Skolebestyrelsens principper og politikker 2013-2014



Relaterede dokumenter
Jægerspris Skole. Skolebestyrelsens principper

Ansgarskolen skoleåret 2014/ information til forældre

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Tilbudsbeskrivelse. Dysleksitilbuddet Vindinge Skole

Værdigrundlag Dalgasskolen & Blåhøj Skole Godkendt af skolebestyrelsen torsdag den

Spørgsmål: Må der - i forlængelse af ovenstående spørgsmål - være én projektleder pr. skole?

Christiansø Skole Christiansø Skole - forældretilfredshed April

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE

Lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Odense Kommune for skoleåret 2016/17

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

Ishøj Kommune Strandgårdskolen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni Natur og Udvikling

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

Hvordan kan forældrene

SSP tilbud i skoleåret 2016 / 2017

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Når katastrofen rammer

Tallerupskolens skolebestyrelses årsberetning 2010/2011

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

1. Læsestærke børn i Vores Skole

Helsingør Kommune Børne- og Ungeudvalget 11/3916. Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2.

APV og trivsel APV og trivsel

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Skolereform på Hjallerup skole

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner

Forældresamarbejde. Børneinstitution Skt Klemens-Dalum

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016

Tagensbo Skole trygge rammer til leg og læring

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel

Frederiksberg Kommunes ansøgning om dispensation til kortere skoledag (jeres j.nr P )

Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb. visiteret til fleksjob. Bilag 1 - Kravspecifikation

Nordbyskolens evalueringsplan

FORSTÅ ELSESPÅPIR OM LÆRERNES/BØRNEHÅVEKLÅSSELEDERNES ÅRBEJDSTID I FOLKESKOLEN I SKIVE KOMMUNE

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Digital foto

Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Mediepolitikken tager udgangspunkt i Hvidovre kommunes plan På vej mod digital dannelse

Gentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen. Januar NIRAS Konsulenterne A/S

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

Politikområde : Børnepasning

Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan Klimatilpasningsplan

Ansvar og kompetence beskrivelse for områdeledere og pædagogiske ledere

VELKOMMEN TIL. Elverdamsskolen Tølløse SFO

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.

Glud skoles årsberetning 2013

Sammenhængende børnepolitik

Skolebestyrelsens årsberetning 2011

Der er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.

Skolereform & skolebestyrelse

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Kvalitetsrapport For 2013/14 Båring Skole Båring Børneunivers

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

Arbejdsgruppe _nr. 1 Tema Styrket forældresamarbejde og elevinddragelse

Evalueringsplan for HHX

23. Strategi for Ungekontakten

Retningslinjer for den kommunale dagpleje TILSYN TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Bilag 1: høringssvar 2014

Hvad gør de bedste? Hvad kan vi lære af de bedste kvæglandmænd? v/ Kvægrådgiver Karsten Jensen, Heden og Fjorden

Børn og Unge sekretariatet Holbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud

Notat fra forvaltningen om retningslinjer for lukkedage

SORGPLAN FINDERUPHØJ SKOLE

MED-aftale. Midtjysk Brand og Redning

Medborgerskabspolitik

Dansk som andetsprog (DSA)

JOBPROFIL. Skoleleder Østskolen Faxe Kommune

Børnehuset Molevittens formål;

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Billedpolitik i Dagplejen

Overordnede indsatsområder skal understøtte, at målene nås.

Mål- og indholdsbeskrivelse for. Klubben Antvorskov Antvorskov Skole Sejerøvej Slagelse

Sundhedsplan Skole: Eltang Skole og Børnehave. Skoleår: Kontaktperson: Palle Hahne, skoledel, Suzanna Stage, Bhv. og SFO.

