Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studierdningen fr uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I KEMITEKNIK Bachelr f Chemical Engineering Studierdning 2012, Versin 1.1 Gældende fr studerende ptaget fra g med september 2012 Studierdningen er delt p i generelle bestemmelser (kapitel 1-8), en uddannelsesspecifik del (kapitel 9) samt mdulbeskrivelserne fr uddannelsens fag. Den studerende bør rientere sig i alle tre dele fr at få det fulde verblik ver de regler, der gælder fr uddannelsen i sin helhed.
Studierdning 2012, Versin 1.1 1 Jbprfiler Kemiingeniører uddannes til at varetage vigtige erhvervsfunktiner. Blandt typiske arbejdsmråder kan nævnes: Design, prjektering g idriftsætning af nye prcestekniske anlæg samt udvikling, ptimering g drift af igangværende anlæg. Det være sig anlæg inden fr kemisk g bikemisk prduktin, miljøfrbedring, fødevareprduktin, medicinalprduktin etc. Udvikling, ptimering g implementering af analysemetder. Herunder såvel klassiske analyser sm mderne instrumentelle metder g bilgiske teknikker. Rådgivning, knsulentarbejde, sagsbehandling eller tilsyn i frhld til private g ffentlige virksmheder især med henblik på kemirelaterede miljø- g arbejdsmiljøfrhld. Udvikling af prdukter g prcesser, hvr kemiske frhld har væsentlig betydning. 2
Studierdning 2012, Versin 1.1 2 Uddannelsens kmpetenceprfil Fastsættelse af uddannelsernes kmpetencemål tager udgangspunkt i lve g bekendtgørelser på mrådet. Desuden tages udgangspunkt i de erhvervsfunktiner, sm de nyuddannede ingeniører frventes at skulle bestride g i de krav m persnlig g faglig udvikling, der ligger i frlængelse af uddannelserne. Der stilles en lang række ikke-kemiingeniørspecifikke kmpetencekrav til de nyuddannede ingeniører, sm beskrevet i den generelle del af studierdningen. Særligt fr kemiingeniører gælder, at de inden fr uddannelsens fagsøjler i kemiteknik, biteknlgi, fysisk kemi g materialer samt almen kemi har pnået teretisk frskningsbaseret viden, g skal kunne frstå g reflektere ver fagmrådernes teretiske indhld samt metder skal kunne anvende frskningsfaglig viden, videnskabelige metder g redskaber indenfr uddannelsens fagsøjler i kemiteknik, biteknlgi, fysisk kemi g materialer samt almen kemi til løsning af prblemstillinger i uddannelsens jbprfiler anført i 1 skal kunne indgå i faglige g tværfaglige samarbejder i prjektsammenhænge, herunder kunne bidrage med egen fagspecifik viden samt frmidle viden g løsningsmdeller til prjektpartnere skal kunne fastlægge behv fr videre udvikling af faglige g persnlige kmpetencer Med baggrund i de anførte kmpetencekrav gælder fr diplmingeniører i kemiteknik at de skal kunne designe, planlægge, mdificere g ptimere kemiske g bitekniske prcesanlæg g prdukter på grundlag af tekniske, ressurcemæssige g miljømæssige vervejelser. kunne lede labratriearbejde g validere analytiske målemetder kunne frestå pgaver i kvalitetsledelse, herunder kunne vedligehlde kvalitetsstyringssystemer, kunne varetage rådgivnings- g knsulentpgaver samt administrative pgaver inden fr kemiingeniørrelaterede fagmråder. kunne frestå pgaver i miljøledelse, herunder implementere g vedligehlde miljøledelsessystemer Ovenstående slutkmpetencer baserer sig på de generelle ingeniørfærdigheder fra DSMI g desuden på et fagligt fundament af kmpetencer inden fr en række tekniske, naturvidenskabelige g samfundsrelaterede discipliner herunder beskrevet ved uddannelsens fagsøjler. 3
