Bilag 4 Interview m. Gertrud



Relaterede dokumenter
Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Transkribering af interview, Christian A: Og oprindeligt tror jeg, at vi måske havde mest lyst til at trække det op på sådan et samfunds..

Bilag F - Caroline 00.00

Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.

Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling

Bilag 1 - Interview med Marie 20/ Mathias Frantsen (Interviewer) : I1 Mette Axen (Interviewer): I2 Marie (Interviewperson) : M

Interview med O, bilag 1

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Victor, Sofia og alle de andre

Interview med drengene

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 8.MAJ 2011 VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Salme 8, Joh. 10,11-16 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2

Film (spilletid: 2 min.)

På jagt efter historiske spor i. Den Fynske Landsby årgang

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Bilag 12 - Transskribering, Kvinde 24 år

Far: Du tænker for meget, min dreng. Man kan ikke ændre på fortiden. Sket er sket. (Far mener det.)

En mini e-bog til dig fra Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB

Bilag 4: Meningskondensering af transskribering af interview med Anna, 14 år

Service i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring

Hvordan kan forældrene

Op i røven. Finn Janning

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) Resultat 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt, lille overvægt af piger.

Bilag 3 Interview med Sofie O & Sophie

K: Og der har vi tænkt os at interviewe to 3.g'ere, hvor du så er den ene ik?

I Guds hånd -4. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Gurli voksede op, hun spurgte sin mor om alt, og lærte mange ting om livet.

Go On! 7. til 9. klasse

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

Prædiken til pinsedag 2014 kl

Flemming Jensen. Parforhold

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Karen elsker sommer. Lørdag morgen Det er lørdag morgen. Klokken er 7. Karens mobiltelefon ringer. Det er vækkeuret. Karen slår det hurtigt fra.

Mellem minoritet og majoritet. Om livshistorier og fortællinger Om udfordringer og muligheder

Jakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger

Cases. Print de cases, som I skal arbejde med i klassen. Tal ordentligt

6. På hvilket telefonnummer kan man bestille et dagarrangement?

Transskribering af interview med Aya

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

Bilag 3 Fokusgruppeinterview A

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

1.2 Gud er. Check-in. Introduktion til denne Lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 10. Interview med Arda

Prøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.2: Interview med yyy Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Th. Langs skole. Profilanalyse 2016 L E D E L S E S U D V I K L I N G

Det danske sundhedsvæsen

tre gange. Der er ikke noget at sige til, hvis Peter sidder og vrider sig lidt i den dårlige samvittighed.


PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Informant 3. Meningskondenseret og kategoriseret transskription I3.1. Obligatoriske aktiviteter/pligter

Bilag 1. Interview med Nilüfer og Fatima fra 7.V:

I nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og

8. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 17. juli 2016 kl Salmer: 736/392/436/686//672/439/701/651

Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33

WORKSHOP. BLIV FRI for rygproblemer MED PILATES ARBEJDSHÆFTE BENTE TROMBORG. Side 1

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

Aarhus byråd onsdag den 8. juni Sag 14: Sundhed og Omsorgs Boligplan 2016

Interview med frivillig fra URK

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Sagsnummer: 14 Navn: Cipaian Lidia Alder: 83 Ansøgt om: Medicinhjælp

Speciale på Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde AAU CPH Sarah & Matilde , September 2014 Bilagsdokumenter

SPROGHÆFTE Dit barns sprog - en handleguide til forældre

Bilag nr. 8: Interview med Lars

Julespil. Yderligere materialer Roller gruppe 1 1. Fortæller 1 2. Maria 3. Josef 4. Engel 5. Bonde 6.

Camilla Overgaard Larsen Aalborg University CCG 31 May Appendix

OM VOLD TIL KLASSE

guide efter ferien Arbejdsklar sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Juli Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Job i Avis. Fotograf. Mit kamera er digitalt, og på den lille skærm kan jeg se billederne. Nu tror jeg faktisk, at jeg har taget nok.

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

ALLE HELGENS DAG (2. TEKSTRÆKKE). Kirke Værløse Kirke, den

1. søndag efter påske II Salmer: 234, 730, 787, 292, 241, 247, 52

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Oplæg om hjemliggørelse på temadag for ledere af. Ingrid Terkelsen justeret med Jettes tilføjelser 7. april

Konfirmationsprædiken: Store bededag

Brune af Håkon Øvreås

Bilag 1. Interviewguide: Bilag 2. Interview med Ida...5. Bilag 3. Interview med Mie Bilag 4. Opslag omkring interviewpersoner...

Forståelse af sig selv og andre

Evaluering af indsatsen

7.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Snørre: Mine knæ er lavet af gele, det har jeg godt fortalt dig, ikke? Snørre: De svupper for hvert trin. Svabersvejsersvup... svup... svup... svup...

