Denne politik er oprindelig lavet i 2007 på baggrund af gruppearbejde i personalegruppen, ud fra et spil med nogle konkrete spørgsmål og efterfølgende revideret i 2012 og 2015.
SYGE-OG FRAVÆRSPOLITIK I KARLA GRØN Indledning: I Karla Grøn har vi lavet en syge - og fraværspolitik, der dels beskriver hvordan vi forholder os til sygdom og øvrigt fravær, og dels gerne skulle medvirke til at forebygge sygefravær. Vi tror på, at arbejdslivet har stor indvirkning på hvordan mennesker trives, og at dette igen har indvirkning på antallet af sygedage. Vi ønsker derfor at have en arbejdsplads hvor trivsel for den enkelte bliver vægtet højt, og vi ønsker derfor at være fleksible i forhold til hver enkelt medarbejder. Samtidig tror vi også på, at nogle af de faste procedurer vi vil beskrive i denne politik, vil være med til at give en tryghed i ansættelsen for den enkelte. Hvornår er man syg: Da vi alle er forskellige, vil det være forskelligt fra person til person hvornår man føler behov for at sygemelde sig. Når man ikke er i stand til at udføre det arbejde der kræves, er en rettesnor. Dette kan variere. Har man f.eks. en kort dag, hvor man kan overskue dagens program, kan man måske godt klare det, hvor man måske ikke ville kunne det med et andet dagsprogram. Det kunne også afhænge af hvad der var galt. ( ondt i hovedet, dårlig ryg ). Vi ser årsager til sygdom som: * almindelige sygdomme som feber, opkast o.l, * fysiske skavanker som dårlig ryg, brækkede ben o.l. * psykisk betingede. Er der skilsmisse, dødsfald, kritisk sygdom el.l. i egen eller nærmeste familie kan der også være tale om sygefravær. Dette vil også typisk variere fra person til person. Man raskmelder sig igen, når man igen er i stand til at varetage sit arbejde. Vi skelner ikke som sådan mellem almindeligt sygefravær og langtidssygdom. Vi henholder os til Vejle kommunes udlægning af sygefravær som er flg.: Leder skal tage kontakt til den syge efter 3 dages fravær (typisk telefon). Ved 3 fraværsperioder inden for ½ år. Hvis der identificeres et mønster i fraværet.
Hvordan håndterer vi sygefravær: Kontakt til arbejdspladsen i forbindelse med sygemelding: 1. Hvis du bliver syg til en morgenvagt, ringer du til den der skal møde næst efter på mødeskemaet. (helst aftenen i forvejen). 2. Hvis du er syg, ringer du til Karla Grøn mellem kl. 6.30 og 7.30. 3. For at raskmelde dig ringer du til Karla Grøn senest kl. 16.00 4. Hvis du bliver syg efter kl. 16.00, hvor du har raskmeldt dig, ringer du til Karla Grøn igen, eller til din institutionsleder privat. 5. Du har ikke pligt til at oplyse årsagen til sygdom. Langtidssygdom: Ved sygdom vil du blive indkaldt til en sygefraværssamtale af lederen. Senest 10 16 dage efter 1. fraværsdag skal 1. sygefraværssamtale holdes. Senest 30 dage efter 1. samtale skal anden samtale holdes. Leder følger herefter løbende op på aftaler. Disse samtaler kan foregå i institutionen, men kan også foregå i den syges hjem, eller over telefon. Formålet med samtalerne er udover almindelig omsorg, at finde eventuelle arbejdsrelaterede årsager til fraværet, og se på hvad der gøres for at blive rask igen, mulighed for inddragelse af lægens vurdering. En afklaring af om arbejdspladsen kan gøre noget for at fremme en raskmelding, herunder muligheden for delvis raskmelding. Der vil også blive lavet aftale om hvordan og om hvad dine kolleger informeres. Dette er også væsentligt, da det kan være med til at fastholde et godt arbejdsklima, at vide besked. (f.eks. at sygeperioden varer mindst x antal dage eller uger). Der vil af lederen blive lavet et referat fra disse samtaler. Omsorgspersoner: Alle i Karla Grøn har mulighed for at udpege en omsorgsperson. Vi tror det er vigtigt at hver enkelt kollega har mulighed for at blive kontaktet af en anden kollega som han/hun er særlig tryg ved, eller af andre årsager gerne vil kontaktes af, hvis der skulle opstå en svær situation. Omsorgspersonens rolle er neutral på den måde at forstå, at den hverken tager lederens eller tillidsmandens rolle. Disse vil fortsat have deres ansvar og roller i forhold til behandlingen af sygefravær. Omsorgspersonen kan lytte uden at være forpligtet til at handle. Omsorgspersonen kan evt. også være budbringer til det øvrige personale eller
