Finansiering C - Valgfag Undervisningsvejledning September 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Det er derfor hensigten, at den ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og den pædagogiske udvikling.. I denne udgave er de eksemplariske eksempler og bilaget med karakterbeskrivelserne ikke med. Endvidere er råd og vink af mere generel pædagogisk karakter udeladt. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. 1. Identitet og formål... 2 1.1 Identitet... 2 1.2 Formål... 2 2. Faglige mål og fagligt indhold... 3 2.1 Faglige mål... 3 2.2. Kernestof... 5 2.3 Supplerende stof... 6 3. Tilrettelæggelse... 7 3.1 Didaktiske principper... 7 3.2 Arbejdsformer... 8 3.3 It... 10 3.4 Samspil med andre fag... 11 4. Evaluering... 12 4.1 Løbende evaluering... 12 4.2 Prøveformer... 12 4.3 Bedømmelseskriterier... 14 Valgfagsbekendtgørelsen., juni 2007 bilag 10
1. Identitet og formål 1.1 Identitet Den økonomiske videnskab kan opdeles i to hovedgrene, mikroøkonomi og makroøkonomi. Mikroøkonomien er den del af den økonomiske videnskab, der beskæftiger sig med forbrugerne, virksomhederne, investorerne og andre agenters økonomiske adfærd. Makroøkonomien beskæftiger sig med fænomener for den samlede økonomi, f.eks. udviklinger i den samlede vækst i den nationale og internationale produktion, inflationen og i arbejdsløsheden. Videnskabsområdet finansiering er rammen for en række forskningsområder af makroøkonomisk og mikroøkonomisk karakter. Det drejer sig om forskning omkring de finansielle markeder, som ofte opdeles i kreditmarkederne og aktiemarkederne, samt forskning omkring virksomhedens kapitalfremskaffelse og finansielle investeringer. Problemstillingerne omkring de finansielle markeder knytter sig til deres formål: At formidle likviditet mellem økonomiske enheder med et likviditetsoverskud og enheder med et likviditetsunderskud. De finansielle institutioner har en vigtig rolle i denne formidling, specielt i forhold til virksomhederne. Virksomhederne revurderer løbende deres kapitalfremskaffelse og finansielle investeringer af hensyn til deres økonomiske stilling på kort og langt sigt. Fagets identitet er beskrevet i læreplanen som følger: Finansiering er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for finansielle institutioner og finansielle markeder samt viden om virksomhedens kapitalfremskaffelse og kapitalanvendelse. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for at fremskaffe og anvende kapital bedst muligt under hensyn til den prisdannelse, der finder sted på de internationale finansielle markeder. Finansiering beskæftiger sig med virksomhedens finansielle beslutninger og adfærd under hensyn til udviklinger i omverdenen. Det gymnasiale fag finansiering beskæftiger sig således med de finansielle problemstillinger set fra virksomhedens synsvinkel. De finansielle institutioner og markeder studeres, fordi udviklingerne her sætter rammer for virksomhedens handlemuligheder. 1.2 Formål Det fremgår af de gymnasiale uddannelsers formål, at uddannelserne skal forberede eleverne til videregående uddannelse. Endvidere fremgår det af 1 stk. 4: Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner samt deres kritiske sans. Undervisningen i finansiering kan tage medansvar her, dels gennem fagets dannende bidrag omkring forståelse af de finansielle problemstillinger og dels gennem fagets analyser og vurderinger, hvor f.eks. samfundsmæssige, kulturelle og etiske aspekter inddrages. Undervisningsvejledning august 2006 2
Fagets formål er beskrevet i læreplanen som følger: Det er formålet, at eleverne gennem undervisningen i finansiering udvikler evnen til at forholde sig reflekterende til virksomhedens finansielle situation og muligheder på et internationalt finansielt marked. Det er endvidere formålet, at eleverne gennem undervisningen udvikler evnen til selvstændigt at identificere og arbejde med finansielle problemstillinger gennem anvendelse af finansielle teorier i en virkelighedsnær og international kontekst. Fagets dannelsesperspektiv understreges af arbejdet med en række modeller og teorier, som giver eleverne mulighed for at forholde sig kritisk reflekterende over eget forhold til medmennesker, virksomhedens handlemuligheder og samfund. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Fagets mål og faglige indhold kan beskrives med overskrifterne: Finansielle institutioner og virksomheder, finansielle markeder og prisdannelse på finansielle produkter, virksomhedens balancestruktur, virksomhedens finansielle dispositioner, virksomhedens kapitalomkostninger, virksomhedens kapitalfremskaffelse. Finansielle institutioner og virksomheder Målet er, at eleverne skal kunne redegøre for finansielle institutioner og virksomheder. Det betyder, at eleverne skal kunne karakterisere og forklare Nationalbankens, pengeinstitutternes og realkreditinstitutionernes virksomhed og funktioner. Endvidere skal eleverne kunne karakterisere og forklare de finansielle institutioners og virksomheders produkter og de afledte betalingsstrømme. Finansielle markeder og prisdannelse på finansielle produkter Målet er, at eleverne skal kunne anvende viden om internationale finansielle markeder til at diskutere prisdannelsen på finansielle produkter. Eleverne skal kunne argumentere for forskellige forventninger til prisdannelsen på finansielle produkter. Det kræver viden om de økonomiske og politiske forhold, der påvirker de finansielle markeder, såvel nationalt som internationalt. Endvidere kræver det viden om teorier, der beskriver prisdannelsen på finansielle produkter. Problemstillinger omkring prisdannelsen på børsnoterede aktier, realkreditobligationer og rentedannelsen på det korte pengemarked kan være rammerne for elevernes diskussioner. Undervisningsvejledning august 2006 3
Virksomhedens finansielle dispositioner Målet er, at eleverne skal kunne anvende viden om finansielle investeringsprodukter til at diskutere og vurdere virksomhedens finansielle dispositioner. Eleverne skal kunne argumentere for alternative finansielle investeringer. Det kræver viden om beslutningsparametre ved valg af investering. Endvidere kræver det viden om teorier, der beskriver sammenhænge mellem afkast og risici. Problemstillinger omkring kursdannelse på børsnoterede aktier, realkreditobligationer og rentedannelsen på det korte pengemarked kan være rammerne for elevernes diskussioner og vurderinger. Virksomhedens balancestruktur Målet er, at eleverne skal kunne analysere og vurdere en virksomheds balancestruktur. Eleverne skal kunne analysere og vurdere strukturen for en virksomheds kapitalanvendelse og kapitalfremskaffelse. Det forudsætter viden om modeller til beskrivelse af den vertikale og den horisontale balancestruktur samt teoretisk viden om de vertikale og horisontale balanceregler. Problemstillinger omkring forrentningshensyn i sammenhæng med virksomhedens soliditet kan være rammerne for arbejdet med den vertikale balancestruktur. Problemstillinger omkring likviditetshensynet over for forrentningshensynet kan være ramme for arbejdet med den horisontale balancestruktur. Virksomhedens kapitalomkostninger Målet er, at eleverne skal kunne formulere og formidle information om virksomhedens kapitalomkostninger. Eleven skal kunne formulere og formidle information om virksomhedens omkostninger til fremmedkapital og egenkapital. Det forudsætter viden om udbytte og andre kapitalomkostninger ved tilførsel af egenkapital. Ligeledes forudsætter det teoretisk viden om kapitalomkostninger ved tilførsel af fremmedkapital, herunder modeller til beregning af kapitalomkostningerne. Rammerne for arbejdet med kapitalomkostninger ved tilførsel af egenkapital kan være en aktieemission. Rammerne for arbejdet med tilførsel af fremmedkapital kan være en driftskredit, et finanslån og en leasingkontrakt. Ved beregning af kapitalomkostninger kan der ses bort fra skattemæssige problemstillinger. Virksomhedens kapitalfremskaffelse Målet er, at eleverne skal kunne anvende viden om finansiering med egenkapital og fremmedkapital til at diskutere og vurdere virksomhedens kapitalfremskaffelse. Eleverne skal kunne argumentere for alternative muligheder for kapitalfremskaffelse. Det kræver teoretisk viden om vurdering af finansiering med egenkapital og fremmedkapital. I vurderingen kan indgå faktorer som kapitalomkostninger, likviditetshensyn, forskellen mellem ejendomsret og fordringer og finansieringsvalgets påvirkning af balancestrukturen. Rammerne for arbejdet kan være problemstillinger ved valg mellem finansiering med egenkapital og fremmedkapital samt problemstillinger ved valg mellem alternative muligheder for finansiering ved fremmedkapital. Undervisningsvejledning august 2006 4
