Processen er forløbet hen over foråret med følgende forløb:

Relaterede dokumenter
dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Børnehuset Molevittens formål;

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Forståelse af sig selv og andre

Mål- og indholdsbeskrivelse for. Klubben Antvorskov Antvorskov Skole Sejerøvej Slagelse

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Om besvarelse af skemaet

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Solstrålen.

VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.

Sammenhængende børnepolitik

Politikområde : Børnepasning

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

Anmeldt tilsyn Rapport

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Retningslinjer for den kommunale dagpleje TILSYN TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Praktikstedsbeskrivelse

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Der er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.

Temapakker fra PPR August 2013

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Skolereform på Hjallerup skole

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Børneinstitution Hunderup

Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune

Kærnen. - Vuggestuen. TEMA: Personlige kompetencer

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Nye veje for skolens ældste elever. Motivation Engagement Læring

Læreplaner for Kernehuset

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Gnisten 2011/2012

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Arbejdsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Dagtilbud Skanderborg Vest

Indledning. Det betyder bl.a.:

Integrationspolitik for Morsø Kommune

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

Profilfag Indskoling. Valghæfte for 1. periode skoleåret 2016/2017

Forslag til pædagogiske læreplaner

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og

Pædagogiske læreplaner

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Kompetencecenter. for børn i vanskeligheder inden for tale - læse sprogområdet og det mere generelle område

Når katastrofen rammer

Relationel klasseledelse

Tidlig opsporing og indsats Overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehave

Dagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.

Opholdssted NELTON ApS

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Kvalitetsrapport For 2013/14 Båring Skole Båring Børneunivers

Overgang og sammenhæng mellem dagtilbud og skole

Viborg Kommune. Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

4. Sociale kompetencer

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden

Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg

Pædagogisk profil. Børnehuset Kronhjortløkken. Glade og trygge børn udvikler sig bedst

NYTTIGE TELEFONNUMRE.

Rammer til udvikling hjælp til forandring

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

Hedegårdsskolen 2015

MINDFULNESS I SKOLER OG INSTITUTIONER

Vejledning til ledelsestilsyn

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

Pædagogisk Analyse i dagtilbud og skoler

Beskrivelse af "Espebo modellen" i forhold til Furesø Kommunes ønsker for 0-13 års børneområdet

Sundhedsplan Skole: Eltang Skole og Børnehave. Skoleår: Kontaktperson: Palle Hahne, skoledel, Suzanna Stage, Bhv. og SFO.

Krop & Kompetencer Den Åbne Skole

Tilsyn I skal ikke skrive noget om Pædagogisk Plan

ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Hvordan kan forældrene

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse

Natur og naturfænomener eget

Støtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt

Transkript:

Dette hæfte er resultatet af en målsætningsproces, som bestyrelsen for Grindsted Privatskole igangsatte i foråret 2012 med det formål at kunne videreudvikle skolen i en fælles og dynamisk retning. Skolen har i de senere år undergået store forandringer med bl.a. flytning, udvidelse af elevtal, udformning af pædagogisk målsætning, overgang til selvevaluering, så arbejdet med målsætning føjer sig naturligt ind som en mulighed for at få overblik og fælles fremdrift efter en omskiftelig tid. I det videre forløb med evaluering af målsætningen vægtlægger vi processen og dialogen mindst lige så højt som resultaterne. Det er med andre ord ikke afgørende, at vi opfylder alle målsætningerne, men afgørende, at vi løbende forholder os til dem og evaluerer ud fra dem. Processen er forløbet hen over foråret med følgende forløb: - Brainstorm - Udarbejdelse af konkret målsætning i institutionens forskellige enheder - Opsamling og sparring dels i styregruppen og dels ved to fyraftensmøder - Behandling og godkendelse i bestyrelsen Indhold: Uddrag af VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION GRINDSTED PRIVATSKOLE 1... 3 Målsætning for bestyrelsen... 4 Målsætning for Lindetræet... 6 Målsætning for Spilopperne... 8 Målsætning for Tuen / SFO... 9 Målsætning for fase 1... 10 Målsætning for fase 2... 12 Generelt om overgange... 14 Grindsted Privatskoles pædagogiske målsætning... 15 De 8 samspilstemaer i ICDP... 16 Grindsted Privatskole, juni 2012 Side 2 af 16