lederen, hvis den syge har behov for det. Ved sygefraværssamtaler spørger lederen den syge, om han/hun vil kontaktes af omsorgspersonen eller eventuelt en anden kollega. Andet fravær: Som nævnt i indledningen ønsker vi fleksibilitet og forståelse for den enkelte medarbejders situation. Vi skal selvfølgelig også tage hensyn til arbejdspladsen, men vil i videst muligt omfang tage hensyn til den enkelte medarbejder. Ved andet fravær skelner vi mellem akut behov for fravær og fravær der kan planlægges. At give mulighed for at få fri (ferie eller afspadsering) ser vi også som at tilgodese medarbejderne. Ved behov for akut fravær vil der ofte blive givet fri med løn. Barnets 1. og 2. sygedag er en mulighed for fravær, hvis det er foreneligt med arbejdspladsen. Derfor kan der også være mulighed for at få fri enten nogle timer først eller sidst på dagen, indtil man har en eventuel anden pasning. Eksempler på akutte ting kan være: Kiropraktor, tandlæge(ikke alm.), speciallæge, bloddonor, lægebesøg, møde for retten. Eksempler på fravær der kan planlægges: Fri til at passe syge børn eller børnebørn udover barnets anden sygedag, fridag oven på en presset periode, behov for ferie p.g.a. hændelser i det private liv (skilsmisse, syge forældre o.a.), almindelig læge, speciallæge og tandlægebesøg. Herudover er der mulighed for at få tjenestefrihed med løn ved begravelser. Alt fravær vil i hvert enkelt tilfælde blive aftalt med lederen, hvordan det afholdes. Der gives ikke frihed med løn på mærkedage som runde fødselsdage, jubilæum, bryllup o.l. ifølge overenskomsten og vi ønsker ikke at betale den frihed, men vil gerne imødekomme ønske om egen betaling af frihed på sådanne dage. Det vil i hvert enkelt tilfælde blive aftalt med lederen eller den daglige leder hvordan friheden bliver afholdt.
Forebyggelse af arbejdsrelateret sygefravær: Vi mener der er en mængde forhold der har indflydelse på trivslen på arbejdspladsen, og dermed også det arbejdsrelaterede sygefravær. Følgende forhold er ting vi vægter at fastholde ved løbende at arbejde bevidst med dem: Et godt arbejdsmiljø, hvor vi har en synlig politik for dette. En pædagogik der tager afsæt i anerkendende og værdsættende pædagogik i forhold til børn, kolleger og forældre. At det vi beskriver, også er det vi gør. Ledelsesmæssigt styr på de overordnede forhold. Klare jobprofiler med særlige ansvarsområder for alle medarbejdere. En tydelig(skriftlig)arbejdsfordeling og pauseplan i hverdagen. En personalepolitik som alle er bekendt med. Årlige medarbejdersamtaler. (MUS) At døren altid står åben til lederen og kan lukkes. At vi er bevidste om ergonomiens betydning for vores krop. (løft, vrid o.l.) At vi registrerer nærved -ulykker og forholder os til dem i forhold til forebyggelse af lignende. At vi forholder til arbejdsulykker og forholder os til dem i forhold til forebyggelse af lignende. Vi har alle et ansvar for at ovennævnte fastholdes og udvikles. Lederen, ledelsen, TR og AMIR har nogle særlige forpligtelser. Sundhedsfremmende aktiviteter i kommunen: Disse kan altid ses på VK.intra. Opfølgning på sygefravær i APV en: Lederen registrerer løbende hyppigheden af sygefravær for alle medarbejdere, og på de 4 årlige MED-møder præsenteres disse. På alle MED-møder er det muligt at fremsætte punkter til vores APV(arbejdspladsvurdering) som registreres i ITprogrammet IPL. Angående det psykiske arbejdsmiljø bliver der en gang årligt lavet en Delfi (metode til kortlægning) af dette med en efterfølgende handleplan, som der bliver arbejdet med resten af året.
VALG AF OMSORGSPERSON I KARLA GRØN Omsorgspersoner: Alle i Karla Grøn har mulighed for at udpege en omsorgsperson. Vi tror det er vigtigt at hver enkelt kollega har mulighed for at blive kontaktet af en anden kollega som han/hun er særlig tryg ved, eller af andre årsager gerne vil kontaktes af, hvis der skulle opstå en svær situation. Omsorgspersonens rolle er neutral på den måde at forstå, at den hverken tager lederens eller tillidsmandens rolle. Disse vil fortsat have deres ansvar og roller i forhold til behandlingen af sygefravær. Omsorgspersonen kan lytte uden at være forpligtet til at handle. Omsorgspersonen kan evt. også være budbringer til det øvrige personale eller lederen, hvis den syge har behov for det. Hvis jeg en dag får behov for det vil jeg gerne kontaktes af: - lederen (Sæt X). eller - En af følgende kolleger: Du bestemmer selv om der skal stå en, to eller tre navne, og om de er i prioriteret rækkefølge. Navn: