4 havne på Bornholm dommerbetænkning



Relaterede dokumenter
BILAG 8 NOTAT 22/ BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

mupla + Bornholm 4 havne

Øresu ndspa rken. DOMMERBETÆNKNING Indbudt arkitekt- og grundsalgskonkurrence

Her er Aage Kure leder på Byforeningens tur i Sandvig Fæstning i maj 2004.

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

Bornholms Cykelveje. Juni 2011

Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn. Praksis Arkitekter

Døstrup IF Svinget Hobro Klublotto vinderne

EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden

SJÆLLANDS ODDE HAVNEBY

UDSIGTSPOSTER I SVANNINGE BJERGE

ÅBEN PROJEKTKONKURRENCE OM SIVEGADEN I ØRESTAD CITY JUNI 2011

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

Kommissorium for Gl. Havn

Hæftet er udarbejdet af Mariagerfjord Kommune marts 2013 på baggrund af vinderforslagets illustrationer og dommernes evalueringsrapport.

STARTLISTE Skoven - Sletten

Til Langeland Kommune

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

I forlængelse af Mariagerfjord Kommunes folder Nye boligområder i Hadsund og borgermøde herom den 30. juni 2008 fremsendes hermed kommentarer.

RESULTATLISTE DDSN 15m Pistolturnering Individuelle resultater

Køge vender ansigtet mod vandet

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax Beder@MGarkitekter.dk

Hvordan får vi fornyet en vigtig del af Rønnes havnefront?

NEXØ MOLE TRANSFORMERING AF DLG S BYGNINGER TIL EN NY BORNHOLMSK ATTRAKTION

Gennemførelsen af nærværende idekonkurrence er det næste trin frem mod tilblivelsen af det endelige projekt.

EASA 2017 Idekonkurrenceprogram

Renæssancehavnen i Kerteminde

BILAG NR. 03 KYSTSTIEN OG KYSTPROMENADEN

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

Dommerbetænkning Bygningsintegreret kunst på Skanderborg Fælled

side 1 af 8 STØVRING BYTORV

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

Godsbanearealerne et nyt byområde

ANBEFALING AF PLACERING

NYHEDSBREV HAVNEN SOM KULTURARV NR 2 NOVEMBER 2010 EN ANALYSE AF HAVNEUDVIKLING SOM SOCIAL, KULTUREL OG ØKONOMISK RESSOURCE FOR ØGET BOSÆTNING

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Fordeling af timer i Emdruphallen 2005/06

A V G 1 P L D 2 L O A N S E 5

ZENZO OUTDOOR ZENZO GROUP FRYDENBORGVEJ 27 D 3400 HILLERØD ZENZO@ZENZO.DK

International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge

D.M.Enkeltmand. D.M.Enkeltmand. D.M.Enkeltmand. Tune 25 Juli Navne Klub

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Den 2. oktober afsløres det, hvem der modtager Hjørring Kommunes Arkitekturpris 2017 og hvem der tildeles hædrende omtale

Sammendrag af høringssvar til vinderforslaget Lyset over Kerteminde

PRÆKVALIFIKATION HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET & ALLINGE & ALLINGE FOLKEMØDET TIL PARALLELOPDRAG BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus

Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20. Holbæk Havn. Visionsplan

STRØBY EGEDE MED KYSTEN SOM NABO

Arkitektur i Gladsaxe. oplæg til arkitekturguide

Placering. Mesterskabsklasse Dame Orienteringsbane på 6,1 km med 15 poster. Placering. Klasse A Orienteringsbane på 6,1 km med 15 poster.

FB44 DEN FLYDENDE LÆSESAL

Referat Fællesmøde mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget's møde Mandag den Kl. 15:00 Udvalgsværelse 4

Undersøgelse af kommunalbestyrelsens samarbejde med administrationen

Holstebro Industri- & Håndværkerforening Bestyrelsesoversigt

Baggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling

Hvad er værdibaseret ledelse?

file://fil-adm-02/programdata$/sbsys/temp/d1aknud/dagsorden/preview.html

Plads Score Medl.nr. Navn Præmie

Dagsorden. Byrådets temamøde. Møde navn.: Byrådets temamøde Mødedato: torsdag den 24. maj 2007 Mødetidspunkt: 14:00 Sted: Byrådssalen Ebeltoft

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

3 km damer. Vallø Lystrup Magleby skov 3 km. piger. Bøge skov

Resultat sæson

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

1.0 Projektbeskrivelse

Idekatalog. fra udviklingsværkstedet. Øster Hurup og omegn skal være godt sted at bo og at være turist?

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior

BYOMDANNELSESPLAN 2.0 ODENSE HAVN

T E K N I S K U D V A L G 8. M A J U d v i k l i n g s p l a n f o r S Y D H A V N S K V A R T E R E T

Havnebad i Hasle indbudt konkurrence - dommerbetænkning

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior

LOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune

LEADERBOARD A-rækken. 2 HANSEN, Finn ,9 Par LARSEN, Peder ,3-1p MADSEN, Per 9,3-2p 34 S9

U R B A N L A B K O N F E R E N C E R O G E K S P E R I M E N T E R

RESULTAT FRA JAGTFELTSKYDNING I NORDSKOV PÅ FYNSHOVED LØRDAG DEN 2. SEPTEMBER 2017

1. Opdragsgiver. 3. Konkurrencemateriale. 2. Konkurrenceform

DAGSORDEN WORKSHOP D. 7. APRIL 2014:

UDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2

Resultater fra vintercuppens 6 afdeling i Silkeborg den

RESULTATLISTE DDSN 15m Pistolturnering Individuelle resultater

FJORDLØBERNES KLUBMESTERSKAB 2018

Notat. Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye. Til Byrådet. Planlægning og Byggeri. Den 25. marts Indledning

RESULTATLISTE Karby Terrænstævne

DIALOG OG DELTAGELSE SOM STRATEGISK VÆRKTØJ I BYUDVIKLING

Landsmesterskab A-rækken

Transkript:

Bornholms Regionskommune 4 havne på Bornholm dommerbetænkning Åben idékonkurrence

1) Nørrekås Lystbådehavn 2) Hasle Havn 3) Allinge Havn 4) Årsdale Havn 3 45/20137 11/83127 45/20137 17/90100 5/41082 37/51273 22/37902 37/51273 2 1 4 45/20137 37/51273 45/20137 33/55676 31/01011 37/51273 Krak (R/071214/1)

Indledning Hermed præsenteres resultatet af den åbne idékonkurrence, Bornholms Regionskommune udskrev i januar 2008 med støtte fra Realdania. Det er med stor tilfredshed at dommerkomiteen kan konstatere, at de forventninger, BRK havde til konkurrencen, er blevet indfriet. Målet var at få bud på, hvorledes havnene Nørrekås, Hasle, Allinge og Årsdale kan bibringes et nyt indhold, der tager udgangspunkt i både stedet og historien og på bæredygtighed i bred forstand. De 41 forslag har taget udfordringen op og indsendte bud på fremtidsmulighederne for de fire bornholmske havne. Forslagene har været vidtfavnende og spændende, fra det spektakulære til det mere stille, og dommerkomiteen har i enighed præmieret og indkøbt i alt otte forslag fra hele spektret. Vi håber, at resultatet nu vil kunne inspirere ikke blot bornholmerne, men også andre danske havnebyer med havne som de bornholmske. Sign. dommerkomiteen den 18. juni 2008 INDHOLD DOMMERKOMITEENS GENERELLE BEMÆRKNINGER 02-03 FORSLAG 45/20137 1. PRÆMIE 04-07 FORSLAG 22/37902 2. PRÆMIE 08-11 FORSLAG 5/41082 DELT 3. PRÆMIE 12-13 FORSLAG 11/83127 DELT 3. PRÆMIE 14-15 FORSLAG 17/90100 INDKØB 16 FORSLAG 31/01011 INDKØB 17 FORSLAG 33/55676 INDKØB 18 FORSLAG 37/51273 INDKØB 19 FACTS OM KONKURRENCEN 21