Simon Skov Fougt. F: Neeeej. F: Alkohol. I: Nej, fordi at det jo, det sku ik være om hvad du kan li, men hvad vi har brugt. F: Ja I (skriver) : Sådan

2.søndag efter II. Sct. Pauls kirke 10. april 2016 kl Salmer: 2/434/219/482//662/439/458/675

Besøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

Salmer: 749 I østen Nat, søvn Nogen må våge 336 Vor Gud han er Kain Kain v. 3-5 Kærligheden 697 Herre, jeg vil 697

Bøn: Vor Gud og Far Kom til os med håb og tro, når håbløsheden truer vores liv. Amen

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Karsten. Karsten: Jeg er født på Nordfyn. Jeg har boet i Odense siden jeg var 22

Transkript:

1 Bilag 4 Interview m. Gertrud Helene = H Troels = T Gertrud = G H: Sådan der. Så skulle den gerne være i gang. Så lægger vi den der. H: Mon ikke der er passende. Så snakker vi lidt højt jeg snakker i hvert fald lidt højt. G: Jo, tror du ikke det går? H: Jo, det går nok G: [Griner] H: Øhm. Altså vores første spørgsmål, der er sådan, vi har nogle start spørgsmål, også kommer så kan det godt komme til at gå dybere ned i det.. H: Og du skal bare svare ærligt. H: Det er bare det. H: Øhm. Vores første spørgsmål det er at øhm Hvem var din første ven? Sådan, kan du fortælle os lidt om venskabet, du har haft med den person. G: Det har allerede været fra folkeskolen af, man fandt forskellige venner. Også gik man i gymnasiet, så fandt man nogle andre venner, ikkå. Nogle man snakkede rigtigt godt med. Også sådan skiftede ud, sådan hen af vejen så lige pludselig, så var man på sygeplejeskolen, så, så var der nogle man snakkede mest med der, ikkå. Og så har jeg arbejdet forskellige steder. Også været på Grønland som sygeplejerske og arbejde, så finder man nogle andre venner, ikk os.

2 H: Jaerh. G: og også igen er jeg flyttet til Roskilde, fik jeg igen nogle andre venner. Så har jeg jeg har to venner, som har fulgt mig siden jeg var var ung. H: Jaerh. G: Dem snakker jeg stadigvæk med. Ringer og snakker med, og ser, og sådan noget der. Men der er kun to tilbage. H: Yeah okay. G: Resten er bleven skiftet ud, ligesom. H: Jamen, altså. De her venner, er de sådan hvordan er jeres venskab? [tænkepause] G: Det er at man kan snakke med dem om alt, og man kan være fortrolige med dem, ik os. Og vide det ikke kommer andre steder. H: Jaerh. G: Jeah. H: Jeah. G: Og man man har en god kemi sammen, ik os. Og de samme interesser, øh. Man har lyst til (at lave) de samme ting, ik os. Til at gøre det øhm også, så ville jeg også gerne have at de har nogle andre interesser, som jeg også kan følge med i og lære noget nyt på den måde. H: Jaerh. Så hører man lige pludselig en masse interessante ting, ikk ogs, om nogle andre ting, som man ikke har tænkt over før i livet, ikke. H: Det er rigtigt H: Det er også sådan nogle er det sådan er det barndoms venner, sådan før du begyndte i folkeskolen eller er det..? eller du siger de har fulgt dig gennem det hele. Er det nogle venner du ikke har, du ved? G: de to venner jeg har, stadig væk; det er nogle dengang jeg var ung, og gik/boede på kollegie. H: ja

3 G: øøh. Jeg mødte der. Så det er jo mange år siden. Jaerh [Griner] G: Dem snakker jeg stadigvæk med, men ellers så er de bleven skiftet ud. H: ja G: det er de. H: det sker jo det gør det nemlig, alt efter hvordan man selv flytter sig rundt i verden og sådan noget der, ikk ogs. På den måde. H: Ja. Men de her venskaber, hvilken sådan hvilken betydning har de haft for dig? Sådan har de haft en bestemt betydning for dig? G: Det er jo rart at have nogen man er tryg ved. H: jaerh G: og, og kan være fortrolige med. H: hmmh. G: Og vide at øh, det ikke kommer videre og sådan noget der. Det er bare nogen man har hvor tingene man har med dem sammen, det ved man hvor er. Og det ikke øh lige pludselig er ude over hele byen. Ikke? altså på den måde, ikke ogs. Ligesom bliver til sladder, eller sådan noget der, ikk ogs. H: så det har næsten været sådan en tryghedszone? G: ja, det har det også været, ja. H: Det har man også brug for. G: ja det har man, nemlig. H: altså, øhm, vil du sige at du sådan. Nu siger du at du har du selvfølgelig har haft forskellige venner gennem tiden. G: ja? H: Men du har haft de to. Vil du sige at du har sådan mange eller få venner? Eller du havde mange eller få venner? Sådan gennem folkeskoletiden og gennem.. G: jeg ville ikke sige få, men jeg ville heller ikke sige mange.