2.2. Kernestof Fagets kernestof omfatter ifølge læreplanen følgende: Fagets kernestof er: Finansielle institutioner og virksomheder, finansielle markeder, virksomhedens balancestruktur, finansielle investeringer, finansiering med egenkapital og fremmedkapital. Kernestoffet er nærmere afgrænset i nedenstående tabel: Mål Kernestof Emner Eleverne skal kunne redegøre for finansielle institutioner og virksomheder. finansielle institutioner og virksomheder - de finansielle institutioner og virksomheders funktioner - finansielle produkter - betalingsstrømme Eleverne skal kunne anvende viden om internationale finansielle markeder til at diskutere prisdannelsen på finansielle produkter. finansielle markeder - aktiemarkedet - obligationsmarkedet - pengemarkedet - prisdannelse Eleverne skal kunne anvende viden om finansielle investeringsprodukter til at diskutere og vurdere virksomhedens finansielle dispositioner. finansielle investeringer - valg af finansiel investering - afkast og risiko Eleverne skal kunne analysere og vurdere en virksomheds balancestruktur. virksomhedens balancestruktur - virksomhedens kapitalanvendelse - virksomhedens kapitalfremskaffelse - forrentningshensyn - likviditetshensyn - soliditetshensyn Eleverne skal kunne formulere og formidle information om virksomhedens kapitalomkostninger. finansiering med egenkapital og fremmedkapital - kapitalomkostninger ved egenfinansiering - kapitalomkostninger ved finansiering med fremmedkapital Undervisningsvejledning august 2006 5
Eleverne skal kunne anvende viden om finansiering med egenkapital og fremmedkapital til at diskutere og vurdere virksomhedens kapitalfremskaffelse. finansiering med egenkapital og fremmedkapital - valg af finansiering 2.3 Supplerende stof Det supplerende stof er beskrevet i læreplanen som følger: Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof er aktuelt finansielt stof, der perspektiverer og uddyber de faglige mål omkring kapitalfremskaffelse og kapitalanvendelse. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til ca. 15 % af fagets samlede uddannelsestid. Det supplerende stof skal udvælges, således at det sammen med kernestoffet medvirker til opfyldelsen af de faglige mål. Stoffet skal perspektivere og uddybe kernestoffet og udvide elevernes horisont på området. Supplerende stof defineres i faget finansiering C ved enten at tilføre nye genstandsfelter til eksisterende stof eller ved at tilføre nye problemstillinger til eksisterende stof. Bevæger eleverne sig samtidig ud i nye genstandsfelter og nye problemstillinger er der tale om nyt stof. Supplerende stof kan således tilføres undervisningen ved at anvende nyhedsstof eller baggrundsstof i sammenhæng med en behandling af givne emner i undervisningen. I finansiering vil det specielt være relevant, at anvende nyhedsstof i forbindelse med begivenheder, der har sit udspring i konkrete virksomheder inden for stof vedrørende virksomhedens kapitalfremskaffelse og kapitalanvendelse. Anvendelsen af nyhedsstof, som materiale for en dialog med eleverne, giver gode muligheder for, at eleverne opnår færdigheder i at strukturere og formidle fagligt stof samt i at formulere faglig argumentation. Endvidere viser erfaringerne, at anvendelsen af fagets stof på autentiske problemstillinger virker motiverende og inspirerende for elevernes arbejde med faget. Et samspil mellem fag vil ofte i sig selv tilføre faget supplerende stof i krydsfeltet mellem de to fag. Det er en konsekvens af, at fagene rejser hver deres problemstillinger, eller at fagene bidrager med hver deres metoder og modeller til håndtering af problemstillingerne, hvorved der givet opstår forskelle og ligheder, styrker og svagheder, perspektiver m.fl. på det faglige stof. Sammenhængende forløb, hvor eleverne arbejder med større sammensatte problemstillinger i en virkelighedsnær kontekst, en case eller et mindre projekt vil sandsynligvis altid tilføre faget supplerende stof. Det er en konsekvens af, at løsningen af sammensatte problemstillinger, cases og projekter involverer elevernes egne definitioner og afgrænsninger. Eleverne vil givet Undervisningsvejledning august 2006 6