Uddrag af VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION GRINDSTED PRIVATSKOLE 1 I. SKOLENS NAVN, ADRESSE, HJEMSTED OG STATUS 1. Stk. 1. Skolens navn er Den selvejende institution Grindsted Privatskole. Skolen er oprettet i år 1902. Skolen har indtil den 31. december 2006 været drevet i A/S Grindsted Privatskole. Med virkning fra den 1. januar 2007 er skolevirksomheden udspaltet af aktieselskabet og videreført i den selvejende institution. Stk. 2. Skolens hjemsted er Billund Kommune. Skolen driver virksomhed fra adressen Trehøjevej 10, 7200 Grindsted. Stk. 3. Skolen er en selvejende uddannelsesinstitution, der i sit virke er uafhængig. Skolen har CVR- nr.: 30144260. Stk. 4. Til skolen er knyttet en børnehave i henhold til 36 a i lov om frie grundskoler. Side 3 af 16

Ma lsætning for bestyrelsen Målgruppe - Vi vil have stor mangfoldighed og samtidig sætte klare forventninger til børn og forældre. - Skolen skal fortsat være 1-sporet i skolen og med 40 børn i børnehaven. - Vores klassekvotienter er vejledende og kan derfor dispenseres. Forældresamarbejde - Vi vil opmuntre til forældreengagement. o Herunder optrappe brugen af og fortroligheden med Intra. o Fastholde og udbygge fælles arrangementer for alle. o Vi ønsker at bevare og bakke op om støtteforeningens arbejde som en vigtig ressource i både forældresamarbejde og økonomi. Økonomi - Vi vil arbejde målrettet mod en god konsolidering af institutionen. Image / PR - Vi vil være kendt i byen og kommunen som et positivt valg, herunder gennem dagspressen. - Privatskolen skal være en attraktiv samarbejdspartner for kommunens øvrige uddannelsessteder. - Vi vil prioritere et godt samarbejde med de forberedende ungdomsuddannelser. - Erhvervslivet skal få øje på Privatskolen. Fagligt niveau IT - Det enkelte barn skal udfordres til at yde sit bedste. - Vi vil have særligt øje for de af vore elever, som har særlige forudsætninger og særlige behov. Side 4 af 16

- Vi vil tilstræbe tidssvarende og tilgængeligt IT-udstyr for alle elever på skolen. - I alle klasseværelser tilsigter vi at have projektorer. Arbejdsplads / Personale - Vi vil fortsat tilstræbe et fagligt, veluddannet og engageret personale. - Vi vil arbejde for et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Praktisk / musiske fag - Vi vil undersøge mulighederne for i højere grad at integrere praktiske fag i undervisningen, evt. som projekter eller ved etablering af et multirum til dette formål. - Hjemkundskab varetages som projekter i den almindelige undervisning. Vi tænker det med ved udvidelse af lokaleplads. - Musik: Vi vil i højere grad synliggøre musik i hverdagen. o Vi vil fastholde musik og morgensang som vigtige dele af skemaet. o Vi vil forsøge at etablere et børnekor. o Vi vil udnytte potentialer hos eleverne. Bygninger - Behovet for udvidelse er påtrængende. Vi undersøger mulighederne for udvidelse af de fysiske rammer, enten ved nybyggeri eller tilkøb. - Der er på sigt behov for nye lokaler til: Børnehave (herunder SFO), fysik, billedkunst/kreativ lokale, musik, mødelokaler samt idrætsfaciliteter (½ hal). Dette kan med fordel tænkes i samme bygning. - Derudover er der et ønske om at etablere et lokale til hjemkundskab, som ligeledes ville kunne anvendes af SFO samt børnehave. - Det skal undersøges, hvilke muligheder, der er i området evt. med leje muligheder af hensyn til økonomi. Der er ikke planer om at bygge yderligere på Trehøjevej 10, da vi ønsker at bevare de gode udenoms faciliteter ved skolen. Bestyrelsens arbejde - Vi vil udarbejde en forretningsorden, der beskriver bestyrelsens arbejde. - Vi forventer at gå over til selvevaluering af skolen. Side 5 af 16

