Sammenligning af svin i CHR og gødningsregnskab i 2002. Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004.

Relaterede dokumenter
Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

Tabel 1. Alle basis- og specialsygeplejersker i kommuner og regioner fordelt på periodelængde Fravær pr ansat i Dagsværk

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2013

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

Analyse af jordbrugserhvervene Region Sjælland

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12

Opgørelse over samtlige slagtninger Januar '03 - December '03

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015

Pædagogisk personale i grundskolen

6. Landbrugets produktionsanlæg

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2012

Skriftlig dansk 2014 STX. Karakter- og opgavestatistik

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Jobfremgang på tværs af landet

Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015

Møde om dyrevelfærdsmærke. 9. marts 2016

MARKEDSNYT For svinekød

Lønstatistik 2012 Offentligt ansatte

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

Vejledning i udfyldelse af skemaet til indberetning af kommunernes miljøindsats vedrørende landbrug og pelsdyrfarme i perioden 1. jan- 22. maj 2013.

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Kvæg i Danmark i 2013

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE.

Borgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Evaluering af Kandidatuddannelsen i generel pædagogik

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1

Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 3

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015

! " #! #$ $ $! $ %& ' # $ ( # )*$#+,-$! ## $ ),. / #!0 $!!$ #"/12 "32 4! # $ %&$ ( #!0!$ #$ # # $ ),5$." 7%4

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Social ulighed i levetiden

BEFOLKNINGENS BEVÆGELSER I ÅRHUS KOMMUNE,

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske

Tak for din henvendelse af 15. oktober 2009, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11)

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012

Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.

Alkoholstatistik 2014:1

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST?

Bekendtgørelse om slagtepræmie for kvier, tyre og stude 1

Slagtesvineproducenterne

Ref. MSL/ Advokateksamen. Juni Djøf

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

VIDEN vækst balance. forundringskasse. grisen. Landbrug & Fødevarer

Test arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads

Følgebrev. - til kommunerne i Hovedstadsregionen. Benchmarking på voksenhandicapområdet for 2011

Fremtidens landmand og hans rådgiver

April Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

Faktaark: Vejen til et internationalt job

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune

Status for den første måneds udbetaling af efterlønsbidrag

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

INVESTERING I SVINESTALDE

MARKEDSNYT For svinekød

Rapport - Trivselsundersøgelsen Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Landbrugets strukturudvikling - Hvad kan vi forvente?

Sådan skriver du en god ledelsesberetning

Minutnormer og puljetimer Sidst opdateret /version 1.0/UNI C/Jytte Michelsen og Steen Eske Christensen

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler

Revalidering Personkreds Fører revalidering til ordinært arbejde?

Baggrunden for etablering af græsningsselskabet

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig stilling

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Rapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

LUP læsevejledning til regionsrapporter

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

Bilag 19: Vejledende fortolkningsbidrag vedrørende regulering af takster

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune Økonomi og Løn

Dokumentationsarbejde blandt sygeplejersker på hospitaler, 2015

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

DATA FOR JANUAR 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

Smågriseproducenterne

ÆLDRE I TAL Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011

MARKEDSNYT For grisekød

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Transkript:

Sammenligning af i CHR og i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder -------------------------------------------------------------------1 Landmandens opgivelser i CHR og slagteriafregninger ---------------------------------------2 CHR og ------------------------------------------------------------------------3 Bedrifter, hvor slagteriafregning er større end landmandens opgivelse --------------------- 4 Bedrifter med stor afvigelse -----------------------------------------------------------------------5 I CHR opgiver landmanden antallet af dyr opdelt på antal søer og orner, antal slagte over 25 kg. og antal smågrise. herudover indgår oplysninger om antal slagte fra slagteriafregninger på danske slagterier (fra zoonoseregistret) omregnet til på stal. Ved omregningen er antallet af leverede slagte divideret med 3.6. Landmandens opgivelser er pr. besætning - dvs. pr. ejendom opdelt på dyreart () og brugsart (slagteeproduktion, smågriseopdræt etc.). I et angiver landmanden antallet af DE på bedriften i perioden 1. august til 31. juli. Til brug for sammenligningen er antallet af dyr i CHR omregnet til DE. Antallet af DE er beregnet dels ved brug af landmandens opgørelser (CHR landmand) dels ved brug af landmandens opgivelser for søer og smågrise, men hvor der i stedet for over 25 kg. er anvendt antal slagte fra slagteriafregningerne. (CHR slagteri). Til brug for analysen er angivelserne i CHR og summeret på bedriftens adresse og oplysningerne i de to registre sammenstillet herudfra. Bedriftens adresse er valgt for at kunne medtage alle oplysninger fra CHR, hvori der i nogle tilfælde kun indgår et CPR. nummer og ikke et SE/CVR nummer. Både beregningen af dyreenheder og sammenstillingen med vil være en kilde til fejl. Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal. 1000 DE. CHR landmand 1123 CHR slagteri 1026 1121 Tabel 1 Samlet antal dyreenheder i CHR og Opgørelsen udfra slagteriafregningerne giver samlet et tal, der er mindre end opgivelserne i et. Dette skyldes bl.a. at der kun indgår tal fra danske slagterier

