Standardforside til projekter og specialer

ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Samfund og Globalisering Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter og specialer på: Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Offentlig Administration Socialvidenskab EU-studies Scient. Adm.(Lang Forvaltning) Projekt- eller specialetitel: Pårørende i et spændingsfelt Projektseminar/værkstedsseminar: Semesterprojekt Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Eva Bacher, 53328 SV-B1 Vejleders navn: Karen Sjørup Afleveringsdato: 01.08.14 Antal anslag incl. mellemrum: (Se næste side) 62.502 Tilladte antal anslag incl. mellemrum jvt. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) 60.000-96.000

Pårørende i et spændingsfelt En undersøgelse af pårørende til alkoholikere og deres livsverden Af Eva Bacher Anslag: 62.502 Roskilde Universitet Socialvidenskab, SVB1 1. august 2014 Vejledt af Karen Sjørup 2

3

Indholdsfortegnelse ABSTRACT... 5 KAPITEL 1: INDLEDNING... 6 PROBLEMFELT... 6 Problemformulering... 8 Operationelle arbejdsspørgsmål... 8 KAPITEL 2: METODOLOGI... 9 VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER... 12 KAPITEL 3: TEORETISK KATALOG... 15 AXEL HONNETH... 15 ERVING GOFFMAN... 17 KAPITEL 4: ANALYSE AF DATA... 20 OPVÆKSTEN I EN KULTUREL OG ALKOHOLISK KONTEKST... 20 MORALSKE KRÆNKELSER... 21 MESTRINGSSTRATEGIER... 25 STIGMATISERING... 27 KAPITEL 5: KONKLUSION... 29 LITTERATURLISTE... 30 BILAG 1A, KARINA... 32 BILAG 1B, JESPER... 34 BILAG 1C, ANETTE... 37 BILAG 1D, LONE... 40 BILAG 2: HONNETHS TRE ANERKENDELSESFORMER... 44 BILAG 3: INTERVIEWGUIDE... 45 4

Abstract This project discusses the relatives of alcohol abusers, their lives together with an abuser, and some of the consequences this life together have for the relatives. There exists figures of the relatives of alcoholics in Denmark and it is estimated that about a million people is struggling with a complex of abuse problems in their everyday life. That is a sixth of the entire population of Denmark. Alcoholics have children as well and the figures estimate that 200.000-250.000 children are affected by the abuse. This project is based on qualitative interviews with five relatives two women who have been married to alcoholic husbands for several years and three grown children of alcoholic parents. Using data from these interviews the project examines whether the relatives have been affected by social stigma and lack of recognition and the analysis of this project is therefor designed by the theories respectively of recognition by Axel Honneth and social stigma by Erving Goffman. The conclusion shows an extensive violation both physical as well as emotional, which also affects the formation of the identity of the self and influences the narratives of the informants. The social stigma of the relatives is more strongly experienced in better parts of the society but the stigma of being a relative of an alcoholic itself is not significant in the narratives of the informants. 5

Kapitel 1: Indledning I dette kapitel præsenteres problemfeltet, som leder hen til projektets problemformulering samt de operationelle arbejdsspørgsmål. Problemfelt Dette projekt handler om alkoholisme, mere præcist om de mennesker, der berøres af et alkoholmisbrug blandt deres nærmeste som børn, partner eller ægtefælle. For dem kan der være psykiske, fysiske og sociale omkostninger ved at være pårørende til en alkoholmisbruger, og dette projekt vil forsøge at afdække nogle af de psykiske og sociale omkostninger, der kan være for de pårørende. Fra Statens Institut for Folkesundhed; SFI, finder vi, at 860.000 danskere drikker mere end de anbefalede genstandsgrænser på henholdsvis syv pr. uge for kvinder og fjorten pr. uge for mænd, som anbefalet af Sundhedsstyrelsen (Sundhedsstyrelsen 2012: 4). Dette skøn på 860.000 er baseret på data fra de store sundheds- og sygelighedsundersøgelser; kaldet SUSY, gennemført af SFI, i 1987, 1994, 2000 & 2005 (Hvidtfeldt et al. 2008: 4). Dette fremgår af rapporten Alkoholforbrug i Danmark, bestilt af SFI, hvori det skønnes, at der er 5-600.000 storforbrugere af alkohol i Danmark. 190.000 skønnes at have et skadeligt forbrug, og 160.000 at have et ikke skadeligt forbrug. Tallene er estimerede, efter at en amerikansk undersøgelse (Grant et al. 2004: 92-94) rapporterede, at en procentdel på 3,81% af USAs befolkning havde et problematisk forhold til alkohol. (Hvidtfeldt et al. 2008: 4). I SFI s rapport fra 2008 kommer man ved extrapolering og korrektion for bortfald af tal fra SUSY-undersøgelsen fra 2005, endeligt frem til et antal storforbrugere på 860.000, personer med et skadeligt forbrug på 585.000 og et antal alkoholafhængige på 140.000 (Hvidtfeldt et al. 2008: 4). Det er dog ikke muligt at fastsætte præcise tal, da grænsen mellem et stort festforbrug og egentligt misbrug er flydende. Samtidig påvirker alkohol forskellige menneskers adfærd og helbred forskelligt. Antallet af familiemedlemmer, som påvirkes af en far eller ægtefælles misbrug er tilsvarende svære at fastslå, men man må formode, at antallet af indirekte berørte er langt større end antallet af afhængige. Psykolog Helle Lindgaard fra Center for Rusmiddelforskning på Århus Universitet, har i en meget omfattende del af sin karriere (1995-) forsket i alkoholmisbrug, og ofte har hun forsket særligt i de relationelle problematikker. Hendes arbejde er derfor valgt som bærende ekstern empiri og analytisk inspiration i nærværende projekt. Lindgaard påpeger i et større projekt om misbrugere og deres pårørende; benævnt Afhængighed & Relationer De pårørendes perspektiv, at der ikke findes eksakte opgørelser over antallet af misbrugere og deres pårørende i Danmark (Lindgaard 2008a: 9). 6