inddrage viden og færdigheder opnået gennem anden undervisning og opnået gennem elevernes erfaringer i øvrigt. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper De didaktiske principper for faget er i læreplanen beskrevet som følger: I finansiering arbejdes med aktuelle og virkelighedsnære problemstillinger, idet konkrete finansielle problemstillinger analyseres ud fra en helhedsorienteret synsvinkel. Finansiel teori inddrages for at skabe struktur og forståelse. Et induktiv og case-baseret undervisningsprincip har en central plads i tilrettelæggelsen af undervisningen. Gennem den induktive og case-baserede undervisning fremmes elevernes evne til at strukturere, formulere og formidle faglig argumentation. Undervisning ud fra et induktiv og case-baseret undervisningsprincip karakteriseres ved, at være tilrettelagt med udgangspunkt i et virkelighedsnært, måske autentisk materiale, der beskriver nogle begivenheder, problemstillinger eller en situation, der knytter sig til en virksomhed. Case-materialet kan have form af f.eks. en rammebeskrivelse for en virksomhed, en virksomheds hjemmeside, nyhedsartikler, regnskaber, ledelsesrapporter og notater eller andet virkelighedsnært - måske autentisk materiale. Endvidere karakteriseres undervisningen ved, at eleverne i høj grad inddrages ved tilrettelæggelsen af undervisningen og som aktører i undervisningen. Endelig er det karakteristisk, at behovet for undervisning i stoffet - teorierne ofte opstår som en følge af arbejdet med case-materialet. Ved tilrettelæggelsen af emneforløb med udgangspunkt i et aktuelt eksempel fra en virksomhed, hvor eleverne inddrages i planlægningen, skabes motivation og baggrund for arbejdet med fagets teori. Ved tilrettelæggelsen af emneforløb kan der være behov for at arbejde ud fra et deduktivt princip, hvor det er læreren, der strukturerer stoffet og skaber fagets grundlæggende sammenhænge. Det gælder bl.a. undervisningen omkring de mere teoritunge stofområder, og omkring anvendelse af teknikker i forbindelse med de økonomiske modeller, anvendelse af it værktøjer. Det fremgår ligeledes af læreplanen, at De finansielle problemstillinger anskues fra virksomhedens synsvinkel. Individet og samfundet er interessenter i forhold til virksomhedens finansielle beslutninger og adfærd. Undervisningen i finansiel teori omfatter kvantitative og kvalitative modeller. Finansiering arbejder med løsning af virksomhedens problemstillinger set fra virksomhedens synsvinkel. Der arbejdes med beskrivelse af virksomhedernes adfærd og med modeller, der beskriver sammenhænge og giver anvisning på effektiv beslutningstagning. Det er endvidere grundlæggende for tilrettelæggelsen af undervisningen, at eleverne arbejder med fagets Undervisningsvejledning august 2006 7
problemstillinger ud fra såvel en økonomisk resultat tankegang og udfra en interessent tankegang. 3.2 Arbejdsformer Elevforudsætninger og elevdeltagelse Eleverne har ofte en uensartet faglig baggrund og forskellig viden og erfaringer i forhold til det, der sker i en virksomhed. Det induktive og case-baserede undervisningsprincip lægger op til at udnytte elevernes viden om finansiering fra undervisningen i de andre erhvervsøkonomiske fag og deres erfaringer gennem praktisk kendskab fra arbejdsmarkedet. Elevernes indflydelse på undervisningen skal integreres i hele forløbet, såvel hvad angår valg af supplerende stof, samspil med andre fag, tilrettelæggelse af de sammenhængende forløb, valg af arbejdsformer i øvrigt som ved valg af undervisningsmaterialer. Det er afgørende, at eleverne gennem undervisningsåret opnår forståelse af, hvordan de mest aktivt og effektivt tilegner sig ny viden. Eleverne skal således sideløbende med, at der arbejdes for at nå de faglige mål, udvikle deres personlige kvalifikationer gennem en øget bevidsthed om egen læreproces. Som det fremgår af uddannelsesbekendtgørelserne skal undervisningen tilrettelægges under hensyntagen til elevernes forskellige evner og forudsætninger. At der bevidst skal