MARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009

Relaterede dokumenter
Vejtrafikkens udvikling

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL

temaanalyse

Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014

CITY SENSE VIBORG INDHOLD. 1 Indledning og baggrund Forudsætninger Fejlkilder og usikkerheder 3

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE.

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

ÆLDRE I TAL Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.

TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

Skoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca % lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.

Af TDU Udarbejdet den Side 1 af 1

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen

Skolevejsanalyse 2013 Isenvad Skole

Frederiksberg Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning

Vores afgørelse Kommunens afgørelse er lovlig. Vi kan derfor ikke bede kommunen genoptage sagen til fornyet behandling.

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11)

Social ulighed i levetiden

2. Der tilbydes PREP-parkurser kursus i Praktisk Redskab til Engageret Parforhold. Der forventes gennemført kurser for ca. 36 par om året.

Vejtrafikkens udvikling

Resultater fra Lif og DANSK BIOTEKs undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2013

København Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Potentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang. Linda Christensen, Thomas Jensen,

Efterregulering af aftale om fordelingen af Ribe Amts aktiver og passiver

Håndtering af bunkning

Afstandsmærker på motorveje. april 2011

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste

Greve Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010


Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Irak-konflikten. Rapport - Epinion A/S 19. juli 2006

BØRN OG UNGE Notat November Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

Statistiske informationer

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. Februar 2014

Revideret indstilling om forslag til modeller for ændring af Københavns Kommunes revisionsordning, herunder Intern Revision og Revisionsudvalget.

Rigsrevisionen hvad er det? Rigsrevisionen. Landgreven 4 Postboks København K. Tlf Fax

Databrud i AKU fra 2016

Bornholms vækstbarometer

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

I brev af 15. maj 2014 har du klaget over Kommunens brev af 25. april 2014 om fastlæggelse af status for B vej, 128A-130A, som privat fællesvej.

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune marts 2015

Afgørelse - klage over udgiftsfordeling til vedligeholdelse af Teglværksvej jeres j.nr

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE

Ulovlige lån i danske selskaber

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren

Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Foreløbige ulykkestal april 2016

Foreløbige ulykkestal september 2016

Foreløbige ulykkestal august 2016

Det er endvidere fastlagt i lovgrundlaget, at det er Ungdommens Uddannelsesvejledning i den enkelte kommune, der laver målgruppevurderingen.

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

Hertil har vi modtaget dine bemærkninger af 4. august 2014, som vi har indarbejdet i afgørelsen

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv

8. Familiernes IT-anvendelse

Det nye kontanthjælpsloft rammer enlige markant hårdere end tidligere

Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år

Der har i flere år været overvejelser om at opgradere busbetjeningen på den tværforbindelse linje 18 dækker fra Friheden Station til Nordhavn Station.

Helbred og sygefravær

Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014

Sikkerhedsstyrelsens fyrværkeristatistik 2006/07. Dette notat tegner et samlet billede af skader med fyrværkeri med specielt fokus på nytåret.

STATSREVISORUDTALELSE AF 10. OKTOBER Statsrevisorernes bemærkning til Rigsrevisionens revision af DR s byggeri i Ørestaden

København, oktober Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE.

Foreløbige ulykkestal maj 2016

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune

Analysepapir 4 Ledighed blandt de årige

Risiko i trafikken Allan Steen Hansen Carsten Jensen

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter

Rigsrevisionens notat om beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat

ANALYSE. Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet. April Side 1 af 7.

FORORD. København, den 24. maj Anne Lind Madsen Direktør

Regeringens skattereform og boligmarkedet

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistiske informationer

Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger

Foreløbige ulykkestal december 2015

KONJUNKTURBAROMETER ANDET KVARTAL 2016 LOLLAND OG GULDBORGSUND KOMMUNER

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014

Basisbudget 2011 (det samlede basisbudget for Trafikselskabet Movia inklusiv bilag)

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Målet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.