Negativ social arv i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer

Intentionen bag forældreansvarsloven og lovens nyskabelser

Praktikstedsbeskrivelse

- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Velkommen. Praktiske oplysninger

Velkommen Opdateret nov. 2014

Sygefraværspolitik i Statens Administration

Stil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Kontaktforældre. Sdr. Felding skole

Transkript:

Skolebestyrelsens principper og politikker 2013-2014

Fag- og opgavefordeling MEDIEPOLITIK Fag- og opgavefordelingen foregår i ligeværdigt samarbejde mellem skolens medarbejdere og ledelse. Den samlede mængde af opgaver er grundlaget for fag- og opgavefordelingen og skal være synlig for alle. Fag- og opgavefordelingen skal tilgodese, at opgaverne løses af kvalificerede medarbejdere i en overskuelig samarbejdsstruktur. Vi har ingen filtre på skolens computere. Vi arbejder ud fra tillid og sund fornuft. Oplever vi at eleverne besøger sider, som ikke er hensigtsmæssige, forholder vi os til den enkelte situation og tager det op med den pågældende elev. Vi mener, at børnene skal lære at begå sig ansvarligt på nettet. Derfor mener vi ikke, at det nytter at blokere de sider, eleverne ikke må besøge. For at lære at kunne begå sig, og finde ud af hvad der er rigtigt og forkert, ser vi det som en nødvendighed, at eleverne tager medansvar for hvilke sider der besøges. Vi lægger stor vægt på at børnene skal tænke sig om, og vi viser dem tillid. Fag- og opgavefordelingen tager udgangspunkt i medarbejdernes ønsker, for dermed at opnå den største grad af tilfredshed og arbejdsglæde. Vi anerkender, at internettet er en stor del af elevernes hverdag og vi mener, det er vigtigt, at eleverne lærer at begå sig i dette rum på en ansvarlig og fornuftig måde. Vi skal give optimale rammer for, at eleverne lærer at udnytte alle tekniske hjælpemidler. Vi skal i høj grad udnytte, at eleverne medbringer digitale hjælpemidler i form af mobiltelefoner (med kamera, GPS, lydoptager mv.) egen computer, tablets mv. Elevernes digitale hjælpemidler kan på forskellig vis øge udbyttet af undervisningen for den enkelte elev. Derfor må de medbringes i skolen på lige fod med penalhus. Skolens personale ønsker at fungere som rollemodeller og vejledere for eleverne, - på samme måde som vi forventer det af elevernes forældre. Eleverne kan frit benytte skolens trådløse netværk i frikvarteret. Eleverne medbringer digitale hjælpemidler på eget ansvar, skolen er ikke erstatningspligtig. Persondataloven, samt etiske regler for brug af de medbragte medier skal naturligvis overholdes på lige fod med skolens værdiregelsæt.

Princip for modtagelse af reklamegaver og sponsoreret materiale. Princip for forældreintra Skolebestyrelsen har delegeret til skolens ledelse/medarbejdere at vurdere det kommercielle eller ideologiske indhold i forhold til modtagelse af reklamegaver eller sponsoreret materiale. Reklamegaver eller sponsoreret materiale, som skolen kan bruge i den daglige undervisning: Undervisningsmaterialer. Gæstelærer fra organisationer, institutioner, foreninger m.m. Vareprøver der naturligt indgår i skolens undervisning. Reklamegaver eller sponsoreret materiale, som skolen kan uddele: Forventninger til hvor ofte forældre går på Forældreintra aftales på de enkelte klassers forældremøder. Den enkelte klasse afklarer hvert år på årets første forældremøde omfanget for brugen af Intranettet. Skolens brug af intranettet er kendetegnet ved overskuelighed og brugervenlighed. Skolens retningslinje for forældreintra sikrer at brugen af forældreintra er bredt anvendelige på alle klassetrin samt at den enkelte bruger ikke begrænses i at optimere sin brug af intranettet. Materialer/tilbud fra teatre, musikarrangementer, museer, seværdigheder mv. Blade modtaget fra elevrådsorganisationen. Tilbud fra musikskole og idrætsorganisationer. Lektiebøger. De forskellige mulige redskaber inden for Intranettet bruges ens.