Ma lsætning for Lindetræet Målgruppe - Vi vil have forsat have stor bredde i vores børnegruppe. - Arbejde for en vuggestuedel med 10-12 børn. Forældresamarbejde - Vi vil arbejde intenst med de forventninger vi har til forældrene generelt for på den måde at styrke samarbejdet om børnenes dannelse. - Vi vil opmuntre til forældreengagement o Introducere forældrene for brugen af Intra samt optrappe brugen af dette. o Tydeliggøre vores forventninger til forældrene for på den måde at øge engagementet og samarbejdet med forældrene. Økonomi - Styrke vores økonomiske grundlag med henblik på en tydelig opgradering af børnehavens rammer. Image / PR - Arbejde på at budskabet om Lindetræets eksistens bliver udbredt. - Udbrede vores gode ry mund til mund og i medierne. - Tydeliggøre hvorledes Lindetræet adskiller sig fra andre institutioner i kommunen. Motivation til udvikling - Vi arbejder i en toårig periode med to af vores 6 lærerplans emner. For 2012-14 vil vi arbejde fokuseret med børnenes sproglige kompetence samt deres alsidige personlige udvikling. (læs mere i vores lærerplaner). - Alle skal have mulighed for at udvikle sig bedst muligt i forhold til egne evner. Side 6 af 16

Overgange IT - Øge samarbejdet med skolens fase 1 og SFO, for på den måde at styrke barnets overgang mellem børnehave og skole/sfo. - Højne det pædagogiske udviklingssamarbejde med skolen, særligt fase 1 og SFO. Dette ved at mødes i et pædagogisk forum med indskolingslærerne/sfopersonale. - Vi er bevidste om at børn i alle aldre kan få noget positivt kreativt ud af brugen af IT. Derfor tilstræber vi, at børnehaven integrerer relevant IT som en del af udviklingen. Personale - Det pædagogiske personale uddannes i ICDP. ICDP er et internationalt forebyggelsesprogram, der er udformet af de to norske psykologiprofessorer Henning Rye og Karsten Hundeide. Programmet var oprindeligt tænkt til at skulle forhindre forældres omsorgsvigt og misbrug af børn. Programmet anvendes nu også over hele Skandinavien i forhold til professionelle med henblik på at optimere børns udviklingsbetingelser i dagtilbud og skole. Centralt for programmet er ønsket om at udvikle kommunikationen mellem barnet og dets omsorgspersoner, og at forløbet tager udgangspunkt i barnets kulturelt betingede ressourcer. ICDP metoden beskriver ved hjælp af 3 dialoger hvordan man kan skabe en udviklingsstøttende relation: - Den følelsesmæssige dialog, der skal etablere, vedligeholde og udbygge den voksnes kontakt med barnet. - Den meningsskabende og udvidende dialog, der skal øge barnets muligheder for at lære. - Den regulerende dialog, som skal hjælpe barnet med at styre sine impulser og hjælpe det med at planlægge. Side 7 af 16

I forsøget på at konkretisere, hvordan man kan udvikle disse dialoger, har ICDP udformet 8 samspilstemaer, som skal være en ramme for hvordan den voksne kan udvikle sin bevidsthed om egne virkemidler i kontakten med børn. De 8 samspilstemaer i ICDP er grundlæggende for pædagogikken (se bagest i hæftet eller http://icdp.dk/samspilstemaer.html) - Vores leder gennemgår et lederkursus. Ma lsætning for Spilopperne Mål - At styrke og forberede børnene til skolestart, hvor der tages udgangspunkt i den anerkendende pædagogik = børn skal ses, høres og forstås. - Legen prioriteres højt, da legen er med til at styrke børnenes fantasi og evne til at indgå i sociale sammenhænge. - Der arbejdes ud fra temaforløb, så børnene får en fornemmelse af, hvordan det er at gå i skole. Forældresamarbejde - Vi vil tydeliggøre de forventninger vi har til forældrene generelt for på den måde at styrke samarbejdet om børnenes udvikling. - Der afholdes indskrivningssamtaler med børnehaveklasselederen. Motivation til udvikling - Alle får mulighed for at udvikle sig bedst muligt i forhold til egne evner. Overgange - Øge samarbejdet med Lindetræet, skolens fase 1 og SFO, for på den måde at styrke barnets overgang mellem børnehave og skole/sfo. Side 8 af 16

- Højne det pædagogiske udviklingssamarbejde med Lindetræet og skolen, særligt fase 1 og SFO. - Udvikle et pædagogisk forum med Lindetræet, indskolingslærerne/sfopersonale. Der afholdes overleveringsmøder og indskrivningssamtaler. - Drage nytte af hinandens erfaringer og kompetencer. - Det er meget vigtigt at børn fra andre institutioner oplever tryghed og fokus på integrationen og på den måde føler sig velkommen og modtaget med åbne arme. IT - IT inddrages i det omfang, det er formålstjenligt og støtter udviklingsmål. Personale - Organisatorisk er Spilop-gruppen en del af Tuen. Det er primært Tuens personale, der varetager opgaven. - Indskolingspersonale tilknyttes fortrinsvis børnehaveklasseleder. Ma lsætning for Tuen / SFO Mål - Tuen er en pasningsordning, hvor det enkelte barn skal opleve en tryg atmosfære med udfordringer, der tilpasses den enkelte. - Hverdagen skal være alsidig og kreativ med fokus på udeliv og bevægelse. - Børnene skal indgå i et socialt fællesskab og styrkes i konfliktløsning samt medbestemmelse og ansvar for hverdagens store og små arrangementer. Forældresamarbejde - Hele personalegruppen deltager i INFO-aften for kommende forældre. - Tydeliggøre vores forventninger til forældrene (bl.a. ved brug af intra) og tale sammen om barnets generelle trivsel. - Vi vil opmuntre til forældreengagement primært i forbindelse med arrangementer. Side 9 af 16