Hvis der alene ses på oplysninger i CHR er forskellen mellem antallet af over 25 kg. følgende 1000 slagte CHR landmand 7497 CHR slagteri 6556 Tabel 2 Samlet antal slagte i CHR Totalt er summen af slagte altså mindre end landmandens opgivelser. Her har faktoren på 3.6 producerede slagte pr. på stald stor betydning. Nogle landmænd vil producere flere andre færre. Til sammenligning er angivet oplysninger fra Danmarks Statistik omregnet til stipladser med faktor 3.6 Type Slagtninger og eksport af levende dyr. (1000 stk.) Omregnet til stipladser (1000 stk.) Slagte 21637 6010 For producent 10 3 Kasserede 142 39 Hos Producent 220 61 Eksport af levende dyr 1834 509 I alt 23843 6623 Tabel 3 Slagtninger og eksport af levende dyr. Danmarks statistik 2002 Landmandens opgivelser i CHR og slagteriafregninger Disse totaler dækker over store forskelle på den enkelte bedrift. I Tabel 4 er vist forskellen i antal angivet af landmanden og udfra slagteriafregningen opdelt udfra hvilken af angivelserne, der er. Landmandens opgivelse Stort set ens (+/- 50 ) Slagteriafregning Total Antal bedrifter 5355 7553 3012 15920 Procent af bedrifterne 34% 47% 19% 100% Forskel pr. bedrift -418-6 446-59 1000 Procent af ene Svin pr. b d ift CHR landmand 4568 848 2080 7497 CHR slagteri 2329 802 3424 6556 CHR landmand 80% 13% 7% 100% CHR slagteri 63% 19% 18% 100% CHR landmand 853 112 691 471

bedrift CHR slagteri 435 106 1137 412 Tabel 4 Antal bedrifter, antal og forskel mellem landmandens opgivelse og slagteriafregning opdelt på hvilken af disse, der er. Generelt er besætningsstørrelsen for bedrifter med afvigelse. Dette skyldes til dels metoden, hvor der anvendes et bestemt antal dyr +/- 50 for at afgøre om der er afvigelse. Hvis der i stedet var anvendt en procent opgørelse vil der formodentligt fremkomme et mere nuanceret billede. CHR og I den næste tabel er antallet af dyreenheder sammenlignet med antallet af dyreenheder i et. Et negativt tal angiver at angivelsen i et er mindre end i CHR. Landmandens opgivelse (+/- 50 ) Slagteriafregning Findes kun i I alt med Uden Total Antal bedrifter 5355 7553 3012 1005 12446 4479 16925 DE i alt CHR landmand 613 147 268 1028 94 1123 CHR slagteri 420 145 395 960 66 1026 536 166 370 49 1121 1121 Afvigelse i forhold til CHR landmand -77 19 102 49 93-94 -2 CHR slagteri 116 21-25 49 161-66 95 DE pr. bedrift CHR landmand 140 35 96 83 21 66 CHR slagteri 96 34 141 77 15 61 122 39 132 49 90 66 CHR landmand -18 4 36 49 7-21 0 CHR slagteri 26 5-9 49 13-15 6 CHR landmand 55% 13% 24% 92% 8% 100% CHR slagteri 41% 14% 38% 94% 6% 100% 48% 15% 33% 4% 100% 0% 100% Tabel 5 Antal bedrifter, DE fra CHR og opdelt på hvilket af CHR tallene, der er samt hvorvidt bedriftsoplysningerne fra CHR kan sammenstilles med et. Samlet set ligger ets tal for DE over beregninger udfra CHR i de tilfælde hvor landmandens opgørelser i CHR og opgørelse udfra slagterafregning er ens. Hvis der er forskel på landmandens opgørelser og opgørelser udfra slagteriafregningen ligger et samlet imellem disse.