Studierdning 2012, Versin 1.1 3 Uddannelsens fagsøjler Kemiingeniørernes faglige kmpetencer kan primært henføres til tte faglige søjler: Kemiteknik. Almen, urganisk g rganisk kemi. Biteknlgi. Fysisk kemi g materialer. Miljø g ledelse. Matematiske g fysiske mdeller. IT g eksperimentel metde. Persnlige g læringsmæssige kmpetencer. Kemiteknik Frmål: At sikre kemiingeniørernes kernekmpetencer inden fr udvikling, mdellering, dimensinering, design g ptimering af udstyr g prcesser til fremstilling af kemiske g bikemiske prdukter. De samme metder bruges endvidere ved industriel fødevareprduktin g til løsning af frureningsprblemer. Det er de kemitekniske kmpetencer, der primært adskiller kemiingeniørerne fra beslægtede fag. Fagsøjlen Kemiteknik definerer således kemiingeniøren. Emner: Energi- g massebalancer fr Rene stffer, blandinger. Enkelt- g flerfasesystemer. Integrale g differentielle balancer. Varme- g stftransprt Varmevekslere, inddampere. Ikke-statinær varmetransprt. Køling. Termiske maskiner. Pumper, rørsystemer. Fluidmekanik. Separatin g prensning af blandinger Sigtning, filtrering. Membranseparatin. Absrptin, destillatin, stripning. Adsrptin, inbytning, chrmatgrafiske metder. Kemisk reaktinsteknik g reaktrlære Reaktinskinetik. Batch, ideale g reale gennemstrømningsreaktrer. Risikvurdering. Katalyse. Prces- g prduktdesign Separatinssekvenser. 4
Studierdning 2012, Versin 1.1 Varmevekslernetværk, pinchmetder. Prcessimulering g -ptimering. Materialevalg. Almen, urganisk g rganisk kemi Frmål: At sikre kemiingeniørerne et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til kemiske begreber g til metder inden fr analytisk kemi g kemisk syntese, så de på grundlag af relevant faglitteratur kan frmulere g løse prblemstillinger, der ptræder i frbindelse med erhverv g videre studier. Emner: Almen kemi Kemisk ligevægt. Termdynamik. Urganisk kemi De vigtigste grundstffers kemiske frbindelser. Elektrnstruktur, kemisk binding. Reaktinstyper. Identifikatin af urganiske frbindelser. Kvalitativ g kvantitativ analyse. Organisk kemi Carbnhydrider. Funktinelle grupper. Sterekemi. Reaktinsmekanismer. Syntese g prensning. Biteknlgi Frmål: At sikre kemiingeniørerne et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til begreber g metder inden fr fødevareprduktin g kvalitet, biteknlgi g industrielle fermenteringsprcesser til frmulering g løsning af vigtige, erhvervsrelevante prblemstillinger. Emner: Grundlæggende biteknlgi Bimlekyler. Enzymer. Cellebilgi g metablisme. Mikrbilgisk vækst. Genetik. Fødevareteknlgi Fødevarers sammensætning. Fødevarers stabilitet, vandaktivitet. Varmebehandling, frysning g tørring. Fermenteringsteknlgi Screeningsprcedurer til mikrrganismer. Industrielle substrater. Reaktrtyper. Prcesvervågning g styring. Oprensning af fermenteringsprdukter. 5
Studierdning 2012, Versin 1.1 Fysisk kemi g materialer Frmål: At sikre kemiingeniørerne et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til materialelærens g den fysiske kemis begreber, terier g metder, så de kan anvende denne viden ved materialevalg g til frmulering g løsning af kemitekniske prblemstillinger i industrien, g så de har grundlag fr frtsatte studier. Emner: Energifunktiner Tilstandsfunktiner g tilstandsligninger fr ideale g reale systemer. Termdynamikkens hvedsætninger. Ligevægte Kemisk reaktin g varmeeffekter. Kinetik Reaktinsrdner g hastighedsudtryk. Temperaturafhængighed. Blandinger Fasefrhld g stfseparatin. Klligative egenskaber. Kllid- g kapilarkemi. Elektrkemi Nernsts ligning. Ligevægtsdiagrammer. Reaktinshastighed. Elektrlytters egenskaber. Stftransprt Diffusin g Ficks lve. Materialer Materialetyper. Mikrstrukturer. Fasefrhld. Mekaniske g elektriske