Coaching med heste. Hvorfor heste



Relaterede dokumenter
Syv veje til kærligheden

Der er 3 niveauer for lytning:

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Fokus på det der virker

Emotionel intelligensanalyse

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Få de rigtige kort på hånden NU!

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

Evaluering af Styr Livet Kursus

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

Velkommen dag 3. Teammøde

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

ugepraksis et billede på dit liv

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Coaching og beskrivende kommentarer

Hjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips

Kreativiteten findes i nuet

Kommunikation at gøre fælles

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Klatretræets værdier som SMTTE

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

NORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Coaching og Goal Mapping - Hånd i hånd GROW2 Research-rapport hold 141 af Bettina Dahl Nielsen COACHING & GOAL MAPPING FOR AT NÅ FLEST MULIGE

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

GØR DET, DER ER VIGTIGT

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL

Thomas Ernst - Skuespiller

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Når uenighed gør stærk

Pause fra mor. Kære Henny

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

hjælpepakke til mentorer

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål

3 trin til at håndtere den indre kritik

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

appendix Hvad er der i kassen?

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.

Feedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

Din tilfredshed med institutionen

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

Coach dig selv til topresultater

Hvad kan du gøre ved eksamensangst?

Kommunikationskursus

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl

Motivation, værdier og optimisme

Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv

Forældre Loungen Maj 2015

Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne

Hvad er stress? Er lidt stress godt? Kan man dø af det? Smitter det? Hvem har ansvaret for stress på arbejdspladsen?

Hvad er ekstraordinær god ledelse?

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S

Situationsbestemt coaching

Mentor eller certificeret coaching

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær

Find nye veje i følelsernes labyrint

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

Mindful Self-Compassion

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

En kur mod sygefravær

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem er jeg? Inger Lise Eriksen-Jensen. Virksomhedskonsulent

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Baggrund. Introduktion. Kan du genkende dig selv her:

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

Effektundersøgelse organisation #2

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Transkript:

Coaching med heste Indledning På Hegedalgaard bruger vi heste i vore team- og lederudviklingskurser. På kurserne har vi en coachende tilgang til vore kursister, men jeg erfarer, at denne tilgang også kan bruges i mere rendyrket coaching. Jeg er nu ved at afprøve, hvordan hestene kan indgå i coach-sessioner, og hvad de kan tilføre. I rapporten vil jeg beskrive, hvordan jeg bruger hestene, hvilke erfaringer jeg har gjort og diskutere hvilken værdi, jeg ser i brugen at heste i forbindelse med coaching. Coaching hvad er det, og kan heste coache? Når jeg coacher, ønsker jeg, at hjælpe klienten med at finde sine mål, finde de ressourcer klienten har, få klienten til at se ting fra flere sider, være proaktiv, skabe handling og tage ansvar for eget liv. Når jeg coacher er jeg lyttende, nysgerrig og undrende og stiller spørgsmål ud fra de ting, der bliver sagt og vist. Jeg udfordrer klienten på de tanker klienten fortæller om, kommer ind bag ved og finder ud af, hvad klienten virkelig mener, med det han / hun siger. Når jeg coacher sammen med hestene, sker det ofte, at hestene coacher klienten ved kropsligt at stille spørgsmål til de signaler klienten udsender, og klienten coacher sig selv ud fra de oplevelser, de har med hestene. Jeg træder til og coacher, når klienten ikke reflekterer over det, der sker eller ikke umiddelbart forstår, hvad der sker, og når jeg kan fornemme, at klienten kan få endnu mere ud af oplevelserne med hesten. Efter øvelserne med hestene, coacher jeg videre på de ting klienten har oplevet. Endnu er jeg kun nået til at afprøve kortere forløb, så en fuldendt coaching, hvor jeg følger klienten helt til måls og får fulgt op, har jeg endnu ikke afprøvet. Hvorfor heste Ariana Strozzi (pioner indenfor Equine Guided Education) har erfaret, at over 70 % af de kvindelige ledere, hun har mødt eller arbejdet med, har redet som teenagere. Fritz Hendrich (management coach m.m.) har fundet, at mange af historiens succesfulde førere er vokset op med heste (og han mener, at kvinder er blevet afholdt denne mulighed for udvikling). For mange er heste et dyr, der kan rides på og hyggesnakkes lidt med. Et arbejdsdyr, der er til for os, så vi kan have det sjovt og dejligt, som vi kan ride skovture på eller deltager i konkurrencer med, og som vi af etiske årsager skal behandle ordentlig. 1

