Risikobaseret dimensionering. Vejen KOMMUNE August 2011

2 011 Risikobaseret dimensionering Vejen KOMMUNE August 2011

Vejen Kommune Brand & Redning Risikobaseret dimensionering 2011. Baseret på en analyse udarbejdet 2010-2011. Tilføjelser og ændringer efter udtalelse fra BRS den 17. januar 2012

Risikoanalyse 2011 Indledning Denne rapport indeholder det beredskabsfaglige grundlag for en indstilling til byrådet om dimensioneringen af Vejen Kommunes redningsberedskab og hvornår eventuelle ændringer skal træde i kraft. I december 2007 godkendte byrådet den første serviceplan for Vejen Kommune. I Bekendtgørelsen om Risikobaseret dimensionering står der i 4 stk. 3 Planen for det kommunale redningsberedskab skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde, jf. beredskabslovens 25, og revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunal valgperiode. Det nuværende beredskab i Vejen Kommune er dimensioneret efter den serviceplan der blev vedtaget i december 2007. Enkelte punkter fra den nuværende serviceplan er endnu ikke gennemført, bl.a. på grund af den tidshorisont der blev vedtaget i serviceplanen. I bilag 1 er Bekendtgørelsen for risikobaseret kommunalt redningsberedskab. Ifølge bekendtgørelsen skal det kommunale redningsberedskab identificere og analysere de risici, som skal lægges til grund for dimensionering af beredskabet (Kommunens risikoprofil). På baggrund af denne profil skal byrådet fastlægge niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveauet). Endelig fastlægger byrådet redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel, på baggrund af risikoprofilen og det ønskede serviceniveau. Forvaltningen varetages i dag (september 2011) af 1 fuldtidsansatte og 3 deltidsansatte. Det daglige arbejde består i at udfører brandsyn (350 brandsynsobjekter), brandteknisk byggesagsbehandling, indsatsledervagt, uddannelse, øvelser, administration af skorstensfejning m.v. Der har indtil dato kun i begrænset omfang været ressourcer til den forebyggende indsats og planlægningsopgaver. Fra centralt hold er der specielt omkring det forbyggende område lagt vægt på, at dette arbejde skal fremmes herunder uddannelse af kommunens medarbejdere inden for førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Denne rapport har den 18.11.2011 været forelagt Beredskabskommissionen. 03-10-2012 1

Risikoanalyse 2011 Rapporten har sammen med forslag til serviceplan været indsendt til høring hos Beredskabsstyrelsen. Bemærkninger fra Beredskabsstyrelsen er blevet indarbejdet i denne rapport. De steder, hvor det har betydet tilføjelser og rettelser, vil blive markeret med en lodret streg i venstre margen. Skrivelsen fra Beredskabsstyrelsen dateret den 17. januar 2012 vedlægges som bilag 8. Administrativ oplysning: diagrammer m.v. er hentet fra følgende filer: RD og SP diagrammer til 2011 planer Analyse Scenarier m.v. - samleskema 03-10-2012 2

Risikoanalyse 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Indholdsfortegnelse... 3 Bilagsfortegnelse... 3 Procesmodel for Risikobaseret Dimensionering... 4 Administrationen og organisation... 5 Forebyggende tiltag i dag... 10 Afhjælpende område i dag... 11 Udrykningsstatistiker... 17 Vejen Kommunes risikoprofil... 30 Udvælgelse af scenarier... 37 Risikoanalyse... 37 Konklusion på risikoanalysen... 41 Konklusion på kapacitetsanalysen... 42 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Bekendtgørelse om Risikobaseret kommunalt beredskab Bilag 2 Oversigt over udvalgt scenarier placeret i forhold til picklisten fra 1-1-2 Bilag 3 Opgørelse over risikoobjekter i Vejen Kommune Bilag 4 Udvalgte scenariebeskrivelser med kapacitetsanalyse m.v. Bilag 5 Beredskabsstyrelsens meddelelse nr. 97/14 Bilag 6 Sammenhæng mellem risikoobjekter og risici/hændelser Bilag 7 Kapacitetsanalyse (tilrettet BRS anvisning) Bilag 8 Brev med udtalelse fra Beredskabsstyrelsen til denne rapport og Vejen Kommunes serviceplan. (Se Serviceplan side 19) angiver henvisning til side(r) i kommunens serviceplan. 03-10-2012 3

Risikoanalyse 2011 Procesmodel for Risikobaseret Dimensionering Den model der er valgt som baggrund for arbejdet med den Risikobaserede Dimensionering af redningsberedskabet er procesmodellen. Denne rapport sammenfatter de to første punkter. Ud fra rapporten har administrationen udarbejdet et oplæg til en serviceplan for kommunens redningsberedskab. Oplæget til serviceplan indeholder oplæg til et serviceniveau og oplæg til en række målbare servicemål for Redningsberedskabet. Disse serviceniveauer og servicemål forelægges Beredskabskommissionen, som kommer med deres indstilling til den foreløbige serviceplan, samt en tidsplan for implementeringen. Planen skal sendes til Beredskabsstyrelsen til høring. Hvor efter den behandles i Økonomiudvalget og godkendes endeligt af Byrådet. 03-10-2012 4

Risikoanalyse 2011 Administrationen og organisation I dag er der 4 personer ansat i den administrative del af beredskabet, af disse 4 personer er de tre på deltid. Bemandingen svare til 3 fuldtidsstillinger. På landsplan regner man med en administrativ medarbejder pr. 10.000 indbyggere. Alle 4 ansatte er uddannet inden for brandteknisk byggesagsbehandling. Brand & Redning er organisatorisk placeret i Bygningsservice og Beredskab, der er en stab under Borgmesteren. Politisk er Beredskabsteamet placeret under Økonomiudvalget. De 4 ansatte er fordelt på: 1 Beredskabschef 3 Beredskabsinspektører Stilling Timer Beredskabschef 37 Beredskabsinspektør 37 Beredskabsinspektør 21 Beredskabsinspektør 16 Samlet timetal 111 Arbejdsopgaver i administrationen 1. Brandteknisk byggesagsbehandling særlige virksomheder 2. Brandsyn 3. Brandteknisk rådgivning egne kollegaer 4. Brandteknisk rådgivning virksomheder m.v. 5. Beredskabsplanlægning 6. Rådgivning til kommunens institutioner om beredskabsplanlægning og godkendelse af Niveau II og III planer. 7. Risikobaseret dimensionering 8. Engangstilladelser (halballer, markeder, overnatninger m.v.) 9. Fyrværkeri (godkendelse og tilsyn) 10. Skorstensfejning administration af ordningen. 11. Kontakt med Falck 12. Frivillige brandværn 13. Budget og regnskab 14. Frivilligt beredskab i Vejen Kommune 15. Vandforsyning 16. GIS (digitale kort) 03-10-2012 5

Risikoanalyse 2011 17. Efteruddannelse af administrativt personale 18. Administration af kommunikationssystem (SINE) 19. Uddannelse af kommunens ansatte m.v.(se Serviceplan side 13) I det efterfølgende er der kort beskrevet lidt om de enkelte områder. Ad 1. Brandteknisk byggesagsbehandling særlige virksomheder Byggesager der omhandler visse virksomheder, skal sideløbende med byggesagen, også behandles efter de Tekniske forskrifter, denne del af sagsbehandlingen sker i Brand & Redning. Byggesager omhandlende hoteller, forsamlingslokaler, skoler, ældrecentre m.v. skal også behandles i Brand & Redning. Der vil med tiden komme sager hvor bygherren ønsker sagen behandlet efter, eller hvor bygningens kompleksitet gør det nødvendigt at benytte de Funktionsbaserede brandkrav 1. Brand & Redning er i dag ikke i stand til dette, da det kræver en meget høj grad af ekspertise (Master i brand), som er en flerårig uddannelse. Alternativt kan der hyres konsulentbistand fra de større kommuner i landet f.eks. Århus, København, Ålborg m.fl. Byggesagsbehandlingen koordineres af byggesagsbehandlerne, der har ansvaret for at alle sager der skal enten til direkte sagsbehandling eller til udtalelse ved Brand & redning kommer det. Beredskabet er høringspartner i forbindelse med alle lokalplaner m.v. Såfremt der er en virksomhed der kommer ind under kategorien risikovirksomhed, deltager kommunens Brand & redning i dette arbejde sammen med Miljøcenter Odense og politiet. (Se Serviceplan side 15) Ad 2. Brandsyn Brandsyn i dag foregår mere og mere som en form for rådgivning. Kommunen fører i dag brandtilsyn på ca. 358 brandsynsobjekter svarende til ca. 250 tilsyn om året. Tilsynsfrekvensen varierer mellem 1 og 5 år. Brandsynene registreres i et nyt lokalt Edb-program kaldet Beredskab 2000. (Se Serviceplan side 15) 1 Specielle byggerier kan i dag ikke behandles efter de almindelige brandkrav, men kræver en speciel sagsbehandling. Det kan være bygninger der er meget kompleks i deres indretning, eller hvor der skal opholde sig mange mennesker. Her kan bygherren udarbejde en beskrivelse af problemstillingen, også ved hjælp af computersimulering dokumenterer om han kan opfylde de gældende krav med de løsninger han har valgt. 03-10-2012 6

Risikoanalyse 2011 Ad 3. Brandteknisk rådgivning egne kollegaer I dag rådgiver vi alle kollegaer både byggesagsbehandlere og kommunens byggeteam (egne bygninger). Ved større byggesager vil der typisk blive tilknyttet en bestemt person fra Brand & Redning. Ad 4. Brandteknisk rådgivning virksomheder m.v. I det omfang det er muligt, tilbyder vi også en hvis form for rådgivning af virksomheder. Ad. 5 Beredskabsplanlægning Beredskabsplanlægning er en rullende overordnet planlægning. Der skal i hver byrådsperiode ske en fornyet godkendelse af beredskabsplanen for Vejen Kommune. Kommunens beredskabsplan (Niveau I) er blevet godkendt i maj 2011. I det kommende år (2012) skal beredskabets egen beredskabsplan revideres. Ad. 6 Rådgivning til kommunens afdelinger og institutioner om beredskabsplanlægning Dette område bliver større og større, i og med at kommunen får flere institutioner der skal lave deres egen beredskabsplan. Den enkelte afdelings/institutions beredskabsplan fungerer som en, niveau II eller III beredskabsplan i kommunens samlede beredskabsplan. Rådgivningen af den enkelte afdeling/institution er vigtig for at sikre en ensartet måde at bygge beredskabsplanerne op på. Det er politisk bestemt, at niveau II og III planerne skal godkendes administrativt af Brand & Redning. Ad. 7 Risikobaseret dimensionering Den Risikobaserede dimensionering af det daglige redningsberedskab er, som beredskabsplanen, en rullende plan. De servicemål der opsættes i kommunens serviceplan for området, skal hvert år kontrolleres og afrapporteres til Beredskabskommissionen og Byrådet. Desuden skal planen godkendes en gang i hver valgperiode. Planen skal være tilgængelig for offentligheden, f.eks. på kommunens hjemmeside. 03-10-2012 7

Risikoanalyse 2011 Ad 8. Engangstilladelser (halballer, markeder, overnatninger m.v.) Dette område tager meget tid, lige som kontrollen af de forskellige arrangementer også tager tid, og mange gange foregår det uden for normal arbejdstid. (Se Serviceplan side 15) Ad. 9 Fyrværkeri (godkendelse og tilsyn) Arbejdet med godkendelse og tilsyn med fyrværkeri kræver stort set en person i perioden november og december. (Se Serviceplan side 16) Ad. 10 Skorstensfejning administration af ordningen. Området består i dag af kontakten til skorstensfejermesteren og afholdelse af et årligt møde i december. Desuden kan der udføres kontrolopgaver i forhold til skorstensfejningen. Klager om skorstensfejning modtages efterhånden meget sjældent typisk et par gange om året. Skorstensfejning er blevet et fritvalgsområde, hvor borgeren selv kan vælge hvem man ønsker som skorstensfejer, det betyder at det ikke er muligt at kontrollere om alle der skal have besøg af en skorstensfejer også får det. Ifølge ministeriet er der ikke hjemmel i loven til at bede den enkelte borger dokumentere dette, eller for den sags skyld bede andre skorstensfejere om at indsende dokumentation. Ad. 11 Kontakt med Falck Den daglige kontakt med Falck, her under deltagelse i brandøvelser, møder og kontraktforhandlinger. Ad. 12 Frivillige brandværn Afholdelse af kaptajnsmøde, kontrakter og deltagelse i brandøvelser m.v. Ad. 13 Budget og regnskab Udarbejdelse af budget, betaling af regninger, kontrol af budget, regnskaber m.m. En del af dette område betaling af regninger og udsendelse af regninger for bl.a. blinde alarmer er overgået til sektretæren for Bygningsservice og Beredskab. 03-10-2012 8