Dommerkommiteens generelle bemærkninger [2] I Danmark, såvel som i resten af Europa, står havnene midt i en omstillingsproces. Ganske vist stiger skibstrafikken, men den begrænses også til nogle bestemte havne, der vokser sig kæmpestore. Fiskeriet derimod er under pres, og også her er der nogle få havne, der vinder på bekostning af de mange små. Til gengæld er der flere og flere lystsejlere, som stiller krav om komforttilbud i havnen. Som konsekvens af denne omstilling fra produktion og handel til turisme ændrer vore havne form. På Bornholm er havnene helt unikke, og heldigvis stadig meget karakterfulde, og mange steder er fiskeriet delvist bevaret. Denne konkurrence handler om hvordan man kan bevare og styrke havnenes karakter, samtidig med at man udvikler og fornyer dem. Konkurrencen har været usædvanlig derved, at der som udgangspunkt er udarbejdet et omfattende grundlagsmateriale, der både overordnet beskriver de bornholmske havnes situation, og mere specifikt analyserer de fire havne, der danner rammen om konkurrencen. Programmet gav mulighed for at indsende såvel meget overordnede eller principielle forslag, som detaljerede forslag til de enkelte havne. Konkurrencen gav også mulighed for at fremsætte skriftlige og teoretiske forslag. På Bornholm er der, som noget enestående i Danmark, havne der er sprængt ind i klippen. To af konkurrencens havne, Årsdale og Allinge, er af denne type. Hasle Havn og havnen i Nørrekaas er bygget udenpå den oprindelige kystlinie som de fleste andre havne i Danmark. Havne har altid været dynamiske. De er blevet ombygget og udvidet med jævne mellemrum, især i de sidste 150 år. Det afgørende er, at udviklingen er positiv og fremsynet. I konkurrenceprogrammet er der derfor lagt stor vægt på en bæredygtig udvikling af de bornholmske havne. Her tænker man både på økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Udviklingsforslagene skal hænge sammen økonomisk, og de må ikke belaste hverken det fysiske eller det kulturhistoriske miljø unødigt. Langt de fleste forslag til konkurrencen er konkrete forslag til én af de fire havne. Omtrent en femtedel er forslag til alle fire havne, og kun tre er helt overordnede og principielle. Samlet viser materialet tydeligt, hvor stor forskel der er på muligheder og begrænsninger i de fire havne. For eksempel synes man ud fra det samlede materiale at kunne konkludere, at indgreb i havnen i Årsdale bør være meget nænsomme, hvis der overhovedet skal gøres noget. Omvendt er dommerkomiteen forundret over, at der blandt forslagene til Nørrekås ikke er flere, der arbejder mere visionært i netop denne havn, som kan tåle store, spektakulære indgreb frem for blot at lave en ny stor marina. Mange af forslagene har som udgangspunkt meget følsomme og indlevede beskrivelser af havnene. Netop derfor kan det undre, at de samme forfattere dernæst har foreslået meget voldsomme indgreb, der ikke har efterladt megen af den karakter eller autencititet, de hævder at ville at bevare. En række forslag har taget meget let på de meget barske naturkræfter, vi kender på Bornholm. Det er ikke hensigtsmæssigt at fjerne de beskyttende moler og stormmure, der har en meget konkret funktion under vinterens storme. Havnenes materialer er med god grund granit, asfalt og beton. Der er et enormt pres og slid på havnene, og træ og andre lette materialer er ikke hensigtsmæssige. Alligevel er hen ved halvdelen af projekterne præget af enorme træklædte arealer. Trædæk er dyre at anlægge, dyre i drift, og glatte når de er våde. Træ bør slet ikke indgå som fast belægning kun som løse badeog bådebroer. Også fra et æstetisk synspunkt virker de træbeklædte arealer fremmede. De bornholmske havne har en karskhed, der ikke mindst fremstår ved de store flader, der er belagt med sten, asfalt og beton. De berømte bornholmske røgerier har virket dragende på nogle forslagsstillere, der har udviklet nye bygningstyper inspireret af røgeriernes form. Men dommerkomiteen finder, at disse nye bygninger vil virke mod hensigten, og sløre det specielle ved de rigtige røgeriskorstene. I Årsdale og Allinge er der en meget god naturlig forbindelse mellem havn og by. Men både i Hasle og i Nørrekås er en vigtig del af opgaven, at forbinde havn og by en udfordring, der kendetegner mange danske havne. Der fremkom en lang række gode ideer og smukke billeder, også i de projekter der ikke blev præmieret. Netop hvad angår den langsgående forbindelse på havnen og de tværgående mellem by og havn kan forslag 20/15362 fra Hasle fremhæves. Også i Hasle har forslag 21/11517 et forslag til et lystfiskercenter ude på det uskønne opfyldte areal, der ellers har voldt mange af konkurrencens deltagere problemer. Overordnet er ideen, at øget fisketurisme kan bidrage til at bevare havnenes aktivitet. Generelt savner forslagene programmatisk opfindsomhed og forslag til nye attraktioner, der kunne stimulere til en fremtid på havnens præmisser. En af de få markante undtagelser er forslag 1/77760, der foreslår en dykkerhave ved Årsdale. Her er den sanselige oplevelse af havet centralt for projektet. Et andet projekt med forslag på programniveau er forslag 42/32362, der især har mange gode ideer til Hasle. Tanken er at forny Hasle Havn ved at gøre havnen til et center for vandsport.