Uligheden i Danmark stiger mere og mere

Transkript:

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. maj 2011 FLC flc@vd.dk 7244 3197 MARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009 Opgørelser baseret på de seneste Transportvane Undersøgelser 1 (TU) indikerer, at det nuværende officielle tal for cykeltrafikarbejdets størrelse (kørte km) er undervurderet. Dette notat ser nærmere på den nuværende metode til opgørelse af cykeltrafikarbejdet, og indeholder forslag til en revision af transportstatistikken vedrørende cykeltrafikkens omfang og historiske udvikling. 1. VEJDIREKTORATETS CYKELTRAFIKINDEKS Vejdirektoratet har siden midt i 80 erne offentliggjort indekstal for udviklingen i cykel-/knallert trafikken på landsplan kendt som cykeltrafikindekset. Vejdirektoratets cykeltrafikindeks er baseret på permanente tællinger af cykel/knallerttrafikken 2 på cykelstier fordelt over landet. De tidligste indekstal var kun baseret på data fra 12 tællestationer. I 1990 blev antallet af stationer der indgik i indekset udvidet til 28, og senest er antallet af stationer i 2008 udvidet til 56 stationer. Udvidelsen af antallet af tællestationer er blevet foretaget, dels for at opnå højere stabilitet, da et indeks baseret på få stationer er meget følsomt overfor manglende data fra enkelte tællesteder, dels for at forbedre indeksets repræsentativitet. Vejdirektoratet vurderer, at cykelindekset for perioden før 1990 er behæftet med meget stor usikkerhed, og at det derfor er usikkert om indekset giver en retvisende billede af udviklingen i cykeltrafikken på landsplan i denne periode. Vejdirektoratet anbefaler derfor, at cykeltrafikindekset fremover kun anvendes som indikator for udviklingen i cykeltrafikken fra 1990 og fremefter. Figur 1 viser udviklingen i cykeltrafikindekset i perioden 1990 2009. Vejdirektoratet har i marts 2011 foretaget en mindre revision af indeksberegningsmetoden, som har betydet mindre ændringer i de hidtidige indekstal for perioden 2000 2009. Fra 1990 frem til 2009 er der ifølge cykeltrafikindekset sket et fald i cykel/knallerttrafikken på ca. knap 15 %. Faldet er dog mest markant i den første 10-årsperiode, hvorefter der er sket en vis stabilisering af cykel/knallerttrafikudviklingen i perioden 2000 2009. 1 For nærmere oplysninger om Transportvaneundersøgelserne se: http://www.dtu.dk/centre/modelcenter/tu.aspx 2 Knallerttrafikken på cykelstier omfatter kørsel med knallert30. Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk SE 60729018

2 af 6 120 115 110 105 100 95 Cykeltrafikindeks 90 85 80 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 Figur 1. Udviklingen i cykel/knallerttrafikken ifølge Vejdirektoratets cykeltrafikindeks 1990 2009 (år 2000 = 100) 2. HIDTIDIG OPGØRELSE AF CYKELTRAFIKARBEJDET Opgørelsen af trafikarbejdet udført med cykel/knallert har gennem tiden været foretaget af Transportministeriet eller Vejdirektoratet eller i et samarbejde herom. De senere år har Vejdirektoratet haft hovedansvaret for opgørelsen af de officielle tal vedr. trafikarbejdet udført med cykel/knallert. Vejdirektoratets cykeltrafikindeks kan ikke sige noget om den absolutte størrelse af cykel/knallerttrafikken i Danmark, men har til formål at monitorere den løbende udvikling i denne trafik på landsplan. Til bestemmelse af cykel/knallerttrafikkens absolutte størrelse målt i kørte km anvendes TU som kilde. TU undersøgelserne har til formål at kortlægge danskernes transportvaner, principielt defineret som al persontransport indenfor landets grænser. Metoden omfatter et stort antal interview med danskere (10-84 år) om transportadfærden dagen i går. Interview gennemføres både pr internet (ca. 20 % af data) og via telefon (80 %). Interviewpersonerne udvælges repræsentativt ved hjælp af CPR registret og resultaterne opregnes efter geografi, alder og køn. På grundlag af TU-data vedr. foretagne cykelture er det muligt at estimere det samlede trafikarbejde udført med cykel. Den historiske udvikling i trafikarbejdet med cykel/knallert som fremgår af den officielle transportstatistik, er fremkommet som en kombination af TU opgørelser over trafikarbejdet i udvalgte år, og for andre år er det offentliggjorte tal for trafikarbejdet et resultat af en fremskrivning af det forrige års trafikarbejde med cykeltrafikindekset. Der har ikke kunnet findes nogen præcis dokumentation for, hvilke overvejelser der har ligget bag, hvornår TU opgørelser er anvendt, og for hvornår trafikarbejdet er baseret på en fremskrivning ved hjælp af cykelindekset.