Risikoanalyse 2011 Ad. 14 Frivillige i Vejen Deltagelse i møder, planlægge øvelser, uddannelse, hvervekampagner m.v. Ad. 15 vandforsyning Kontrol af brandhaner, branddamme m.v. Ad. 16 GIS (digitale kort) Udarbejdelse af temaer til kommunens digitale kortværk. Der er en lang række temaer inden for brand der med fordel kan lægges ind i kommunens digitale kortværk, her kan nævnes: Brandhaner og branddamme Brandsynsobjekter Udrykningsstatistiker Udrykningsområder med stationsplacering Objekter med mødeplaner Nøglebokse ABA-anlæg m.v. Adgangsveje til specielle objekter Opgaven kræver specialviden, som i dag er inden for beredskabet. En del af disse temaer skal gøres tilgængelig for kommunens vagthavende indsatsledere på en pc i ISL-køretøjerne. Ad. 17 Efteruddannelse af administrativt personale Der er løbende behov for efteruddannelse af det administrative personale, der bør derfor afsættes både tid og økonomi til denne efteruddannelse. Ad. 18 Indførelse af nyt kommunikationssystem SINE Kommunens nye kommunikationssystem er nu fuldt implementeret, og giver beredskabet en god og stabil kommunikation på skadestedet, lige som det giver gode muligheder for kommunikation på vej til skadestedet. 03-10-2012 9

Risikoanalyse 2011 Tidsregistrering Der bliver i dag ført en tidsregistrering for en række opgaver, således at det løbende kan vurderes, hvor megen tid de enkelte opgaver tager. Forebyggende tiltag i dag Igennem de sidste 3 år har det kun i begrænset omfang været muligt at lave nogle forebyggende tiltag, primær på grund af manglende ressourcer. Undervisningen af personale inden for ældreområdet er opstartet i 2010. Desuden er der sket undervisning af andre kommunalt ansatte, bl.a. af markpersonalet ved Vej- og Park. 03-10-2012 10

Risikoanalyse 2011 Afhjælpende område i dag Generelle bemærkninger Ved en gennemgang af udrykningsrapporterne i perioden 2005-2009, i alt 1188 udrykninger mod 1390 udrykninger i perioden 2000 2006 (undtagen 2004), viser det sig, at antallet af opgaver som kræver et fuldt slukningstog (A-sprøjte + tankvogn) og en bemanding på 1+6 eller 1+7 er fremherskende. 52 % af alle udrykninger klares af en normal udrykning), mens 27 % kan klares med en reduceret udrykning (A-sprøjte og 1+3 mand). 6 % af alle udkald er Indsatslederudkald alene. Se figur 1. De resterende 15 % af opgaverne er af en sådan art, at der kræves en eller anden form for assistance, her kan der være tale om alt fra en ekstra tankvogn, et ekstra slukningstog, specielt materiel, aflastning af mandskab m.v. Her kan Vejen Kommune trække på enten Støttepunktet i Esbjerg eller Beredskabsstyrelsen Sydjylland (Haderslev). Der er desuden indgået en gensidig vederlagsfri aftale om assistance med nabokommunerne. Forhold mellem udrykningstyper 6% 81% 13% Reduceret udrykninger = 320 Fuldt slukningstog = 799 Indsatsledereftersyn = 69 Figur 1 - udrykninger fordelt på reducerede, fuldt slukningstog og indsatslederudkald En gennemgang af risikoidentifikation og den efterfølgende analyse fra 2006-2007 viser, at der i Vejen Kommune ikke er sket væsentlige ændringer, som giver belæg for at ændre på den nuværende dimensionering. Dog skal der tages beslutning om i hvilket omfang vi selv skal kunne håndtere højderedningsopgaver, ligesom det skal vurderes om indsatsledervagten kan reduceres fra 2 områder til 1 område. 03-10-2012 11

Risikoanalyse 2011 Der er i denne rapport ligeledes set på en række komplekse/længerevarende hændelser, hvor der fokuseres på de områder der er specielle for netop længerevarende opgaver, som f.eks. ledelse, assistance, mandskabsudskiftning m.v. I forbindelse med gennemførelsen af den nuværende serviceplan, er der i Vejen etableret et TRIN-2 beredskab (miljø). Desuden er der nu frigørelsesværktøj på alle 5 stationer, mens Skodborg håndterer den tunge frigørelse (lastbiler og busser). I 2011 er der etableret et bådberedskab i Jels, hvor Jels Frivillige Brandværn råder over en båd som skal dække hele Vejen Kommune. Vandforsyningen varetages af 6 tankvogne, hvoraf den ene ekstra står på stationen i Brørup. Det er i 2008 besluttet at nedlægge alle branddamme i den sydlige del af kommunen, dammene er ganske enkelt ikke anvendelige, med mindre der ofres mange penge på vedligeholdelse af dammene. Der er overensstemmelse og sammenhæng mellem 1-1-2 årsagerne (picklisten 2 ) og de analyserede scenarier 3 Indsatsledervagten I dag kører indsatsledervagterne i 2 områder: Område Vejen Område Rødding (4 mand heraf 1 fra Falck) (4 mand) Fremtiden Der skal inden for de næste 1-3 år findes 4 nye indsatsledere for at kunne videreføre de 2 indsatsområder. Det kan vise sig meget svært, hvis det da ikke er umuligt. Det bør i forbindelse med vedtagelsen af denne serviceplan overvejes om der skal ændres til et indsatslederområde med 5 indsatsledere. Indsatslederen kører i dag på meldingen til alle udkald uanset størrelsen af hændelsen. 2 Picklisten er en liste udarbejdet i samarbejde mellem politiet, brandvæsnet m.fl. denne liste benyttes af politiet ved alarmering af brand og redningsvæsnerne. 3 En beskrivelse af en hændelse f.eks. et færdselsuheld med 1 fastklemt, en skorstensbrand m.v. 03-10-2012 12

Risikoanalyse 2011 Forslag til ny model for indsatsledervagten Indsatsledervagten ændres fra 2 til 1 område, hvor der i dag er 2 * 4 der deler vagterne i de 2 områder med vagt hver 4. uge, vil der i fremtiden være 5 der deler vagten med vagt hver 5. uge. Økonomi: Det gør at vi kan sparer uddannelse af 2 indsatsledere (ca. 200.000 kr.). Desuden vil vi spare 250.000 kr. på at der kun skal udskiftes 1 indsatslederbil i 2014 mod en udgift på 500.000 kr. hvis der skal udskiftes 2 indsatslederbiler. Driftsmæssigt spares på bilerne ca. 50.000 kr. årligt. I det daglige ligger der en besparelse på løn og vagthonorar på ca. 240.000 kr. årligt. Den vagthavende indsatsleder kan, i tilfælde af 2 større samtidige hændelser, tilkalde en af de vagtfri indsatsledere. Der bliver ikke tale om en decideret bagvagt, men blot at den af de 4 andre der er hjemme og er disponibel tager udkaldet. Bemandingen består af 1 fra Falck, 1 fra de frivillige i SYD, samt 3 fra administrationen. Indsatsledervagten kører til alle hændelser både små og store holdlederen bliver bedt om at holde indsatslederen orienteret om skadens omfang, og give besked hvis branden/hændelsen er under kontrol indsatslederen kan i givet fald vælge om han vil køre frem. Holdleder De nuværende holdledere vil i første omgang ikke blive tilbud yderligere uddannelse, idet det vurderes at de med den nuværende uddannelse er i stand til at håndtere opgaverne. Såfremt det efterfølgende viser sig at været et behov for yderligere uddannelse, vil dette ske på lokalt plan, specifikt rettet mod de lokale forhold. Fordele 1. Besparelse på vagthonorarer med videre på 242.884,86 kr. om året. 2. Der er ikke så kraftig vagtbelastning på den enkelte. 3. Ferie og fridage bliver nemmere at tilrettelægge. Lige som det bliver nemmere at bytte enkelte timer ved udenbys møder m.v. 4. Der er indsatsledere fra alle parter Falck, de frivillige værn samt administrationen, det giver en god fordeling med mulighed for faglig sparring. 03-10-2012 13

Risikoanalyse 2011 5. Ved samtidige store hændelser vil det være nemmere at finde en anden indsatsleder der kan tage den ene af opgaverne. 6. Der skal kun skiftes en indsatslederbil derved en besparelse på indkøb, samt på den fremtidige drift. 7. Indsatslederen fra Falck kører i dag i egen bil, derfor er det nemmere at bytte vagt ved korte byt (typisk 2-4 timer). Ulemper 1. Længere kørevej for indsatsledervagten derfor vil der være flere gange han kommer senere end 1. udrykningen. 2. Lidt flere udkaldstimer derved lidt flere udgifter til udkaldsgodtgørelse. Disse udgifter kan ikke beregnes. 3. Slidtage på den ene indsatslederbil vil blive noget større på grund af de større køreafstande og de mange flere ture. 4. Der vil på sigt kunne blive behov for yderligere uddannelse af kommunes holdledere og det vil alt andet lige blive en udgift. Udgiftens størrelse afhænger af på hvilken måde denne opgradering sker. Byrådet har på deres møde den 6. december 2012 godkendt at indsatsledervagten ændres fra 2 til 1 område med 5 indsatsledere der på skift har vagt 1 uge af gangen. (Se Serviceplan side 19) 03-10-2012 14

Risikoanalyse 2011 Stationsbeskrivelse som den er i dag: Brand og redningsopgaverne løses i dag fra 5 stationer indenfor kommunen og 2 stationer udenfor kommunen. Kommunen har desuden en mellemkommunal aftale om dækning af motorvejen med Esbjerg og Kolding Kommune. I tabellen nedenfor kan ses stationerne, samt hvilke køretøjer og bemanding der findes i dag på den enkelte station. (Se Serviceplan side 19-20) Station Køretøj Specieludstyr på køretøjer Brandmænd heraf Holdledere Falck Vejen A-sprøjte Let frigørelse Termisk Kamera Lifttender Tankvogn Overtryksventilator 25 6 Trin-2 trailer 4 stk. kimikaliedragter Pulvertrailer Let frigørelse Falck Brørup A-sprøjte Termisk Kamera Tankvogn Overtryksventilator Specielt udstyr til rengøring af vej 22 6 Tankvogn Dyreredning + nødslagtning Trin-1 trailer Rødding Frivillige A-sprøjte Let frigørelse + Termisk kamera Tankvogn Overtryksventilator 31 5 Miljøbil Trin-1 Jels Frivillige A-sprøjte Let frigørelse Tankvogn Overtryksventilator Miljøbil Trin-1 27 9 Tender Båd Skodborg Frivillige A-sprøjte Tung frigørelse Tankvogn Overtryksventilator 33 6 Miljøbil Trin-1 Falck Agerbæk A-sprøjte Tankvogn Overtryksventilator Tender Trin-1 trailer 15 6 Falck Egtved A-sprøjte Tankvogn 15 4 Trin-1 trailer Tabel: Tabel med køretøjer, stationsmateriel og mandskab - opdateret 20. jan. 2012 03-10-2012 15

Risikoanalyse 2011 Afgangstider og responstider 4 I dag køres med en max. afgangstid på 5 min. (lovbestemt) samt en responstid på 10 min. (tæt bebyggelse 5 ), 15 min. (spredt bebyggelse 6 ) samt in gen øvre responstid for den resterende del af kommunen. Som tæt bebyggelse er i dag udpeget: Vejen, Brørup, Rødding. Som spredt bebyggelse er: Holsted N, Holsted S, Glejbjerg, Hovborg, Føvling, Tobøl, Stenderup, Lindknud, Gjerndrup, Foldingbro, Nørbølling, Vester Torsted, Veerst, Bække, Gesten, Andst, Læborg, Askov, Malt, Maltbæk, Jels, Skodborg, Lintrup, Københoved, Øster Lindet, Sønder Hygum og Brændstrup. Tiderne blev fastlagt i.f.m vedtagelse af den nuværende serviceplan. Fremtiden Landområderne har i dag ingen længste responstid der bør i forbindelse med godkendelse af denne serviceplan sættes en max responstid for landområderne på 25 minutter, således at det sikres disse områder en fornuftig service. Responstiden for udrykning nr. 2 inden for samme udrykningsområder bør ligeledes tillægges 5 minutter. Frivillige i Vejen I dag er der ca. 25 frivillige i Vejen på kontrakt, en del af disse er dog ikke så aktive som det måske kunne ønskes. De mest aktive af de frivillige benyttes i dag til hjælp ved en række specielle opgaver. (Se Serviceplan side 20 og 22) o Nødstrømsforsyning til en del af plejecentrene i Vejen Kommune 7 o Pumpeopgaver o Indkvarteringsopgaver o I et vist omfang forebyggende opgaver 4 Responstiden er den tid der går fra modtagelse af alarmen ved brandvæsnets alarmcentral og til slukningstoget er ankommet på skadestedet 5 Tæt bebyggelse defineres - se bilag 5 6 Spredt bebyggelse defineres se bilag 5 7 For at nødstrømsanlægget kan benyttes på et plejecenter eller en anden institution, skal el-anlægget på institutionen bygges lidt om, dette er sket på centrene i gl. Vejen Kommune efter stormen i 1999 samt på plejecenteret Nørrevang. En sådan tilpasning koster ca. 50-75.000 kr. pr. institution. 03-10-2012 16