4 H: nejnej. G: øhm. T: Det er måske en blanding, eller et eller andet? G: ja, ja. Sådan en mellemting også på en eller anden måde. Øhm. Også var der nogle man bare kendte og snakkede med, og sådan noget der. Man ikke var fortrolige med. H: nejnej G: ikke var så tætte med andre, ikk ogs. H: jaerh. G: det det spiller jo også en rolle, ikk ogs. Jaerh. Så man kan godt pludselig kende en hel masse mennesker, man også kan snakke med og være sammen med, og sådan noget der. Men det er ikke det samme trygge ting, som nogle få venner man har, som man er mere ja fortrolige med. H: så du vil hellere sige at du vil hellere have få venner, som man er meget trygge med. G: ja. H: øhm. Hvordan fik du så venner da du var [taber kuglepen på gulvet] undskyld. Altså sådan øhm. Gik du til nogle forskellige ting? Du sagde du gik på kollegie, og der fik du de venner du har nu, og så sygeplejeskole? G: ja. Så har jeg mødt dem i skolerne, og blevet venner med dem der. Og så har man udvidet det og så er man kommen fundet ud af man havde nogle ting man var interesserede i begge to og så har man gjort det sammen, og sådan noget der ikk også. På den måde. T: hvad med øh sådan noget som fritidsaktiviteter eller sådan noget? G: ja, dengang jeg var ung, der gik jeg til håndbold. Men ellers så har jeg ikke haft nogle specielle fritidsaktiviteter og sådan noget der. Jeg har bevæget mig meget som sygeplejerske, ikke også, der render vi jo rundt på gangene og sådan noget der. Og har ligesom kunne holde mig i form på den måde. T + H: ja. G: ja. Så jeg har gjort det på den måde. Så kan jeg godt lide traveture, og sådan noget der ude i naturen, ikk. T+H: ja, ja. G: ja. Så det har været på den måde, og på Grønland oppe i fjældene og sådan noget der, ikk. [Alle griner]

5 T: det er også fin natur. G: ja. H: vi har også skrevet om du har haft et venskab, som du sådan, som har ændret sig meget. Altså det kan være det er en ven, der er gået fra at være så er i ikke sådan været uvenner, eller sådan et eller andet? Eller omvendt? G: nej det syntes jeg aldrig, jeg har oplevet, nej. H: det er også helt fint. G: ja. H: har du så en bedsteven? Altså en eller flere bedstevenner? G: ja, jeg har en der hedder Søren, ikk ogs, som jeg har mødt, dengang jeg var helt ung og boede på kollegie. H: ja. G: ham ses vi han kommer her og vi ser hinanden, og snakker med hinanden, ringer til hinanden hver uge, og snakker sammen ikk ogs. Og hører hvordan det går, og sådan noget der. H: aj hvor hyggeligt. G: det er dejligt. H: hvorfor tror du at i blev venner? Sådan udover det her med at i boede på kollegie sammen. G: vi havde bare en god kemi sammen. Den samme forståelse for tingene, og sådan noget der, ikk ogs. [stilhed] G: ja og var god til at inspirere hinanden, og sådan noget der ikk ogs. H: Det er jo også vigtigt at man har sådan nogle venskaber ( ) G: ja lige netop. H: hvor man kan bringe gode ting frem i den anden også. G: ja. Kan komme og fortælle en masse spændende ting og sådan noget der, man kan få snakket om og.. på den måde ikk.

6 H: ja G: det dejligt. H: øhm. Har du egentlig haft et kærlighedsforhold hvor at så efter i ikke har været sammen mere, så er i forblevet venner efter det? Eller omvendt: i har været venner også blev det til (et kærlighedsforhold)? G: jeg har haft kærlighedsforhold dengang jeg var ung, hvor vi kunne blive venner efter vi var kærester, og bare snakke sammen og hygge os. Men ikke var kærester længere. H: det er jo også den bedste måde at skilles på. G: ja det er det, ja. H: Hvad er hvad ville du sige din holdning til nutidens venskaber er? Og den måde man er venner på sådan ligesom med der er mange som hvor man er venner over facebook, men man ses egentlig ikke så tit, men man skriver måske lidt sammen, men det kan også være man slet ikke skriver sammen. G: jeg syntes det er lidt mere overfladisk. H: ja det kan man godt se. G: jeg kan nu bedst lide at man kan sidde og snakke med hinanden, og kigge hinanden i øjnene. Og være fortrolige på den måde. Og have den nærhed, ikke ogs. Jeg syntes det betyder meget at man kan være sammen med andre mennesker og snakke ordentligt med dem; dét personlige møde, ikk ogs. Det betyder meget at vi gør det, i stedet for at vi bare kører der hele over telefonen og lige netop facebook osv. I den stil. Så syntes jeg man kommer længere væk fra hinanden. H: det er rigtigt. Det skaber en distance mellem folk. G: ja det gør det. H: de har spørgsmål har vi egentlig lidt været igennem, med om du har været medlem af en form for forening, der har du jo været på kollegie og håndbold også. H: tror du egentlig at du ville have haft nogle andre venner, hvis du f.eks. ikke havde boet på kollegie eller ikke havde gået til håndbold? G: Nej det tror jeg egentlig ikke. Jeg tror jeg ville have funden den samme slags, hvor jeg havde følt kemien mellem og at den bare sagde bling. H: ja, ja.