Dommerkomiteen har valgt at prioritere forslag med en stærk helhed frem for projekter med mange løse ideer. Det samlede resultat af konkurrencen er et idékatalog for bornholmske og andre havne, men de stærkeste forslag er dem, der har kunnet sammenfatte ideerne i en bæredygtig, rumlig helhed. Det har været diskuteret i dommerkomiteen, hvorvidt man skulle fremhæve de nænsomme indgreb, der er baseret på en langsigtet planlægningsstrategi eller de mere traditionelle og ofte meget entreprenante masterplaner. Ud fra en vurdering af det samlede materiale må det konstateres, at de mere nænsomme forslag er de mest overbevisende, såvel ud fra et æstetisk som et kulturelt og økonomisk bæredygtighedssynspunkt. Dette ses tydeligt i de fire præmierede projekter. De konkrete projektforslag, der er repræsenteret blandt indkøbene, fremhæves primært for mere principielle elementer og indgreb i den overordnede landskabsbehandling end for de foreslåede bebyggelsesplaner. Hermed viser konkurrencens bedste forslag ud over den bornholmske sammenhæng, de er skabt til. Gennem mange år har det faglige fokus ligget på bebyggelsesplanen på et detaljeret design af byområder ved hjælp af bygninger, belægninger og bænke. Arkitekterne har sat en ære i at tegne hvert eneste element i helheden. I flere af denne konkurrences forslag har man beskrevet en mere overordnet strategi, hvor man udstikker retningslinier og fokuspunkter, og derved skaber et rum for udvikling over tid. Et rum, hvor mange ting kan ske i et tempo, der defineres af brugerne og samfundsudviklingen. Denne mere strategiske måde at tænke på fremstår som relevant for mange områder, der minder om de bornholmske havne, hvor en for hurtig udvikling vil ødelægge det, der er stedets attraktion. De bedste forslag i konkurrencen peger på at havnenes udvikling bør ske relativt langsomt, så havnens sjæl kan nå at følge med. Hvis en havn bebygges uden omtanke og for tæt, kan den miste sin atmosfære det, der gjorde den fascinerende og besøgsværdig i første omgang. Hvis udviklingen sker mere langsomt kan man måske fastholde fascinationen, samtidig med at man tilbyder nye muligheder for liv og virke. [3] Forslag 21/77760 Link Signatur Forslag 1/11517 Gorm Schmidt, Richard Hare og Kaare Skjerning Forslag 42/32362 Michael Brinch og Thomas Grage Forslag 20/15362 Hildur Gunlaugsdottir, Anna Sissela Michaelsdotter Andersson og Eva Stricker Sørensen