egenskaber. Krrsin. Miljø g ledelse Frmål: At sikre kemiingeniørerne et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til begreber g metder inden fr miljø g arbejdsmiljø samt et kendskab til øknmiske g kvalitetsstyringsmæssige frhld, så de kan vurdere, rådgive g træffe beslutninger inden fr disse erhvervsrelevante mråder. Emner: Arbejdsmiljø Lvgivning g det administrative system. Indretning af sikkerheds- g sundhedsmæssigt frsvarlige arbejdspladser. Arbejdshygiejniske brugsanvisninger. Miljø Lvgivning g det administrative system. Identifikatin g vurdering af miljøpåvirkninger. Miljøgdkendelser g grønne regnskaber. Ressurceptimering. 6
Studierdning 2012, Versin 1.1 Kvalitetsstyring Kvalitetsledelse ved labratriearbejde. Kravstandarder. Øknmi Estimering af etablerings- g driftsmkstninger fr prcesanlæg. Matematiske g fysiske mdeller Frmål: At sikre kemiingeniørerne et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til begreber, terier g metder inden fr fagmråder, sm er nødvendige fr at de kan udbygge deres faglige kmpetencer g påtage sig de frventede erhvervsfunktiner. Emner: Matematiske g fysiske mdeller Valg g anvendelse af matematiske metder til løsning af ingeniørmæssige prblemstillinger. Differentiatins- g integratinsteknikker. Numeriske metder. Laplace-transfrmatiner. Lineær algebra. Kmplekse tal. Statistiske metder. Systemafgrænsning, mdelpstilling, parametervurdering. Partikelmekanik. Fluidmekanik. Grundlæggende elektrmagnetisme. IT g eksperimentel metde Frmål: At sikre kemiingeniørerne et kendskab til begreber g metder inden fr fagmråder, sm er nødvendige fr at de kan udbygge deres faglige kmpetencer g påtage sig de frventede erhvervsfunktiner. Emner: IT Anvendelse af beregningsprgrammer til kemiingeniørmæssige beregninger. Prcessimulering, systemanalyse g syntese. Dataanalyse, statistik. Mdellering af mlekylers struktur g egenskaber. Eksperimentelle metder g færdigheder Sikkert g selvstændigt labratriearbejde. Nøjagtighed i arbejdet med labratrieudstyr g med enhedsperatiner i piltskala. Frsøgsplanlægning. Slutninger på grundlag af eksperimentelt arbejde. Instrumentelle analysemetder. Validering, dkumentatin g vurdering af anvendelighed af instrumentelle metder Persnlige g læringsmæssige kmpetencer Frmål: At sikre at den studerende gennem hele studiefrløbet udvikler persnlige g læringsmæssige kmpetencer med henblik på at kemiingeniøren kan udfylde de frventede jbfunktiner 7
Studierdning 2012, Versin 1.1 Persnlige kmpetencer: Engagement Initiativ Ansvar Etik Dannelse Evne til at perspektivere egen læring Læringsmæssige kmpetencer: Udvælgelse, indsamling, analyse g vurdering af datamateriale Frmidling af arbejdsresultater under arbejdsfrmer, sm frdrer refleksin, samarbejde g selvstændighed. Udver de bligatriske fag udbydes en vifte af valgfag til supplering af kmpetencerne på venstående mråder 8
Studierdning 2012, Versin 1.1 4 Uddannelsens struktur Kemiingeniørernes kmpetencer pbygges gennem de studerendes arbejde med den tekniske kemis centrale prblemstillinger g den tilhørende teretiske baggrund. Her ud ver har hvert enkelt semester fkus på andre af kemiingeniørfagets vigtige temaer: De faglige emner bindes sammen af semesterprjekter af stigende sværhedsgrad både med hensyn til faglig dybde g med hensyn til kravene til de studerendes selvstændige arbejde. Uddannelsens semestertemaer Semester Semestertemaer 7. Afgangsprjekt 6. Ingeniørpraktik 5. Innvatin g iværksætteri i den kemiske industri 4. Instrumentel analytisk kemi g anvendt statistik 3. Biteknlgiske prcesser g kemiske enhedsperatiner 2. Energi g materialer 1. Kemisk prduktin g miljø Igennem 1. 