3 af 6 Ud fra de historiske tal og det dokumentationsmateriale der har kunnet opspores, kan det bl.a. udledes, at TU undersøgelsen fra 1986 har været anvendt til bestemmelsen af cykeltrafikarbejdets absolutte niveau, og at dette trafikarbejde i årene frem til 1992 er fremskrevet vha. cykeltrafikindekset. Herefter fremgår det af tallene, at der er foretaget en lineær fremskrivning af trafikarbejdet frem til et nyt fikspunkt i 1998, hvor trafikarbejdet er baseret på TU 1998. I de efterfølgende år fra 1998 til 2001 er den officielle opgørelse af cykeltrafikarbejdet baseret på TU opgørelserne. I årene 2002-2009 er det så igen trafikindekset, der anvendes til at fremskrive trafikarbejdet. Mio. km 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 140 120 100 80 60 40 20 Indeks: År 2000 = 100 Cykel /knallerttrafikarbejde Cykeltrafikindeks 0 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 0 Note: De viste cykeltrafikindekstal er før revisionen i feb. 2011 Figur 2. Udviklingen i Vejdirektorats cykeltrafikindeks 1990 2009 og udviklingen i cykel/knallerttrafikarbejdet, som fremgår af Statistikbanken 1982 2009. I figur 2. sammenholdes udviklingen i Vejdirektoratets cykeltrafikindeks (før revisionen af indekset marts 2011) og udviklingen i cykeltrafikarbejdet, som det fremgår af den nuværende officielle transportstatistik for perioden 1990 2009 Det fremgår af figuren, at de to grafer udviklingsmæssigt følger hinanden i perioden 1990 1992, hvor indekset anvendes som grundlag for fremskrivning af trafikarbejdet. Herefter betyder den valgte lineære fremskrivning af trafikarbejdet i perioden 1992 1998, at de to grafer bevæger sig væk fra hinanden. Som nævnt ovenfor anvendes TU undersøgelserne som grundlaget for opgørelse af cykeltrafikarbejdet i årene 1998 2001. Trafikarbejdet kommer således til at ligge på et væsentligt lavere niveau, end hvis trafikarbejdet fra 1992 og frem til året 2001 var blevet fremskrevet vha. cykeltrafikindekset.

4 af 6 Udsvingene i de to kurver følger hinanden igen i perioden 2002 2009, hvor cykeltrafikindekset anvendes til fremskrivning af trafikarbejdet. Den anvendte fremgangsmåde til fastlæggelse af cykeltrafikkens trafikarbejde i perioden 1990 2009 giver et beregnet cykel-/knallerttrafikarbejde i 2009 på knap 2,3 mia. km Det kan konstateres at dette tal ligger væsentligt under niveauet for trafikarbejdet, som beregnes i de seneste TU undersøgelser. TU 2009 viser et cykel/knallerttrafikarbejdet for året 2009 på 2,95 mia. km, dvs. et trafikarbejde der ligger godt 25 % over det nuværende beregnede trafikarbejde. 3 3. REVIDERET OPGØRELSE For at kunne estimere den aktuelle størrelse på cykeltrafikarbejdet i Danmark vurderer Vejdirektoratet, at TU undersøgelsen er den eneste reelle kilde, der er til rådighed. Der er sket løbende forbedringer af TU undersøgelserne gennem årene, og som led i det igangværende arbejde med udvikling af en dansk landstrafikmodel er der sket en væsentlig udvidelse af TU stikprøven (antallet af interviews) i 2009/2010. Vejdirektoratet vurderer, at TU giver et troværdigt estimat på niveauet for trafikarbejdet udført med cykel i 2009. Til gengæld er der rejst tvivl om visse aspekter (bl.a. interviewformen) af en række tidligere gennemførte TU- undersøgelser fra sidst i 90 erne og nogle år frem, hvilket muligvis har betydet en undervurdering af cykeltrafikkens omfang i disse år - og kan således være en forklaring på, hvorfor TU trafikarbejdet i disse år ligger under det niveau, som en fremskrivning vha. trafikindekset vil have resulteret i. Med baggrund i gennemgangen af de historiske data og forudsætninger og under indtryk af, at TU 2009 udgør en pålidelig kilde til bestemmelse af det absolutte niveau på cykeltrafikarbejdet, er det Vejdirektoratets vurdering, at den nuværende statistik over cykeltrafikkens omfang og udvikling skal revideres. Vejdirektoratet foreslår helt enkelt at: 1) TU2009 s opgørelse af trafikarbejdet udført med cykel/knallert anvendes til at fastlægge det absolutte niveau for trafikarbejdet i 2009 og 2) at Vejdirektoratets cykeltrafikindeks anvendes til at tilbageskrive udviklingen i trafikarbejdet for perioden 2008 til 1990, jf. figur 3. Vejdirektoratet anbefaler, at man nøjes med en tilbageskrivning af cykeltrafikarbejdet til året 1990, idet der, som tidligere nævnt, er stor usikkerhed omkring cykelindeksets pålidelighed i tidligere år, hvor indekset kun var baseret på 12 tællestationer. 3 TU opgørelsen omfatter cykel-/knallerttrafik udført af personer mellem 10 og 84 år.