FORSLAG 45/20137 1. PRÆMIE KR. 250.000 ALLE HAVNE Udarbejdet af: EBDNBA arkitekter ApS. Medarbejdere: Nana Diercks, arkitekt MAA; Asta Berit Malmquist, arkitektstuderende; June Paaskesen, landskabsarkitektstuderende; Erik Brandt Dam, landskabsarkitekt MDL, arkitekt MAA [4] Forslaget er et meget præcist og velbeskrevet projekt, der bearbejder alle fire havne, og som samtidig rummer principielle holdninger, der kan gælde for de fleste af Bornholms og Danmarks små havne. Projektet tager udgangspunkt i det atmosfærebegreb, der introduceres i grundlagsmaterialet. Her står, at atmosfære er overordentlig vigtig for attraktivitet, men p.g.a. karakteren af dét, der skaber atmosfære, er det meget svært at gøre atmosfære til mål for en bevidst turismeudviklingsindsats. Netop dette formår forslaget på eksemplarisk vis. Forslaget udpeger det unikke i hver enkelt havn, og fremhæver og forstærker dette ved hjælp af enkle, underspillede indgreb. Det gælder ikke mindst forslaget til havnegårde på Kæmpestranden i Allinge, der på én gang viderebringer den lokale tradition for lukkede strandgårde langs havnen og formidler skalaen i forhold til den store, åbne flade. Havnegårdene står direkte på havnens offentlige flade, mens det private rum etableres indadtil, og ved at satse på ferieboliger og mindre boliger til leje gives der mulighed for, at alle kan komme til at bo her og få del i oplevelsen af den nye havn. Med syv overskrifter, foranderlighed, lokal forankring, bevægelsesrum, typologier, flader, kanter og lys, viser forslaget, hvor lidt der skal gøres, og hvor stor omhu hvormed det skal gøres. Strategien synes dog at komme lidt til kort i forhold til Nørrekås, hvor der trods alt skal større indgreb til end blot en udvidelse af strand og bådebro og antydning af kontakt mellem by og havn på tværs af kystvejen. Hele projektet er formidlet med en række forbilledligt klare og præcise illustrationer, der overbevisende markerer, hvor lidt der skal til for at skabe en platform for en bæredygtig udvikling. Forslaget giver Bornholms Regionskommune et operativt værktøj, som kan sikre havnene en fremtid, vi alle kan være tryg ved, og som kan danne forbillede for Danmarks mange andre småhavnes udvikling.

Allinge Havn [5]

Nørrekås Lystbådehavn [6] Hasle Havn

Årsdale Havn [7]