arbejdes med differentieret undervisning betyder, at der ved undervisningens tilrettelæggelse skal tages hensyn til elevernes forskellige læringsstrategier, forskellige erfaringer også fra arbejdsmarkedet, forskellige baggrunde i øvrigt og forskellige interesser i forhold til fagets emner og problemstillinger. Variation og progression Det fremgår af læreplanen, at Undervisningen skal tilrettelægges med variation og progression i valget af arbejdsformer. Undervisningen omfatter arbejde med øvelser ud fra konkrete og afgrænsede finansielle problemstillinger, således at eleverne opnår færdigheder i arbejdet med finansielle modeller. I finansiering vil variationen i undervisningen omfatte forskellige arbejdsformer i det mundtlige og skriftlige arbejde med udgangspunkt i forskellige typer af faglige problemstillinger og forskellige grader af elevdeltagelse. Den faglige progression i undervisningen følger af, at de faglige problemstillinger udvides, at der arbejdes med flere genstandsfelter, og at konteksten bliver mere kompleks og virkelighedsnær Den læringsmæssige progression følger af, at undervisningen tilrettelægges med stigende grad af elevstyring, med cases og projektforløb som eksempler på undervisningsforløb med høj grad af elevstyring. Valget af arbejdsformer skal koordineres med klassens øvrige undervisning, jf. den overordnede studieplan for klassen. Arbejdsformerne skal give eleverne lyst til at udvikle og realisere egne ideer og til at indgå i samarbejde med andre. Alene variationen i de benyttede arbejdsformer kan virke motiverende på eleverne og derigennem stimulere deres aktive medvirken. Undervisningsvejledning august 2006 8
Foredragsformen er nyttig ved præsentation af et fagligt emne eller som oplæg til et case arbejde eller et projektforløb. Foredrag bør normalt være korte og fokuseret på få problemstillinger. Klassesamtalen er især anvendelig, når der er behov for et fælles teoretisk eller metodisk grundlag for hele klassen. Dialogen i klassen har form af spørgsmål og svar mellem lærer og elever eller blandt eleverne indbyrdes. Det giver eleverne lejlighed til at formulere og besvare fagligt relevante spørgsmål. Samtalen skal medvirke til at strukturere og perspektivere elevernes faglige viden inden for et område. I forbindelse med klassesamtalen kan man med fordel lade eleverne arbejde i mindre grupper med spørgsmål om emnet, så de engageres i behandlingen af stoffet. Herved sikres, at også de svage elever får mulighed for at formulere svar og deltage i samtalen. Skriftligt arbejde Der er ingen obligatorisk uddannelsestid til det skriftlige arbejde. Skolen beslutter, om faget skal tildeles elevtid til skriftlighed ud over timerne. En skriftlig dimension kan være med til at fremme undervisningens varierende og progressive karakter. Inden for afgrænsede problemstillinger udvikles elevernes evne til selvstændigt arbejde med økonomisk metode og teori i forbindelse med problemformulering, dataindsamling, beskrivelse, analyse, vurdering og konklusion. Som afslutning på et emneområde kan der arbejdes med diverse tests til træning og evaluering af elevernes færdigheder i forhold til fagets metode og teori. Mundtligt arbejde Det mundtlige arbejde i faget knytter sig til både den mere eller mindre lærerstyrede dialog med eleverne og til elevernes selvstændige produktion, f.eks. i forbindelse med fremlæggelser i undervisningen. Progressionen i det mundtlige arbejde knytter sig specielt til graden af lærer-/elevstyring, men selvfølgelig også til sværhedsgraden og kompleksiteten af det faglige stof og den kontekst, der arbejdes med. I det mundtlige arbejde i finansiering styrkes i særlig grad elevernes evne til at forklare, diskutere og vurdere de faglige problemstillinger. Eleverne skal endvidere styrke evnen til at formulere argumenter ved hjælp af fagets teori. Sammenhængende forløb Under afsnittet om arbejdsformer i læreplanen fremgår det, at Undervisningen tilrettelægges med mindst én sammenhængende periode, svarende til mindst 10 % af den samlede uddannelsestid. Forløbet tilrettelægges således, at elevernes evne til at demonstrere faglige færdigheder fremmes, og således, at deres evner til at diskutere og vurdere finansielle problemstillinger med anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær og international kontekst udvikles. Undervisningen skal tilrettelægges med mindst et sammenhængende forløb, hvor eleverne arbejder ud fra et eller flere relaterede emner eller problemstillinger. Der kan være tale om case- eller projektforløb, hvor der arbejdes med udgangspunkt i virkelighedsnære forhold omkring en virksomhed. Undervisningsvejledning august 2006 9