ud fra forskellige registre, undersøgelser og antagelser menes der dog at være omtrent 500.000 mennesker med et problematisk alkoholforbrug i Danmark. Idet det antages, at hver af disse i gennemsnit har mindst to nære pårørende, menes der at være ca. en million danskere, som i forskellig grad og på forskellige tidspunkter af deres liv vil være påvirket af livet med alkoholproblemer blandt deres nærmeste. Heraf formodes der at være ca. 200.000-250.000 børn. Estimaterne for antallet af pårørende bekræftes tillige af danske undersøgelser på området (Lindgaard 2008a: 9). Helle Lindgaard anslår altså, at omtrent 500.000 personer har et problematisk forhold til alkohol, Ulla Hvidtfeldt m.fl. finder, at der er 585.000 personer med et skadeligt forbrug af alkohol. Fællesnævneren er altså ca. 5-6.00.000 mennesker, som har problemer i relation til deres indtag af alkohol. Lindgaard anslår ca. to nære pårørende pr. person med et problematisk forhold til alkohol; et tal, der endog forekommer forsigtigt. Med dette estimat når vi frem til en sjettedel af Danmarks befolkning. En million danskere, som antages at være nære pårørende til personer med et problematisk forhold til alkohol, i større eller mindre grad. Heraf er 200.000-250.000 børn. I dag registrerer Sundhedsstyrelsen (2006-) danskere med alkoholproblemer i Nationalt Alkohol Behandlingsregister; NAB. Det er pt. lagt ind under Statens Serum Institut. Registret er dog mangelfuldt; især fordi det kun er dem, som søger og er i behandling, offentligt såvel som privat, der registreres (Lindgaard 2008a: 28). Et menneske med et misbrugsproblem er i gennemsnit 13 år om at søge hjælp. Den gennemsnitlige alder, når hjælp søges for et alkoholmisbrug, er 45 år (Lindgaard 2008b: 4). Som 45-årig vil de fleste have stiftet familie og fået børn. De pårørende skal på forskellig vis leve med en misbrugers sociale adfærd fx vold, manglende evne til at passe et job, humørsvingninger, fravær og manglende evne til at tage del i familiens daglige liv. Et alkoholmisbrug er en relationel sygdom, der påvirker den misbrugende og de pårørende omkring ham (Lindgaard 2008a: 9). En forsvindende lille del af de personer, der har et massivt alkoholproblem, er i behandling. I 2004 var ca. 9.500 i behandling for alkoholmisbrug (Pedersen et al. 2004: 7). Nærværende projekt vil undersøge de pårørendes sociale placering og anerkendelse. Det er projektets bærende tese, at livet med en alkoholmisbruger ofte vil positionere den pårørende i en stigmatiseret rolle, medførende ringe social anerkendelse. Helle Lindgaard påpeger, at der er en ganske omfattende litteratur om pårørende, og at der ifølge denne overhovedet ingen tvivl er om, at misbrug kan have en lang række fysiske, psykiske og sociale konsekvenser for de pårørende (Lindgaard 2008a: 9). Det empiriske udgangspunkt i dette projekt vil være kvalitative interviews med ægtefæller til alkoholmisbrugere om, hvordan dette samliv har berørt deres sociale og helbredsmæssige situation. Den helbredsmæssige situation er medtaget i erkendelse af, at manglen- 7

de anerkendelse, stigma og psykiske påvirkninger er forhold, der vil have indflydelse på hinanden. Derudover vil kvalitative interviews med voksne børn af alkoholikere vil undersøge deres oplevelser; ved at forsøge at indkredse og italesætte deres erindringer om blandt andet social aktivitet og oplevelsen af anerkendelse i vennekredsen. Endvidere vil der blive taget udgangspunkt i videnskabelige undersøgelser, der har belyst store dele af samme emne, men dog ikke dette projekts lille niche. Den primære understøttende empiri vil være data fra en forskningsbaseret undersøgelse af pårørende til alkoholikere, som er indsamlet og behandlet af Helle Lindgaard, som gennem sit over 20 år lange virke og forskning i den relationelle alkoholisme må anses som værende ekspert indenfor området i Danmark. Problemformulering Kan samlivet med en alkoholmisbruger medføre sociale stigma og ringere anerkendelse, og hvad gør det i så fald ved de pårørende? Operationelle arbejdsspørgsmål Her præsenteres projektets arbejdsspørgsmål, som er opstillet for at besvare projektets problemformulering. Spørgsmål vedrørende social kategorisering: - Hvilke stigmatiseringer oplever pårørende til alkoholmisbrugere? - Ses overensstemmende mønstre i det empiriske materiale på dette felt? Spørgsmål vedrørende helbredsmæssig påvirkning: - Ses helbredsmæssig påvirkning, og i hvilket omfang? - Ses overensstemmende mønstre i det empiriske materiale på dette felt? Underspørgsmål vedrørende de pårørendes narrative livsfortællinger: - Dechifrere hvad der indgår i den pårørendes narrative fortælling vedrørende det at være barn af eller ægtefælle til en misbruger. 8