FORSLAG 22/37902 2. PRÆMIE KR. 150.000 hasle havn Udarbejdet af: Lisbeth Nørskov Poulsen og Claus Bohn [8] Forslaget er et konkret forslag til Hasle Havn, men det er tydeligt, at forslagets udgangspunkt er det helhedssyn, der er formuleret i forslag 44/37901, der tilsyneladende er udarbejdet af samme forfatter. Derfor har dommerkomiteen valgt at vurdere de to forslag under ét. I dette forslag er udgangspunktet, at udvikling er uundgåelig, men at udviklingen må foregå langsomt efter en forudbestemt plan, hvis man ikke skal miste den enkelte havns særlige værdier. Forfatterne skriver som udgangspunkt: På en lille ø som Bornholm med utroligt mange havne er der ikke basis for røgerier, keramikværksteder og dyre fiskerestauranter i hver en lille fiskerby. De fire havne, denne opgave omhandler, har alle fine kvaliteter, som man bør værdsætte og forædle, men at planlægge havneboliger, erhvervsbyggeri, kulturinstitutioner og ravforretninger på alle havnene er urealistisk. For at undgå at byudvikle på bekostning af havnens eventyrlighed foreslås en tre-faset strategi: Først registrering, så iscenesættelse, så endelig indtagelse. Hermed søger forfatterne at opnå, at stedets væsen siver ind i projektet. Dette dokumenteres i forslag 22/37902, hvor Hasle er beskrevet gennem en knap men meget præcis registrering, og derefter iscenesættes med følgende fem elementer: - en landgangsbro, der sikrer kontakt op til byen - en promenade, der sikrer tilgængelighed til vandet - borgmesterens talerstol som hele byens samlingspunkt - stejlepladsen som fremtidigt sted for udvikling af service og erhverv - skulpturparken, som en aktivering af havnens bløde yderside med forbindelse til røgerierne mod syd I den fremtidige udvikling indtagelsen, foreslås boliger, kultur og erhverv. Projektet præmieres for dets indlevelse i stedet og den præcise, minimalistiske løsning af stedets problemer. Til gengæld opfattes den foreslåede reducering af kajarealet i Hasle som uforståelig, økonomisk urentabel og unødvendig for projektets gennemførelse. Det skal bemærkes, at delingen af projektet i to selvstændige projekter ikke har været en fordel ved bedømmelsen. Forslag 44/37901

Stejleplads [9] Promenade Landgangsbro Borgmesterens talerstol Skulpturpark

Stejlepladsen [10] Kunstnerbolig og atelier

Promenade Borgmesterens talerstol [11] Skulpturpark Promenaden ender i en badebro Udsigt fra byens torv

FORSLAG 5/41082 DELT 3. PRÆMIE KR. 50.000 allinge havn Udarbejdet af: Ole Egelund, Kongpetsak og Ole Egelund Arkitekter, og Esben Dannemand Sørensen Forslaget er meget smukt illustreret med tegninger, der minder om Oluf Høsts malerier. Det er et forslag til Allinge, der forbilledligt skaber en sammenhæng gennem hele havnen fra nord til syd eller fra sild til sild! Projektets grundlæggende styrke er den måde, hvorpå der skabes tilgang til vandet både helt i nord mellem klipperne, og i havnebassinerne, hvor kajkanten er høj. Denne tilgængelighed skabes ved hjælp af punktvise nedslag i form af træelementer. Bearbejdningens elementer er i fin overensstemmelse med Allinges eksisterende skala. Med en række markante, præcist placerede lampemaster skabes en lyslinje, der forbinder hele området fra nord til syd. Sammen med stemningsskabende, lavtsiddende lys langs kanterne skabes en smuk og poetisk lyssætning langs hele havnens forløb. Dommerkomiteen finder tanken om træelementer på klipperne urealistisk, da vinterens storme hurtigt vil slå elementerne i stykker. Bebyggelsen på Kæmpestranden findes for privat og lukket i udtryk i forhold til havnerummet, hvor det er mere ønskværdigt med en større skala. [12]

[13]

FORSLAG 11/83127 DELT 3. PRÆMIE KR. 50.000 allinge havn Udarbejdet af: Rosalina Wenningsted-Torgard og Johanne Heesche [14] Forslag 11/83127 er et forslag til bearbejdning af Allinge Havn. Projektet rummer et forløb af kajkanter, brystninger, siddepladser og promenadeflader, der markerer havnens kanter og skaber kontakt til vandet og klippekysten. I et andet spor, nemlig det tidligere jernbanetracé, skitseres et lysspor, der trækker hele havnens længde frem. Det mest markante og originale element i forslaget er imidlertid, at man har valgt at bevare de eksisterende havnebygninger på Kæmpestranden og ombygge disse til at rumme flere nye funktioner, herunder parkering og boliger. Hermed bevares ikke kun de romantiske gamle anlæg, men også spor af en nærmere og mere rå fortid i form af fiskefabrikken. Hvis dette skal lykkes, kræves der imidlertid en arkitektonisk bearbejdning med større indlevelse og præcision, end det er angivet i projektet. Særligt er de foreslåede tagboliger for høje, og det nye p-hus skæmmer udsynet til en af de flotte, gamle strandgårde. Den klare opdeling mellem offentlig og privat, der opnås ved at løfte boligerne op fra gadeplan, sikrer imidlertid havnen som tilgængeligt rum for alle.

