Dimissionstale d. 28/6 2016 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus Af Uddannelseschef Elsebeth Jensen Tillykke med jeres uddannelse og titel som lærer professionsbachelor. Tillykke til os alle fordi vi igen får nyuddannede, som kan og vil være lærere. Det er vi dybt taknemmelige for. I påbegyndte jeres uddannelse i august 2012 kun få måneder efter, at der 1. juni var indgået et bredt forlig om en omfattende revision af læreruddannelsesloven. I er dermed de sidste lærere uddannet efter loven af 2007. I har haft mulighed for at studere dansk, matematik (aldersspecialiseret), fysik/kemi, natur/teknik, historie og idræt som såkaldt store fag, I har kunnet vælge specialpædagogik og dansk som andetsprog som linjefag. I kommer ud med kompetencer, som er meget efterspurgte. En del af jer har allerede fået job, mens andre stadig søger. Jeres kollegaer i skolen vil have forskellige læreruddannelser med sig, da der også var lovændringer i 1992 og 1998. Det giver muligheder for at dele viden og lære af hinandens særlige fagligheder. I samme periode har folkeskoleloven gennemgået større ændringer fire gange. Dette fortæller os noget meget vigtigt, som i de seneste 30 år er blevet stadigt mere tydeligt: uddannelsespolitik er High politics : et samfunds vidensniveau ses som afgørende for at klare sig i den internationale konkurrence i en globaliseret verden. Skolen er vores vigtigste institution, når det handler om, hvordan de kommende generationer skal være i stand til både at reproducere og udvikle samfundet. Derfor er det et område, som til stadighed tiltrækker sig politisk opmærksomhed. Og det må I lære at leve med og i. Det betyder fx, at ikke alle beslutninger omkring skolen er baseret på den bedste og nyeste viden. Politikere kan træffe beslutninger, som er 1
overvejende ideologiske og så gælder kravet om videns- og vi kunne sige evidensbasering ikke nødvendigvis. Lad os se lidt nærmere på den aktuelle drøftelse af evidens, det der virker, datainformeret undervisning m.m. Det ville måske nok opleves trygt, hvis vi engang bliver i stand til at skaffe viden, så vi altid kunne udelukke tvivl, når vi skal handle i en given situation at vi altid vidste helt præcist: dette siger videnskaben, jeg skal gøre og det er den rigtige handling. Men sådan tror, jeg aldrig det bliver og slet ikke med en lærers arbejde. Der vil altid være situationer, hvor det er en kombination af lærerens faglighed, dømmekraft, nærvær, empati og etik i den konkrete kontekst, som afgør den rette handlen. Som ved en nærmere analyse og eftertanke ofte lige så godt kunne have været en anden: en lærer må leve med at skulle træffe beslutninger i en usikker, kompleks og dilemmafyldt praksis, som mange har en mening om. Det er jeg sikker på, I allerede har erfaret. Men betyder det så, at forskningsresultater og aktuel viden om, hvad der virker i skolen, må afvises blot fordi den ikke rækker i alle tænkelige situationer? Nej naturligvis ikke! En lærer må kende og bruge de til enhver tid mest overbevisende forskningsresultater, men altid i dialog med det, som er intentionerne og målet: folkeskolens formålsparagraf. En lærer er en funktionær, en loyal embedsmand, der udfører sit arbejde inde for de rammer, som lovgivning og politikker sætter. Men en lærer er også en professionel, der med baggrund i en særlig viden og særlige kompetencer træffer selvstændige valg i de daglige relationer med elever, forældre og kolleger. Læreren håndterer sin opgave på et demokratisk grundlag og læreren er leder af de demokratiske fællesskaber, som en klasse udgør. I kommer ud i en skole, hvor der er mange diskussioner omkring nogle af tiltagene i skolereformen: læringsmålstyring, understøttende undervisning, 45 minutters daglig bevægelse og lektiehjælp. Der findes 2