7 G: ikk også. Det tror jeg at jeg havde funden. H: det er jo også, ja øhm. Du sagde du gik på sygeplejeskole..? G: ja H: har du fået venner gennem sygeplejeskolen, som stadig holder? G: nej. H: Nej? G: det har jeg ikke. H: det har været nogle lidt overfladiske? G: ja, ja. Det har det været. H: Har du været i et fællesskab, eller en forening, hvor du føler du ikke har kunne udtrykke dig, som du gerne ville? Altså, hvordan skal man forklare det? F.eks. hvis du har været en del af en håndboldgruppe (Forening) og i gerne ville ud og spise ( ) G: jaerh H: ( ) men der er ting i ikke rigtig har kunne gøre? [tænksomt] H: bare et eksempel. Måske ikke lige så fantastisk T: jeg tror igen det handler lidt igen om det med fortrolighed, ikke? Det har du også snakket om at man havde nogle venner, som måske bare var bekendte, som man godt kunne være sammen med, men som man ikke kunne være helt fortrolige med. Og så var der mere bare om du havde haft nogle af de der bekendtskaber, eller hvad man skal sige. G: ja det syntes jeg jo så jeg har haft. H: øhm. Hvor mener du så egentlig at grænsen mellem bekendtskab og venskab går, udover det med fortroligheden, som du har været inde på? Er der et eller andet andet? G: at man gider at være meget sammen, ikk ogs. Det beviser et venskab jo, mens andre der bare er bekendte, dem ser man engang imellem også kan man godt være sammen med dem og syntes det er okay, men det betyder ikke noget for dig. Men venskabet det betyder noget for en, for ens velbefindende og sådan noget der. H: Har du egentlig nogesinde haft et venskab, som du føler har holdt dig tilbage eller helt omvendt har været med til at ændre dig, både på en god eller en dårlig måde? G: jeg har kun haft venskaber, der har ændret mig på en god måde, syntes jeg. Jeg syntes ikke jeg har haft nogle der har ændret mig på en dårlig måde. Det har jeg ikke taget mig af.

8 Hvis de har villet gøre det, så har jeg ikke været venner med dem, fordi det er for negativt. Så har man ikke lyst til at være venner med dem. H: ja, det kan jeg godt se. Du siger dine venskaber har været med til at forme dig, som den person du er i dag og at de har haft stor indflydelse på dig. H: På hvilken måde ville du sige (de havde gjort det)? G: At man kan blive mere åben og bare snakke løs med andre mennesker uden man rigtig kender dem, for at lære dem lidt bedre at kende og så finder man ud af om det er noget eller ikke. Så finder man ud af at nu er vi mange mennesker her, ikke også. Man finder ud af hvem man kan snakke dejligt og godt med, og hvem man bare snakker med almindelige ting uden at være fortrolige og sådan noget at man kan begge dele. H: har du nogle venner her, som er du vil sige er dine rigtige venner, og nogle som du vil sige er mere bekendte? G: ja! Jeg har en en tidligere sygeplejerske. Hun er 100 år. H + T: nå? G: Hende snakker jeg utrolig godt med. Og vi er glade for, når vi sidder og spiser, så sidder vi lige overfor hinanden. Så kan vi snakke med hinanden, også kan jeg gå ned til hende, og sådan noget der. Så går jeg ned og henter hende nogle gange, så følges vi op og sådan noget der. Det er dejligt. H: Det lyder også virkelig hyggeligt. T: det er så også en aldersforskel der, ikke? G: ja, det er en stor aldersforskel. T: Hvordan påvirker det jeres venskab? Har hun så mere hun har oplevet, eller hvordan? Eller er det overhoved noget der påvirker? G: Hun har jo mange års erfaring, men jeg syntes selvom hun er 100 år, er hun meget ungdommelig. Og hun er meget med inde i hvad der sker, det syntes hun er vigtigt. Hun er med i det hele. Det er hun interesseret i, så derfor så kan man snakke godt med hende. T: super fint. H: hvilke kvaliteter søger du egentlig i en ven og i et venskab? Sådan egentlig bare generelt. G: Ærlighed. H: ærlighed?

9. Det betyder meget syntes jeg. H: er det også med at man ikke må sige en lille hvid løgn, eller er det fuldstændig og komplet ærlighed med det hele? G: aj, man må godt sige en lille hvid løgn. Hvis der er noget man syntes man gerne vil beholde for sig selv. Det har vi jo alle sammen noget vi godt vil beholde for os selv, noget vi ikke syntes der skal snakkes om. Også kan man godt gøre det. H: har der så været nogle af dine venner her, som du syntes der har haft disse kvaliteter som du søger? G: ja, Ellen der, helt sikkert. Og en der hedder Ronja Hende sidder jeg ved siden af, og hun er også god at snakke med. H: det er jo dejligt. G: ja. H: syntes du altid at du er en god ven? G: Ind imellem så er jeg ikke, nej. H: hvordan ville du definerer en god ven? G: En man har lyst til at være sammen med, og man har nogle gode ting at snakke om. Man interesserer sig for de samme ting, og har lyst til at snakke om dét. Og har lyst til at gøre det samme: gå en tur, eller sådan et eller andet. T: nu sagde du at du måske ikke altid var en god ven, hvordan giver det sig til udtryk at du så måske ikke er det? G: Så holder jeg min nok væk, og er afvisende på den måde. Søger nogle andre at snakke med. T: er det noget der så er i perioder? Jeg tænker om det kunne være noget du også gjorde i forhold til nogle af dine rigtig gode venner, at i en periode måske bare ikke lige havde ( ) G: nej, det føler jeg ikke at jeg har gjort. T: så det er ikke med de tætteste? G: nej. Er altid glad for når de ringer, eller når jeg ringer til dem. H: er du nogensinde blevet såret af en ven? Og har du tilgivet personen, efter at de har såret dig? G: jeg tror ikke jeg er bleven såret af en ven. Jeg syntes altid vi har kunnet snakke godt sammen, så vi har fået en forståelse for og en accept om at vi er forskellige og vil forskellige