[15]

FORSLAG 17/90100 INDKØB KR. 25.000 hasle havn Udarbejdet af: Rune Veile og Sara Buhl Bjelke Forslaget indkøbes primært for den gode forbindelse i gennem hele havneområdet fra nord til syd. Ved at skabe gennemstrømning via en kanal mod syd fordobles havnekantens længde, og der åbnes formulighed for en massiv udnyttelse til ny bebyggelse. Projektet giver et billede af et festligt familiested med mange små feriehytter og en stor kunstig strand på den nye ø. Til gengæld er forslaget så ambitiøst og gennemgribende, at der ikke lades meget tilbage af Hasle Havns særlige karakter. [16]

FORSLAG 31/01011 INDKØB KR. 25.000 Nørrekås Udarbejdet af: Hasløv & Kjærsgaard. Deltagerteam: Dan Hasløv, arkitekt MAA; Dennis Larsen, arkitekt MAA; Benni Ulbrink, stud arch.; Karen Marie Langkjer, stud. arch. Carl Bro ved Niels Lykkeberg. DHI ved Karsten Mangor Forslaget er et godt bud på nogle af marinaens konkrete udfordringer. Her med tilsanding der vendes til noget positivt en længere strand. Overgangen mellem strand og lystbådehavn løses fint ved at forlænge eksisterende moler og i samme greb udvide marinaens kapacitet. Projektet rummer også andre interessante ideer som en energimole og en feriebydel, der dog virker for dominerende og kompakt i den foreliggende udformning. Generelt savner forslaget en konceptuel sammenhæng mellem de enkelte elementer. [17]

FORSLAG 33/55676 INDKØB KR. 25.000 nørrekås Udarbejdet af: Dipl.-Ing. Architektin Siw Wrobel, Dipl.-Ing. Architektin Julia Banerjee; Dipl.-Ing. Landschaftsarchitektin Anja Schaumburg [18] Forslaget viser ganske overbevisende, hvordan man med havnens storskalabygninger kan skabe et forløb af rum, der formidler overgangen fra Rønne by til havnens forskellige flader. Mellem bygninger, flader og bassiner opstår der varierede og indbydende byrum, som kan danne ramme for en maritim atmosfære. Forslagets styrke ligger primært i bebyggelsesstrukturens evne til at skabe rumlig sammenhæng med sine omgivelser netop derfor virker den foreslåede bebyggelse langs Nordre Kystvejs landside som en uforståelig barriere mellem den gamle bydel og havnen.

FORSLAG 37/51273 INDKØB KR. 25.000 alle havne Udarbejdet af: Bisgaard Landskabsarkitekter og landskabsarkitekt MAA, MDL, Ph.d. stud. Rikke Munck Petersen. Projektgruppe: Lise Vium, landskabsarkitekt MAA; Sara Rönnes, landskabsarkitekt MAA; Mete Greve, landskabsarkitekt MDL; Rikke Munk Petersen, landskabsarkitekt MAA; Steen Bisgaard Jensen, landskabsarkitekt MAA Projektet er endnu et eksempel på et smukt illustreret projekt, der foreslår nænsomme og langsomme forandringer i havnene. Strategien går ud på at skabe særlige landskabsrum, som skal give identitet til den enkelte havn og danne ramme for fremtidig udvikling. Forslaget fremhæves særligt for den gode behandling af Årsdale med vægt på udvikling af de eksisterende klippeløkker. Og i Nørrekås foreslås en aktivering af det vestlige areal, der strækker sig fra lystbådehavnen og ned til industrihaven, ved at udvikle en regional strandpark. Strategien uddybes med et mere konkret forslag til Allinge Havn. Her virker hoveddisponeringen af havnearealet mod syd vellykket, men den stiliserede, urbane strandeng virker fremmed for naturhavnen og styrker ikke Allinge som landskabsrum. Årsdale Havn [19]