både positive og negative fortællinger ingen tvivl om det. Og de blandes sammen med drøftelser om lov 409, der handler om lærernes arbejdstilrettelæggelse. En dygtig professionel kan adskille de forskellige drøftelser og i arbejdet med eleverne og deres forældre have fokus på at tilrettelægge så god og givende en undervisning som muligt. De elever, I møder har en skoletid og de kan ikke bruge fortællinger om de gode gamle dage, hvor alting var meget bedre til noget som helst. Deres skoletid er nu og I bliver nogle af de mest vigtige betydningsbærende voksne - I kommer til at gøre en forskel. Men er vi da ikke forpligtet på kritikken? Jo naturligvis, men vi er endnu mere forpligtet på håbet. Som lærere er vi bærende at samfundets håb, vi skal vise den kommende generation, at det er værd at blive voksen og at der er en plads til alle i vores fællesskaber. Vores samfund har fået nye udfordringer de seneste år fx ift. klimaforandringer og behovet for bæredygtighed og gennem det stigende antal flygtninge og indvandrere, som er kommet og fremover fortsat i et eller andet omfang vil komme til Europa og til Danmark. I skal være lærere for alle elever og I skal, som der står i 1 i folkeskoleloven samarbejde med forældrene om elevens skolegang. I skal kunne samarbejde med de forældre, som synes det er ok, der kommer nye borgere til Danmark og de, som ikke synes det. Og med de nytilkomne forældre. Som lærer er I professionelle samarbejdspartnere, der har fokus på altid at arbejde på at tilrettelægge den bedst mulige undervisning for den enkelte elev og ikke mindst gruppen af elever. I forlader nu Læreruddannelsen i Aarhus, I forlader VIA. I siger farvel til studienet, webuntis, fredagsbar og eksamener. I siger om lidt goddag til skolen, til eleverne, til kolleger, skoleledere og forældre. Med et bliver I voksne. Jeg plejer for sjov at sige, at i Danmark bliver man voksen, når man har prøvet selv at holde juleaften for første gang. Men I skal nu være voksne i den betydning, som uddannelsesforskeren Mads Hermansen har 3
defineret som: kompetencen til at lade være med at bryde sammen, når andre man har i sin omsorg, gør det. (Hermansen, 2010: 85). Det lyder alt sammen meget alvorligt, store opgaver, et stort ansvar Men ligeså vigtig er glæden ved at være sammen med børn, glæden ved at se eleverne lære noget og udvikle sig. En gang for snart 20 år siden, havde jeg min datter, som da var 7 år med på læreruddannelsen i Aarhus. Vi gik lidt rundt og også gennem kantinen på Trøjborgvej 82. På et tidspunkt sagde jeg til hende: Alle dem der sidder her, de skal være lærere. Synes du de ligner lærere? Der gik lidt tid, hun tænkte sig godt om, og så sagde hun med et meget alvorligt udtryk. Nej. Jeg spurgte lidt overrasket: Hvorfor ikke? Hun sagde: Nej mor de griner alt for meget. Og så blev jeg lidt trist efter kun halvandet år i skolen kom denne vurdering. Det er meget vigtigt at kunne grine sammen flere gange dagligt. Jeg har ikke lige et tal, men vigtigt er det. Det er også vigtigt at blive ved med at være nysgerrig på sin egen praksis: at være villig til at iagttage, analysere og reflektere over det man gør og at inddrage eleverne som vigtige informanter og samarbejdspartnere. Jeres refleksioner kan med fordel foregå i et kollegialt fællesskab og det kan være en vedvarende kilde til udvikling. En lærer siger i 2014 i bogen Lærernes kampe Kampen for skolen af Thorkild Thejsen: Jeg tænkte egentlig, at læreruddannelsen skulle være et springbræt til noget andet. Men da jeg i min 3. praktik havde haft en 4. klasse i syv uger, opdagede jeg, at jeg havde fået en lille smule kendskab til, hvor de var henne fagligt og socialt, og også noget om, hvordan de var som personer. Den dag vidste jeg, at jeg skulle være lærer eller i hvert fald give lærerarbejdet en chance, fortæller Xenia Kofod Nielsen. Det er nu 8 år siden, og hverdagen lever til fulde op til forventningerne. Jeg er en glad lærer, en engageret lærer. Jeg motiverer, uddanner og danner. Og jeg bliver selv motiveret, når jeg underviser. Børn er umiddelbare, de siger og ser tingene, som de er. Det får mig til hele tiden 4
at værdsætte de små ting i hverdagen. Det er livsbekræftende at være lærer. (s. 89 Denne lærer siger også, at hun altid med stolthed i stemmen fortæller, at hun er lærer. Det vil jeg håbe, I også vil gøre. Og til alle jer som er med i dag som pårørende til de nye lærere, så vil jeg håbe, at I vil være med til at omtale lærerhvervet med respekt og anerkendelse. Vi har som samfund brug for, at dette job som er utrolig vigtigt og de personer, der påtager sig denne opgave, anerkendes herfor. Det kan I være med til, hvor I færdes. Jeg vil give jeg et vers med på vejen fra sangen at lære er at ville af Halfdan Rasmussen At lære er at famle i mørket, blind og stum, at sprænge eller samle sit eget verdensrum, at vække det, der sover, og gøre tanken fri, at se en himmel over hver drøm, man lever i. Der er brug for viden og kunnen og drømme derude. Held og lykke fremover. 5