiko med svingninger i valutakursen ved at afsætte varer på hjemmemarkedet såvel som i Europa, grundet fastkurssamarbejdet. Set ud fra Ansoffs vækststrategier, er der fire muligheder for at skabe vækst. Nuværende marked med samme produkt, nuværende marked med nyt produkt, nyt marked med samme produkt og nyt marked med nyt produkt. Hvis de danske virksomheder skal ind på det kinesiske marked, skal de altså turde satse på et nyt marked enten med et allerede eksisterende produkt eller et helt nyt differentieret produkt. 67 4.3 Konkurrenceevnen: Fremdeles spiller konkurrenceevnen også en central rolle for eksporten. Konkurrenceevnen afhænger især af tre primære faktorer: Valutaudveksling, lønomkostninger og produktivitet. Gennem makropolitikken, valuta politik, er det muligt at forbedre såvel forringe konkurrenceevnen for Danmark ved at devaluere eller revaluere kronens værdi overfor den kinesiske møntfod yuan renminbi. Dog er det ikke muligt for Danmark, da Danmark er med i et fastkurssamarbejde, ERM2-samarbejdet 68, hvilket er et fastkurssamarbejde, som betyder, at kronen skal følge euroen. I forhold til kon- kurrenceevnen overfor Kina betyder det, at Danmarks mulighed for eksport ikke kan forbedres via valutapolitik, så Danmark derved kan vinde en fordel sammenlignet med de øvrige EU lande. Lønniveau i Danmark er meget højt sammenlignet med andre lande, hvilket kan være problematisk, da det kan forringe konkurrenceevnen overfor lande med lavere lønninger. Lønningerne er med til at bestemme, hvor billigt en bestemt varer kan fremstilles. Heldigvis bestemmes varens pris ikke udelukkende via lønniveauet, men også ud fra hvor effektiv produktionsfaktorerne anvendes, altså gennem produktivitet. I Danmark er produktiviteten generelt høj, hvilket kan begrundes via absolutte fordele, da danske virksomheder er indehavere af gode maskine, og den danske befolkning er veluddannede og derfor er kompetente til at varetage mange opgaver samt videreudvikle på virksomheden gennem forskning. Alle uddannelser i Danmark er finansieret af staten, og i forskningssammenhænge bidrager staten også med kapital, da forskningen er afgørende for konkurrenceevnen i 67 Anders, Michael: Eversøkonomi i videnssamfundet. Forlaget Columbus, 2007, s. 54 68 ERM2-samarbejder: Exchange Rate Mechanism. Side 19 af 36
forhold til omverdenen. 69 Infrastrukturen er ligeledes effektivt, da både kommunikations- og trans- portsystemet er meget velfungerende. I Kina er lønniveau derimod lavt, og overordnet set er befolkningens uddannelsesgrad tilsvarende lav, da der er stadig mange ufaglærte arbejdere i Kina. Som tidligere nævnt er Kina verdens største kopination, hvilket i den sammenhæng kan skabe problemer for danske virksomheder, da patenter kan udløbe og der endvidere også er høje tærskelværdiger for retsforfølgelse i patentsager i landet. For dansk eksport i Kina vil det betyde, at muligheden for at kineserne fremstiller piratkopier af de danske produkter er tilstede. Kineserne vil derefter kunne sælge kopiprodukterne på det indenlandske marked og derved være med til at udkonkurrere danske virksomheder. Dog er det væsentligt at påpege, at flere danske virksomheder flytter dele af værdikæden, ofte produktionen, til Kina, hvilket er med til at forbedre prisen grundet de lave lønninger og derved også forbedre den danske konkurrenceevnen på de kinesiske marked såvel som det danske. Hvis en dansk virksomhed derimod ikke starter som monopolvirksomhed i Kina, men kommer med et homogent eller lettere differentieret produkt, som fx termostater, er det muligt for virksomheden at indgå i samarbejdsaftaler med andre kinesiske producenter, som producerer beslægtede produkter. Ved at indlede et tættere samarbejde, et såkaldt joint venture, er det muligt for de to virksomheder at få bedre kontrol med marked, dele knowhow og udnytte hinandens distributionskanaler, hvilket derved kan føre til en fælles produktion uden virksomhedsopkøb. Flere danske virksomheder har anvendt joint venture heriblandt Danfoss 70, Carlsberg 71 og Siemens 72. Et andet parameter, som også er væsentligt i den sammenhæng er strukturel konkurrence, hvor danske produkter er stærke. Strukturel konkurrence indbefatter: Kvalitet og design, produktudvikling og forskning, markedsføring og salgsindsigt, leveringsbetingelser, uddannelsesniveau og den offentlige sektors serviceniveau. Danmark er kendt for et godt design i hele verden, uddannelsesniveau er højt, hvilket samtidig også betyder, at Danmarks forskning er langt fremme indenfor bestemte sektorer bl.a. medicinalt. Langt de fleste produkter som Danmark eksporterer til udlandet er up market- 69 70 71 72 Business: Penge til forskning er fastfrosset (2015) Business: Danfoss danner jouit venture med kinesisk firma (2008). Business. Ritzau Finans: Carlsberg køber kinesisk partner ud af joint venture (2015) Business: Siemens er trådt ud af kinesisk vindmølle-joint venture (2015) Side 20 af 36
produkter, som altså er produkter af så høj kvalitet, at de kan sælges til en højere pris end tilsvarende produkter på markedet. Denne type af produkter henvender sig som udgangspunkt til den kvalitetsbevidste forbruger. Pris og kvalitet hænger ofte sammen, hvilket danner grundlag for at de købere, som har købekraften dermed er villige til at betale en højere pris for en bestemt varer. Fx er dette ofte tilfældet i fødevareindustrien i Kina, da der eksempelvis er problemer med kemisk sammensatte fødevarer heriblandt æg. Danske fødevareproducenter har af samme årsag god mulighed for at afsætte varer til Kina, da Danmarks fødevarer er af høj kvalitet grundet høje krav til danske producenter fra lovgivningens side. 73 74 Til at sammenfatte, hvilke forhold der spiller ind på, hvorvidt et lands konkurrenceevne er stærk eller ej på specifikke områder, er det muligt at tage udgangspunkt i Porter Diamenten 75, som er ud- viklet af Michael Porter. Diamanten belyser fire elementer, som er vigtige for eksporten. De fire parametre som måles på er: Firmastrategi, struktur og rivalisering, produktionsfaktorer, efterspørgselsforhold og beslægtede virksomheder og underleverandører. I de sektorer, hvor Danmark klarer sig godt er danske virksomheder grundlæggede stærke på alle parametrene, dog er det i den sammenhæng også nødvendigt at nævne tilfældighedsparameteret, da det er tilfældigt, at det lige præcis er Danmark og ikke Norge, som bliver opfinderlandet. Med udgangspunkt i de danske vindmølleproducenter er produktionsforholdene i top, ligeledes er der en konstant efterspørgsel på vedvarende energi, hvilket tvinger virksomhederne til konstant at videreudvikle. I Danmark er der fremdeles også en stærk industriblok 76 i vindmølleproduktionen, da Danmark både har Vestas og Siemens, som er to af verdenstørste vindmølleproducenter, endvidere er der i Danmark også en række mindre underleverandører, som producerer dele til vindmøller eller har specialiseret sig opsætningen eller transporten af møllerne. Desuden forskes der flere steder i Danmark i vindmøller, bl.a. i Østerild testcenter. I vindmøllebranchen er der en såkaldt industriblok, hvilket er et stort netværk, som direkte eller indirekte har med vindmøller at gøre. Sidst er der det stratetiske aspekt, som omhandler de danske virksomheders forhold til at turde satse på udlandet. Med fortsat afsæt i vindmølleproducen- 73 74 75 News.xinhuanet.com: 七招教您辨别真假鸡蛋 ( 组图 ) Business: Kunstige æg fra Kina (2007) International økonomi A, s. 458. 76 Industriblok: Flere virksomheder som er placeret i det samme geografiske område og alle direkte eller in- direkte arbejder med produktionen indenfor samme produktområde. Side 21 af 36
terne har den hårde konkurrence på det indenlandske marked været med til at presse producenterne til at udvikle konstant, hvilket har gjort at danske vindmøller i dag er nogen af de bedste på verdensplan. Dette aspekt sikre, at danske producenter klarer sig godt i den internationale konkurrence. For at de ledende danske virksomheder fortsat placerer sig som de førende i verden, er det nødvendigt, at de pågældende virksomheder konstant udvikler og opgradere sig på de stærke områder og ikke mister terræn. I forhold til vindmøllerproducenterne er de under konstant pres fra omverdenen, da der i dag er meget fokus på miljøvenlig energi, hvilket er en fordel, da det tvinger vindmølleproducenterne til at anvende den nyeste teknologi, forske og fremstille møllerne bedre og billigere. 77 Fremadrettet frygtes det dog, at den danske konkurrenceevnen vil blive svækket. Kina har stor interesse i at indgå indsnævrede frihandelsaftaler med andre ilande, hvor det centrale er nedsættelsen af toldbarriere. Allerede nu har Kina indgået aftaler med Australien, New Zealand og Sydkorea, som alle er lande med de samme kompetencer som Danmark. Kina har desuden også interesse i flere af de Asiatiske lande. Konkurrencen vil altså i fremtiden blive mere intens på alle fronter. 4.4 Fortsat økonomisk vækst: Selvom den danske konkurrenceevne er god, er det nødvendigt, at den kinesiske økonomi fortsat er i vækst, hvis eksporten til Kina skal optimeres. Det kan dog være diskutabelt, hvorvidt den kinesiske økonomi vil fortsætte med at udvikle sig positivt, da Kinas vækst er baseret på tilegnelsen af allerede eksisterende teknologi. Mao og Deng var med til at danne grundlaget for industrialiseringen, men fordi ilandene har været så meget foran, har Kina sprunget en længere udviklingsfase over, da ilandene har overført teknologi direkte til Kina. Dette har altså bevirket, at det ikke har været nødvendigt for Kina at gennemleve en længere periode med mindre avanceret teknologi og en begrænset videns horisont. Overførslen af teknologi har været med til at skabe Kinas eksplosive økonomiske vækst, hvilket betegnes catching-up 78. Ifølge teoretikerne Acemoglu og Robinson (A&R), kræver det teknologiske forandringer, hvis væksten skal fortsætte i Kina. 79 Store forandrin- ger vil dog kunne gå ind og true det kommunistiske parti magtbase, og det er her problemet opstår. 77 78 79 International Økonomi A, s. 462. Økonomi ABC, s. 164. International økonomi, s. 636-634. Side 22 af 36