Risikoanalyse 2011 Udrykningsstatistiker (Se Serviceplan side 22-27) I dette afsnit gennemgås udrykningsstatistikerne for 2005 til 2009, samlet for Vejen Kommune. Der er valgt en række udtræk fra ODIN 8, der giver et godt billede over fordelingen af udrykninger i den pågældende periode. Tallene for denne periode er holdt op mod perioden 2000-2006 (minus 2004) som lå til grund for den første serviceplan. Som det fremgår af gennemsnitstallene er der ikke de store udslag Diverse er typisk indsatslederopgaver hvor der ikke har været tilkaldt yderligere til løsning af opgaven. Opgaver for det samlede beredskab Abntal udrykninger 180 160 140 120 100 80 60 40 20 142 153 42 31 46 44 18 5 7 Gennemsnit 2005-2009 Gennemsnit 2000-2006 0 Brandslukning Miljøopgaver Blinde/Falske alarmer Redningsopgaver 0 Diverse Udrykningstyper Diagram 1 Gennemsnit af udrykninger 2005-2009 sammenlignet med 2000-2006 (-2004) Nedenstående diagrammer viser udrykninger til brand og redning fordelt på typer af objekter og delt ud på størrelsen af opgaver. Ved fordelingen af brandene på størrelser er følgende kriterier lagt til grund: Små brande: Brande slukket med små redskaber, ved brug af et enkelt strålerør eller slukket før ankomst. Det vil sige brande med lille konsekvens og med et lille ressourceforbrug. 8 ODIN står for Online Dataregistrerings- og INberetningssystem. 03-10-2012 17

Risikoanalyse 2011 Større brande: Store brande: Brande hvor det har været nødvendigt at anvende 2 eller 3 strålerør til slukningen. Det vil sige brande med større konsekvens og et større tids- og ressourceforbrug. Brande hvor der har været anvendt mere end 3 strålerør til slukning. Det vil sige brande med stor konsekvens, tids- og ressourceforbrug. Her vil der tit være tale om indsættelse af flere slukningstog. 30 25 24,8 24 20 15 12,2 Gennemsnit pr. år (2005 2009) 10 5 8,2 6,7 4,2 4,2 8,5 Gennemsnit pr. år (2000 2006 (uden 2004) 0 Små brande Større brande Store brande Carporte, udhuse mv. Diagram 2 Brand i carporte, udhuse og garager er ikke opgjort i størrelse af brande, idet det næsten altid er tale om små eller større brande. 12 10 10,2 10,2 8 6 4 2 2,4 2,5 2,7 2,2 Gennemsnit pr. år (2005 2009) Gennemsnit pr. år (2000 2006 (minus 2004)) 0 Små brande Større Brande Store brande Diagram 3 Hovedvægten af brandene i industrien ligger på de små brande, hvilket antageligt skyldes, at en del virksomheder er udstyret med Automatisk brandalarmeringsanlæg og sprinkleranlæg. En brand vil således typisk blive opdaget tidligt i forløbet, enten af ABAanlægget eller af personer som arbejder på stedet. 03-10-2012 18

Risikoanalyse 2011 6 5,4 5 4 3 3,7 3,4 4,3 4 3,8 Gennemsnit pr. år (2005 2009) 2 Gennemsnit pr. år (2000 2006 uden 2004) 1 0 Små brande Større brande Store brande Diagram 4 Størrelsen af brande i landbruget ligger næsten lige højt for de 3 kategorier. De flere større og store brande kan skyldes at brandene bliver opdaget meget sent i forløbet, samt at der typisk er en længere kørevej til disse brande. 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 4,4 2,2 1,2 0,5 0,6 0,3 Små brande Større brande Store brande Gennemsnit pr. år (2005 2009) Gennemsnit pr. år (2000 2006 uden 2004) Diagram 5 Hovedvægte af disse brande ligger i kategorien små brande, dette skyldes typisk at der er mange personer, det medfører at brandene typisk opdages tidligt i forløbet, desuden er kørevejen mange steder ikke så lang. 03-10-2012 19

Risikoanalyse 2011 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 1,8 1,5 0,6 0 0 0 Små brande Større brande Store brande Gennemsnit pr. år (2005 2009) Gennemsnit pr. år (2000 2006 uden 2004) Diagram 6 Her er stort set kun tale om små brande, dette skyldes at der på alle steder er installeret Automatisk brandalarmeringsanlæg, og et brandtilløb vil derfor blive opdaget meget hurtigt. Desuden ligger de fleste af disse institutioner tæt på brandstationerne. Dette er dog ikke ensbetydende med at branden har en lille konsekvens, idet der her er en større risiko for brande med en dødelig udgang. De fleste af beboeren er ikke selvhjulpne eller er dårligt gående. 18 16 14 12 10 8 6 15,4 13,5 11,2 13 Gennemsnit pr. år (2005 2009) Gennemsnit pr. år (2000 2006 uden 2004) 4 2 2,4 1,2 0 Små brande Større brande Store brande Diagram 7 Diagrammet viser et forholdsvis stort antal brande, men de fleste brand i det fri er små eller større brande, som kan klares af et slukningstog. 03-10-2012 20

Risikoanalyse 2011 30 25 24 20 15 10 13,2 9,2 Gennemsnit pr. år (2005 2009) Gennemsnit pr. år (2000 2006 uden 2004) 5 0 4,7 0,2 0 Små brande Større brande Store brande Diagram 8 Der er for det meste tale om bilbrande i det fri, brande i containere og lignende på pladser og vejarealer. Alle brande er uden den store konsekvens og af en størrelse, som kan klares med et reduceret slukningstog (1 køretøj + 4 mand). 20 18 17,4 16 14 12 10 8 6 9 12,6 7 Gennemsnit pr. år (2005 2009) Gennemsnit pr. år (2000 2006 uden 2004) 4 2 0 Frigørelse fastklemte Brande og lignende Diagram 9 Diagrammet viser en kraftig stigning i det gennemsnitlige antal hændelser, dette skyldes udelukkende at kommunerne i de sidste år er begyndt at køre til flere uheld bl.a. kommer vi ud til mange færdselsuheld(fuh) med teknisk fastklemte personer. En anden årsag er at der i den nordlige del af kommunen, først er begyndt at køre til færdselsuheld i 2005. Derfor er tallene under FUH meget større i perioden 2005-2009, end den var i perioden 2004-2006. 03-10-2012 21

Risikoanalyse 2011 Statistik over udkald til det samlede beredskab fordelt på måneder Månedstabel - gennemsnitlig for perioden Antal gen. udrykninger 30 25 20 15 10 5 0 Jan feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Snit 2005-2009 Snit 2000-2006 Diagram 10 Månedsstatistik I Diagram 10 vises en sammenligning mellem udrykningstallene for de to perioder variationen hen over året er stort set den samme, med bl.a. en markant stigning i august måned. Foto 1 brand i traktor 03-10-2012 22

Risikoanalyse 2011 Statistik over udkald fordelt på tidsrum i døgnet 18 Antal udrykninger i snit 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Tidsintervaller 2005-2009 Snittal 2000-2006 Snittal Diagram 11 Døgnstatistik Statistikken viser, at det typisk er fra kl. 6 om morgenen og til hen omkring kl. 20 de fleste udrykninger ligger. Det viser også hvorfor det er så vigtigt at have tilstrækkelig med brandfolk der kan komme i arbejdstiden. Statistik over udkald fordelt på ugedage Udrykningsgennemsnit over ugen 55 50 45 Antal udrykninger 40 35 30 25 20 15 Snit 2005-2009 Snit 2000-2006 10 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Ugedage Diagram 12 - Ugestatistik Som det ses af diagrammet er de 2 perioder uden den store forskel, generelt kan man ikke rigtig se noget af denne graf udover at antallet af udrykninger falder lidt mod weekenden. 03-10-2012 23

Risikoanalyse 2011 Statistik over samtidige hændelser Nedenfor ses en statistik over de samtidige hændelser i perioden 2007 til 2011. 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 4 0 Samtidige hændelser 2007 2011 9 5 2007 2008 2009 2010 2011 Diagram 103 sammenfaldende hændelser 1 0 7 6 1 1 2 samtidige hændelser 3 samtidige hændelser Statistikken er trukket manuelt ud fra ODIN, der er vurderet ud fra alarmtidspunkter og længden på indsatsen enkelte gange, kan der være tale om to hændelser, hvor den ene er meget tæt på at være afsluttet, så Indsatslederen uden problemer kan køre fra stedet. Statistikken er trukket ud fra indsatsledervagten. Som det fremgår ligger antallet af 2 samtidige hændelser fra 4 til 9 der er her ikke skelnet mellem store og små hændelser, det vil dog i langt de fleste af tilfældene være 2 små hændelser der falder samtidig, men ikke altid. 03-10-2012 24

Risikoanalyse 2011 Statistik over assistancer til Vejen Kommune (2000-2010) Som det fremgår af tabel 1 har behovet for assistance i perioden 2000-2010 liggende omkring 1 % af alle udrykninger assistancebehovet ligger naturligvis typisk i forbindelse med de større brande, samt til enkelte miljøuheld (klor-uheld) og til enkelte redningsopgaver, typisk hvis uheldet er sket tæt på kommunegrænsen og der har været tale om en større hændelse med behov for frigørelse af flere personer. Hovedopgaver Antal rør Brand Uoplyst 49 0 0,0% Overhængende fare for brand 0 0 0,0% Slukket før ankomst 202 0 0,0% Småredskaber 202 0 0,0% 1 HT/FH rør 492 0 0,0% 2 HT rør 81 0 0,0% 1 rør 75 0 0,0% 2-3 rør 369 2 0,5% > 3 rør 140 14 10,0% I alt 1610 16 1,0% Miljø 430 2 0,5% Redning 197 5 2,5% I alt 2237 23 1,0% Antal indsatser Assistance rekvireret Andel assistance (%) Tabel 1 - Assistanceudrykninger til Vejen Kommune (Se Serviceplan side 25-27) 03-10-2012 25

Risikoanalyse 2011 Blinde- og falske alarmer 80 70 60 50 40 30 20 Blinde og falske alarmer 2000 2011 67 57 48 43 44 41 41 43 43 38 38 35 Blinde Falske 10 0 2 1 0 0 2 4 2 1 1 1 1 1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Diagram 114 - Blinde og Falske alarmer En blind alarm er alarmering i "god tro" - brandalarmeringsanlægget tror det brænder. Disse alarmer belaster brandvæsenet, fordi brandvæsenet i flere tilfælde er kørt til en blind alarm og derfor ikke kan reagere hurtigt på en "rigtig" alarm. En Falsk alarm er der imod en alarmering der ikke er i god tro. Antallet af blinde alarmer er generelt set stigende, dette skyldes to væsentlige forhold, dels kommer der stadig flere anlæg, og dels er andelen af ældre anlæg også stigende. Sagerne tages op med den enkelte virksomhed/institution i forbindelse med brandsyn. Desuden skal der ses på om andre tiltag, så som lokalt tilrettelagte kurser kan medvirke til at antallet af blinde alarmer falder. 03-10-2012 26

Risikoanalyse 2011 Risikoidentifikation Formålet med risikoidentifikationen er, at identificere dels risikoobjekter og dels hændelser. Forarbejdet har været at få registret de risikoobjekter og hændelser der findes i Vejen Kommune, disse er registret i et regneark, som er vedlagt som bilag 3. Risikoobjekterne er fundet ved en gennemgang af kommunens registre m.v.: Brandsynsregister i Beredskab 2000 Kommunens miljøregister GIS 9 (arealopgørelse for naturtyper) Telefonbøger Kommuneplaner Ejendomsregister (optælling af boliger m.v.) Administrationens kendskab til kommunerne Serviceplan fra 2007 Der er i enkelte områder sket en justering af tallene, men de fleste tal er i det store hele uforandret fra sidste Risikoanalyse. Picklisten fra 1-1-2 er lige som sidste gang valgt til identifikation og opdelingen. Det betyder, at risikoanalysen er gennemført inden for de 14 hovedområder, som ses på nedenstående tabel. Hovedgrupper for risikoidentifikationen 1 Bygningsbrande 2 Container-/affaldsbrande 3 El-installationsbrande 4 Gasbrande 5 Naturbrande 6 Skorstensbrande 7 Brande i transportmidler 8 Færdselsuheld 9 Personredning 10 Mindre forureningsuheld 11 Større forureningsuheld 12 Togulykker 13 Flyulykker 14 Hændelser der ikke er dækket af picklisten Tabel 2 - Hovedgrupper for risikoidentifikation Fordelen ved at anvende picklisten er, at der er et sammenhæng mellem den og de indberettede data om udrykninger til ODIN Det betyder desuden at det fremover bliver nemmere at lave en kontrol. 9 Grafisk Informations System 03-10-2012 27

Risikoanalyse 2011 Ulempen ved metoden er, at risikoobjekterne bliver placeret i nogle fastlagte temaer, derved bliver nogle af objekterne placeret under temaer, med en anden benævnelse. F.eks. bliver en brand i et forsamlingslokale placeret under brand i butik. Vandforsyning (Se Serviceplan side 30 samt bilag 16) Vejen Kommune baserer sin vandforsyning på 6 vandtankvogne på 8-9.000 liter vand pr. stk. Desuden på et brandhanenet der er specielt udbygget i kommunens større byer, mens der i de mindre byer typisk findes 1-2 gode brandhane med en fornuftig ydelse. Der kan i kommunen til en hver tid inden for 30 minutter etableres en vandforsyning der kan levere 400 l/minuttet. Der er igennem de sidste 2 år arbejdet på at få de sidste branddamme nedlagt, da de ikke har været i brug de sidste mange år, og såfremt de skal vedligeholdes vil det betyde en væsentlig økonomisk belastning. I nedenstående tabel er opgjort antallet af brandhaner m.m. pr. 31.12.2011. Type vandforsyning Antal Åbne branddamme 0 Overdækkede branddamme 4 Brandbrønde 8 2" brandhane 24 A-brandhane 38 B-brandhane 275 C-brandhane 16 I alt 365 Tabel 3 - vandforsyningssteder Beredskabsstyrelsen har i deres udtalelse foreslået en større analyse af kommunens vandforsyning. Analysen skal munde ud i en dokumenteret strategiplan for vandforsyningen til brandslukning. Denne strategiplan skal beskrive hvorledes kommunen sikre en tilstrækkelig vandforsyning ved hjælp af brandhaner, vandtankvogne m.m. 03-10-2012 28

Risikoanalyse 2011 Det er administrationens vurdering, at den nuværende bestykning med 6 tankvogne og det nuværende brandhanenet til enhver tid vil kunne levere den fornødne vandforsyning til selv de større brande. Skulle der være en enkeltstående hændelser der kræver mere vand end vi umiddelbart kan klare, er der ved støttepunktet en større vandtankvogn der kan være fremme inden for 30 minutter. Beredskabsstyrelsen i Haderslev har desuden tankvogne som kan rekvireres og være fremme på ca. 1 time. Ud over dette råder de frivillige i Vejen Kommune over pumper, slanger og vandkar der vil kunne levere en større mængde vand fra en åben vandforsyning. Brandhanenettet Det nuværende brandhanenet består af 365 brandhane af forskellig dimension. I de kommende år, vil disse blive gået efter, og i forbindelse med renovering af vandværkernes vandforsyningsnet, vil de brandhaner der ikke giver en ydelse der er god nok og som ikke står på strategiske steder blive nedlagt, og de steder hvor der er behov for en fast vandforsyning vil de blive fornyet eller renoveret. Vejen Kommunens vandforsyningsstrategi Strategien for kommunens vandforsyning til brandslukningsopgaver, er som følgende: Der skal til 99,9 % af alle udrykninger hvor der er behov for en vandforsyning kunne sikres det fornødne vand, dels ved egne vandtankvogne og dels ved etablering af vandforsyning fra fast vandsted. En større indsats må ikke belaste et enkelt vandværk på en sådan måde at vandværket er i fare for ikke at kunne levere vand til sine normale forbrugere. I tilfælde hvor der er behov for større mængder vand end det lokale vandværk kan levere skal der etableres vandforsyning fra det nærmeste andet vandværk eller fra åben vand (åer, søer eller lignende). Ved den sidste 0,1 % kan der tilkaldes assistance fra nabokommuner, Støttepunktet i Esbjerg eller fra Beredskabsstyrelsen i Haderslev. Det eksisterende brandhanenet vurderes at være tilstrækkeligt til at kunne klare dette. Desuden vurderes det at en række små og ældre brandhaner kan nedlægges, således at der opretholdes et brandhanenet hvor alle brandhaner med tiden vil være B-haner og med en der til svarende ydelse. Der sættes ingen tidshorisont for dette arbejde, da det afhænger af vandværkernes renoveringsplaner. 03-10-2012 29

Risikoanalyse 2011 Vejen Kommunes risikoprofil Vejen kommune ligger hen over den jyske højderyg midt imellem Kolding og Esbjerg. Kommunen har et samlet areal på 813 km 2, hvoraf de 7 største byområder udgør ca. 17 km 2. Længde nord-syd fra 29 til 36 km. Længde øst-vest fra 19 til 32 km. Nabokommunerne er set med uret Billund, Vejle, Kolding, Haderslev, Esbjerg og Varde. 03-10-2012 30

Risikoanalyse 2011 Kommunens topografi Kommunen ligger hen over vandskellet mellem Øst- og Vestjylland. Den største del af kommunen ligger på 2 bakkeøer fra den næstsidste istid. Holsted Bakkeø og Rødding Bakkeø. Mellem disse bakkeøer ligger en hedeslette den gennemløbes af Kongeåen i vestlig retning. Den østligste del af kommunen ligger i et morænelandskab fra den sidste istid. Vejen I den nordlige og vestlige del er der store plantageområder på de kommune magre sandjorde og kommunen er i øvrigt karakteriseret af mange landbrug med dyrehold. Motorvejen fra Østjylland mod Esbjerg, E20, gennemskærer kommunen i øst/vestlig retning lige nord for byerne Vejen, Brørup og Holsted. Jernbanen fra Fredericia mod Esbjerg ligger nogenlunde parallelt med motorvejen og den gennemskærer ovennævnte byer. Der er 7 bysamfund med et indbyggertal fra 500 til 10.000 og derudover mere end 50 by- eller stednavne med bebyggelser fra 2-3 huse og så op til de ca. 500 indbyggere. Bebyggelsens art Vejen kommune er en landkommune med mange landbrug med dyrehold. Foruden landbrug findes en mange mindre og mellemstore virksomheder, samt en række store virksomheder. Virksomhederne er hovedsageligt placeret i/ved de 6 største byer med hovedvægten ved Vejen by, men der er store virksomheder placeret ved nogle af de små bysamfund. 03-10-2012 31

Risikoanalyse 2011 Befolknings- og adressefordeling Det samlede indbyggertal i kommunen er på ca. 42.500. Der i alt 20.500 adresser fordelt med følgende del i de 7 største byområder sådan. Byområde Vejen Brørup Holsted inkl. S og N Rødding Jels Askov Skodborg Ca. antal 4.240 2.069 1.660 1.405 846 725 621 I alt 11.566 Opgørelse dateret 31. december 2011 Resten er i landsbyerne og spredt i det åbne land. Risikomomenter Infrastruktur: Gas: Den nordlige del af kommunen gennemskæres øst-vest af 2 store fordelingsledninger for naturgas. Ledningerne ligger parallelt med få meters afstand og de arbejder med tryk op til 80 bar. En tilsvarende ledning ligger nord-syd i den østlige del af kommunen. Derudover er der i alt godt 37 km 40 bars fordelingsledninger, 115 km 4 bars og 164 km 0,1 bar distributionsledninger. Olie: Mod nord ligger korte strækninger af oliepipelinen mellem Kærgård og Fredericia i kommunen og i den østlige og den nordvestlige del af kommunen ligger der ledninger der forbinder forsvarets flyvestationer. Vej: Statsvej: Motorvejen fra Østjylland mod Esbjerg, E20, gennemskærer kommunen i øst/vestlig retning lige nord for byerne Vejen, Brørup og Holsted, i alt ca. 29 km. Hovedvejen mellem Kolding og Tønder, passerer igennem kommunen ved Jels, i alt ca. 14 km. Kommunevej: I alt godt 1.200 km i størrelser fra tidligere hovedveje til ganske små veje på landet, grusveje og blinde boligveje. Den samlede uheldsstatistik for perioden 2006 til 2011 ser således ud 03-10-2012 32

Risikoanalyse 2011 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 159 22 8 133 22 16 128 21 16 129 25 7 115 26 12 120 22 8 Uheld på kommuneveje Uheld på motorveje Uheld på statsveje Uheld på kommuneveje: Uheld på motorveje Uheld på statsveje Uheld på kommuneveje: Uheld på motorveje Uheld på statsveje Uheld på kommuneveje: Uheld på motorveje Uheld på statsveje Uheld på kommuneveje: Uheld på motorveje Uheld på statsveje Uheld på kommuneveje: Uheld på motorveje Uheld på statsveje 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Diagram 12 - Uheldsstatistik 2006-2011 Udviklingen i antallet af uheld på kommuneveje er faldet med 24 % mens uheldene på motorvejen og øvrige statsveje i det store hele er uforandret, selv om der over perioden har været udsving fra år til år. Det overordnede vejnet består typisk at mange meget lige strækninger, som typisk animere til en for høj hastighed, derfor er Vejen Kommune for nuværende en af de kommuner i regionen der har de fleste trafikdræbte om året. Vejen Kommune arbejder med at nedbringe antallet af trafikuheld ved etablering af rundkørsler, trafik chikaner, fartbump m.v. Der er jævnlig kontakt mellem Vejen Kommune og det lokale politi, for at sikre at de midler der afsættes på dette område benyttes mest effektivt. Jernbane: Jernbanen fra Fredericia mod Esbjerg ligger nogenlunde parallelt med motorvejen og den gennemskærer byerne Vejen, Brørup og Holsted, i alt ca. 25 km. I den nordvestlige del af kommunen ved Glejbjerg ligger godsbanen der forbinder Bramming og Grindsted, i alt ca. 6 km, og i den østlige side gennemskærer banen mellem Lunderskov og grænsen kommunen på et ganske kort stykke, ca. 800 m. På et hverdagsdøgn kører der 81 persontog og 4 godstog gennem Vejen, Brørup og Holsted. Mellem Lunderskov og Vojens kører der 46 persontog og 38 godstog. 03-10-2012 33

Risikoanalyse 2011 I weekend ser trafikken lidt anderledes ud. Gennem Vejen, Brørup og Holsted kører der 68 persontog og ingen godstog, mens der på strækningen Lunderskov og Vojens kører 44 persontog og 23 godstog. På strækningen gennem Glejbjerg kører der kun et godstog hver mandag. Persontogende har maximalt 300 passagerer. Godstogende har en farliggods andel på ca. 5 % af den samlede godsmængde, men da der ikke er regler for sammensætningen af godset, betyder det at der i to tanke efter hinanden sagtens kan være farlige / brandbare stoffer, som ved sammenblanding / indbyrdes påvirkning kan skabe voldsomme reaktioner. I alt 123 passagertog og 36 godstog. Samlet set er det 159 tog i døgnet eller et tog hver 9 minut. Fly: Ved Holsted er der en privat heliport, og ved Gesten er der en svæveflyveplads. Lufthavn Dagtimer Nattimer Helliport i Holsted 421 28 Svæveflyplads i Gesten 1000 /år Ingen Skema 1 Trafik på de 2 flyvepladser Industri Handel: Der er i kommunen en meget varieret samling af industri-, håndværks og handelsvirksomheder, spændende fra den lille enmandsvirksomhed til de store virksomheder med bygningsareal på flere hektar. Virksomhederne er hovedsageligt placeret i/ved de 6 største byer med hovedvægten ved Vejen by, men der er store virksomheder placeret ved nogle af de helt små bysamfund. Der er ingen virksomheder i kommunen der beskæftiger sig med kemikalier eller farlige stoffer i sådan en grad, at de kommer ind under det særlige Seveso-direktiv. Der er et enkelt slagteri der er en kolonne 2 virksomhed, på grund af den mængde ammoniak den oplagre og på grund af dens placering tæt op af beboelsesområder. Der udarbejdes mødeplan for dette slagteri. Det nye kreaturslagteri i Holsted ligger så langt fra byen, at det ikke bliver berørt at Seveso direktivet. Der vil blive udarbejdet en mødeplan for dette slagteri inden det forventes taget i brug i løbet af 2014. 03-10-2012 34

Risikoanalyse 2011 Landbrug: Kommunen har med sin store geografiske udstrækning mange landbrug, i alt ca. 2800 landbrug, hvoraf ca. 850 er med dyrehold. Dyreholdene er alt lige fra et par heste til 300-400 malkekøer eller 4-5.000 slagtesvin. Det største dyrehold er samlet på ca. 850 dyreenheder og er en svinebesætning. Der er ikke ske nogen nævneværdig ændring i disse tal siden sidste gennemgang. Boliger mv.: Boligerne i kommunen lige fra boliger til en enkelt person og til plejehjem er karakteriseret ved at være i bygninger med få etager. Der findes meget få bygninger med boliger på over 3 etager. Langt hovedparten af boligerne er parcelhuse. Plantager: I den nordlige del af kommunen er der store plantagearealer. Adskillige af disse er over 100 hektar Heder: Der findes enkelte store hedearealer i kommunen. De største findes i forbindelse med plantagerne. Kort 1 - Større plantager og hedeområder 03-10-2012 35

Risikoanalyse 2011 Vandløb: Kommune har mange vandløb lige fra store vandløb som Kongeåen til små ubetydelige bække, i alt ca. 570 km vandløb. Kendetegnet for langt de fleste vandløb er dog at de er miljømæssigt højt klassificeret. Langs kommunens vandløb findes 11 dambrug. Flere af dem er dog det der kaldes et modeldambrug som ikke tager vand ind fra vandløbet, men som bruger grundvand til driften. Dambrug i Vejen Kommune Vandindtag fra vandløb Kun grundvand Dambrug (modeltypen) 3 Almindelige dambrug 8 Opgjort 1. januar 2011 Tabel 4 - Dambrug i Vejen Kommune Kort 2 - Vandløb i Vejen Kommune 03-10-2012 36