Kapitel 2: Metodologi I nærværende projekt er der specifikt fokus på den sociale betydning, det at være partner til eller barn af, en alkoholmisbruger har og har haft for de pårørende. Empirien udgøres af livsverdensinterviews med to kvinder 'midt i livet', som begge har en lang historie som pårørende til alkoholiserede ægtemænd igennem en årrække. Samt tre voksne børn af alkoholikere; en 42-årig søn af en massivt alkoholiseret mor og far, der livet igennem har været storbrugere af alkohol. En datter på 43 år, der er vokset op med farens tiltagende alkoholisering. Samt en 54-årig søn af en alkoholisk far, som aldrig var til stede, fordi flaskerne fyldte mest. Den mest brugte definition på et alkoholmisbrug er opstillet af den norske fagchef Frid Hansen ved Borgestadklinikken i Norge 2, som definerer, at der persisterer et alkoholproblem, når: - brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien - de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes og forstyrres af en andens brug af alkohol (Lindgaard 2008b: 3). Udvælgelseskriterier for informanterne har været pårørende, der har haft et belastende alkoholmisbrug tæt inde på livet som nærmeste pårørende. Alle informanter er fundet via eget netværk, og derudover via en simpel efterlysning på sociale netværk. Alle informanter er adspurgt om, og har angivet, at ovenstående definition passer på dem og deres samliv henholdsvis opvækst. Muligvis vil netværket betyde, at der ikke lægges den samme information på bordet, som man kunne gøre i en interviewsituation med en ubekendt, man aldrig kommer til at se igen. Altså er der en vis risiko for underrapportering, et forhold, der er forsøgt taget højde for, ved at disse informanter er bedt om at uddybe forskellige emner og erindringer. Dette for at sikre, at disse forhold ikke indgår for indforstået i egen optik til skade for empiriens validitet. For tilnærmelsesvis at forsøge at forstå og tage udgangspunkt i et andet menneskes verden, således som projektet har som afsæt, kan man vælge en kvalitativ metode som et livsverdensinterview. Livsverdensinterviewets fornemmeste eksponent er professor Steiner Kvale, som har efterladt sig et urværk i kraft af bogen InterView Introduktion til et håndværk fra 1996. 2 Borgestadklinikken i Norge har hovedadministration i Skien, med to andre afdelinger i Drammen og Vennesla. Frid A. Hansen er terapeut, chefpsykolog og fagchef på behandlings- og kompetencecentret på Borgestadklinikken. 9

Kvale var grundlæggeren af Center for Kvalitativ Metodeudvikling ved Århus Universitet, og han var hovedkraften bag skaberen af forskningsmiljøer for kvalitativ metodeudvikling og pædagogisk psykologi (Brinkmann 2014). Professor Steiner Kvale siger selv om livsverdensinterviewet: Det semistrukturerede livsverdensinterview defineres som et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. (Kvale & Brinkmann 2009: 19). Et kvalitativt forskningsinterview søger at afdække både fakta og mening (Kvale & Brinkmann 2009: 48). Der kan her spores et ønske om at lytte efter det usagte, ligeså vel som det sagte. Kvale beskriver det selv som at lytte mellem linjerne (Kvale & Brinkmann 2009: 48). I selve interviewet bør intervieweren kaste egen formodning af det sagte tilbage til informanten; et forhold, der skal øves. Kvale henviser ofte selv til fænomenologien som videnskabsteoretisk baggrund, og den første, der beskæftigede sig indgående med dette, var Edmund Husserl, som er kendt for udtrykket at gå til sagen selv, hvilket ikke er så simpelt, som det umiddelbart lyder. Husserls arbejde kaldes den fænomenologiske reduktion, dvs. at man skal glemme, hvad man ved og tidligere har dømt og starte forfra: åben og naiv. Således forsøge at reducere sine tidligere erfaringer. Søren Juul udtrykker det som at sætte sine fordomme i parentes (Juul 2012a: 70). I den erkendelse argumenterer projektet for Kvales forståelse af at søge mod både det sagte og fakta henholdsvis det usagte og implicitte. I samme kontekst argumenteres for at anvende det kvalitative interview fremfor fx kvantitative spørgeskemametoder, idet det antages, at der netop på det område, som projektet positionerer sig omkring, vil være emner, der bedst kan belyses i et kvalitativt interview. Flere forhold taler således for anvendelse af den kvalitative interviewform. Den kvalitative interviewform genererer endvidere data, som kaster lys over områder, hvor de kvantitative data ikke kan komme. Denne metode forekommer oplagt i et projekt, der efterspørger nuancerede erindringer hos voksne børn af alkoholikere. Som sygeplejerske gennem 20 år ligger den kvalitative interviewform lige for, da det ligger tæt op ad mange samtaler mellem patient og sygeplejerske. I en travl sygeplejepraksis foretrækkes det deskriptive aftryk meget koncist, faktuelt og kort. Man forsøger dagligt at kondensere hele termer ned til enstavelsesord; en metode, der i den verden fordrer respekt. Under uddannelsen tilbage i slut-firserne var sygeplejen stadig positivistisk funderet, og en kondenseret tekst lægger sig tæt op ad lægejournalens stenografiske udtryksform. Sygeplejen er udover den tekniske del, også et omsorgsfag, og i tilhørende konnotationer ligger en forståelse af det usagte, bløde og ofte indenfor sygeplejen det smertefulde. En sygeplejepraksis generer således evner og kunnen i en omsorgsdimension, som forhåbentlig kommer til ud- 10