2. 3. g 5. semester arbejder de studerende med teri g prjekter af stigende dybde g kmpleksitet inden fr industrielle fagmråder. Samtidig stiger kravene til selvstændig prjektfrmulering, infrmatinssøgning g frmidling. De studerendes arbejde på 4. semester er fkuseret på analysemetder g anvendt statistik. Lvgivning, administrative rammer, miljø- g kvalitetsstandarder indgår i prjekterne på de første fem semestre g i valgfag. På 6. semester er de studerende i ingeniørpraktik i en dansk eller udenlandsk virksmhed. På 7. semester udføres afgangsprjekt inden fr et valgfrit kemiingeniørrelevant mråde. 9
5 Uddannelsens Mduler Semester Struktur 7. Afgangsprjekt K-PRO7 6. Ingeniørpraktik K-IPR1 5. Valgfag 4. 3. 2. Analytisk spektrskpi KE504 Grundstffernes kemi KE521 Ingeniørfagligt grundlag 2 - diplm K-IFG-2 Videnskabsteri K-IFV Organisk kemi KE505 Ressurceptimering ved prcesintegratin K-RPI Fysisk kemi g industrielle separatinsprcesser K-IFG3 Grundlæggende bikemi g mikrbilgi K-BIM Chemical Prcess Design/Chemical Prduct Design XD-CPD1/XD-CPD2 Experts in Teams F-EIT5 Instrumentel analytisk kemi g anvendt statistik K-PTE4 Biteknlgiske prcesser g kemiske enhedsperatiner K-PTE3 Energi g materialer K-PTE2 1. Matematik g fysik K-IFG1 Grundlæggende kemi K-501 Kemisk prduktin g miljø K-PTE1 ECTS: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Derudver indgår der i uddannelsen værkstedspraktik svarende til 6 ECTS fr studerende, der ikke har grundlæggende praktiske færdigheder i relatin til diplmingeniøruddannelsen. 10
6 Semesterbeskrivelse 1. semester SEMESTERTEMA Kemisk prduktin g miljø VÆRDIARGUMENTATION Det er vigtigt, at de nye studerende tidligt får et indblik i uddannelsernes faglighed g i kemiingeniørernes typiske arbejds- g ansvarsmråder. Semesterprjektet tager derfr udgangspunkt i den tekniske g miljømæssige beskrivelse af et større prcesteknisk anlæg. I tilknytning her til undervises der i miljø g arbejdsmiljø, i de grundlæggende kemitekniske emner masse- g energibalancer g ikke mindst i sammenhængen mellem teknik g miljø. Endvidere skal 1.semester skabe en del af det faglige grundlag fr uddannelsens videre prgressin inden fr matematik, fysik, almen g rganisk kemi. Arbejds- g undervisningsfrmer, der kan styrke de studerendes samarbejdsevner g evner til selvstændigt at psøge, vurdere g frmidle infrmatin intrduceres på 1. semester. KOMPETENCEMÅL Den studerende skal skaffe sig verblik ver en større kemisk prduktin. beskrive tekniske g miljømæssige frhld med relatin til prduktinen. pnå grundlæggende kendskab til kemi. pnå frståelse af dele af den grundlæggende matematik g fysik. fremlægge resultaterne af prjektarbejdet skriftligt g mundtligt. etablere arbejdsdygtige prjektgrupper g strukturere prjektarbejdet. SEMESTERINDHOLD K-PTE1 Kemisk prduktin g miljø (15 ECTS) K-IFG1 Matematik g fysik (5 ECTS) K-501 Grundlæggende kemi (10 ECTS) Mdulerne er bligatriske g udgør tilsammen førsteårsprøven. SAMMENHÆNG Semesterets centrale aktivitet er de studerendes arbejde med semesterprjektet g den her til knyttede undervisning g vejledning. De skal herved tilegne sig semesterets verrdnede mål. Semesterprjektet inddrager endvidere dele af undervisningen i Grundlæggende kemi. Mdulerne Grundlæggende kemi samt Ingeniørfagligt grundlag i matematik g fysik fungerer endvidere sm fundament fr de efterfølgende semestre. 11