Det er væsentligt, at der foreligger et produkt som resultat af det sammenhængende forløb, men formen for dette produkt er ikke afgørende. Produktets form aftales med eleverne under hensyn til forløbets mål, karakteren af stoffet, tilrettelæggelsen og den af skolen valgte eksamensform. Ved at tilrettelægge undervisningen på et virkelighedsnært grundlag, måske endda på et autentisk grundlag og med et forløb, som bygger på stor elevindflydelse, styrkes elevernes evne til at reflektere over fagets teori i forhold til praksis og elevernes evne til at tage ansvar for egen læring. Matematik Matematikken kan være et relevant værktøj i det teoretiske arbejde i økonomiske fag. Matematikken kan med fordel inddrages i undervisningen i finansiering. Det gælder specielt i forbindelse med optimering af virksomhedens valg af finansiering, hvor den matematiske modellering kan være med til at fremme og udvikle elevernes forståelse af de økonomiske problemstillinger og løsningerne heraf. Innovation og internationalisering Ud fra en faglig og pædagogisk synsvinkel, men også set i lyset af de gymnasiale uddannelsers formål, bør undervisningen i finansiering inddrage aspekter omkring innovation og internationalisering. Anvendes start af egen virksomhed eller den nyetablerede virksomhed som kontekst, vil flere af fagets problemstillinger fremstå tydeligere. Ligeledes vil fagets modeller kunne introduceres mere enkelt, når konteksten er start af egen virksomhed eller den nyetablerede virksomhed. Anvendes en international kontekst, vil arbejdet med fagets problemstillinger måske blive mere komplekse, men samtidig mere virkelighedsnære. Den virkelighedsnære kontekst vil ofte virke motiverende over for eleverne. 3.3 It Det fremgår af læreplanen, at Undervisningen tilrettelægges under hensyn til, at it indgår som værktøj. I forbindelse med case-arbejde og længere sammenhængende forløb tilrettelægges undervisningen under hensyn til, at eleverne skal have adgang til elektroniske kommunikationsplatforme og internettet. Undervisningen tilrettelægges under hensyn til at it kan indgå som værktøj, hvor det er relevant i forhold til den aktuelle undervisningssituation. Det drejer sig om skrive, regne og præsentationsværktøjer, eventuelt planlægnings- eller projektværktøjer og eventuelt et konferencesystem og internettet. Virtuelle læringsrum kan med fordel anvendes ved tilrettelæggelsen af dele af undervisningen i finansiering og som supplement til undervisningen i undervisningslokalet. Det fremgår af uddannelsesbekendtgørelserne, at 25% af fagets uddannelsestid kan anvendes til virtuel undervisning. Der kan være tale om anvendelse af computer-baserede læringsprodukter, anvendelse af virtuelle projektværktøjer, som knyttes til en gruppe i forbindelse med deres caseeller projektarbejde eller deciderede e-lærings forløb via f.eks. et konferencesystem. Det vir- Undervisningsvejledning august 2006 10
tuelle læringsrum åbner for nye måder at lære på og giver større mulighed for tilpasse undervisningen til den enkelte elevs læringsbehov og forudsætninger. 3.4 Samspil med andre fag Det fremgår af valgfagsbekendtgørlsen, at Når faget indgår i en studieretning, har det et samspil med andre fag omkring internationale problemstillinger. Endvidere indgår faget med samfundsvidenskabelige fag i forbindelse med virksomhedens finansielle investeringer og finansieringsbehov samt i forbindelse med problemstillinger omkring finansielle institutioner og markeder. Ved samspil med andre fag flyttes fokus til en fælles problemstilling eller et fælles genstandsfelt, som man ønsker at fordybe sig i. Fagene indgår med deres teori i den grad, de egner sig til at formulere løsninger på problemstillingerne eller i den grad fagets teori egner sig til at forklare