5 af 6 4,00 3,50 3,00 TU93 TU2009 2,50 Mia. km 2,00 1,50 Revideret trafikarbejde Nuværende trafikarbejde 1,00 0,50 0,00 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 Figur 3. Hidtidig og revideret opgørelse af cykel-/knallerttrafikarbejde udført af 10 84 årige i perioden 1990-2010 samt TU opgørelser for årene 1993 og 2009. TU undersøgelsen fra 1993 omfattede en udvidet undersøgelse af cykeltrafikkens omfang 4, som muliggør at der for året 1993 kan foretages en sammenligning af det tilbageskrevne cykeltrafikarbejde for aldersgruppen 10 til 84 år med TU1993 opgørelsen for samme aldersgruppe. Cykel-/knallerttrafikarbejdet udført af personer mellem 10 og 84 år blev i TU1993 opgjort til ca. 3,25 mia. km. Dette tal skal sammenholdes med de ca. 3,27 mia. km, der er beregnet for året 1993 ved at tilbageskrive TU2009 trafikarbejdet med cykeltrafikindeksets udvikling. De to beregningsmetoder giver således et cykel-/knallerttrafikarbejde for året 1993, som er meget tæt på hinanden. Dette er således med til at understøtte Vejdirektoratets vurdering, at det er fagligt forsvarligt at anvende cykeltrafikindekset til at afspejle den overordnede trend i cykel-/knallerttrafikkens udvikling på landsplan i den historiske periode 1990 2008. Problemet med alternativt at anvende TU data til at fastlægge cykeltrafikarbejdets udvikling i den historiske periode, er dels at der mangler data for visse år og dels at der er metodemæssige forskelle på, hvorledes TU undersøgelserne er blevet gennemført gennem årene, herunder som nævnt tidligere en betragtelig usikkerhed om pålideligheden af resultaterne fra en række TU undersøgelser, som blev gennemført midt i perioden. I TU 2009 er trafikarbejdet udført med knallert30 estimeret til 0,15 mia. km (ca. 5 % af det samlede cykel-/knallerttrafikarbejde). Med baggrund i diverse ældre TU opgørelser af knallert30 trafik- 4 TU undersøgelser i perioden 1992 1997 omfattede kun opgørelser af cykeltrafikken for befolkningen mellem 16 og 74 år.

6 af 6 arbejdet, er det skønnet, at knallert30 trafikken er faldet fra ca. 0,25 mia. km i 1990 til 0,15 mia. km i år 2000 og herefter har det ligget nogenlunde konstant. Ved at fratrække knallert30 trafikarbejdet fra det samlede cykel-/knallerttrafikarbejde fås det trafikarbejde, der alene udføres af cykler. Tabel 1 viser det reviderede cykel-/knallerttrafikarbejde for perioden 1990 2009. Trafikarbejde 1990-2010 (mia. km) Tidligere tal Cykel/knallert30 Knallert30 Cykel Cykel/knallert30 1990 3,43 0,25 3,18 3,22 1991 3,34 0,24 3,10 3,13 1992 3,40 0,23 3,17 3,19 1993 3,27 0,22 3,05 3,07 1994 3,34 0,21 3,13 2,94 1995 3,24 0,20 3,04 2,82 1996 3,06 0,19 2,87 2,70 1997 3,15 0,18 2,97 2,58 1998 2,97 0,17 2,80 2,46 1999 2,92 0,16 2,76 2,41 2000 2,92 0,15 2,77 2,36 2001 2,86 0,15 2,71 2,23 2002 3,02 0,15 2,87 2,39 2003 2,97 0,15 2,82 2,35 2004 2,82 0,15 2,67 2,23 2005 3,01 0,15 2,86 2,32 2006 2,97 0,15 2,82 2,27 2007 2,88 0,15 2,73 2,20 2008 3,04 0,15 2,89 2,30 2009 2,95 0,15 2,80 2,26 Tabel 1. Revideret opgørelse af udviklingen i cykel-/knallerttrafikarbejde udført af 10 84 årige i perioden 1990 2009.