tryk og sættes i spil i etisk forskningspraksis. I samme dimension medhører også en ringe berøringsangst overfor emotionelle spørgsmål; måske en arbejdsskade efter mange års samtaler med, i de senere år, primært terminale patienter, hvor der er behov for en containerfunktion samtidig med modet til at spørge. Men det vigtigste afsæt er en emotionel pejleevne. Hvilket alt sammen henleder til, at eget praksisafsæt i interviewsituationerne med informanterne forsøges anvendt produktivt og på en måde, som tilstræber balance mellem belysningen af ønskede termer samtidig med en respektfuld og forstående indlevelse i emner, der måske er for følsomme for visse informanter. Kvales interviewmetodik medfører endvidere, at der ikke er noget rigtigt eller forkert, men at den øvede interviewer kan blive ferm til i selve situationen at få afklaret eventuelle modsigelser og flertydigheder (Kvale & Brinkmann 2009: 49) samt at interviewet med fordel kan være løst struktureret med guidelinies i form af temaer (ibid.). Alfa og omega er erindringen, som vel næsten kan siges at stå i centrum af interviewet, idet der her ofte fremkommer længere og nuancerede beskrivelser af det emne, vi gerne ser nærmere belyst (ibid.). Etikken er et kapitel for sig, og det er formentligt følsomme og nærgående erindringer og oplevelser, der ønskes forklaret af informanten. Den amerikanske sociolog og forsker Richard Sennett behandler etikken i hans bog Respekt i en verden af ulighed fra 2004, som her er citeret af Kvale og Brinkmann: Det er et helt særligt og ofte frustrerende håndværk at dybdeinterviewe. I modsætning til en spørger i en opinionsundersøgelse ønsker dybdeinterviewere at undersøge de svar, folk giver. Intervieweren kan ikke være strengt upersonlig, når han skal foretage denne undersøgelse, han eller hun er nødt til at give lidt af sig selv for at fortjene et åbent svar. Samtalen går imidlertid i en bestemt retning; man skal netop ikke tale på samme måde som venner. Intervieweren konstaterer meget ofte, at han eller hun har krænket interviewpersonerne og har overtrådt en grænse, som kun venner eller fortrolige kan krydse. Håndværket består i at kalibrere sociale afstande uden at få interviewpersonen til at føle sig som et insekt under et mikroskop. (Sennett i Kvale & Brinkmann 2009: 33). Nogle af de samme arbejdsforhold tildrages også i en sygeplejepraksis, med den væsensforskel, at sygeplejersken er til for patienten, men informanten er til for forskeren. Det betyder andre positioner i samtalen og en grundlæggende anden magtdynamik. Den gældende præmis om taknemmelighed i relationen går her den modsatte vej, og informanten har ikke hjælp behov, men stiller sig velvilligt til rådighed. Kvale anfører, at magtrelationen er asymmetrisk, men i forskerens favør, da han har videnskabelig kompetence, definerer rammerne og samtaleindholdet (Kvale & Brinkmann 2009: 51). Her skal der argumenteres for komplementerende opfattelse, idet informan- 11

ten ikke nødvendigvis fremstår så passiv i magtdynamisk perspektiv, som Kvale & Brinkmann ser det, men besidder en værdifuld viden, som dermed bliver en handelsvare af værdi for forskeren, der derfor må udvise behørig respekt og taknemmelighed for at få denne værdifulde vare. Endvidere inddrages ekstern empiri, og udover de sociologiske teorier, som fremgår under kapitlet Teoretisk katalog, skal her præsenteres et projekt af Helle Lindgaard, som for Center for Rusmiddelforskning, Århus Universitet, i 2008 har udgivet Afhængighed og relationer De pårørendes perspektiv et 600 siders projekt om afhængighed og relationer. Helle Lindgaard forsker i misbrugsfamilier, og har gjort det i over 20 år. Dele af Helle Lindgaards projekt vil blive anvendt til at understøtte, dechifrere og eventuelt modsige egen empiri. Lindgaard har anvendt spørgeskemametoder i sit projekt, og da hendes projekt er en del af dette projekts teoretiske bagkatalog, vil data derfra ofte set anvendt i projektets analysedel som ekstern empiri og sammenligningsgrundlag. Meningskondensering er valgt som interviewanalyse, en analyseform med fokus på den bærende meningsdannelse i det pågældende interview. Meningskondensering indebærer, at de meninger, der udtrykkes, gives en kortere formulering gennem fem trin med formålet at kondensere teksten, hvilket vil sige at uddrage essensen af det sagte (Kvale & Brinkmann 2009: 227). Videnskabsteoretiske overvejelser Kvalitativ forskning bevæger sig omkring menneskets livsverden og oplevelsen af fænomener i et menneskes liv. Videnskabsteoretisk ligger kvalitativ forskning op til fænomenologien og den filosofiske hermeneutik. Fænomenologiens grundtanke er netop, at vejen til erkendelse går gennem indsigt i menneskets subjektive og intentionelle erfaringsverden (Juul 2012a: 67). Derfor kan metoden fx være Kvales livsverdensinterview, hvis fornemste opgave er afdækningen af informantens subjektive livsverden som beskrevet i forrige afsnit. Og så fortolkningen af informantens beskrevne fænomener. Dermed udgør fænomenologien og den filosofiske hermeneutik et godt udgangspunkt for dette projekts interesse i netop informanternes livsverden og deres opfattelse af og erfaringer med fænomenet alkoholisme, som er det bærende empiriske element i projektet. Fænomener defineres i sin grundsubstans som det der kommer til syne (Larsen & Pedersen 2011: 198). Det der kommer til syne er jo et meget vidt begreb, men det er bevidstheden, som er det ontologiske genstandsområde. Fænomenologien er således helt grundlæggende forskningen af det der kommer til syne, hvor genstandsfeltet er bevidstheden og strukturerne i samme. Men bevidstheden eksisterer jo ikke kun for sig selv alene; vi er til i verden med andre bevidstheder, fænomener, strukturer osv. Med andre ord er bevidstheden ikke uafhængig af de genstande eller fænomener, som man undersøger (Juul 2012a: 66). 12