Men flere og flere oplever også, at heste kan tilføre andet. Psykisk syge oplever forbedringer, når de er hos hestene. Handicappede oplever udvikling. Psykisk handicappede uden meget sprog begynder at tale, når de sidder på hesten. Stressede oplever afstresning. Men vi kan have endnu mere gavn af dem. Er vi åbne over for de signaler de sender os, så kan vi lære en masse om os selv, og de kan være gode læremestre i vores personlige udvikling. Heste er flokdyr, hvor nonverbal kommunikation udgør langt størstedelen af den indbyrdes kommunikation i flokken. Heste har derfor udviklet en fantastisk evne til at opfatte kropssprog og selv de allerfineste signaler, der bliver udsendt. Heste er et flugtdyr, der i naturen skal være meget agtpågivende overfor rovdyr. For dem er tryghed af stor vigtighed. Tryghed kan skabes ved stabile omgivelser, og ved at der er en god ledelsesstruktur i flokken med en troværdig og stærk leder. Der er stor forskel på, hvor god den enkelte hest er til at tage lederskab, men de vil altid forsøge at komme op i hierarkiet, hvis der er mulighed, da det bl.a. er ensbetydende med først adgang til foderet. For hingste betyder lederskab desuden adgang til hopper. Ved hesten ikke præcis hvor dens plads er, skaber det let utryghed hos hesten. Jeg oplever, at heste er nysgerrige, har følelser og generelt har stor lyst til at være sammen med os mennesker og samarbejde med os, når de oplever os som troværdige ledere. Heste har ikke en rationel tankegang og dette kombineret med behovet for tryghed, kampen om lederskab og evnen til nonverbal kommunikation, gør at vi kan få et meget klart billede af, hvad det er for nogle signaler, vi udsender til vores omverden, når vi omgås heste. Vi kan få en feedback, der er helt ufarvet af, om vi er store eller små, tykke eller tynde, direktører eller arbejdsløse. Det er vores overbevisning og evne til at udsende klare og overbevisende signaler samt vores evne til at forstå hesten (empati) der gælder. For at optimere udbyttet af hestenes feedback, så kan jeg som coach gå ind og beskrive og udfordre klienter og kursister på de oplevelser de får, når de skal lede og omgås hestene, og derved øge bevidstheden om den feedback hestene giver. Beskrivelse af coachingforløb Coaching Arbejde med hesten kombineret med coaching Opfølgende coaching evt. med hest Det forløb jeg har tilstræbt en indledende coaching uden hest. Coachingen foregår indendørs. Næste trin vil være en coaching med heste, hvor klienten løser nogle opgaver med hestene, hvorefter der reflekteres og coaches. Denne del kan gentages det fornødne antal gange. Der kan afsluttes med en coaching indendørs. Endnu har jeg ikke haft noget længere forløb, men jeg har afprøvet vekselvirkningen mellem coaching og opgaveløsninger med hestene, refleksion og coaching. Ofte lader jeg hestene komme ind efter første coaching, men jeg har også oplevet, at det er af værdi, at de kommer ind allerede ved første møde, f.eks. hvis personen er usikker eller bange for at åbne op. 2

De coachinger jeg har haft med hestene har handlet om værdier. Jeg har valgt værdier som emne, da de er basale for klienten og dennes handlemønster, og derfor også nemt kan komme til udtryk og i spil i arbejdet med hestene. Bevidstheden om værdier vil være en god basis for videre coaching. Når jeg har fået mere erfaring med hestene i coaching, vil jeg ikke vælge for klienten. Inden vi går i gang med øvelserne med hesten, fortæller jeg om hestene, sikrer mig, at klienten føler sig rimelig tryk, og jeg giver nogle sikkerhedsforskrifter. Hvordan får vi hestene i spil Da vi ofte arbejder med personer, som ikke kender til heste, er vi nødt til at sætte nogle rammer op, som kursisterne / klienterne kan forholde sig til og håndtere. Vi lægger vægt på, at de får en instruktion i sikkerhed og så vidt muligt føler sig trygge. Til coaching med hestene bruger jeg nedenstående opgaver. Find din samarbejdspartner Finde den hest i hesteflokken, som de gerne vil arbejde sammen, og den de mindst ønsker at samarbejde med. Klienterne hilser på alle hestene samt kæler for dem og skal derefter beskrive de personlighedstræk, de ser hos den hest de ønsker at arbejde med, og den de mindst ønsker at arbejde sammen med og derefter sammenholde trækkene med deres egen personlighed. Lederopgave Lede den hest de ønsker at arbejde med. I grime ledes den igennem forskellige udfordringer. F.eks. en labyrint, en slalombane, bakke indimellem nogle bjælker. Klienterne skal derefter reflektere over, hvordan de løste opgaven med hesten, hvad der gik godt, hvad der gik mindre godt, hvordan de taklede situationen, hvad de følte på de steder, hvor det gik godt og mindre godt. Sværhedsgraden i øvelse to kan øges ved at klienterne skal lede hesten gennem øvelserne uden grime. For mange er det en rigtig stor udfordring, da de da ikke har noget redskab at støtte sig til. Dvs. klienterne bliver mere udfordret på sit kropssprog og evne til at tage lederskab i forhold til hesten og de opgaver, der skal løses. Ledelse på afstand Klienten driver hesten rundt i en rund indhegning, og skal få den til at gå i et bestemt tempo og stoppe. Det kræver, at han / hun er præcis i sine beskeder og klar i sit kropssprog, så hesten respekterer uden at blive bange. Her skal man lede på afstand af hesten, hvilket giver en anderledes udfordring i forhold til de andre øvelser. 3