Princip for kommunikation mellem skole og hjem på Jægerspris skole Princip for Budgetlægning Skolen, og herunder de enkelte lærerteams, har ansvar for, at der sker en løbende information om forhold af væsentlig betydning for elevernes skolegang. I erkendelse af, at der er stor forskel på indhold og behov for kommunikation afhængig af klassetrin stiller princippet krav om, at der foregår en forventningsafstemning på 1. forældremøde hvert år. Forventningsafstemningen kan afklares på klasseforældrerådsmødet inden forældremødet. I afklaringen af ovenstående områder er det væsentligt, at klasseforældrerådet gør sig overvejelser over om der er områder, hvor forældre kan bidrage til løsninger. Princippet vedrører kun forhold, der gælder for hele klassen eller en større gruppe elever i klassen. Enkeltelever kan ikke gøres til genstand for fælles information. Princippet fastsætter forældreintra som det sted, hvor den løbende information overvejende foregår. Fagbudgetterne opdeles i: Daglig drift til engangsmateriale samt forbrugsvarer (faggruppeopdelt) Investeringsbudget (fælles for hele skolen) Budgettet til daglig drift søges mindsket. Budgettet til investering søges øget. Budgettets prioritering skal sikre, at det er muligt at gennemføre udviklingsplanen indsatsområder. Medarbejderne er sikret indflydelse på budgettet gennem skolens økonomiudvalg. Økonomiudvalget indstiller budgetforslag til skolens ledelse. Ledelsen udarbejder det endelige budget, foretager de afsluttende prioriteringer og indstiller til SB. SB vedtager skolens budget.

Princip for fællesarrangementer for eleverne i undervisningstiden Princip for undervisningens organisering Skolens skal opleves som en fælles skole med god trivsel og traditioner. Der skal være mulighed for A-uger hvert år. Antal, organisering og emne besluttes hvert år. Det skal være muligt at afholde anderledes dage efter særligt skema evt. med kortere/længere skoledag. Dette kan eksempelvis være trivselsdag, motionsdag, temadage mm. Skolen er afdelingsopdelt for at sikre et fagligt højt niveau. Samarbejde om undervisningen sker som udgangspunkt årgangsvis. Eleverne skal have et så højt ugentligt timetal, som den aktuelle ressource tildeling muliggør. Der skal være mulighed for holddannelse. Der afholdes årligt en skolefest. Første skoledag efter sommerferie, sidste skoledag før jul og sidste skoledag før sommerferien afvikles som kortere skoledage med et fælles islæt enten for hele skolen eller i afdelingerne. Princip for underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Hjemmene orienteres: Princip vedr. indsamlinger SB har delegeret kompetencen til at godkende indsamlinger til ledelsen. Ledelsen inddrager SB i beslutningen i tvivlstilfælde. Gennem den elevplan der udarbejdes for alle. Gennem den årlige skole-hjem samtale. Gennem 2 standpunkts- og 1 årskarakter for elever på 8. og 9. årgang. Gennem resultat af de obligatoriske nationale test.

Princip for klassekasser. Skole hjem samarbejdet Forældrene har mulighed for at etablere klassekasser. Disse etableres og styres af forældrerådet i klassen. Midlerne i klassekassen skal være til gavn for alle børn i klassen. Ved fraflytning har ingen elev krav på en del af midlerne, ligesom tilflyttede elever automatisk får del i klassekassen. Princip for lejrskoler. Der tilbydes lejrskole på et klassetrin i løbet af skoleforløbet. Jægerspris Skole lægger stor vægt på skole-hjem samarbejdet, så skole og hjem er bekendt med hinandens forventninger. Forældrene er medansvarlige for elevernes faglige og sociale udvikling i samarbejde med skolen. Det forventes, at der i klasserne etableres forældreråd, som kan være lærernes samarbejdspartnere omkring planlægning og afvikling af forældremøder og andre aktiviteter omkring klasserne. Samtidig er en af disse forældre skolebestyrelsens kontaktpersoner mellem forældreråd og skolebestyrelse. Samarbejdet foregår som minimum i et årligt møde indkaldt af skolebestyrelsen. Skolebestyrelsesmedlemmerne stiller sig til rådighed for deltagelse i klassernes forældremøder. Lejrskoler er en del af undervisningen. Derfor skal eleverne have mulighed for at: Inddrage det omgivende samfund i undervisningen så teori og praksis kan kobles sammen. Opleve længerevarende socialt samvær med klassen i en anden ramme end skolen. Opleve andre kulturelle og geografiske områder end nærmiljøet.