Det er her, den filosofiske hermeneutik kommer ind; filosofisk hermeneutik lægger yderligere til, at det ikke kun er bevidstheden, men også menneskets forhold i og til verden, som fortolkes; væren-i-verden, for at bruge et godt Heideggersk udtryk. Hermeneutik betyder fortolkning eller fortolkningskunst (Juul 2012b: 107), og som Kvale skriver, kan interviewforskning via veludført håndværk blive en kunst (Kvale & Brinkmann 2009: 32). Og vi vil jo som kvalitative forskere gerne fortolke subjektets oplevelse og forholden sig til væren-i-verden, med den hensigt at få generaliserbar og valid viden om det fænomen, der ønskes belyst. Hvor valid den opnåede viden vil være, er så spørgsmålet. Alt er subjektivt, siger man i en talemåde. Ricoeur anfører, at der findes en mangfoldighed af mulige fortolkninger, indebærer ikke relativisme i den forstand, at den ene fortolkning kan være lige så god (eller dårlig) som den anden. Fortolkningsopgaven drejer sig altid om at nå frem til den bedste fortolkning af en given sag og om at overbevise andre om, at det virkelig er den bedste fortolkning, alt taget i betragtning. (Juul 2012b: 110). Men det er ikke nogen nem opgave at forstå og fortolke et andet menneskes subjektive verden. Slet ikke når det drejer sig om mennesker fra fx subkulturer fjernt fra ens egen hverdag, fra andre kulturer eller andre tider. Vi er gennem opvæksten socialiseret ind i den tid og kultur, vi lever i. Og kender (en lille del af) det sprog, men ikke andres. Gadamers hermeneutiske cirkel viser, hvordan grundstrukturen i menneskelig erkendelse ser ud. I en evig pendling mellem delforståelse af enkeltdele og helhedsforståelse erkender vi, og den hermeneutiske cirkel er således en prototype på al menneskelig erkendelse og historicitet (Juul 2012b: 111). Det hermeneutiske princip er baseret på, at delene kun kan forstås ud fra helheden, og helheden forstås ud fra delene, og medfører således en løbende justering af vores helhedsforståelse. Dette foregår ikke forudsætningsfrit; det hermeneutiske princip kræver åbenhed og vilje til at lære af andres erfaringer. Anvendt som forskningsmetode er målet med det hermeneutiske arbejde at opnå en kohærent forståelse af informantens intentioner; gennem granskning af meningsindhold, sammenligning af interviewets enkelte dele/helheden og undersøgelse af deres forhold til hinanden (Juul 2012b: 115). I tråd med Husserls fænomenologiske reduktion, finder vi også Gadamers begreb forforståelse. Gadamers opfattelse er, at vi er en del af verdenen; dvs. at forskeren selv er en del af den virkelighed, han ønsker at undersøge (Juul 2012b:121) og at det dermed er umuligt at sætte sine fordomme i parentes. Vores fordomme er vores forståelseshorisont. Gadamer skelner mellem forskellige slags fordomme (eller forforståelser ), og anfører, at ingen forsker af egen kraft selv er i stand til at skelne mellem produktive fordomme, der fremmer forståelsen, kontra fordomme der forhindrer for- 13