7 Semesterbeskrivelse 2. semester SEMESTERTEMA Energi g materialer VÆRDIARGUMENTATION Det hører til kemiingeniørernes vigtigste pgaver at sikre en ptimal udnyttelse af samfundets g virksmhedernes ressurcer. Det gælder såvel prcesudstyr sm råvarer g energi. I semesterprjektet gås i dybden med materialevalg, elektrkemien bag krrsin, grundlæggende termdynamiske begreber, termdynamiske egenskaber af rene kmpnenter, grundlæggende fluidmekanik, samt enhedsperatiner til energi- g stftransprt.. Endvidere skal 2. semester skabe en del af det faglige grundlag fr uddannelsens videre frløb inden fr matematik, fysik, mikrbilgi g bikemi. Der arbejdes med at styrke de studerendes kmmunikatin i prjektgrupperne. KOMPETENCEMÅL Efter semesteret er gennemført skal den studerende kunne dimensinere g vælge udstyr til dele af et prcesanlæg på grundlag af tekniske beregninger g miljømæssige vervejelser. kunne redegøre fr materialevalg til udstyr på baggrund af viden m udvalgte materialers egenskaber g struktur have pnået grundlæggende viden m mikrbilgi g bikemi. kunne pstille frenklede mdeller fr kmplekse systemer under anvendelse af fysikkens terier. kunne frstå g anvende dele af den grundlæggende matematik. kunne fremlægge resultater skriftligt g mundligt. kunne styre prjektarbejdet selvstændigt g kunne vurdere egen g andres indsats. SEMESTERINDHOLD K-PTE2 Energi g Materialer (15 ECTS) K-BIM Grundlæggende bikemi g mikrbilgi (5 ECTS) K-IFG2 Ingeniørfagligt grundlag 2 - Diplm (10 ECTS) Alle tre mduler er bligatriske. SAMMENHÆNG Semesterets centrale aktivitet er de studerendes arbejde med semesterprjektet g den hertil knyttede undervisning g vejledning. De skal herved pnå mulighed fr at tilegne sig semesterets verrdnede kmpetencemål. På grundlag af et plæg fra vejlederne udarbejdes et skitseprjekt til en del af et prcesanlæg med hvedvægt på valg g dimensinering af udstyr til stf- g varmetransprt samt materialevalg til udstyr. Undervisningen i Matematiske g fysiske mdeller understøtter indlæringen af den kemitekniske teri g de IT-baserede beregningsmetder. 12
8 Semesterbeskrivelse 3. semester SEMESTERTEMA Biteknlgiske prcesser g kemiske enhedsperatiner På 3. semester vil semesterprjekterne tage udgangspunkt i en erhvervsrelevant prblemstilling fra det biteknlgiske mråde. Prjekterne mhandler beskrivelse af en biteknlgisk prces samt løsning af en prblemstilling inden fr denne prces. Prcesserne kan være fermenteringsprcesser, enzymatiske prcesser eller prcesser til fremstilling af fødevarer. I prjektet indgår gså dimensinering af en eller flere enhedsperatiner fra den beskrevne prces, samt gennemførsel af eksperimentelt arbejde til belysning af prblemstillingen. VÆRDIARGUMENTATION Frædling g prduktudvikling på grundlag af bilgiske råvarer er et strt ptentiale fr dansk erhvervsliv. Den biteknlgiske g fødevaretekniske prduktin g udvikling i frbindelse hermed har str betydning, g dette fagmråde er derfr vigtigt fr kemiingeniøruddannelsen. De hertil relaterede emner mfatter på 3.semester fødevareteknlgi g kemi, fermenteringsteknlgi, dimensinering af kemiske g bikemiske prcesenheder samt den termdynamiske baggrund relateret til reale faseligevægte g blandinger. Endvidere arbejdes der med at styrke kmpetencer i mundtlig præsentatin g rapprtskrivning samt kmpetencer indenfr litteratur- g infrmatinssøgning. KOMPETENCEMÅL Efter semesteret er gennemført skal den studerende kunne dimensinere kemiske g biteknlgiske prcesenheder til mekanisk g kemisk separatin af suspensiner g hmgene blandinger. have pnået viden m fødevarers sammensætning g betydningen af denne fr hldbarhed g kvalitet. kunne freslå egnede metder til knservering af fødevarer g kunne dimensinere dynamiske