de fænomener, eleverne skal beskrive Samspil mellem fagene kan ud fra en didaktisk synsvinkel være relevant med henblik på at forbedre læringskvaliteten eller læringseffektiviteten. Finansiering kan på mange måde være med til i et samspil med andre fag at forbedre kvaliteten og effektiviteten i undervisningen. Her følger nogle eksempler på samspil, hvor der er grundlag for en synergieffekt. Fælles genstandsfelt: Investeringer Virksomhedsøkonomi A Her arbejdes f.eks. med problemstillinger omkring valg af virksomhedens investeringer i anlægsaktiver. Finansiering Her arbejdes f.eks. med problemstillinger omkring valg af finansierings tilbud i sammenhæng med virksomhedens valg af investeringer i anlægsaktiver. Fælles problemstilling: Hvordan sikres virksomhedernes konkurrenceevne med det høje danske lønniveau. Her arbejdes f.eks. med beskrivelse faktorer, der har betydning for virksomhedernes konkurrenceevne og hvordan disse har udviklet sig de senere år. Her arbejdes f.eks. med beskrivelse af virksomhedens strategimuligheder i forhold til virksomhedens omkostningsforhold og markedsmuligheder. Matematik Finansiering Fælles genstandsfelt: Her arbejdes f.eks. med pro- Her arbejdes f.eks. med pro- Undervisningsvejledning august 2006 11
Finansielle modeller blemstillinger omkring modellering af betalingsrækker. blemstillinger omkring kriterier for valg af lånetilbud. Fælles problemstilling: Optimering af lån Her arbejdes f.eks. med optimering af lån ved anvendelse af matematiske modeller. Her arbejdes f.eks. med optimering af lån under hensyn til virksomhedens finansielle situation i øvrigt. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Det fremgår af læreplanen, at grundlaget for den løbende evaluering er de faglige mål. Gennem individuel vejledning og evaluering opnår eleverne undervejs i det samlede forløb en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, herunder inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Den løbende evaluering skal dels måle elevens kompetencer i forhold til de faglige mål og dels forbedre undervisningen. Endvidere skal den løbende evaluering forholde sig generelt til elevens læringssituation, arbejdsindsatsen, arbejdsbyrden, undervisningens tilrettelæggelse, elevernes indflydelse, holdets arbejdsmåder og lærerens indsats. Den løbende evaluering kan opdeles i en summativ og en formativ evaluering. Den summative evaluering knytter sig til afslutningen af forskellige aktiviteter, mens den formative evaluering finder sted undervejs i og som en integreret del af undervisningen. 4.2 Prøveformer Det fremgår af læreplanen, at Der afholdes en mundtlig prøve. Der kan vælges mellem to prøveformer. Hvilken af de to prøveformer, der vælges, bestemmes af skolen. Der vælges samme eksamensform for en hel klasse/ et helt hold, men der vælges ikke nødvendigvis den samme prøveform for samtlige klasser / samtlige hold på en skole. Prøveform a): Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale af et omfang på 1-2 normalsider og et antal spørgsmål. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter pr. eksaminand. Der gives 40 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Prøvemateriale Der er tale om en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale af et omfang på 1-2 normalsider. En normalside er 1300 bogstaver. Det ukendte tekstmateriale beskriver en begivenhed/situation for en virksomhed, hvor der rejses en eller flere problemstillinger. Konteksten skal være virkelighedsnær og kan have form af en mindre case, en artikel, uddrag af rapport eller notat fra/om en virksomhed eller uddata fra et økonomisystem. Materialet må gerne være autentisk, men kan også konstrueres med en virkelighedsnær kontekst. Materialet tilføres en overskrift fra fagets kernestof. Undervisningsvejledning august 2006 12