Risikoanalyse 2011 Udvælgelse af scenarier Der er i forbindelse med denne analyse vurderet at der ikke er behov for at vælge andre scenarier end de 75 der var valgt til analyse sidste gang. Der er ikke kommet nye og væsentlige anderledes objekter eller hændelser inden for de sidste 4 år. Langt størsteparten er taget ud fra de hændelser der optræder flest af igennem perioden fra 2000 til 2006 i vores udrykningsstatistikker. Desuden er enkelte af dem (de lidt mere specielle) taget med fordi vi har oplevet dem. Det er hændelser som ikke vil forekomme så tit, men altså hændelser som er sket i Vejen Kommune. Den sidste del af scenarierne er valgt som repræsentant for de meget sjældne hændelser som vi indtil dato ikke har oplevet, men som der altid vil være en risiko for at vi kan komme ud for, herunder togulykker større trafikuheld o.l. Her er der taget hensyn til de objekter eller hændelser som er i kommunen, således at de også er repræsenteret i scenarieanalysen. De sidste vil dog i mange tilfælde også være dem som vi i beredskabet ikke er dimensioneret for. Der er i denne udgave medtaget 2-3 hændelser som er mere komplekse og længerevarende, således at der beskrives hvorledes ledelse, assistance, afløsning m.v. sker. Det er vores vurdering at en analyse af de 75 valgte scenarier giver et godt grundlag for det videre arbejde hvad angår det forebyggende niveau og indsatskapacitetsniveauet, herunder udrykningens sammensætning og bemanding. De 2-3 hændelser som efterfølgende er indskrevet vil mere belyse de nævnte ting som ledelse, assistance m.v. Risikoanalyse Risikoanalysen er i 2006 lavet ud fra et nærmere udvalgt antal scenarier. Det er ved en gennemgang i 2010 vurderet at der ikke er sket ændringer der medfører et behov for yderligere analyser. Beredskabsstyrelsen har dog foreslået at den gennemføres en analyse på nogle større komplekse og længerevarende hændelser, her nævner de snestorm, større regnskyl m.v. Dette er så taget med for beskrivelse af hvorledes Vejen Kommune håndtere disse ting. Scenarierne er i 2006 udvalgt ud fra en gennemgang af kommunens udrykningsstatistikker og de risikoobjekter der er listet op i bilag 3. De udvalgte scenarier blev i 2006 analyseret og bearbejdet på 2 møder. Der 03-10-2012 37

Risikoanalyse 2011 blev udarbejdet et forslag til en indsatsstrategi, samt hvor meget mandskab og materiel der skal bruges for at klare det enkelte scenarium. I bilag 2 findes en liste over de udvalgte scenarier, fordelt ud fra picklisten. De 3 større scenarier som er Snestorm Større regnskyl samt Eksplosionsulykke med evakuering af et større antal beboere indlægges i de respektive skemaer. Der er vist enkelte scenarier som bilag 4a til 4d. Nedenfor ses en risikomatrice med en samlet oversigt over de udvalgte scenariers hyppighed og konsekvens. Hyppighed Risikobaseret dimensionering Risikomatrice: Alle scenarier 83 3 5 3 3 1 28 2 5 1 1 4 32 3 16 10 9 3 16 12 7 17 6 3 4 3 26 6 1 14 8 5 6 5 3 10 4 9 2 9 1 2 6 3 1 5 3 2 3 2 4 1 1 1 1 2 1 1 Konsekvens 1 1 2 3 1 4 5 Hyppig > 10 pr. år Påregnelig 1-10 pr. år Forekommer 0,1-1 pr. år Sjælden 0,01-0,1 pr. år Næsten aldrig < 0,01 pr. år Mennesker Miljø Ubetydelige skader Ubetydelig påvirkning Mindre kvæstel-ser. Få personer Større påvirkning Mere end 5 kvæstede Risiko for varige skader Få livsfarligt kvæstede eller døde Mindre, varige skader Flere til mange døde Større varige skader Samfund Ingen eller mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift < 1 dag Kortere forstyrrrelser. Forsinkelse af drift < 1 uge Betydelige forstyrrrelser. Forsinkelse af drift > 1 måned. Fyring af medarbejdere Alvorlige Kritisk for forstyrrrelser. opretholdelse af Forsinkelse af drift > funktion. Ophør af 3 måneder. Tab af virksomhed kunder 10.000-100.000 - Værdier < 10.000 kr. 100.000 kr 1. mill. kr. 1-10 mill. kr. > 10 mill. kr. SIGNATURER: Ej KRITISK Revideret 11. juni 2012 Let KRITISK KRITISK Meget KRITISK Tabel 5 - Risikomatrice samlet for 83 scenarier Den samlede opgørelse over de 83 scenarier der er bearbejdet og vurderet i forhold til de 4 punkter mennesker, miljø, økonomi og samfund viser, at kun i ganske få tilfælde er der hændelser der giver anledning til vurderingen let kritisk og kun 2 tilfælde bliver vurderingen kritisk. 03-10-2012 38

Risikoanalyse 2011 Vurderingen af konsekvensen af de enkelte scenarier er et udtryk for Brand & Rednings vurdering, og er med baggrund i beredskabets samlede erfaringer. Der findes ikke umiddelbart tilgængelige data, der kan belyse de forskellige konsekvenser af en bestem type ulykker. Det typiske billede af de valgte scenarier, er at jo hyppigere en hændelse sker, jo mindre konsekvenser har den for de 4 områder. Kun i meget få tilfælde kommer den samlede hyppighed x konsekvens så højt op at den kan betegnes som let kritisk (33 gange), eller som kritisk (2 gange). Det er derfor teamets opfattelse, at denne analyse ikke giver anledning til yderligere bemærkninger. Der er derfor heller ikke foretaget nogen dybdeanalyse af de udvalgte scenarier. Den forgangne periode fra 2007 til 2009 har ikke medført ændringer i denne vurdering. Efter anmodning fra Beredskabsstyrelsen er der nu medtaget 3 analyser af længerevarende komplekse hændelser. Kapacitetsanalyse Formålet med kapacitetsanalysen har været at bedømme, hvilket indsatsberedskab, der er nødvendigt for at kunne håndtere de enkelte scenarier. Kapacitetsanalyserne for enkelte udvalgte scenarier er vist som bilag 4a-4d. Sammenhænget mellem de udvalgte scenarier, forebyggelses- og indsatskapacitets-niveauerne og udrykningens sammensætning og bemanding fremgår af bilag 7. Som eksempel ses her kapacitetsanalysen for 3 scenarier et stort, mellem stort og lille scenarium. Større scenarium Plantagebrand over 10-15 ha. Her er der brug for meget mandskab og materiel. Ud fra tidligere plantagebrande skal der fra 3-5 slukningstog til (1-2 ISL, 3-5 HL, samt 30-40 brandmænd). Her rækker det kommunale brandvæsen ikke til, der skal trækkes på nabobrandværn, støttepunkt og/eller Beredskabsstyrelsen i Haderslev. Denne størrelse af brande sker sjældent, typisk 1 gang hvert 5-10 år, men det kan måske ændre sig med de klimaændringer der sker. Der har i perioden 2007 2009 ikke været en større brand af denne kategori kun et par mindre plantagebrande som er blevet taget i opløbet. Problemstillingen ved disse længerevarende hændelser er udskiftningen af mandskab kommunen råder i dag over ca. 130 brandmænd, og har derfor 03-10-2012 39

Risikoanalyse 2011 gode muligheder for at skifte mandskab ud løbende. Ledelsesmæssigt er der 5 indsatsledere, således at der også på dette punkt vil være muligheder for udskiftning. Såfremt kommunen selv stiller med 3 udrykningshold af 10 personer kan vi skifte ud med 3 til 4 hold. Indsatsmandskab ved plantagebrand (1-3 dage) 1 ISL 1 ISL (bagvagt) 3-5 HL 30-40 Brandmænd 3-5 A-sprøjter 4-7 Tankvogne 4 Forplejning 1 Evt. helikopter Mellemstort scenarium En brand i en villa (uden fare for personer) vil typisk kunne løses med 1 slukningstog (1 ISL, 1HL samt 6 brandmænd) Disse hændelser sker typisk ca. 10-15 gange årligt i en kommune som Vejen. I perioden 2005-2009 har der ikke helt været det antal som ansat i dette scenarie det er nok nærmere 5-7 om året. Indsatsmandskab ved parcelhusbrand (1 5 timer) 1 ISL 1 HL 6 Brandmænd 1 A-sprøjte 1 Tankvogn Lille scenarium En lille hændelse hvor der er tale om et oliespild på fast areal kan løses med et reduceret slukningstog uden ISL. Disse hændelser sker ofte, og flere end 10 gange om året. Disse opgaver bliver flere og flere, da folk er blevet bedre til at anmelde dem der arbejdes derfor for tiden på om en del af disse opgaver kan klares af vejvæsnet eller andre, i det dette vil være billigere i det lange løb. Indsatsmandskab ved mindre oliespild på fast areal (1-2 timer) 1 HL 3 Brandmænd 03-10-2012 40

Risikoanalyse 2011 Da Vejen Kommune har besluttet, at indsatsledervagten køre til alle hændelser vil der også i disse tilfælde blive kaldt en indsatsleder. Dette giver også god mening, da der efterfølgende skal sikres, at der skrives regninger ud i det omfang det er lovmedholdeligt. Det er indsatslederen der sørge for den nødvendige dokumentation i forbindelse med hændelsen, her under foto, kvitteringer, aftaler med forsikringsselskab m.v. Konklusion på risikoanalysen Arbejdet med risikoanalysen har været et større arbejde. Brand & Redning har igennem deres mange års erfaring haft et indgående kendskab til området, der igennem er registreringen af risikoobjekterne sket relativt let. Enkelte områder som transmissionsledninger for el og naturgas er oplysningerne hentet ved elselskaberne og hos DONG. Oplysningerne om naturområderne er hentet i kommunens GIS-kort. Trafiktal fra banen er hentet ved DSB. Trafiktal og uheldstal fra vejene er fra kommunens vejafdeling. Risikoanalysen har sammen med kapacitetsanalysen vist, at langt størstedelen af alle udrykninger (99 %) vil kunne dækkes af den nuværende styrke. Kun i enkelte tilfælde er der behov for assistance fra niveau 2 eller 3 (1 %). Der er i analysen af udrykningerne ikke fundet problemer med samtidighed. Kun i enkelte tilfælde er der 2 udrykninger der sker samtidig. Dette løses ved at der kaldes op til den nærmeste anden station uanset om den ligger i Vejen Kommune eller en nabokommune, der er aftaler om gensidig vederlagsfri assistance. Der er i forbindelse med ændringen af udkaldet til de 3 frivillige brandværn og skiftet til digitale pagere, blevet mulighed for at sikre udkald af en nabostation ved længerevarende hændelser. Det samme gør sig gældende for indsatsledervagterne. Dette sikre en mulighed for at man kan skifte mandskab og ledelse ud ved længerevarende hændelser. Indsatsledervagten kan kalde ekstra indsatsledere/skadestedsleder ud på pager, som de øvrige vagtfri indsatsledere også bærer, når de er til rådighed. Desuden udsendes alle alarmer som en sms til alle indsatsledere, som melder ind til den vagthavende indsatsleder, såfremt der kommer en hændelse sammenfaldende med en anden hændelse. Der er på landsplan rejst krav om at de frivillige benyttes i en større udstrækning end de bliver i dag herunder også i det forebyggende arbejde. De frivillige tilbydes i dag en grunduddannelse brand, og langt de fleste af dem har også denne uddannelse. Det skal i løbet af den kommende periode vurderes om der skal tilbydes den videregående uddannelse 03-10-2012 41

Risikoanalyse 2011 Funktionsuddannelse brand en uddannelse som for de frivillige betales af staten. Inden for de andre områder som indkvartering, pumpeopgaver m.v. er uddannelsen sat i gang, og forventes at forløbe over de næste år. De lokale frivillige er også klar til at påtage sig andre opgaver, og efterlyser specielt muligheden for at kunne assistere ved brand (efterslukningsopgaver o.l.). Der er en efterspørgsel på udkald, og et ønske fra de frivillige på muligheden om udkald via pagere. Dette vurderes dog ikke at være aktuelt for, det trods alt relative lille antal nuværende aktive frivillige i kommunen. Der er indgået aftaler på de fleste områder inden for redningsområdet, kun omkring højderedning afventer vi at få en afklaring, formodentlig via et samarbejde med en eller flere af vores nabokommuner. Høje bygninger i Vejen Kommune er endnu ikke bygget, men der er en 8 etages bolig/erhvervs ejendom på planlægningsstadiet. Redningsopgaver i den forbindelse kan ikke klares med de nuværende køretøjer. Den lifttender der findes i Vejen, kan håndtere en højde på op til 20 meter, og kun såfremt den kan komme relativt tæt på bygningen. Konklusion på kapacitetsanalysen Konklusionen af kapacitetsanalysen viser, at redningsberedskabet med den nuværende bemanding på køretøjerne er godt dækket ind. Med muligheden for at kunne tilkalde assistance fra dels egne stationer, og dels fra nabokommunerne, er det Brand & Rednings vurdering af vi vil kunne klare op til 99 % af alle hændelser. De hændelser som vi ikke umiddelbart kan klare, er de meget store hændelser, så som flyulykker, tog ulykker, samt meget store og omfattende brande. Her skal der tilkaldes assistance fra niveau 2 (Støttepunkt Esbjerg) eller niveau 3 (Beredskabsstyrelsen Sydjylland). Støttepunktet i Esbjerg tilkaldes typisk med luft og lys, men kan også kaldes med en vandtankvogn. Beredskabsstyren i Haderslev tilkaldes ligeledes med luft og lys, samt i tilfælde af større hændelser med hele slukningstog. Beredskabet kan ligeledes tilkaldes til kommunikation, behandlerplads, rensekapacitet m.m. Såfremt der i Vejen Kommune bygges høje beboelsesejendomme, vil der blive behov for en stigevogn af en højde der sikre en hurtig indsatsmulighed for personredning. Det vil ikke være tilstrækkelig med en aftale om assistance responstiden vil ganske enkelt være for lang. 03-10-2012 42

BILAG

Blank

! "#! " $! " $! " %&" $ %& " $ "$ "! ' " "( ' ")(* "(" $ ") ")+", ' "- ")( ' ")+ ")"' ".!" )+!! / ". ' " $! ",! (!!",! + "! "0