NØRREKÅS LYSTBÅDEHAVN Hasle HAVN [20] ALLINGE HAVN ÅrsdaLE HAVN

Facts om konkurrencen Udskriver: Bornholms Regionskommune Formål: Konkurrencens formål var at fremkalde forslag til nye funktioner og ny anvendelse af fire karakteristiske havne på Bornholm: Nørrekås Lystbådehavn, Hasle Havn, Allinge Havn og Årsdale Havn. Forslagene skal bidrage til at sikre en bæredygtig udvikling af de Bornholmske havne og samtidig forhåbentlig virke som forbillede for omdannelse af andre mindre havneområder i Danmark. Konkurrenceperiode: 21. januar 2008 9. maj 2008 Antal indsendte forslag: 41 Antal forslag optaget til bedømmelse: 41 Forslagenes fordeling på havnene: NØRREKÅS LYSTBÅDEHAVN: 9; HASLE HAVN: 9; ALLINGE HAVN: 11; ÅRSDALE HAVN: 3; TVÆRGÅENDE OG SKRIFTLIGE BESVARELSER: 9 Dommerkomité: Borgmester Bjarne Kristiansen; formand for Teknik og Miljøudvalget Leif Olsen; chef for Kommunale Ejendomme, Natur og Plan Knud Erik Thomsen; chef for Vej og Havne Hardy Pedersen, alle Bornholms Regionskommune. Carsten Gjessing, repræsenterende det bornholmske erhvervsliv Kim Caspersen, repræsenterende turistorganisationerne Jørgen Hammer, repræsenterende de bornholmske borgerforeninger Fagdommere udpeget af Akademisk Arkitektforening, AA: Arkitekt MAA Merete Ahnfeldt-Mollerup; arkitekt MAA Susanne Skov; landskabsarkitekt MAA MDL Jacob Fischer Rådgivere for dommerkomitéen: Faglig koordinator i Kommunale Ejendomme, arkitekt MAA Leif Gregersen; havnekonsulent Jakob Jensen, Kommunale Ejendomme; faglig koordinator i Plan, Bjarne Dreier Christensen alle Bornholms Regionskommune. Arkitekt MAA Bente Beedholm, Regionskommunens konsulent Konkurrencens sekretær: Konkurrencerådgiver, arkitekt MAA Bent Kolind, Akademisk Arkitektforening, AA Bedømmelsesperiode: 25. maj 2008 18. juni 2008 Bedømmelseskriterier: Hvorledes kan havnene over tid forbedres i indholdsmæssig, funktionel og æstetisk henseende med respekt for bæredygtighed, stedet, historien og for de særlige kulturelle og naturmæssige forhold i øvrigt? Bilagsmateriale til konkurrenceprogrammet: Bornholm og Havnene, en stedanalyse af 4 udvalgte havne udarbejdet af planlægningsfirmaet Møller og Grønborg med bistand fra Center for Regional og Turismeforskning, Bornholm, november 2007 Samlet præmiesum: kr. 600.000 Fordeling af præmiesum: Én 1. præmier á kr. 250.000; en 2. præmie á kr. 150.000; to 3. præmier á kr. 50.000; 4 indkøb á kr. 25.000 Konkurrencen offentliggjort: 30. juni 2008 Redaktion: Akademisk Arkitektforening, AA Konkurrencer Layout: Ole Mejlby/Agitprop Tryk: Handy-Print A/S Skive Oplag: 300 Illustrationer og fotos: Forslagsstillerne og Bornholms Regionskommune. Kort på inderside af omslag Krak (R/071214/1). For- og bagsideillustrationer: Vinderforslaget, forslag 45/20137 Udgivelsesdato: 30. juni 2008