ståelse (Juul 2012b: 124). Men dermed ikke være sagt, at man skal bevare sine fordomme. Gadamer slår til lyd for, at man skal sætte sine fordomme i spil. Dette skal forstås således, at forskeren skal være åben, gerne let naiv, villig til at lære nyt og nysgerrig. Denne forståelse af fordomme som produktive i en empiriproduktion er yderst relevant i nærværende projekt, da der heri ligger en anerkendelse af, at man som undersøger ikke kan fralægge sig de erfaringer, man allerede har gjort sig i den kontekst man bringer med sig i mødet med genstandsfeltet. I dette projekts kontekst er der som før nævnt tale om en sygeplejekontekst og -baggrund, som ikke fornægtes, men som tværtimod forsøges implementeret og udfordret i mødet med informanterne. På dette område anfægter inddragelsen af den filosofiske hermeneutik således fænomenologiens vægtning af at sætte sine fordomme i parentes, hvorfor dette projekts ontologiske retning læner sig mere op ad den filosofiske hermeneutiks forståelse heraf i kraft af, at man som undersøger selv er en del af meningsdannelsen (Højberg 2009: 314). Således skabes dette projekts erkendelser og konklusioner i et samspil mellem genstandsfeltet og undersøgers egne fortolkninger. Erkendelsen kommer via selvstændige horisonter (læs bevidstheder), som optimalt opnår horisontsammensmeltning, hvilket reelt i dagligsprog betyder, at man har rykket sig, fået flyttet sin horisont. Kvale har beskrevet erhvervelsen af den nye forståelse og indsigt i metaforen om den rejsende, der altid vil være situeret i forhold til den kontekst, vedkommende bringer med sig, og dermed kan man ikke tage sine kulturelle briller af og se verden, som den virkelig er. De mennesker, han møder på sin vej, forstår han ud fra sine forudsætninger. Ikke desto mindre gør han sig nye erfaringer, reflekterer over dem, og ændrer derfor også gradvist sig selv. (Juul 2012b: 127). Slutteligt kan det nævnes, at samspillet mellem fænomenologien og den filosofiske hermeneutik kommer til udtryk gennem et tidsopdelt perspektiv, idet projektets forberedelsesfase bærer præg af at være mere fænomenologisk funderet, mens selve dataproduktionen og navnlig behandlingen af denne bærer mere præg af den filosofiske hermeneutik og dens fokus på undersøgers betydning for fortolkningen og vidensproduktionen. 14

Kapitel 3: Teoretisk katalog I dette afsnit præsenteres projektets anvendte sociologer og deres for projektet relevante teorier. Professor Alex Honneth er en filosofiuddannet tysk sociolog fra Frankfurther skolen, der har afsæt i sociologi såvel som moralfilosofi, og den canadisk-amerikanske sociolog, professor Erving Goffman, der står for en omfattende mikrosociologisk forskning. Axel Honneth Axel Honneth er en tysk filosof, født i 1949 og i dag Jürgen Habermas efterfølger på Johann Wolfgang Goethe Universitetet i Frankfurt. Honneth er en førende sociolog, og er blandt andet professor i socialfilosofi. Honneth har også interesse i antropologi, og har i mange år beskæftiget sig med menneskets grundlæggende kamp for anerkendelse i sociale konflikter. Hans bog Behovet for anerkendelse er en tekstsamling, hvis tekster udkom sidst i det 20. århundrede (Willig 2012: 20). Honneths makrosociologiske interesse udgår fra patologierne i samfundet (Honneth 2012: 41) og samler sig i anerkendelsesteorien, hvor individets anerkendelsesmuligheder dechifreres i relation til identitetsselvopfattelsen. Menneskets ønske om anerkendelse er universel(willig 2012: 19), dermed også vores kamp om anerkendelse, derfor opfattes teorien makrosociologisk. Et anerkendt individ på alle tre anerkendelsessfærer(jensen 2006: 13) er autonomt og kan være med til at reproducere samfundet, og således set er anerkendelsesteorien makrosociologisk, og kan fx kobles op på sammenhængskraften i samfundet. Honneths anerkendelsesteori er til dette projekt valgt som bærende sociologisk analysegrundlag sammen med Erving Goffmans stigmatiseringsteori, da begge teorier deskriptivt og nuanceret tilbyder værktøjer til at analysere aktørernes sociale positioner. Samtidig synes en fællesnævner i Honneths og Goffmans sociologi at være individets krænkelse, og ved fælles anvendelse tilbydes et medieret perspektiv. Honneth har videreudviklet begrebet anerkendelse, der som en præmis for menneskelig velfærd og lykke går langt tilbage i filosofiens tænkning. Immanuel Kants sindelagsetik handler om en moralsk forpligtigelse i handlingen overfor den næste, en fordring, der på hans tid helst ikke måtte være let (Næss 1991: 601). En ægte moralsk handling var ifølge Kant udsprunget af pligt (Elling 2009: 212). Anerkendelse fra andre og en selv er en betingelse for et intakt selvværd. Honneth siger om selvforholdet i relation til anerkendelse: menneskelige subjekter opnår nemlig kun et intakt selvforhold i kraft af at se sig selv bekræftet eller anerkendt på grund af værdien af bestemte egenskaber og rettigheder (Honneth 2012: 92). 15

Honneth perspektiverer tre anerkendelsesformer: 1) Anerkendelsen på individplan; fra den nære, fra den man elsker. Anerkendelsen er følelsesbundet og relationen er forudsætningen for aktørens fundamentale selvtillid. Individet ses og anerkendes af de nærmeste, hvilket skaber den basale selvtillid. 2) Anerkendelsen som ligeværdig med andre i samfundet; som borger med rettigheder. Gevinsten er gennem anerkendelsen fra andre individets egen oplevelse af ligeværdighed (selvagtelse). 3) Anerkendelsen i en social gruppe. Anerkendelsen af individets evner som værende af grundlæggende værdi for en konkret gruppe. Denne anerkendelse er baseret på solidaritet, og situerer individets selvværdssættelse i den sociale arena (Honneth 2012: 93), fx i et arbejdsfællesskab. At Honneth mener, at anerkendelse fra andre har en indflydelse på eget selvværd, kan let spores i ovenstående, og han taler om det praktiske selvforhold, som er forholdet til selvet; til egen identitet. Honneth skelner mellem tre lag af det praktiske selvforhold, hvoraf individets oplevelse af tilkomst af rettigheder er det ene. En anden del er ens viden om at være tilregnelig; altså fornuftstyret og med en god selvagtelse. Den tredje del består i egen viden om at være værdifuld som medmenneske; også forstået som at have evner, som generer en god selvværdsfølelse (Honneth 2012: 87). Et vægtigt argumentationskriterium for at anvende Honneths anerkendelsesteori i et projekt om pårørende til alkoholikere, er hans antagonistiske praksis til anerkendelse, nemlig krænkelsen. Honneth opstiller tre krænkelsesformer: 1) Krænkelsen på det fysiske plan. I sin reneste form mord. Fysiske overgreb af forskellig slags. Fysiske og/eller psykiske misbrug. Den moralske krænkelse består i oplevelsen af en krænkelse, der påvirker og kan annektere individets tillid til egen værdi, handlekraft og andet; fx gennem at man ikke selv er herre over egen fysik, føler sig truet i relation til vold m.m. Selvtilliden nedbrydes. 2) Krænkelsen i form af bedrag, snyd og vildledning. Borgeren anerkendes ikke retsligt. Den moralske krænkelse kræver af individets selvagtelse. Selvagtelse er et praktisk selvforhold, som næres af omverdenens respekt for individets vurderinger og bedømmelser. 16