varmetransmissinsprcesser. have pnået viden m fermenteringsteknlgi. kunne pstille massebalancer fr batch, fed-batch g kntinuerlige fermenteringer g anvende disse til beregninger af vækst g prduktdannelse. kunne freslå egnede mikrrganismer, reaktrtyper g dwn-stream prcesser til en mikrbiel prduktin. selvstændigt kunne afgrænse en biteknlgisk prblemstilling. kunne fretage en litteratursøgning på biteknlgiske emner. kende almene mikrbielle analysemetder g kunne udføre disse kunne planlægge g gennemføre mindre frsøg til belysning af en biteknlgisk prblemstilling. 13
SEMESTERINDHOLD Studierdningens Kapitel 9, Diplmingeniør i Kemiteknik, K-PTE3 Biteknlgiske prcesser (15 ECTS) K-IFG3 Fysisk kemi g industrielle separatinsprcesser (10 ECTS) KE521 Grundstffernes kemi (5 ECTS) Mdulerne er bligatriske. SAMMENHÆNG Semesterets centrale aktivitet er de studerendes arbejde med den biteknlgiske prblemstilling i deres semesterprjekt. I sammenhæng med undervisningen i det ingeniørfaglige grundlag i fysisk kemi g industrielle separatinsprcesser, samt undervisningen i fermenteringsteknik g fødevareteknlgi kan de studerende hermed pnå de verrdnede kmpetencemål fr semesteret. Undervisningen i grundstffernes kemi bygger videre på de pnåede kmpetencer fra 1.semester. 14
9 Semesterbeskrivelse 4. semester SEMESTERTEMA Instrumentel analytisk kemi g anvendt statistik 4. semester fkuserer på instrumentelle analytiske metder, anvendelse af statistiske metder, metdevalidering g gd labratriepraksis (GLP). I semesterprjektet skal en ingeniørmæssig anvendelse af en eller flere analysemetder udvikles g valideres, gerne i samarbejde med virksmheder. Der lægges vægt på de studerendes kvalitetsbevidsthed inden fr labratriearbejde, litteratursøgning g dkumentatin. Resultaterne præsenteres i frm af en rapprt indehldende den frnødne dkumentatin. VÆRDIARGUMENTATION Instrumentelle analytiske metder anvendes i udstrakt grad inden fr prceskntrl, miljøkntrl, råvarekntrl, prduktkntrl, prcesptimering g metdeudvikling. Branchemæssigt kan det være inden fr fødevarer, lægemidler, kemikalier, miljø g arbejdsmiljø eller materialeafprøvning. En kemiingeniør frventes at kunne medvirke ved både udvikling, validering g kvalitetssikring inden fr vennævnte mråder. KOMPETENCEMÅL Semestrets verrdnede mål er at de studerende skal kunne vælge analysemetde til et bestemt frmål ud fra viden m principper fr vigtige analytiske metder (HPLC, AAS, g GC). udvikle g implementere analytiske metder i en ingeniørmæssig sammenhæng. søge efter, vurdere g inddrage relevante tidsskriftsartikler, mngrafier g anden infrmatin. msætte den teretiske viden til praktiske metder i labratriet. benytte viden m metdevalidering til at fastlægge relevante parametre samt vælge egnede statistiske metder ved gennemførsel af metdevalidering. benytte egnede statistiske metder, herunder pstilling af frsøgsplaner til analyse af frsøgsdata. fretage statistiske knklusiner på baggrund af de pnåede resultater g vurdere metdens anvendelighed. frstå g redegøre fr begrebet GLP samt kende g kunne anvende relevante krav g standarder herfr. fretage nødvendig dkumentatin g fremlægge resultaterne klart g entydigt. SEMESTERINDHOLD K-PTE4 Instrumentel analytisk kemi g anvendt statistik (15 ECTS) KE505 Organisk kemi (10 ECTS) KE504 Analytisk spektrskpi (5 ECTS) Mdulerne er bligatriske. 15