10 ting, og er åbne overfor hinanden. Åbne overfor nye tiltag. Det betyder jo meget at man er fleksibel. H: så er det jo lidt svært at spørge dig om du har mistet en ven, når du siger i har haft en accept, men det kan godt være du har mistet en ven alligevel? T: du sagde jo at du havde mistet mange venskaber, fordi du har flyttet og at man har gået på en ny skole. G: der har jeg mistet, for så boede man ikke tæt på og det var ikke nemt lige at komme hen til dem. Der har jeg mistet på den måde, ja. T: har det så været sådan bevidst eller bare noget som er flydt lidt ud med de her venskaber, med tiden? G: Det er bare flydt ud i vandet, ja. H: vi havde også tænkt os at skrive om med venner fordi at det er ikke altid at man er venner med sin familie og så ville vi spørge dig om du føler at du er venner med din familie? Eller nogen i din familie? For det er jo ikke altid at man er det. G: jeg syntes vi har en rigtig god familie. Altså min mor og far er skilt, og blev gift hver for sig. Men dem havde jeg det også fint med deres nye ægtefæller og mine søskende. Vi er fem piger i alt og jeg har en tvillingesøster. Vi har det rigtig godt, og kan snakke godt med hinanden, og har været fortrolige med hinanden. Og gjort en masse ting for hinanden hele livet. Jeg har en søster, der bor i England, hende ser vi jo ikke så tit. Hende får jeg heller ikke ringet til så tit, det er rigtigt. H: det kan jo ske: G: ja. H: men du siger din tvillingesøster hvordan er dit forhold med hende? G: Det er meget tæt. H: vil du sige at du havde en rigtig ven i hende? G: ja, helt sikkert. Vi havde de samme tanker om ting der skete. H: en forbindelse? Hvis man kan sige det sådan? G: ja. Vi havde meget de samme meninger, og havde lyst til de samme ting. Og hver gang vi har fundet kærester, så har vi jo kunnet lide hinandens kærester. [griner] H: Det har også været rart. Jeg havde lige et spørgsmål på tungen lige før, men nu har jeg glemt hvad det var.

11 T: Hvordan med nogle af de her bedstevenner, du har. Er det også nogle som bor et stykke væk eller hvordan? G: ja. T: så dem har du godt kunne opretholde et venskab med, på trods af afstanden? G: ja. Så er de jo kommen hertil i stedet for, fordi jeg ikke kan tage så langt. Jeg rejser rundt med den her [peger på et eller andet rollator]. Så kommer de hertil i stedet for. De har bedre kunnet tage toget. Men jeg har også været med min mand han er sygeplejerske også, med toget til Jylland over til hans forældre. Så har jeg bare kunnet få en arm, også har jeg kunnet klare mig med det. Det har vi sådan fundet ud af, med hvad der var mest praktisk. T: så der er nogle der ligesom holder fast, selvom der er afstand. Det er ikke afstanden, der bedømmer om man kan have venskaber? G: nej, det er nemlig rigtig, ja. H: jo, vil du egentlig sige at du får noget praktisk ud af dine venskaber, måske engang imellem? G: noget praktisk ud af det, hvad mener du? H: ja, det kan være at hvordan skal man forklare det. T: Det kan være du f.eks. har en ven, der kan hjælpe dig med at samle et nyt skab eller sådan et eller andet? H: det har været min mand, der har gjort det, der har hjulpet mig med det. Ellers så har jeg selv været meget aktiv mht. At prøve og finde ud af sådan nogle ting selv. T: ja. G. ja. H: det kan også være en ven, som du mødes med kun for at gå ture. G: nå, nej det har jeg ikke. H: eller sådan et eller andet i den stil. H: Du snakkede også om din mand. Hvordan er dit sådan forhold til ham? Både sådan venskabsmæssigt. Var i først forelskede, og så blev i venner eller var det først var i venner og så blev i..? G: Det sagde bare pling. H: Det sagde bare pling?

12, vi var bare fortrolige med det samme H: Mhm G: Med hinanden, og kunne snakke rigtig tæt og godt med hinanden lige fra starten af H: Mhm G: Så det er jo fint når man møder sådan en H: Ja det er det (Grin) H: Det er sjældent at sådan noget sker H: Ja G: Han har været gift tidligere og har to børn fra et tidligere ægteskab, men det går fint med det, så det er jo godt T: Ja. Så det er måske både forelskelse og venskab der startede der på samme tid?, på samme tid ja, lige netop ja. Det har det været. H: Mhm hmm. Jeg sidder bare lige og kigger efter en sætning, for egentligt har vi sådan været igennem de fleste spørgsmål, sådan ser det ud som om her. T: Så kan det være at vi lige kan vende tilbage til af det og ellers bare snakke lidt frit.. H: Ja T:.. omkring H: Jo vi har måske det her, jeg kan ikke huske om jeg har spurgt dig om det for at være helt ærlig, øhm, om der er et af dine venskaber lige nu, som har størst betydning for dig? På nuværende tidspunkt. det, det er med Ellen, som er 100 år og bor lige hernede. Det betyder meget, og så med Søren, min gamle ven som er fra teenage årene der, hvor vi stadigvæk snakker sammen. Der kan godt gå lang tid imellem vi snakker sammen, men vi er straks på bølgelængde ligeså snart vi snakker, ikke også? H: Mhm