!! " 0 " "( " " "( ")(* "(" 1! ")(2 "" $ ")3" 4 " "( " '! "(" $ ")** """ $!! ' " $ ' "!"#$#%" '! (" +" '!"((((" ""*(" " 5(" +*(" '!"((((" "" ' ) "" $! ' ) " *(" "

! " #$$ %$ &! $ $% '% ($ ( &) $"$! $ *$ $% + &&+$,&-. / + + 0 $1+ 2$ 331 * 1 $% & 1!$% ($!! $%! $$1$% #$ (4! + ( ( &,. 5 ( "

#$$ &($ %! $ $1! 6(#%( $$ ( 5!! $!! $ 1 %

' >! 2! 1%!" #$$ % & '()&*(#%&&!+,! -!! & '. ' &&/0 ' &&/0 1& 2&& *% "+3 -&!+3,& +3 4*%(+3 5 6 5 63 2**7!/*0&+ 6 6 6 6 8&7!/*0&+ 6 6 5!/*0&+ 6 6 6 5!/+*0&+ 6 6 6 6 6 5!/+*0&+ 6 6 6 6 6 9!/80&+ 6 6 9!/#9:0&+ 7(;& 7(3 <!..$)!!&+;& 6 6 6.$)!!&+3 ') ()& :! <!)&/(%3!0 =) ')!(

A! 4#! &4 A( & )! :!* ++ > 3! 7)! #!?! 5(*.$&! 1!( -$ 2)&! & 5) 1" &! <& 5!%& 7&! 1..$ #! -$&+ 6 6 6?*!&+ 6 6 6?*&!&+ 6 6?*!&+ 6 6 1%! - & :&& 1!!$! :!*!&) :!*! %( -&( # =!& @& 2* #4&/0 (#+4& #4&/0 (#+4&+/0 -!+ <!.*&+/((+3*0 6 6 6 6.+

! " # $%&'" " ()""#*+! **,"! * " "$ -./ " " " 0 " "," "$ 1" "$ # " " " 2 0& %"0" 3 4%& %&#""!"#%+,&"## " "$ -0%&&"/" /""+! ","! "! "###"5 6" # "$#"#%"0""/#0//" %#$ 7#" "$ -!,/%"", #"&""#$%## 0 8 9+ :;#:, #"&+ " 4 /" #0&"#$ #+"", <"##0""%&/" %#$ 0"&"" & -0%&#"#/0 *" ",&#!0+ #%+, ",/, 0"$&"! # * ("&" /& -0%&##/0*" " "!"# &" " ",/, 0"$&"! *0"/# 4 /"! # &&+"1"$30"% #$"!"0/" %#$#/"#"+&

./" 0/" %#$ *+! **,"! *# $ + &""#%%" #/"! =&""/"!/"" %" 4 " &%"#+,/"&+"/" &+"9%!$"/&" "," "& " %"#," "!!&&+&+ # &" 4" "%!! 0 "!" %"! >/"%# #$""/%%" &"# /"! ""%&&0%&#!,#$ &"" &" +&, (,&+ # $"+",/! "#0# :%&"?0 & "# :," =" & %" & 0%&& %"# " & "$ 5&"# % "9 : "! 59# #" &+"0%"&+" ","!# "!!% /"# "0"""&,"! +% 0+"% 0,,% 0"% "!"0",#$# /% (# % "%&& & %"" "!" # ",/" : 0%&"&"9 : "! ("+"% /"0 &" /+

% /" 2/"0"%&%#$ +!,"! 2/""! 0!"/"0#,0 & 0/"0"!!""" #""""," 7/"0"%&%#$ +,"! 0"! &# +"" " "! "0"$"&"#!"# &" 0 " +,/ /"/"0"! " & 4$+,,& :0# %&" " & -0%&#""!" # &" @"&% 5 &$

Blank

! "# $ % & $ "# ' ( )* ( +,!,* #,*) - )# $.$$ ( ' #' ) # #' # #' * ) / * # *., 0 $ 1 ( * 1* 2* / 3 ' #' #* #' ) #' 4##* )# #*!! *# * #* 0 5 $ 6!!!!! 7 6%!!! 7 & 8!( * # * 3 (!!! 6*$7 * )%(! & ' ) 2 (( 1 ' 9 0 8 :" ( :"! 3 ; 6/!7 <; 6/!7 :6!7 &

:6!7 ( :6!7 =6<7 & =6.=>7 #* ** < =** : ;?(* ; /& @# 0,#$?(*!!,#$! )** > (!!! : @* 67 ( 4 ( / A* # B * 3 C9.9 ; 0 ) # )#.* # D 0 : '#$* #$ )8 4#* 2$ 3!!! # 4#** : ( 8 E )* FFF E. ) @ ) * # : ;* 9* *9 ' 4#9 A 8)# *#,#$ (.

C 2*$ / 8 #( & ". 24 24 $* (!!*(!!"!!, # D ( :* $* D* D :$$ * D +#* <* 8* )* 2 ) >* & 8$! ** >* 4#* > >* 00 >* && * ) & **6#7 2 $ #.* 0 #* 4 0 G* 3 / +.9*6* 7 &&,.9**!! /&!.9*6 *7!,.9*!! 67! ', 2# * 2!,! ' ' ' @#6 7 # ( 8) :*# =*# 4 8# ##

Blank

Bilag 7 Nr. Hovedgruppe Scenariebeskrivelse Indsatsleder En Indsatsleder udrykning består af: På meldingen 1. udrykning (Bemanding) På ISLs anmodning Supplerende styrker egne Supplerende styrker eksterne Mulige forebyggelsestiltag - Skorstensbrand - eftersyn - Indsatsleder eftersyn - Indsatsleder - forespørgsel ISL ISL ISL Nr. Hovedgruppe Assistancebeskrivelse Assistancekørsel En assistance udrykning består af: På meldingen 1. udrykning (Bemanding) På ISLs anmodning Supplerende styrker egne Supplerende styrker eksterne Mulige forebyggelsestiltag - Tankvogn - A-sprøjte - Lifttender - A-sprøjte + tankvogn - A-sprøjte + Lifttender - Miljø TRIN 2 - Tung frigørelse - Bådberedskab - Pulvertender Tankvogn (1-2 mand) A-sprøjte (1+3) Liftender (2 mand) A-sprøjte + lift + TRIN 2 A-sprøjte A-sprøjte + Tender + båd A-sprøjte + pulvertender (1+3) Nr. 02.02.01 2 Affaldscontainer i skolegård 03.05.01 3 Mindre brand i elanlæg 10.02.01 10 Dieseludslip fra MR-tog 10.02.02 10 Uheld i fysiklokale 14.01.02 14 Muligt pulverbrev - Mærklig adresse - Bilbrand - ingen risiko for brandspredning Brand i landbrugsmaskine - - uden risiko for brandspredning Brand i lastbil/bus i det fri - - uden risiko for brandspredning - Brand i MC/knallert - Skorstensbrand - hårdt tag - Skraldespand i det fri - ABA-alarmer (mandag-fredag) 07:00-16:00 Reduceret udrykning En reduceret udrykning består af: Indsatsledervagt, A-sprøjte med en mindste bemanding på 1+3 Hovedgruppe Scenariebeskrivelse På meldingen 1. udrykning (Bemanding) A-spr. (1+3) A-spr. (1+3) A-spr. (1+3) + Trin 1 A-spr. (1+3) + Trin 1 A-spr. (1+3) + Trin 1 A-spr. (1+3) A-spr. (1+3) A-spr. (1+3) A-spr. (1+3) A-spr. (1+3) A-spr. (1+3) A-spr. (1+3) På ISLs anmodning Supplerende styrker egne TV Supplerende styrker eksterne Mulige forebyggelsestiltag

Nr. 01.01.02 1 Vejen Idrætscenter - Brand i Kælder 01.01.05 1 Holsted Idrætscenter - Brand v. halbal 01.02.01 1 Etageejendom - Brand i kælder 01.02.02 1 Etageejendom - Lokalhistorisk arkiv Holsted 01.02.06 1 Etageejendom - Røg i opgang 01.03.01 1 Institution - Børnehave - juledekoration 01.03.03 1 Institution - Ældrecenter - værelse 01.03.02 1 Instutution - Sundhedscenter - opvågningsstue 01.03.04 1 Institution - Børnehave - Garderobe 01.03.05 1 Institution - Børnehave - Barn savnes 01.03.08 1 Institution - Skole - Skolefest 01.04.01 1 Industri - Vaskeri - Tørretumbler 01.04.02 1 Industri - Plastvare - Støbemask 01.04.09 1 Industri - Lager brandfarlige væsker 01.04.10 1 Industri - Elanlæg - Kemivirksomhed 01.06.01 1 Villa - Frituregryde 01.06.02 1 Villa - Natbrand 04.03.01 4 Udslip - overgravet ledning 05.04.01 5 Mark med uhøstet korn - Mejetærsker 05.07.01 5 Brand i større halmstak 07.01.01 7 Bil i carport 07.01.02 7 Bil ved tankstation 07.02.01 7 Campingvogn på campingplads 07.04.01 7 Brand i halmpresser 07.04.02 7 Traktor i maskinhus 08.05.01 8 Bil kørt i Jels Sø 09.03.01 9 Kæntring af båd. Jels Midtersø 09.05.01 9 Eksplosion i bygn. - person savnes På meldingen 1. udrykning (Bemanding) 1 A-spr.+1TV + Lift + Trin 1 A-sprøjte Bådberedskab Supplerende styrker egne Lift TV TV TV TV TV TV TV TV TV TV TV TV Evt. Bådberedskab (1+4) Friv. Vejen Kom. (1+4) 09.06.01 9 Person i mast A-sprøjte + lift Stigevogn 10.03.01 10 Olieforurening af Jels Oversø 11.01.01 11 Olieforurening af Kongeåen 11.02.01 11 Benzinudslip ved tankning - ca. 650 l 1 slukningsenhed 1 slukningsenhed består af: Indsatsledervagt, A-sprøje og 1 tankvogn/lifttender med mindst 1+6 Hovedgruppe Scenariebeskrivelse + Trin 1 + Trin 1 + Trin 1 På ISLs anmodning Evt. Bådberedskab Supplerende styrker eksterne Lys BRS - Afstivningsgrej Info kampagne om oplagsrum Info kampagne om oplagsrum Mødeplan Mulige forebyggelsestiltag Info kampagne + Uddannelse af personale Info kampagne + Uddannelse af personale Info kampagne + Uddannelse af personale Info kampagne + Uddannelse af personale Info kampagne + Uddannelse af personale Info kampagne om høstbrande Info kampagne om høstbrande

Nr. 1 slukningsenhed 1 slukningsenhed består af: Indsatsledervagt, A-sprøje og 1 tankvogn/lifttender med mindst 1+6 Hovedgruppe Scenariebeskrivelse 11.03.01 11 Brand i gødningsoplag 11.03.02 11 Læk fra gods i fragtbil 11.03.03 11 Læk fra tønder på fragtcentral - røg 11.03.04 11 Klorudslip fra Vaskeri 11.03.05 11 Udslip af phosforsyre - kemivirksomhed 11.04.02 11 Ammoniak i afløb til å 11.05.01 11 Gylleforurening af bæk 12.01.01 12 Nedfaldne køreledninger 14.01.01 14 Muligt pulverbrev på posthus - Helikopter - Skorstensbrand - stråtag På meldingen 1. udrykning (Bemanding) + Trin 1 + Trin 1 + Trin 1 + Trin 1 + Trin 1 + Trin 1 + Trin 1 + Trin 1 + Trin 1 På ISLs anmodning Supplerende styrker egne TV A-sprøjte Trin 2 A-sprøjte Trin 2 A-sprøjte Trin 2 A-sprøjte Trin 2 Pumper fra FV (1+4) A-sprøjte + Trin2 Skumtender Supplerende styrker eksterne Luft Rensetelt Luft Trin 3 + Luft Rensepunkt Luft + Rensepunkt Mulige forebyggelsestiltag - Drukneulykke - Person i Silo/Brønd - Person hænger på skrænt - ABA-anlæg (øvrige tider) Bådberedskab Mamutsuger Stigevogn

