Vandrammedirektivet og Regeringens Fødevareog Landbrugspakke i en økonomisk udlægning Oplæg på IDA Miljø s møde d. 28/1-2016: Regeringens Fødevareog Landbrugspakke - hvad betyder det for miljøindsatsen?". Jesper S. Schou, Lektor Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Københavns Universitet
Men da jeg kom helt ned til den og stod ved dens bred, så jeg, at Lauersens bæk ikke eksisterede mere. Den var der, javel, men kun som en tom skal ligegyldig og ubrugelig som liget af et menneske. Dens vand var ildelugtende og plumret, forladt af alt liv end algers og bakteriers. Hist og her, i rolige høller, steg bobler af bundgasser op og bristede i overfladen, og i det lave vand før stenkisten var bunden lodden af langsomt viftende lammehaler. Poul Thomsen: Glade danske fisketure, 1975
Over 600.000 voksne danskere har fisket det seneste år Samfundsøkonomisk effekt på 1,3 mia./år Plus 0,5 mia. fra udenlandske lystfiskere Analyse udarbejdet for FMV af FØI (2010)
Dansk Vandmiljøregulering NPO handlingsplan plan (1985) Punktkilder og harmoniregel VMP I (1987) Reduktionsmål på 50% for N og 80% for P introduceres Handlingsplan for bæredygtigt landbrug (1991) Fokus på landbruget; Normer introduceres VMP II (1998) Generel regulering strammes, arealregulering kommer til VMP III (2004) N-mål øges med 13%; Ny frivillige tiltag, fx randzoner EU s Vandrammedirektiv (2005) 2016Implementering af EU s Vandrammedirektiv udestår stadig
Enhedens navn Sæt diskussionerne i perspektiv Landbruget producerer for ca. 80 mia. kr. årligt -Lystfiskeri omsætter for 1,3 mia. kr. årligt Diskussionen om, hvem som er størst, er meningsløs: Vi taler ikke om at lukke landbruget, eller om at den kommende landbrugsproduktion helt afskaffer lystfiskeriet! Vi taler om marginaleeffekter i landbruget og om, hvordan vi afvejerhensynet til sektorens produktion over for ønsket om forbedringer i miljøet Spørg om, hvor får vi en storgevinst til en lilleomkostning? Det er nettogevinsten (gevinst omkostninger) som er central. Lad os diskutere ud fra analyser og evidens! Sted og dato Dias 6
Den økonomiske forklaring: Hvorfor skal vi bekymre os om vandmiljøet? 1. Menneskelige aktiviteter fører til tilsigtede og utilsigtede effekter på vandmiljøet 2. Effekterne påvirker andre personers nytte og forbrugsmuligheder både positivt og negativt 3. Effekterne er ikke omsat på et marked, og indgår derfor ikke i beslutningsgrundlaget for de, som forårsager dem 4. Derfor er miljøeffekterne for store set fra et samfundsøkonomisk perspektiv, og der behov for offentlig regulering Det store spørgsmål er: Hvor meget, hvordan, hvor og hvornår skal vi gøre noget?
Enhedens navn Gevinster og omkostninger Enmiljøøkonomiskscreening viser, at VRD mange steder kan være en god samfundsøkonomisk forretning, men der er også flere eksempler på det modsatte Gevinst < Omkostning Gevinst = Omkostning Gevinst > Omkostning Bornholm Lillebælt (Jylland) Syd-vest Sjælland Randers fjord Kattegat & Skagerrak Østersøen, Lolland/Falster Kruså/Vidå Limfjorden Horsens fjord Djursland Nissum fjord Lillebælt (Fyn) Ringkøbing fjord Vadehavet Mariager fjord Sydfynske øhav Odense fjord Storebælt Køge bugt Kalundborg Roskilde-& Isefjord Øresund Århus bugt Kilde: Jensen, C.L. et al (2013). A practical CBA-based screening procedure for identification of river basins where the costs of fulfilling the WFD requirements may be disproportionate applied to the case of Denmark, Journal of Environmental Economics and Policy, 2:2, 164-200 Dias 8
Enhedens navn Skal vi være bekymrede for miljøet? Måske men vi skal altid bekymre os for erhvervenes rammevilkår, både fra et produktions- og et miljø-synspunkt Vil Landbrugspakken svække landbrugets (vand-)miljørammer? Det kunne den politiske retorik tyde på Men omlægning fra genereltil differentieret regulering, har været foreslået fra forskningsside i mange år. Det var også en af konsensusanbefalingerne fra Natur-og Landbrugskommissionen Målene i VRD vil fortsat være bindende og midlerne til at nå dem, forventes udmeldt i år Man kan have en politisk bekymring om hensigten Og en faglig bekymring omkring effekterne og omkostningerne ved at udskyde indsatsen Sted og dato Dias 9
Udskydelse af målopfyldelse Fratager nyttegevinsten af et forbedret vandmiljø i en årrække, fra de, som nyder godt af gevinsterne. men gavner naturligvis de, som bærer omkostningerne Usikkerhed: Vi kender først de endelige miljøgevinster og omkostninger, når indsatsen ER gennemført Hysteresis: Jo længere vi venter, jo sværere bliver det
Enhedens navn Diskussions-punkter Giver øget produktion (fx flere svin) mere miljøbelastning? Ikke hvis mål er bindende og regulering virker Fremover skal al indsats være 100% kompenseret Byrden flyttes fra forureneren til skatteyderne Erfaringer med at nå nationale mål gennem tilskud er dårlige Vådområder, gl. randzoner, diverse søjle II ordninger Tradition for faglig konsensus er på vej ud Kan minivådområder, stenrev, mv. klare jobbet? Vi forskere skal insistere på at diskutere ud fra vores faglighed! Er bekymringerne for omfordelingen i landbruget løst ved at flytte byrden til skatteyderne? Sted og dato Dias 11