Tekstmaterialet følges af et antal spørgsmål. Det første spørgsmål skal give eleven mulighed for selvstændigt at indlede eksaminationen og give mulighed for en bred tilgang til problemstillingerne. Spørgsmålene skal give god plads til elevens selvstændige analyser og vurderinger. Generelt skal prøvematerialet og de stillede spørgsmål have en bredde, der svarer til bredden i undervisningsbeskrivelsen. Prøvematerialet bør sendes sammen med undervisningsbeskrivelsen til censor senest 5 arbejdsdage før prøvens afholdelse. Prøvematerialet godkendes af censor. Eksamination Eksaminanden tildeles ved lodtrækning et ukendt tekstmateriale. Hver eksaminand skal vælge mellem mindst 4 spørgsmål. Under hensyn til eksamensbekendtgørelsens krav om, at prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav, vil det være god praksis, at der til den enkelte eksamensdag er mindst 5-7 spørgsmål fordelt på fagets mål. Det enkelte spørgsmål bør højest gå igen 3 gange på samme eksamensdag. Eksaminator og censor forestår lodtrækningen af det materiale, som udleveres. Skolens ledelse eller en repræsentant herfor kan evt. forestå lodtrækningen, hvis censor ufrivilligt ikke har kunnet forestå den første tildeling ved lodtrækning. Der gives 40 minutters forberedelse. Som det fremgår af eksamensbekendtgørelsen er alle hjælpemidler tilladte under forberedelsen og i forbindelse med eksaminationen, dog er det ikke tilladt at kommunikere med omverdenen. Eksaminationens varighed er 20 minutter inkl. votering. Eksaminationen tager udgangspunkt i elevens præsentation af det ukendte tekstmateriale og former sig efterfølgende som en samtale mellem eksaminand og eksaminator, men censor kan inddrages. Karakteren fastsættes af censor og lærer i forening i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Karakteren meddeles efterfølgende eleven, gerne med en kort begrundelse. Det samme ukendte materiale må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold. Dog kan mindre elementer af et prøvemateriale indgå i et andet ukendt tekstmateriale. Prøveform b):mundtlig prøve på grundlag af dels et af eksaminanden valgt sammenhængende undervisningsforløb dels et ukendt tekstmateriale af et omfang på 1-2 normalsider. Prøvematerialet samt en beskrivelse af de sammenhængende undervisningsforløb sendes til censor. Prøvematerialet godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Eksaminationen er todelt. Første del består af eksaminandens præsentation af et sammenhængende undervisningsforløb suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del tager udgangspunkt i det ukendte tekstmateriale og former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem Undervisningsvejledning august 2006 13
de to dele. Et prøvemateriale må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag og ikke ved følgende eksamensdage på samme hold. Prøven er todelt. Eksaminationstiden er sammenlagt på 30 minutter og fordeles ligeligt mellem de to delprøver. Første delprøve:grundlaget for eksaminationen er et sammenhængende forløb fra undervisningen. Lærer og elever har i samarbejde valgt, hvilket sammenhængende forløb der skal udgøre eksaminationsgrundlaget. Der gives ingen forberedelsestid til denne del af prøven. Eksaminationen kan tage udgangspunkt i en præsentation af et emne eller en problemstilling fra det sammenhængende forløb. Eleven vælger selv, hvilken problemstilling eller hvilket emne der skal præsenteres. Præsentationen danner grundlag for en samtale og diskussion, hvor censor også vil kunne inddrages. Anden delprøve: Der skal her arbejdes på samme grundlag, som under prøveform a. Forberedelsestiden er her 30 minutter. 4.3 Bedømmelseskriterier Det fremgår af læreplanen, at der I bedømmelsen indgår, i hvor høj grad eksaminanden er i stand til at opfylde fagets mål. Eksaminanden skal herunder kunne: - strukturere og formidle fagligt stof - formulere faglig argumentation - demonstrere faglige færdigheder - diskutere og vurdere finansielle problemstillinger med anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær og international kontekst. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Ud over bedømmelsen af, i hvor høj grad en eksaminand er i stand til at opfylde fagets mål, skal elevens evne til at strukturere, formidle, formulere og anvende fagligt stof samt diskutere og vurdere finansielle problemstillinger med anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær og international kontekst bedømmes. Disse bedømmelseskriterier knytter op til fagets formål, men også til de gymnasiale uddannelsers samlede formål. Undervisningsvejledning august 2006 14