01.01.01 1 Hovborg Kro - Brand i køkken 01.01.04 1 Bodega Uptown - Brand i diskotek 01.02.03 1 Etageejendom - Butik - Østergade Rødding 01.02.04 1 Etageejendom - Lejlighed - Rødding Østergade 01.02.05 1 Etageejendom - Brand i tagetage 01.03.06 1 Institution - Plejecenter - Større brand 01.03.07 1 Institution - Bofællseskab - Værelse 01.03.09 1 Institution - Efterskole - Værelsesfløj 01.04.03 1 Industri - Plastvare - Gaffeltruck 01.04.04 1 Industri - Frostlager - Højlager 01.04.05 1 Industri - Foderstof - Lager+silo 01.04.06 1 Industri - Træindustri - Silo 01.04.07 1 Industri - Gummi - Lagerhal 01.04.08 1 Industri - Tagbrand 01.04.11 1 Industri - Tagpapvirk. - Produktion 01.04.12 1 Industri - Kemivirksomhed - Råvarer 01.08.01 1 Landbr. - Lade/Maskinhus 01.08.02 1 Landbr. - Slagtesvinestald 01.08.03 1 Landbr. - Ko-bindestald 01.08.04 1 Landbr. - Rideskole - Stald 01.08.05 1 Landbr. - Kyllingefarm 08.02.01 8 Fastklemte ved færdselsuheld 08.04.01 8 Busulykke på motorvejen 12.02.01 12 Godstog ramt af personbil - Fly - Militær - Sammenstyrtning - Flere ned 5 tilskadekommende 2 slukningsenheder 2 slukningsenheder består af: 1 indsatsledervagt, 2 A-sprøjter og 2 tankvogne/lifttender med mindst og Nr. Hovedgruppe Scenariebeskrivelse På meldingen 1. udrykning (Bemanding) 1 A-spr. + 1TV 1 A-spr. + 1TV 1 A-spr. + 1TV 1 A-spr. + 1TV 1 A-spr.+1TV + Lift 1 A-spr.+1TV 1 A-spr.+1TV 1 A-spr.+1TV 1 A-spr.+1TV + Lift 1 A-spr.+1TV + Lift 1 A-spr.+1TV + Lift 1 A-spr.+1TV + Lift 1 A-spr.+1TV 1 A-spr. + 1TV + Lift +Trin-2 1 A-spr.+1TV 1 A-spr.+1TV 1 A-spr.+1TV 1 A-spr.+1TV 1 A-spr.+1TV 1 A-spr.+1TV 1 A-spr.+1TV 1 A-spr.+1TV 1 A-spr.+1TV 1 A-spr.+1TV 1 A-spr.+1TV På ISLs anmodning Supplerende styrker egne 1 A-spr. + 1TV 1 A-spr. + 1TV 1 A-spr. + 1TV+Lift (1+8) 1 A-spr. + 1TV+Lift (1+8) 1 A-spr. + 1TV 1 A-spr. + 1TV 1 A-spr. + 1TV 1 A-spr. + 1TV 1 A-spr. + 1TV 1 A-spr. + 1TV 1 A-spr. + 1TV 1 A-spr. + 1TV 1 A-spr. + 1TV + Lift 1 A-spr.+1TV 1 A-spr.+1TV 1 A-spr. + 1TV 1 A-spr. + 1TV 1 A-spr. + 1TV 1 A-spr. + 1TV 1 A-spr. + 1TV 1 A-spr. + 1TV 1 A-spr. + Tung Frigørelse 1 A-spr. + Tung Frigørelse 1 A-spr. + Tung Frigørelse 1 A-spr. + Tung Frigørelse 1 A-spr. Supplerende styrker eksterne Lys + Luft Lys + Luft Lys + Luft Lys + Luft Lys + Luft Lys + Luft Lys+Luft Lys + Luft Lys + Luft Lys + Luft Mamutsuger Lys + Luft Lys + Luft Lys + Luft Lys + Luft +Trin-3 + Rensepunkt Lys + Luft Lys + Luft Lys + Luft Lys + Luft Lys + Luft evt. Nødstrøm Crasstender BLL Lys + luft + Behandlerplads Lys + luft + Behandlerplads Oftere tilsyn Mulige forebyggelsestiltag Info kampagne om oplagsrum Info kampagne + Uddannelse af personale Info kampagne + Uddannelse af personale Info kampagne + Uddannelse af personale Info kampagne El- og Gastrucks

01.01.03 1 Hovborg kro - Brand i stråtækt del af kroen 02.04.01 2 Affaldsdepot af dæk 05.02.01 5 Plantagebrand hvor der ikke er mødeplan 05.03.01 5 Hedebrand mod plantage 11.04.01 11 Ammoniakudslip 12.01.02 12 Persontog og godstog kollideret 14.01.05 14 Eksplosion i lagerbygning - Fly - passager 3 slukningsenheder 3 slukningsenheder består af: 1 indsatsledervagt, 3 A-sprøjter og 3 tankvogne/lifttender med mindst ++ Nr. Hovedgruppe Scenariebeskrivelse På meldingen 1. udrykning (Bemanding) 1 A-spr. +1TV 1 A-spr. +1TV 1 A-spr.+1TV 1 A-spr.+1TV 1 A-spr. +1TV Trin-1 1 A-spr.+1TV 1 A-spr.+1TV 2A-spr.+2 TV (2+12) På ISLs anmodning Supplerende styrker egne 2 A-spr +2 TV (2+12) 2 A-spr + 2TV (2+12) 2 A-spr. + 2TV (2+12) 2 A-spr. + 2TV (2+12) 2 A-spr +TRIN2 (2+12) 2 A-spr. + 2TV TUNG FG + Trin 2 (2+12) 2 A-spr. + 2TV Friv. Beredskab Indkv. + Forpl. (3+20) 1 A-spr. + Tung Frigørelse Supplerende styrker eksterne Lys + Luft Lys + Luft TV TV Luft Luft+Lys Behandlerplads Kommunikation Luft Behandlerplads Kommunikation Luft+Lys Behandlerplads Kommunikation Crasstender BLL Mulige forebyggelsestiltag Specialudrykninger Specialudrykninger sammensættes efter forholdene, dog altid 1 indsatsledervagt, 1 A-sprøjte og 1 tankvogn med mindst Nr. Hovedgruppe Scenariebeskrivelse På meldingen 1. udrykning (Bemanding) 14.01.03 14 Snestorm Indsatsledervagt 14.01.04 14 Skybrud med flere oversvømmelser Indsatsledervagt 11.04.03 11 Ammoniakudslip - Brørup slagteri 2 A-sprøjte +2 TV +Trin-2 (2+12) 14.02.01 14 Evakuering af persontog 1 A-sprøjte 14.02.02 14 Evakuering af bilister fra motorvej Indsatsledervagt 14.03.01 14 Sammenstyrtet scene eller tribune 2- A-sprøjter (2+12) På ISLs anmodning Supplerende styrker egne Frivillige Beredskab Indkvartering m.v. (1+10) Frivillige Beredskab Pumpeopgaver m.m. (1+10) Frivillige Beredskab Indkvartering m.v. (1+10) Frivillige Beredskab Indkvartering m.v. (1+10) Frivillige Beredskab (1+15) Supplerende styrker eksterne Lys + Luft +Trin-3 + Rensepunkt BRS med Behandlerplads, Lys, Kommunikation og mandskab Mulige forebyggelsestiltag Der er udarbejdet en plan for slagteriet sammen med Miljøcenter Odense og politiet

Blank

Vejen Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vejen Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 17. januar 2012 Vejen Kommune har den 21. november 2011 indsendt forslag til revision af kommunens plan for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet med henblik på, at Beredskabsstyrelsen kan afgive en udtalelse, jf. 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab (dimensioneringsbekendtgørelsen). På Beredskabsstyrelsens anmodning har kommunen efterfølgende ved mail af 20. december 2011 afgivet en række supplerende oplysninger. Det fremgår af sagen, at forslaget til planrevision den 18. november 2011 har været forelagt beredskabskommissionen, og at planforslaget dér er godkendt. Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag overordnet lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen, men at planforslaget bør uddybes på en række punkter, inden det forelægges kommunalbestyrelsen til endelig godkendelse. Der henvises til efterfølgende, for så vidt angår Beredskabsstyrelsens mere detaljerede kommentarer, anbefalinger mv. Beredskabsstyrelsen CSB Datavej 16 3460 Birkerød Tlf. 45 90 60 00 brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2010/017419 Sagsbehandler: LNA Beredskabsstyrelsen skal anbefale, at den supplerende dokumentation, der foreslås på en række områder, indarbejdes i planforslaget inden endelig fremlæggelse i kommunalbestyrelsen, således at det planforslag, der præsenteres for kommunalbestyrelsen, fremstår som et sammenhængende planforslag med alle relevante oplysninger. Generelt Det fremgår af planforslaget, at de 5 brandstationer i Vejen Kommune bibeholdes, og at brandstationer fra nabokommuner fortsat vil dække mindre områder i Vejen Kommune. Det fremgår endvidere, at der fra omkring 1. maj 2012 kun vil være 1 indsatsleder på vagt i stedet for 2 som i dag. Endelig vil kommunen arbejde på at indgå aftale(r) om assistance til løsning af højderedningsopgaver. Det skal til ovennævnte bemærkes, at aftaler i henhold til 13 i beredskabsloven om beredskabsmæssige opgaver, der varetages af andre end kommunen selv, f.eks. Falck, frivillige brandværnsforbund eller nabokommuner, skal fremgå af planforslaget, f.eks. som bilag. Aftaler i henhold til 18 i beredskabsloven (assistanceaftaler og lign.) bør ligeledes fremgå af planforslaget. Endelig finder Beredskabsstyrelsen, at strukturen i planforslaget kan forbedres, og at større og længerevarende hændelser samt hændelser med voldsomt vejr bør inddra-

ges. Der kan i den sammenhæng henvises til Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab. Vejledningen er udsendt af Beredskabsstyrelsen i april 2010 og kan findes på www.brs.dk. Risikoprofil De faktuelle oplysninger om kommunen, statistikker, risikoidentifikation og risikoanalyse giver samlet set et godt indtryk af kommunens risikoprofil. Faktuelle oplysninger Der er en god beskrivelse af Vejen Kommune, herunder placering, topografi, bebyggelse, infrastruktur mv. Statistik Der er medtaget relevante statistikker over udrykningerne i Vejen Kommune for perioden 2005 2009. Statistikkerne sammenholdes med de tidligere udarbejdede statistikker for perioden 2000 2006 (dog ikke 2004). Beredskabsstyrelsen anbefaler, at disse statistikker suppleres med statistikker om udrykningernes fordeling på måneder, ugedag og døgnets timer, samt oplysninger om samtidighed og oplysninger om assistancer til og fra Vejen Kommune. Risikoidentifikation Det fremgår af planforslaget, at Vejen Kommune ved en gennemgang af den tidligere risikoidentifikation samt den efterfølgende analyse fra 2006-2007 ikke finder, at der i kommunen er sket væsentlige ændringer, som giver belæg for at ændre på den nuværende dimensionering. Dog skal der træffes beslutning om, i hvilket omfang kommunen selv skal kunne løse højderedningsopgaver, eller alternativt at der indgås aftale med andre herom. Kommunen har til brug for risikoidentifikationen anvendt brandsynsregister, miljøregister, GIS, kommuneplaner, ejendomsregister, beredskabets kendskab til kommunen og serviceplan fra 2007. De registrerede risikoobjekter og hændelser er opdelt i 14 hovedgrupper, hvor de 13 er hovedgrupper fra 112 picklisten, og den 14. hovedgruppe er hændelser uden for picklisten. Beredskabsstyrelsen finder, at risikoidentifikationen og den efterfølgende risikoanalyse i vid udstrækning fokuserer på allerede indtrufne hændelser, som fortrinsvist dækker over dagligdags hændelser og i mindre omfang over de mere udsædvanlige risici som f. eks. voldsomt vejr og komplekse/længerevarende hændelser, hvor der særligt bør fokuseres på ledelse, assistance, mandskabsudskiftning, logistik mv. Risikoanalyse Vejen Kommune har ikke fundet behov for ændringer i forhold til de tidligere 75 udvalgte repræsentative scenarier til analyse, hvorfor disse scenarier fortsat danner grundlag for dimensionering mv. af redningsberedskabet i kommunen. Det er som nævnt ovenfor Beredskabsstyrelsens opfattelse, at voldsomt vejr og komplekse/længerevarende hændelser bør indgå i analysearbejdet. 2/8

Beredskabsstyrelsen har bemærket, at en overvejende del af planmaterialet vedr. risikoanalyse (scenarie og kapacitetsanalyser mv.) mangler scenarieanalyser/beskrivelser af objekt og hændelse mv. Det er derfor ikke muligt for Beredskabsstyrelsen at vurdere kapacitetsanalyserne, idet scenarieanalyserne mv. bør indgå i planmaterialet. Planmaterialet indeholder i bilag 7 til dimensioneringsrapporten 2011 for Vejen Kommune et skema med de enkelte scenarie- og kapacitetsanalyser, hvoraf oplysninger om sammensætning og bemanding af udrykningen til det enkelte scenarie fremgår. Det er imidlertid Beredskabsstyrelsens vurdering, at dette skema bør bearbejdes yderligere, således at scenarier med samme kapacitetsbehov samles i grupper (kapacitetsniveauer). Denne oversigt over kapacitetsniveauer bør efterfølgende danne grundlag for udarbejdelse af oversigt over valgte udrykningssammensætninger og bemanding i relation til 112 picklisten. Serviceniveau for det afhjælpende redningsberedskab Brandstationer Det fremgår af planforslaget, at de 5 brandstationer i Vejen Kommune bibeholdes. Det drejer sig om Falck-stationerne i Vejen og Brørup og stationerne i Jels, Rødding og Skodborg, som betjenes af frivillige brandværnsforbund. Endvidere fremgår det, at følgende stationer fra nabokommuner dækker mindre områder i Vejen Kommune: station Egtved i Vejle Kommune, station Lunderskov i Kolding Kommune, station Bramming i Esbjerg Kommune og station Agerbæk i Varde Kommune. Teknisk ledelse I forbindelse med indførelsen af risikobaseret dimensionering (RBD) i Vejen Kommune (kommunens første planforslag) blev det besluttet at gå fra 3 indsatsledervagtordninger til 2 ordninger (én nord for og én syd for Kongeåen). I kommunens nye planforslag (2010-2013) indstilles det til beredskabskommissionen, at de 2 nuværende indsatsledervagtordninger senest ved udgangen af 2014 ændres til 1 ordning. Det er ved behandling af sagen i beredskabskommissionen den 18. november 2001 og i kommunalbestyrelsen den 6. december 2011 besluttet at overgå til én indsatsledervagtordning den 1. juli 2012. Beredskabschefen har efterfølgende i mail af 20. december 2011 oplyst, at omlægningen sandsynligvis sker pr. 1. maj 2012, idet afgående indsatsledere skal have afviklet ferie mv. Med udgangspunkt i Vejen Kommunes geografi, antal brandstationer og tilrettelæggelsen af indsatsledervagten med kun én indsatsleder på vagt til at dække hele kommunen er det Beredskabsstyrelsens opfattelse, at alle holdledere i Vejen Kommune vil kunne komme i den situation at ankomme først til skadestedet. Beredskabsstyrelsen skal i den anledning understrege, at det er holdlederen, der varetager den tekniske ledelse af indsatsen i de situationer, hvor der ikke er en indsatsleder 3/8

til stede på et skadested, jf. 8 i dimensioneringsbekendtgørelsen, hvoraf det fremgår, at den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet varetages af en indsatsleder eller en holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer. Det fremgår imidlertid ikke af planforslaget, i hvilket omfang holdlederne er opkvalificerede til at varetage denne funktion. Det er kommunalbestyrelsen, der bestemmer, hvad der er de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer for holdlederen. Personale indsatsledere, holdledere og brandmænd I forbindelse med ændringen i indsatsledervagtordningen jf. ovenfor, forventes det fremadrettet, at 5 indsatsledere dækker vagtforpligtigelsen i Vejen Kommune. Det fremgår af planforslaget, at der pt. ikke er problemer med rekruttering og fastholdelse af deltidsbrandmænd/frivillige brandmænd i Vejen Kommune. Af oversigt på side 19 i serviceplan 2011 fremgår det, at der ved de 5 brandstationer i kommunen er tilknyttet følgende personale: Brørup 6 holdledere og 16 brandmænd, Vejen 6 holdledere og 18 brandmænd, Jels 7 holdledere og 20 brandmænd, Rødding 5 holdledere og 25 brandmænd og Skodborg 6 holdledere og 26 brandmænd. Af oversigt på side 14 i dimensioneringsrapport fremgår imidlertid følgende om den nuværende bemanding på de enkelte stationer: Brørup 6 holdledere og 17 brandmænd, Vejen 6 holdledere og 18 brandmænd, Jels 8 holdledere og 18 brandmænd, Rødding 4 holdledere og 23 brandmænd, Skodborg 6 holdledere og 23 brandmænd. Beredskabsstyrelsen skal anbefale, at de korrekte normtal anføres i planforslaget. Køretøjer og materiel Af oversigt på side 14 i dimensioneringsrapport og side 18 i serviceplan 2011 fremgår det, at antal køretøjer og køretøjstyper bibeholdes, dog indgår der fremadrettet en båd på brandstationen i Jels. Afgangs- og udrykningstider Det fremgår af serviceplan 2011 for Vejen Kommune, at afgangstiden på maksimalt 5 minutter i henhold til dimensioneringsbekendtgørelsen, skal overholdes ved alle udrykninger. Det fremgår endvidere, at såfremt kravet om en maksimal afgangstid på 5 minutter udgår af lovgivningen, foreslås der indført en kommunalt fastlagt afgangstid på 5 minutter for indsatslederen og automobilsprøjten samt 6 minutter for øvrige køretøjer. Beredskabsstyrelsen skal understrege, at afgangstidskravet på maksimalt 5 minutter ikke kan fraviges med det nuværende regelgrundlag. Endelig fremgår følgende responstider (udrykningstider) af serviceplanen 2011: Tæt bebyggelse 10 minutter, spredt bebyggelse 15 minutter og den resterende del af kommunen 25 minutter. Det fremgår af beskrivelsen, bilag 2 og bilag 4 (kort), hvilke områder kommunen henfører til tæt bebyggelse, spredt bebyggelse og resterende del af kommunen. 4/8

Beredskabsstyrelsen har bemærket, at fastsættelsen af en maksimal responstid på 25 minutter i områder uden for tæt bebyggelse og spredt bebyggelse er ny i forhold til den eksisterende plan, hvor der ikke er fastsat nogen responstid for disse områder. Udrykningens sammensætning og bemanding Det fremgår af planforslaget, at udrykningssammensætningen for en række hændelser, som er vidt forskellige i såvel karakter som omfang, fører til samme bemanding af udrykningen med 1 indsatsleder, 1 holdleder og 6 brandmænd (1+1+6). Det drejer sig bl.a. om hovedgruppe 1 (bilag 5): mindre brande, butik, institution, lejlighed, gård med og uden dyrehold, sommerhus, carport mv. Det samme gælder også for andre hovedgrupper i bilag 5. Beredskabsstyrelsen stiller sig noget uforstående over for valget af udrykningens sammensætning og bemanding i forhold til scenarierne, som relaterer sig til 112 picklisten (meldingens ordlyd). I den forbindelse skal det bemærkes, at kommunalbestyrelsen skal sammensætte og bemande en førsteudrykning, der er afpasset efter alarmmeldingen, og som sikrer, at der kan foretages en forsvarlig afhjælpende indsats jf. 5 og 6 i dimensioneringsbekendtgørelsen. Bestemmelsen indebærer, at der ikke automatisk må afsendes samme udrykning, uanset meldingen. Det skal sikres, at der kan ydes en forsvarlig indsats, dvs. at udrykningen skal have en vis slagkraft i forhold til den indtrufne hændelse. Udrykningens sammensætning må gradueres efter hændelsens karakter og omfang. Samtidige hændelser Det fremgår af dimensioneringsrapporten, at der i analysen af udrykningerne ikke er fundet problemer som følge af samtidighed, idet der kun er forekommet enkelte tilfælde af samtidige udrykninger. I disse tilfælde alarmeres den nærmeste anden station efter det oplyste. Det fremgår dog ikke, hvorvidt dette alene er den nærmeste station i Vejen Kommune, eller om der også kan være tale om en brandstation i en nabokommune. Beredskabsstyrelsen skal anbefale, at dette præciseres. Assistancemuligheder Ud fra den foretagne kapacitetsanalyse konkluderer Vejen Kommune på side 34 i dimensioneringsrapporten, at 98 % af alle hændelser vil kunne klares med eget beredskab suppleret med assistance fra nabokommunerne (niveau 1). Det fremgår dog ikke, hvorvidt der er indgået specifikke aftaler med nabokommuner om gensidig assistance mv. De sidste 2 %, som vil kræve assistance fra niveau 2 (Støttepunkt Esbjerg) og/eller niveau 3 (Beredskabsstyrelsen Sydjylland), er de meget store hændelser f.eks. flyulykke, togulykke og meget store og omfattende brande. Ifølge ODIN har Beredskabsstyrelsen Sydjylland i perioden fra 1. januar 2007 til 1. december 2011 assisteret Vejen Kommune ca. 26. gange, svarende til ca. 5 gange årligt. 5/8

Styrelsen anbefaler, at det i kapacitetsanalysen udspecificeres, hvilke kapaciteter der vil gøres brug af i forhold til brugen af venteplads (behandlingsplads) samt rensekapacitet i forbindelse med akut uheld med farlige stoffer. Møde- og alarmeringsplaner Det fremgår ikke af planforslaget, hvorvidt der er udarbejdet møde- og alarmeringsplaner for særlige objekter/hændelser i Vejen Kommune. Det er Beredskabsstyrelsens vurdering, at der med fordel kan udarbejdes møde- og alarmeringsplaner, bl.a. for visse af de udvalgte repræsentative scenarier. Som eksempel herpå kan nævnes, at Beredskabsstyrelsen Sydjylland råder over to plansæt vedrørende henholdsvis brand i møbelfabrik Astralis A/S i Føvling samt naturbrand i Klelund Plantage. Vandforsyning Der er en kort beskrivelse af vandforsyning til brandslukning på side 24 i dimensioneringsrapporten og side 27 i serviceplanen 2011. Det fremgår bl.a. af beskrivelsen, at der med den nuværende vandforsyning, herunder 6 vandtankvogne, stort set altid kan tilvejebringes en vandforsyning til brandslukning på min. 400 liter i minuttet. Opmærksomheden henledes på, at det af beredskabslovens 15 og 1, stk. 3, i dimensioneringsbekendtgørelsen fremgår, at Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning. Det bemærkes, at tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning kan være vidt forskellig fra hændelse til hændelse. Beredskabsstyrelsen finder, at der forinden fremlæggelse af planforslaget i kommunalbestyrelsen skal udarbejdes en dokumenteret strategiplan for vandforsyning til brandslukning som en del af planen. Heri skal det f.eks. ved brug af kort og analyser dokumenteres, hvorledes den tilstrækkelige vandforsyning sikres ved hjælp af brandhaner, vandtankvogne eller andre vandforsyningssteder mv. Der kan i denne forbindelse med fordel tages udgangspunkt i de udvalgte repræsentative scenarier. Målsætninger og måleparametre Ud over målsætninger og måleparametre for afgangs- og udrykningstider indgår der yderligere en række relevante målsætninger og måleparametre i planforslaget. Som eksempler herpå kan nævnes indsatsledervagten, udrykningens bemanding, køretøjer, udstyr, personlig udrustning, uddannelser, øvelser, frivilligområdet mv. Indkvartering og forplejning Beredskabsstyrelsen har bemærket, at der ikke ses at være foretaget en egentlig analyse af indkvarterings- og forplejningsområdet. Indkvartering og forplejning er en af de opgaver, der indgår i den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet, jf. dimensioneringsbekendtgørelsen, og skal således bygge på en risikoidentifikation og risikoanalyse. En mere præcis planlægning for dette område bør derfor udarbejdes inden forelæggelsen for kommunalbestyrelsen. Frivillige 6/8

Det fremgår af serviceplanen i planmaterialet, at der på nuværende tidspunkt er 25 frivillige i Vejen Kommune med kontrakt, hvoraf ca. de 15 er aktive og resten kun delvist aktive. En af målsætninger i planforslaget er, at der inden for de næste 5 år arbejdes hen imod at få antallet af frivillige op på minimum 35-40. Endvidere fremgår det, at de frivillige skal indgå i det daglige beredskab som en aktiv partner. De frivillige i Vejen har i dag følgende opgaver: Nødstrømsforsyning af kommunens pleje- og ældrecentre. Indkvarteringsopgaver. Pumpeopgaver i forbindelse med bl.a. oversvømmelser, gylleforurening mv. Supplerende styrke ved større operative hændelser som plantagebrande, brandvagter og lign. Som mulige opgaver i fremtiden anføres følgende: Samaritervagter og førstehjælpsuddannelse. Andre forebyggende opgaver. Ungdomsbrandværn. Endelig er der medtaget oplysninger om lokaliteter, køretøjer og materiel for de frivillige. Forebyggelse Kommunens serviceplan side 15 indeholder en god og målbar beskrivelse af ressourceallokering til forebyggende tiltag. Beredskabsstyrelsen skal dog anbefale, at tilbuddet om bistand til uge 40 og evakueringsøvelser udstrækkes til også at gælde ikkekommunale skoler. Kommunens rapport om risikobaseret dimensionering angiver på side 28 et slagteri med ammoniak i kolonne 2 mængder og er også oplistet i bilag 6. Der foreligger imidlertid ikke noget scenarie for uheld med ammoniak på denne form for virksomhed, og selv om bilag 7 oplister en beskrivelse heraf, foreligger der heller ikke her nogen scenarieanalyse med angivelse af de ønskelige forebyggelsestiltag. Beredskabsstyrelsen skal på denne baggrund anbefale, at der udarbejdes en analyse heraf. Styrelsen skal endvidere anbefale, at det af dimensioneringsplanen fremgår, hvorledes redningsberedskabet koordinerer sager med bygningsmyndigheden i forhold til brandteknisk byggesagsbehandling og med planmyndigheden i relation til brand- og eksplosionsfarlige virksomheder, herunder risikovirksomheder. Uddannelse og øvelser Vejen Kommune har i sin serviceplan på side 20-21 angivet en oversigt over uddannelsesmæssige krav til personellet. Disse afsnit kunne med fordel støttes af en plan for, hvorledes dette mål skal nås. 7/8

Serviceplanen indeholder på side 29 endvidere en beskrivelse af de 12 årlige øvelser. Planforslaget kunne ligeledes her understøttes af en rammeplan/øvelseskalender for, hvorledes disse øvelsesaktiviteter forventes afviklet. Med hensyn til holdledernes uddannelsesmæssige kvalifikationer til varetagelse af den tekniske ledelse af indsatsen henvises til punktet om teknisk ledelse ovenfor. Konklusion Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Vejen Kommune overordnet lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen. Det bemærkes, at planforslaget med styrelsens forslag til supplerende dokumentation indarbejdet sammen med denne udtalelse herefter skal forelægges for kommunalbestyrelsen til endelig vedtagelse. Når kommunalbestyrelsen har vedtaget planen, skal den indsendes til Beredskabsstyrelsen til orientering. Den procedure, der beskrives i dimensioneringsbekendtgørelsen, skal følges ved kommende revisioner af planen på grund af væsentlige ændringer i risikoprofilen eller serviceniveauet eller ved den generelle revision af planen i ny kommunal valgperiode. Mindre justeringer mv. skal dog alene registreres i ODIN-systemet. Med venlig hilsen Lana Nabulsi Al-Asadi 8/8

Blank

Blank

Blank