3) Krænkelsen af individets selvværdsættelse, også forstået som social integritet. Værdsættelsen af individet og dets evner/værdi i gruppen, bestyrker individets selvværdssættelse. Selvværdssættelse kan oversættes til selvværdsfølelsen, som herved krænkes (Honneth 2012: 88). Den moralske krænkelse her består i, at krænke individets oplevelse af at have værdi og evner socialt. Moralske krænkelser (Honneth 2012: 83) handler om forholdet mellem moral og anerkendelse, og er krænkelsen, som den opleves og værdisættes i individet: en fysisk krænkelse kan afgøres ud fra et spørgsmål om forsæt eller ej; sker en fysisk krænkelse med forsæt, er det en manglende anerkendelse af en aktørs velfærd, og deri ligger det moralsk angribelige, som får værdi som ret eller uret gennem individets reflektion. Erving Goffman Erving Goffman var en canadisk-amerikansk sociolog fra Chicago skolen, der beskæftigede sig med, og opdagede, det uendeligt uanselige og alt det, mange andre ikke umiddelbart lægger mærke til. Han kaldte det selv samhandlingsordenen; den mikrosociale verden, som han holdt af at udforske (Jacobsen & Kristiansen 2010: 8). Goffman blev mest kendt for Stigma - Om afvigerens sociale identitet, som udkom i USA i 1963 første gang. Stigma handler om den mikrosociale virkelighed, vores skuespil på den sociale scene, det interaktionelle spil mellem mennesker, som han selv benævnte samhandlingsordenen. Stigma kan endvidere ses som en provokation af den politiske og videnskabelige samtid, hvori den udkom, idet han får det normale til at fremstå direkte uinteressant og normaliserer det afvigende (Jacobsen & Kristiansen 2010:13). Goffmans mening med Stigma var at skabe et frirum for identitetsdannelse og den var ligeledes et forsvar for individuel udfoldelse. Goffman italesætter det selv således vores fornemmelse for vores selv opstår fra alle de tilsyneladende ubetydelige måder, hvorpå vi modstår presset udefra. Vores status understøttes af verdens mest solide bygninger, mens følelsen af personlig identitet mest ligger i sprækkerne (Jacobsen & Kristiansen 2010: 16). I menneskelig samhandel har vi en tilsyneladende social identitet og en faktisk social identitet. Når vi møder nye mennesker, placerer vi dem i forskellige kategorier og accepterer dem ud fra disse stereotyper (Goffman 2010: 46). Nogle har måske en egenskab, fx et misbrug, snyder i skat eller lignende; egenskaber, som han ønsker at holde skjult, idet han ved, han ellers vil blive stigmatiseret. I nærværende projektet vil der fortrinsvis anvendes én af Goffmans stigmatyper, nemlig stigma der baseres på slægtsbetingede stigma, da pårørende til mennesker med et alkoholmisbrug indgår under denne kategorisering. Var det misbrugeren selv, kunne man argumentere for dels en placering 17

under karaktermæssige fejl, men, da misbrug medicinsk er anerkendt som en sygdom, kunne en misbruger faktisk også indplaceres under kropslige vederstyggeligheder af Goffmans typificeringer. Det er diskussionen om livsstilsygdom eller ej. Her kan nok konstateres, at nogle sygdomme er bærere af stigma, og at et alkoholmisbrug afgjort hører ind under sådanne. Anerkendt som fysisk sygdom eller ej, så er det ikke nået ud i de sociale sfærer. Om de tribale eller slægtsbetingede stigma siger Goffman, at de kendetegnes ved, at de kan overføres fra slægt til slægt, og hvis slægten således har et stigma, som fx en alkoholiker, kan stigmaet omfatte de nærmeste pårørende. Et stigma påvirker både andres og ens egen selvopfattelse. Goffman forklarer i følgende citat, hvad der sker med identiteten for den stigmatiserede: hvor den stigmatiserede lærer og tilegner sig de normales standpunkt, hvorved han også tilegner sig de identitetsforestillinger, som råder i samfundet som helhed, samt et generelt billede af, hvordan det ville være at være behæftet med et bestemt stigma. En senere fase er den, hvorigennem han lærer, at han har et bestemt stigma, denne gang med et mere detaljeret indblik i, hvilke konsekvenser det medfører. Tidsfølgen og samspillet mellem disse to første faser i den stigmatiseredes moralske karriere danner betydningsfulde mønstre, som danner grundlaget for hans senere udvikling (Goffman 2010: 73). Konsekvensen af at besidde et stigma er ifølge Goffman, at omgivelserne ser bort fra den stigmatiseredes øvrige egenskaber og fokuserer dermed udelukkende på den egenskab, der er stigmatiserende i omgivelsernes kontekst. Det er et individ, som nok ville være blevet accepteret uden vanskelighed i almindeligt socialt samkvem, besidder en egenskab, der ikke kan undgå at tiltrække opmærksomhed [ ] Han besidder et stigma, han afviger fra vores forventninger på en måde, som gør ham uønsket (Goffman 2010: 46). Den stigmatiserede er altså uønsket i den sociale agenda. Han belægges med en stereotyp antagelse, og vi ser ikke andre personlige egenskaber. De tribale stigma har jævnligt været benyttet som analysepunkt gennem studier; blandt andre har nogle amerikanske sygeplejersker brugt teorien i en analyse af lesbiske kvinders modtagelse af sundhedsvæsenet (1988) og britiske sociologers undersøgelse i 1997 af HIV/AIDS-patienters møde med sundhedsvæsenet (Jakobsen & Kristensen 2013: 222). Et andet af Goffmans begreber, der vil blive inddraget, er potentielt miskrediterede hvilket vil fungere som grundlag for analysen af informanternes udsagn. Potentielt miskrediterede er bærere af en afvigelse, der ikke er kendt eller afsløret endnu (Goffman 2010: 46). Man er bærer af en form for defekt; det være sig fysisk såvel som moralsk, som ingen kender til endnu. At passere handler om, hvorledes den enkelte afviger sikrer, at ingen potentiel miskrediterende information om fx hans levevis, moral eller identitet i øvrigt kommer til andres kendskab (Goffman 18

2010: 84). Man vælger at skjule (belastende) information om sig selv. Alle vil altid forsøge at passere, fordi der er så store fordele ved at regnes som normal (Goffman 2010: 115). Goffmans sociologi er dels en hverdagssociologi, der beskæftiger sig med individets præmisser og mikrosociale magtforhold, og dels en afvigelsessociologi, der faktisk også handler om hverdagssociologi. Begge teorier ses som værende meget interessante og anvendelige for projektet, da den kan være med til at belyse vedkommende aspekter i den sociale samhandel, der pågår for pårørende. Det er som tidligere skitseret, at projektets formål er at afklare, om den afvigelsesterminologi, der angår den drikkende, også berører den ikke afvigende pårørende, og i hvilket omfang. 19

Kapitel 4: Analyse af data Denne del er analysedelen, som tager sit afsæt i informanternes udsagn målt op imod de normative standarder i Honneths anerkendelsesformer og Goffmans stigmatiseringsteori. Analysen præsenterer sig i fire kategorier; opvæksten i en kulturel og alkoholisk kontekst, moralske krænkelser, mestringsstrategier og stigmatisering. Opvæksten i en kulturel og alkoholisk kontekst Benny, som er den ældste af de tre informanter, vokser op på Amager, i en 2 værelses lejlighed tæt ved Lergravsparkens Metrostation. Benny bor i et stort boligblokskvarter, hvor de fleste ifølge Bennys udsagn er arbejdere som hans far, der er trykker. Moren gik hjemme dengang. Benny taler om de andre beboere på vejen alle dem var stort set ens jeg kender slet ikke nogen andre der var anderledes (00:10:35), hvilket falder i tråd med den yngre Jesper, som fortæller om sin opvækst i et af Albertslunds boligblokkekvarterer, og svarer på et spørgsmål, om han følte sig anderledes end de andre det tror jeg faktisk ikke, for vi var jo mange, vi var altid nede at lege (00:09:10). Om Karinas opvækst i forstaden til Køge ved vi, at hun vokser op i et hus. Hun italesætter selv opvæksten som en typisk middelklasseopvækst, hvor faren er frisør og moren delvis hjemmegående, bortset fra lidt rengøring. For Benny og Jesper, som er født og opvokset i et arbejderkvarter, var der tilsyneladende har en udbredt accept af brugen af alkohol i 60 erne og 70 erne. Jesper fortæller om hvad han så som barn i relation til alkoholen sådan var det bare, man så det jo overalt, jo (00:06:04) og meget illustrativt udtrykt er dette citat der sad nogen nede på vejen og drak, og der sad nogen rundt omkring.altså, man så det jo overalt (00:06:02) og Benny har samme oplevelse der var fandme mange af de der forældre der fik sig en tår over tørsten (00:13:03). Goffman fremfører, at samfundet opstiller måder at kategorisere mennesker på, og i de interaktionelle positioner indgår også en perspektivering af, hvilke egenskaber, der skal opfattes som sædvanlige og naturlige i det pågældende miljø(goffman 2010: 43). Benny og Jesper fortæller samstemmende om et miljø, der synes at indsætte brugen af alkohol som en naturlig del af kulturen i den pågældende tidsramme. Brugen af alkohol synes at være en præmis for familiens hverdag og forældrenes venskabsformer, og var ikke noget, der blev opfattet som anderledes. Med Goffmans begrebsliggørelse kan der spores en opfattelse af, at det at indtage alkohol var noget, der ikke var usædvanligt. 20