13 G: Så det er de to synes jeg H: Og egentligt der ses i tit, med Ellen? vi ses jo dagligt, ikke også? H: Ja. Ja T: Jeg tror det kunne være meget fedt at komme lidt tilbage til, vi har i vores opgave noget hvor man snakker om forskellige former for venskab.. T:.. og altså de kan være meget ladet.. T: de hvad hedder det, begreber der ligesom er. Der er et der hedder Det gode venskab T: Så er der noget der hedder Nytte venskab, og så er der det sidste der hedder? H: Et Lyst venskab T: Et Lyst venskab H: Og det er egentligt sådan at Nytte venskabet og Lyst venskabet de minder meget om hinanden, men de er også meget forskellige H: Fordi Nytte venskab det er for eksempel den person som du føler at du får et eller andet ud af. For eksempel kan det være den vittige person, der får venner at de bliver i godt humør.. ja H: af at være sammen med den person H: Og Lyst venskabet det er egentligt sådan mere.. du føler du får noget ud af det? T: Jeg tror det er mere at man har en, altså at man er tiltrukket på en eller anden måde, ikke? H: Ja det kan man godt sige T: Og så er der det gode venskab, hvor at det egentligt bare går ud på at man har en eller anden harmoni, altså at.. G: En god kemi

14 T: Ja H: Ja T: og at det ligesom man er ikke sammen med personen for at få noget ud af det som sådan G: Nej T: Man vi også gerne give personen noget uden af få noget ud af det T: Fordi at man bare er venner, ikke? H: Det gode venskab, det er det hvor man ønsker at det går personen godt, og ikke for at det også skal gå en selv godt H: fordi at man G: Man vi gøre noget for at den anden person, hjælpe den anden person med ting og sager H: Ja G: Og sådan noget der, ja T: Så vil du sige at du har oplevet nogle af de her sådan forskellige venskaber, igennem tidens løb af de venskaber du så har haft? Er der noget du har oplevet mere af end andet? G: Altså det jeg husker bedst, det er de gode venskaber. De andre nytte venskaber og sådan noget der, det bliver overfladisk for mig, så det har ikke sat sig fast til min hjerne T: Nej H: Nej G: Jeg har sikker haft dem, det er jeg overbevist om at jeg har T: De er heller ikke nødvendigvis negative overhovedet G: Nej T: For det kan lige såvel være at du får noget ud af at være venner med ham, så kan det også være at han får noget ud af at være venner med dig, ja

15 T: Så det kan sagtens være positivt, men der er bare nogle venskaber der opstår på grund af nytte G: Men så kan man sige at min praktiserende læge hun er, hun er rigtig god og dejlig at snakke med. Hende er jeg fortrolig med og hende kan jeg snakke med om alt, det er et nytte venskab, ikke? T: Ja det er det G: For eksempel H: Det ville man godt kunne sige. Ja ikke T: Og det synes du også at det er et fint venskab i har det er helt fint ja T: Ja, super H: Det er egentligt også forskelligt med hvilke personer man har haft G: Det er det nemlig ja T: Ja for altså nytte venskaber opstår også ofte i forhold til arbejde for eksempel ja, det har du ret i T: Også at du snakker om at du måske har haft nogle på sygeplejeskeskolen eller som du har arbejdet som du måske var venner med, men som du ikke er venner med mere T: Også fordi i havde en relation der hed arbejdet T: og så i kunne få noget ud af at være venner på arbejdet eller hvad man siger lige netop at kunne hjælpe hinanden med forskellige ting og sådan noget der T: Ja H: Mhm T: Men så er det også noget der bliver skrevet om, det er Aristoteles der har skrevet bogen, at nytte venskaber holder som regel ikke i længden det er nogen der ligesom

16 G: De glider ud igen T: De glider ud ja lige præcis. Det synes jeg også det er noget jeg har lagt mærke til, det fortæller du også at de har gjort T: Hvor nogle af dem det virker som om at det er det gode venskab, det er nogle af dem der har holdt ved, det har du ret i. Ja det synes jeg T: Har du nogle af dem her som vi ikke har taget fat i? H: Hmm.. Jeg synes egentligt at du har sådan været rigtig godt inde på dem alle sammen, og det eneste vi sådan kort mangler det er sådan formalia, medmindre du har sådan et eller andet, et eller andet du har at sige om venskab, eller et eller andet. Noget du måske vil vide? Det kan være at vi ved det (Grin) H: Ehm T: Altså jeg kunne godt tænke mig at høre lidt mere om måske fra din barndom, om du kan huske noget om venskaberne derfra. G: Ja Dengang jeg var barn, vi var fem børn, og vi havde ikke ret mange penge, min far var lastbilschauffør. Så der var der nogle der blev gode venner fordi de kunne acceptere én på trods af at alt det der, ikke også? T: Ja G: Og andre der ikke var det. Fordi at de var mere interesseret i materielle goder og så videre i den stil, ikke? T: Jo. Der var en forskel der synes jeg T+H: Mhm G: Så var der bare andre som man snakkede rigtig godt med og havde en god kemi med og var på bølgelængde med fra starten af, ikke? T: Mhm G: Og der behøves man ikke, der kunne man godt være forskellig fra forskellige familier. For eksempel havde jeg venner vis far og mor var lektorer, ikke også, altså sådan højt uddannede og sådan noget der ikke også, men det gik fint alligevel og sådan noget der, ikke også? Det