Motivation til udvikling (pædagogisk) - Der skal være aktiviteter, der passer til børnenes alder og behov. Aktiviteterne skal være varieret og der skal være udeaktiviteter hver dag. - Tuen deltager i aktiviteter i lokalområdet, hvor det er relevant (juleoptog, pyntning af butiksvinduer mv.) - Med udgangspunkt i børnenes medbestemmelse skal barnet opleve ansvar, øget selvværd og trivsel (børnemøder og fælles arrangementer). Overgange IT - Overleveringsmøder mellem børnehave og SFO. - Overgangen fra byens øvrige institutioner skal foregå med stor tryghed. - Deltage i opstartssamtale sammen med børnehaveklasseleder og forældre. o Styrke forældresamarbejdet. o Lærer barn og forældre bedre at kende. o Skabe en rød tråd. - Vi vil kun bruge IT emnerelateret og ikke til underholdning. Personale - Der er mindst 1 uddannet pædagog i personalegruppen. Ma lsætning for fase 1 Børnehaveklasse til og med 3. klasse. Faglig udvikling - Undervisningen skal i højere grad tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, således at der kan læres på mange niveauer. Side 10 af 16

- For at skabe mening og sammenhæng arbejder vi med længerevarende og overordnede tværfaglige emner. Emnets område skal afspejles i undervisningsmaterialer, undervisningsaktiviteter og kreative produktioner. Vi vil ligeledes blive bedre til at vise produkter frem via udstillinger. - Vi vil i det kommende skoleår have en ugentlig fagdag for at skabe yderligere rum til fordybelse. Klassetrivsel - Vi vil opprioritere udviklingen af elevernes sociale kompetencer i undervisningen, hvor evnen til at samarbejde og være en god kammerat vil være central, for derved at skabe optimal trivsel og et godt læringsmiljø. - Vi vil finde og anvende relevante redskaber til konflikthåndtering og skabe ensartethed, også på tværs af enheder. Forældresamarbejde - Vi vil holde et højt informationsniveau via forældreintra, bruge ugeplaner i alle klasser og tydeliggøre vores forventninger omkring lektielæsning, taskeindhold mv. - Vi vil videreudvikle vores informationshæfte og gøre den tilgængelig på hjemmesiden. Overgange IT - Vi vil skabe en rød tråd mellem fase 1 og fase 2 ved at prioritere overleveringsmøder med de kommende lærere, hvor både den faglige udvikling og den pædagogiske målsætning for hver enkelt elev vil blive gennemgået. - Prioritere at skabe et fællesskab mellem 3. og 4. klasse gennem aktiviteter og fællesoplevelser i 3. og 4. kvartal. - Tablets og andre relevante it-hjælperedskaber integreres og bliver et udbredt læringsmiddel i fase 1. Side 11 af 16

- Den overvejende del af undervisningsmaterialer skal være webbaserede, således at mængden af klassesæt reduceres og graden af undervisningsdifferentiering øges. Personale - Teamets lærere har supervision én gang i måneden med henblik på at udvikle undervisnings praksis. - Der vælges en indsatsområde hvert år som der arbejdes i dybden med såvel praktisk som teoretisk. I skoleåret 2012/2013 er det MOTIVATION TIL LÆRING. - Undervisningsplanlægning og udarbejdelse af materialer/aktiviteter foregår i højere grad i samarbejde. Ma lsætning for fase 2 4. klasse til og med 9. klasse Pægagogisk målsætning Konkretisering - Enhver målsætning skal være målbar eller kunne evalueres. - Stille konkrete mål sammen med den enkelte elev. - Individuelle målsætninger. Vi vil gøre det ved at - Vi, sammen med den enkelte elev, udfylder de tre hovedgrene i den pædagogiske målsætning: o Hvad skal jeg lære? o Hvorfor skal jeg lære det? o Hvordan skal jeg lære det? Side 12 af 16