SAMMENHÆNG Semestrets centrale aktivitet er de studerendes arbejde med semesterprjektet g den hertil knyttede undervisning g vejledning. Undervisningen i Analytisk kemi g anvendt statistik i sammenhæng med semesterprjektet gør det muligt at tilegne sig semestrets verrdnede kmpetencemål. Undervisningen i Analytisk spektrskpi bidrager gså væsentligt til semesterets verrdnede tema g mål. Undervisningen i rganisk kemi bidrager til at udbygge de kmpetencer indenfr den grundlæggende kemi, der er pnået i de fregående semestre. 16
10 Semesterbeskrivelse 5. semester SEMESTERTEMA Innvatin g iværksætteri i den kemiske industri 5.semesters tema har fkus på innvatin g iværksætteri specifikt inden fr prdukt- eller prcesudvikling i den kemiske g biteknlgiske industri. Semesterprjektet udføres i samarbejde mellem flere uddannelser (Experts in Teams), hvr der i evalueringen lægges vægt på tværfagligt samarbejde, udvikling af ideer til tekniske løsninger, samt analyse af kmmercielle muligheder. Evalueringen af prces- g prduktdesign sker særskilt. Her lægges vægten på design af et prdukt eller et anlæg fr en fuldstændig prces. I designet lægges vægt på energi- g råstfptimering af prdukter g prcesser samt en øknmisk vurdering af de valgte designløsninger. VÆRDIARGUMENTATION Design af prcesser g prdukter til kemisk eller biteknlgisk prduktin er vigtige i frbindelse med innvatin g udvikling i både små g stre virksmheder. Det er derfr vigtigt at kemiingeniører kan indgå i innvatin g udvikling g kan bidrage til øknmisk vækst samt medvirke til ptimering g effektivisering af energi- g ressurcefrbrug. KOMPETENCEMÅL Semestrets verrdnede mål er at de studerende skal kunne beskrive g afgrænse et tværfagligt prjektemne, blkpdele dette g definere snitfladerne mellem faglighederne. pnå indblik i andre fagligheder i en tværfaglig gruppe g anvende denne viden i det fælles prjektarbejde. beskrive unikke frretningsideer i tekniske termer g fremlægge disse fr ikke teknisk kyndige analysere g dkumentere øknmiske muligheder gennem udarbejdelse af en frretningsplan udføre et verrdnet design af et anlæg eller et prdukt (kemiteknisk, biteknlgisk eller miljøteknisk). fretage energi- g råstfptimering på et samlet prduktinsanlæg eller prdukt. estimere udgifter i frbindelse med pføring g drift af et prduktinsanlæg. pstille mdeller fr kemiske prcesser med tilhørende reguleringssløjfer g benytte disse til at simulere respnset til en driftsfrstyrrelse. beskrive, strukturere g perspektivere en innvatinsprces fra ide til marked til frretningsplan. vurdere ideers anvendelighed i frhld til resultater fra markeds- eller brugerundersøgelser. frstå hvad det vil sige at arbejde videnskabeligt ud fra kendskab til videnskabsteretiske begreber g psitiner. 17
SEMESTERINDHOLD F-EIT5 Experts in Teams (10 ECTS), bligatrisk K-IFV Videnskabsteri (2 ECTS), bligatrisk K-RPI Ressurceptimering ved prcesintegratin (3 ECTS), bligatrisk Et af fagene indenfr valggruppen: XD-CPD1 Chemical Prcess Design (5 ECTS) eller XD-CPD2 Chemical Prduct Design (5 ECTS) Herudver valgfag i alt 10 ECTS. SAMMENHÆNG Semestrets centrale aktivitet er de studerendes arbejde i de tværfaglige prjektgrupper, Expert in Teams, kmbineret med den hertil knyttede undervisning i prces- g prduktdesign, ressurceptimering samt innvatin g iværksætteri bidrager væsentligt til at pnå de kemitekniske kmpetencemål fr semestret. Videnskabsteri giver den studerende frståelse fr det tværfaglige element i videnskabeligt arbejde g er en del af basis fr afgangsprjektet. 18