17 har selvfølgelig også noget at gøre med forældre og deres holdning, og accept af at det okay, ikke? T: Ja T: Og så er det fint også at være hjemme hos dem og T: Selvom det var noget andet T: Ja. Men det var så ikke, altså var det så også bare, altså det lyder måske lidt negativt, men altså det kunne man jo godt have set som, var det et nytte venskab, hvis du var meget hjemme hos dem og deres forældre måske havde nogle flere materielle goder, eller var det bare venskaber der opstod på grund af god kemi? G: Jeg synes bare at det var venskaber der opstod på grund af god kemi, fordi vi havde jo en lang vej vi boede på, ikke også, der boede en masse mennesker, så rente vi børn ud og fandt hinanden og fandt ud af om man kunne sammen eller ikke kunne sammen, og på den måde så begyndte man sådan et venskab, ikke også. T: Jo T: Super fint. Har du noget mere? H: Jeg har ikke noget mere. Synes det er som om jeg er fuldstændig blank. T: Ja. Jeg ved heller om vi kan finde noget mere at snakke om. Vi har stadig et godt stykke tid, der er kun gået en halv time. Ellers så jeg ved ikke om du bare vil fortælle lidt frit omkring noget du sådan har oplevet igennem tidens løb, altså fortælle lidt om dit liv, med et lille indblik på noget venskab måske. Jeg ved ikke om du kan det? G: Nej det synes jeg ikke rigtigt T: Nej? G: Nej (Grin) T: Hvad med Du fortalte du var på Grønland.

18 T:Hvordan var det at komme derop? Der må man jo have startet helt fra bunden uden at kende nogen. det gjorde man. Jo der lærte man en masse nye mennesker at kende, ikke også? Og der var nogle man kunne sammen med og andre man ikke kunne så godt sammen med, ikke også? Det kunne man jo mærke. T: Ja G: Derfor snakker man selvfølgelig ordentligt til hinanden, ikke også? Man skal have en ordentlig tone, ikke? T: Jo G: Men man var selvfølgelig mere sammen med dem man syntes man havde en god kemi med, ikke også? T: Og hvordan fandt du frem til dem? Altså var det arbejdsrelateret eller var det at man gik ned på den lokale bar og fik en øl, og så fandt man nogle at snakke med, eller hvordan? G: Nej det har været arbejdsrelateret. Man har fundet ud af der om kemien var i orden, og så boede vi i noget som hed Fars Hus. Det var sådan et pænt hus med seks værelser, hvor der boede seks mennesker, og fælles køkken og bad, ikke også? T+H: Mhm G: Der havde vi Skulle man også finde ud af om kemien var der, og man kunne snakke sammen, ikke også? Lære hinanden at kende på den måde. T: Ja H: Jeg kom til at tænke på. Du sagde at din mand han havde børn H: fra et tidligere ægteskab H: Hvordan vil du sige at sådan jeres forhold med hinanden er? Er det sådan, altså for eksempel, de er jo ikke så familie sådan rigtigt, men så har i valgt at blive familie, hvis du forstår hvad jeg mener H: Det er ikke sådan Hvordan er jeres forhold?

19 G: Jeg kan snakke fint med dem, men de er ikke fortrolige med mig på samme måde som de selvfølgelig er med deres far, vel? Specielt ikke drengen og det er jo egentligt klart, vil jeg nok synes ja. H: Ja G: Nej det synes jeg heller ikke pigen hun er T: Men altså der kunne man måske også snakke lidt om at det også kunne være noget nytte venskab. I er venner og i er sammen fordi at i har denne her fælles person, som er din mand, ikke? ja T: Altså i ville måske ikke være venner og ses så meget hvis ikke G: Nej så ville jeg nok ikke kende dem, vel? T+H: Nej G: Det tror jeg ikke T: Nej men hvis man nu også gik ud fra at du ikke var sammen med din mand længere T: Så ville det måske heller ikke være nogle du sås med G: Nej det tror jeg ikke T: Nej. Så ville det måske også være noget der ville flyde ud igen. Ja. H: Ja T: Ja. Jeg ved ikke om der er mere vi kan tage fat i? H: Nej jeg sad lige og tænkte nemlig. Jeg havde bare det der spørgsmål som jeg ikke kan huske (Grin) H: Jeg kan bare huske at jeg syntes det var godt, men jeg kan ikke huske hvad det er nu T: Nej H: Men ehm jeg tror lidt at det var det. Medminder du lige har et eller andet? T: Nej ikke sådan umiddelbart. Men altså du gik ikke til sådan noget som spejder eller et eller andet som barn?

20 G: Jo T: Det gjorde du? G: Jo det er rigtigt, det har jeg været til ja T: Ja G: Det har jeg, og har været på landslejer og sådan noget der ja T: Ja. Opstod der også nogle venskaber derigennem? det gjorde der T: Var det så kortvarigt? G: Det var kortvarigt ja T: Det var bare imens i havde den der relation som lejer eller? lige netop, for så boede vi måske i hver sin ende af landet og sådan noget der, ikke også? H: Ja T: Du har ikke haft nogle sådan langdistance forhold eller venskaber? G: Det har jeg jo med Søren han bor jo i (redigeret)... ikke også? T: Okay G: Det er sådan set langdistance, ikke også? T: Jo H: Når du det er at man er på sådan en spejderlejer så kommer der tit folk fra sådan andre lande det er rigtigt ja H: Er der nogen sådan hvor at du har holdt kontakten måske kun kort efter, men at i har prøvet at være venner G: Nej det synes jeg ikke, men familien har haft nogle udenlandske spejdere boende nogle af de ældre spejdere ja. Min mor hun var også spejder, fører og sådan noget der, ikke også? Ja H: Det er min mor også ja