- I højere grad at arbejde tværfagligt således at eleven har mulighed for at se emnet i et bredere perspektiv. Vi vil se tegn på - At den enkelte elev i højere grad kan se et formål med det der skal arbejdes med. - At eleven får personliggjort opgaven. De bløde værdier - Der arbejdes løbende med trivsel som hovedtema i overbygningen. - Der arrangeres fælles arrangementer i overbygningen, som skal styrke fællesskabet. IT på skolen - Alle elever skal have deres egen IT-enhed, betalt over skolepengene - fra Børnehaveklassen - til afgangsklassen. Skolen vil være foregangsskole for anvendelse af de nyeste undervisningsmetoder. Det skal medføre - Forbedret læremateriale-økonomi. - Forbedret indlæring. - Kontrakt med sygelagte elever. - Mere direkte engagement fra elever og forældre. - Højere undervisningskvalitet. - Forbedret skole-image. - evt. venteliste. Side 13 af 16

Generelt om overgange Vi skal skabe stor sammenhængskraft på langs i organisationen Bh fase 1 fase 2 (fase 3) ungdomsuddannelse - Standardiseret overdragelse samt deltagelse af fremtidig personale op til ferien. Børnehaveklasseleder i Lindetræet, 1 kl. lærere i Børnehaven osv. Deltagelse både i forældresamarbejde, timer og overlevering. - Øget samarbejde med ungdomsuddannelser om brobygning og andre tiltag. - Samarbejde mellem faserne om fagdage og emneforløb. - Fagsamarbejde på langs, ikke på bekostning af fase- / klassesamarbejde, med som en udbygning. Side 14 af 16

Grindsted Privatskoles pædagogiske ma lsætning På GP er målet for den enkelte elev at: Med udgangspunkt i elevens hverdag og en verden, der er i konstant forandring, styrkes elevens lyst til at lære og forstå at læring gælder hele livet. Eleven forstår, at man er en del af et større fællesskab både lokalt og globalt og lærer at tage ansvar for egne valg og handlinger. Den enkelte elev er i balance med sig selv og sine omgivelser, og har lyst til at bidrage til en bedre verden for alle. Det betyder at: GP vil samarbejde med forældrene sikre elevens faglige udvikling, der tager udgangspunkt i elevens hverdag og verden omkring. Undervisningen foregår i et trygt læringsmiljø hvor eleven får erfaringer med, at læring gælder hele livet. Det giver eleven lyst til at lære mere og møde forandringer som udfordringer og fortsætte i ungdomsuddannelser efter endt skolegang her. Mangfoldighed anser vi som en styrke. Atmosfæren på skolen er båret af respekt og omsorg for den enkelte. Med udgangspunkt i dansk kultur og historie, vil eleven lære at være nysgerrig, undersøgende og åben og derigennem udvise respekt for menneskers forskelligheder og forskellige livsvilkår både lokalt og globalt. Eleverne vil lære at have respekt for og drage omsorg for kloden, dens miljø og resurser. Side 15 af 16

Det er et mål, at eleverne gennem forskellige arbejdsmetoder, der giver plads til en naturlig nysgerrighed, udfordres og lærer værdien af fordybelse. Eleverne skal lære at strukturere eget arbejde og tage ansvar både alene og i samarbejde med andre. Eleverne skal udvikle kommunikative evner, der afspejler fantasi og kreativitet. Eleverne skal gennem hele skolens hverdag forberedes til deltagelse og medansvar i et demokratisk samfund, hvor de lærer respekt og omsorg for deres medmennesker. Grindsted Privatskole marts 2011 De 8 samspilstemaer i ICDP 1. Vis positive følelser, vis at du er glad for barnet. 2. Juster dig efter barnet og følg barnets initiativ. 3. Tal med barnet om de ting det er optaget af og prøv at få gang i en følelsespræget samtale". 4. Ros og anerkend barnet. 5. Hjælp barnet med at samle sin opmærksomhed så i kan skabe fælles oplevelser. 6. Giv mening til barnets oplevelser ved at vise følelser og entusiasme. 7. Uddyb og giv forklaringer når du oplever noget sammen med barnet. 8. Hjælp barnet med at kontrollere sig selv, ved at sætte grænser og vejlede barnet. Trehøjevej 10, 7200 Grindsted Tlf.: 75 32 09 22 Mail: gp@grindsted- privatskole.dk Web: www.grindsted- privatskole.dk Side 16 af 16