Bedrifter, hvor slagteriafregning er større end landmandens opgivelse I det følgende ses nærmere på den gruppe af bedrifter, hvor slagteriafregningen er større end landmandens opgivelse. De enkelte bedrifter er fordelt efter, hvor stor en forskel der er på de to opgivelser. For knap halvdelens vedkommende er forskellen på under 200 (ca. 20 DE). For 16% vedkommende - svarende til 2.7% af samtlige bedrifter med ehold - er forskellen mellem landmandens opgivelse og slagteriafregningen på over 800 slagte svarende til knap 80 DE. 50-200 200-400 400-600 600-800 800-1000 Over 1000 I alt Antal bedrifter 1315 598 287 168 135 297 2800 Antal slagte CHR landmand 665 390 198 131 119 488 1991 (1000 stk.) CHR slagteri 810 563 338 247 240 1027 3224 DE i alt CHR landmand 93 51 28 17 16 62 268 CHR slagteri 108 68 42 29 29 118 395 124 70 40 25 25 85 370 Afvigelse i forhold til CHR landmand 30 20 12 8 8 23 102 CHR slagteri 15 2-2 -4-4 -32-25 DE pr. bedrift CHR landmand 71 85 97 103 122 210 96 CHR slagteri 82 115 147 174 214 397 141 94 118 140 151 182 287 132 CHR landmand 23 33 43 48 60 78 36 CHR slagteri 12 3-7 -23-32 -109-9 CHR landmand 35% 19% 10% 6% 6% 23% 100% CHR slagteri 27% 17% 11% 7% 7% 30% 100% 33% 19% 11% 7% 7% 23% 100% Tabel 6 Antal slagte og DE på bedrifter, hvor tal fra slagteriafregningen er større end landmandens.

Bedrifter med stor afvigelse I det følgende er set nærmer på de bedrifter, hvor forskellen på landmandens angivelse og slagteriafregningen er på over 800 og hvor slagteriafregningen er. Bedrifterne er grupperet efter størrelsen af forskellen mellem CHR tal og. Ved grupperingen er anvendt en afvigelse på +/- 10DE. Dette tal burde nok have været større da der både ved sammenligning med landmandens opgørelser og slagteriafregning er meget få bedrifter, der falder i gruppen uden afvigelse. Udfra forskel til landmandens opgørelser Udfra forskel til slagteri CHR landmand +/- 10 DE CHR slagteri +/- 10 DE I alt Antal bedrifter 37 30 365 336 18 78 432 Antal slagte CHR landmand 92 49 465 524 12 71 607 (1000 stk.) CHR slagteri 155 90 1022 1066 31 169 1267 DE i alt CHR landmand 13 6 59 67 2 10 79 CHR slagteri 20 10 117 123 4 20 147 11 6 93 81 4 25 110 Afvigelse i forhold til CHR landmand -3 0 34 14 2 16 31 CHR slagteri -9-4 -23-42 0 5-37 DE pr. bedrift CHR landmand 363 201 162 200 86 125 182 CHR slagteri 539 339 319 367 197 255 339 287 203 255 241 198 325 254 CHR landmand -76 1 93 41 113 199 72 CHR slagteri -251-137 -64-126 1 69-85 CHR landmand 17% 8% 75% 86% 2% 12% 100% CHR slagteri 14% 7% 79% 84% 2% 14% 100% 10% 6% 85% 74% 3% 23% 100% Tabel 7 Bedrifter hvor slagteriafregning er mindst 800 større end landmandens opgivelse. Antal, DE og forskel mellem DE udfra CHR og opdelt på hvilken af disse, der er ved sammenligning med henholdsvis landmandens opgivelse og slagteriafregningen.