11 Semesterbeskrivelse 6. semester SEMESTERINDHOLD 6. semester udgøres af ingeniørpraktikken. Praktikken er med til at karakterisere diplmingeniøruddannelsen sm prfessinsrettet g praksisnær g udgør derfr en central del af uddannelsens indhld. I semestret fkuseres på praktisk anvendelse af de under studiet erhvervede kmpetencer, en udvidelse af den studerendes virksmhedsfrståelse g på at skabe sammenhæng mellem teri, praksis g erfaring. Den praktisk afvikling af praktikken er beskrevet i Fakultetets praktikkncept, sm findes på Fakultetets hjemmeside. VÆRDIARGUMENTATION De studerendes kmpetencer udvikles ved at deltage i virksmhedens daglige drift g prjekter. Derved trænes den praktiske anvendelse af den indlærte teri g prjektarbejdsfrm. Den studerende får erfaring i at kmmunikere med virksmheder g muligheden fr at pbygge et persnligt netværk sm senere kan bruges ved udarbejdelse af afgangsprjekt g jbsøgning. KOMPETENCEMÅL At uddybe den studerendes virksmhedsfrståelse, udvikle den studerendes kreativitet, selvstændighed g samarbejdsevner g give den studerende flere af følgende kmpetencer: Erfaring i at kmmunikere med en virksmhed Erfaring med at transfrmere uddannelsens teretiske kernemråder til praktisk gennemførlige prjekter. Erfaring i at tilegne sig ny viden i frbindelse med gennemførelsen af prjekter. Frståelse af en virksmheds rganisatriske, øknmiske, sciale g arbejdsmæssige frhld. Indsigt i en virksmheds sciale g administrative miljø, herunder kmmunikatinen g samarbejdet mellem medarbejdere på flere niveauer samt regler g administrative rutiner. Erfaring med fremlæggelse af arbejdsresultater i såvel mundtlig sm skriftlig frm i frskellige fra bestående af mdtagere med frskelligt arbejde, uddannelse g baggrund. SEMESTERINDHOLD K-IPR1 Ingeniørpraktik (30 ECTS) Mdulet er bligatrisk. 19
12 Semesterbeskrivelse - 7. semester SEMESTERINDHOLD På uddannelsens 7. semester skal den studerende udarbejde sit afgangsprjekt (prfessinsbachelrprjekt). Afgangsprjektet udfærdiges ftest i samarbejde med en virksmhed eller sm en del af instituttets udviklingsprjekter, g skal give den studerende mulighed fr at demnstrere en selvstændig, eksperimentel eller teretisk behandling af en praktisk prblemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner. VÆRDIARGUMENTATION Gennem udarbejdelse af et større prjekt med støtte fra vejledere får den studerende mulighed fr at pnå viden m g erfaring med prfessinel prblemløsning inden fr et mråde, der er relevant fr en kemiingeniør. KOMPETENCEMÅL Gennem arbejdet med afgangsprjektet udbygger den studerende sin viden g kritiske frståelse af ingeniørfagets terier g værktøjer g styrker sine færdigheder i prfessinel g innvativ prblemløsning i frhld til en kmpleks ingeniørfaglig prblemstilling. Udarbejdelsen af afgangsprjektet styrker endvidere den studerendes kmpetence til at frvalte et kmplekst fagligt prjekt, herunder at fretage en kmpleks prblemanalyse, at verskue et bredt sæt af løsningsstrategier at frmulere g afgrænse et prblem at inddrage relevant faglitteratur i prblemløsningen at planlægge sin tid g sine ressurcer at inddrage erfaringen fra praktikken i prblemløsningen at frene teri g praksis i udarbejdelse af en løsning på et knkret prblem at frmidle den pnåede viden g resultater såvel skriftligt sm mundtligt at frhlde sig kritisk g reflekterende til såvel arbejdsprcessen sm løsningen. SEMESTERINDHOLD K-PRO7 Afgangsprjekt (30 ECTS) Mdulet er bligatrisk. 20
13 Ikrafttræden 1. Gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 14. september 2010. 2. Optag 2012 gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet g Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 13. september 2012 (Versin 1.0). 3. Ændringer gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet g Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 10. april 2014 (Versin 1.1). 21