21 (Grin) H: Så det ved jeg godt. Jeg har en helt familie fuld af spejdere (Grin) H: Såå T: Jeg tænkte på. Du snakker også meget om at kemien skal være i orden T: Så tænker jeg på om kemien kan være der uden at man nødvendigvis har de samme interesser? G: Det kan den sagtens T: Er det noget du har oplevet? det synes jeg, at man har mødt nogen der var meget forskellige fra én, men at man godt kunne snakke fint med. Ja T: Har det så været sådan, at i har vist noget interesse i hinandens forskellige interesser? Altså om, hvis du nu havde haft en kammerart som var vildt interesseret i fodbold og du måske ikke var det, ville du så gå lidt ind i det og prøve at sætte dig ind i det? så ville jeg gå ind i det og interesseret mig for det, for at finde ud af hvad han syntes der var spændende, eller hun, ved det, ikke også? T: Ja. Men altså det er også noget med venskaber og gøre, det er at man finder ud af mange ting ved at snakke om hvad de er interesseret i og har de lyst til at læse en bog eller hvad har de lyst til, ikke også? H: Jo G: Det fortæller jo mange ting om mennesker, hvad de egentligt går og laver, og sådan noget der, ikke? T: Ja jo H: Så for dig handler et venskab sådan meget om at man også lærer personen at kende lige netop. Det betyder meget synes jeg

22 H: Ja T: Det er vigtigt at man viser interesse i sine venner eller? ja. Det er meget vigtigt T: Ja. Skal jeg se hvad tiden siger? H: Ja T: 39 og et halvt minut H: Ja. Det var meget præcist (Grin) H: Øm ja T: Jamen vi er jo ved at være nået de tre kvarters tid H: Ja. Så har vi egentligt bare sådan lidt småting H: Du hedder Gertrud G: (redigeret) H: Gertrud ja. Og hvor kommer du fra? Altså hvor har du boet? G: Jeg er. Jeg kommer fra (redigeret) altså Nordjylland ja. Min mormor og morfar de havde en stor gård ved (redigeret), der har min mor og far også boet, og så har de boet alle mulige forskellige steder, så jeg har været baren forskellige steder og rundt omkring i landet, og sådan noget der H: Ja. Vil du så sige at når du så siger at du har været barn forskellige steder, har det så været sværet at få sådan venner, da du har været helt lille? G: Næ det synes jeg egentligt ikke, men ved i hvad, det gjorde heller ikke så meget, vi var jo fem børn H: Ja G: Så vi har, vi har betydet meget for hinanden og har hjulpet hinanden og leget med hinanden og Og det er jo fint at have en tvillingesøster man er rigtig tæt på og sådan noget der, ikke? Så kan man finde på mange ting af narrestreger og sådan noget der, ikke? H: Ja

23 T: Det bare, kunne man forestille sig, man hører meget om børn der flytter meget rundt ligesom har svært ved G: De bliver rodløse H: Ja det er rigtigt T: Ja og de kan have svært ved at have venner, for de bliver alligevel bare skiftet ud når man flytter igen G: Jeg tror mere det bare har gjort det ved mig at jeg ikke har haft noget imod at flytte selv T+H: Nej G: Og for eksempel tage til Grønland og gøre nogle ting, altså og udvide ens horisont på den måde T: Så du tror ikke at det har påvirket dig på den måde med venner at du har haft svært ved at holde dig til venner eller hvad man siger? Fordi at du har været så vant til, at de bare er flydt ud? G: Noget betydning tror jeg at det har T: Ja G: Det er måske også derfor at det er få man bevarer som faste venner ikke også, og så finder man nye, nye steder, ikke også? Ja. Alt efter hvor man kommer og hvem man snakker bedst med T: Så det kan godt have haft en betydning? det kan det sagtens T: Ja. Var der mere? H: Så mangler vi egentligt bare, vi ved jo allerede hvad du arbejder med, men jeg synes ikke at jeg fik hørt, nu er det sikkert lidt upassende at spørge om, men hvor gammel du er? Mere bare så vi kan sammenligne G: Jeg er 55 H: 55? Okay super, og vi ved at du var sygeplejeske

24 H: Og det er egentligt sådan alle spørgsmålene. Der er spørgsmål som du selv har svaret på uden at vi behøvede at spørge om dem (Grin) H: Så det er meget fint H: Så jeg synes det er gået meget godt T: Ja. Hvor mange år har du så arbejdet som sygeplejeske? G: Det kan jeg ikke huske T+H: Nej G: Det er mange år jo. Jeg kan ikke engang huske hvornår jeg blev færdig med uddannelsen T: Du har ikke et cirka tal på hvor mange år det kunne være? G: Næ det har jeg faktisk ikke. Det kan jeg slet ikke komme i tanke om. (Grin) H: Det er også helt i orden T: Ja men så var det jo det H: Det tror jeg T: Det er perfekt H: Det passer meget fint ja. Ja så vil jeg slukke denne her H: Og så siger vi mange tak velbekomme