Cases fra det virkelige liv Som cases beskriver jeg de væsentligste oplevelser min klient A fik i et forløb. Jeg har endnu ikke haft mulighed for en større opfølgende coaching. Desuden kommer jeg med et udpluk af andre oplevelser, jeg har haft med klienter. A bliver først coachet på værdier i forhold til sin stilling som leder. For ham er bl.a. ærlighed og respekt vigtig, og det er vigtigt for ham, at han er et ordentligt menneske, hvilket bl.a. handler om at gøre sit arbejde godt, også selvom han ikke har de fornødne redskaber til det. Magtsyge er et ikkeværdiord for ham. I første øvelse find din samarbejdspartner opdager A, at hestene har meget forskellige personligheder. Han bryder sig ikke om, når de vender hovedet væk, selvom han kommer indbydende og venligt, og han er meget bevidst om, hvad de synes om ham. Når det bliver sammenholdt med arbejdsliv, ser han stor lighed. Andres syn på ham er vigtig, hvilket også sætter nogle tanker i gang omkring det, at være et ordentligt menneske. I lederøvelsen følger hesten ham fint. Der er god harmoni. Når hesten udfordrer ham på, om den skal følge med, tvivler A ikke på sit lederskab, og beder hesten komme med, og hesten følger ham. Der var ingen tvivl om, at hesten bare skal med, og der blev ledt på en nænsom og anerkendende måde. Ved de to sværeste øvelser, får han dog problemer. Jeg observerer, at han bliver meget hurtig i sine bevægelser og han presser hesten. Han stopper ret hurtigt sine forsøg og går videre til næste opgaver, for så at gå tilbage til de svære opgaver. Det sker et par gange. I feedbacken beskriver jeg, hvad jeg ser. Feedback og coaching giver ham et nyt syn på sin ledelse, hvor det går op for ham, at han er meget tilbøjelig til at bruge tempofyldt ledelse. For ham en stor aha-oplevelse. Det giver ham en bevidsthed om de faremomenter, der kan være ved hans ledelsesform. I lederøvelsen prøver han også med vores hingst. Først med grime, hvor det går fint, men hvor hingsten er meget uopmærksom. Derefter laver han samme øvelse uden grime. A bliver usikker på, hvordan han skal få hesten med, og det lykkes ikke. Jeg observerer foroverbøjet holdning og en hest der ikke samarbejder. Til sidst er jeg nødt til at stoppe øvelsen, da hingsten begynder at blive irriteret. Her er det unødigt med feedback fra mig bortset fra, at A ikke er opmærksom på sin ludende holdning. A når frem til, at det gør ham usikker, at han ikke har et værktøj (grime) at lede med. Han får sammenholdt det med, hvor vigtigt værktøj kan være i hans arbejde. A er meget selvcoachende og reflekterer over, hvad det betyder at blive sat i en stilling som leder, få tildelt position / magt, hvor bare det at få hæftet titlen leder på sig, kan virke som en form for værktøj. Det sætter også tanker i gang om hvor vigtigt, det kan være for hans medarbejdere, at han giver dem værktøj til at de kan være stærke i deres ledelse. 4

I forhold til overvejelser om at tage magt eller få den, når han frem til, at han ikke bryder sig om at tage den, men den skal komme fra de ansattes lyst til at følge ham. Hvilket passer fint med hans værdier. Det giver dog stof til videre refleksion, som der kan følges op på. I øvelsen Ledelse på afstand får han jævnligt problemer med at være klar i sit kropssprog, så hesten forstår ham. Han viser ikke energi og trænger ikke igennem. Under efterfølgende coaching finder han ud af, at han er usikker på, om han dummer sig, da han ikke præcist ved, hvad han skal gøre. I sammenligning med sit job, så giver det ham større bevidsthed om, at han ikke tør udfordre sin lederrolle, der hvor han ikke er sikker på resultat. Med begge heste oplever A, at han er meget kreativ, når der skal findes løsninger til at få hesten med, så længe det går let. Når han bliver presset, forsvinder en stor del af kreativiteten, hvilket giver stof til refleksion. Under opsamlingen efter øvelserne arbejder A med de nye opdagelser, han har gjort, og hvordan han vil bruge sin nye viden. To uger efter er A på et lederkursus, hvor han oplever at få en omsorg, som han ikke ønsker. Det har han oplevet før, men han forstår ikke, hvorfor folk tror, at han har brug for omsorg. Men da han ser på billederne, hvor han har problemer med hingsten, så ser han sig selv meget mere foroverbøjet og med mindre energi, end han opfattede sig selv, og han får et klarere billede af, hvad det er for signaler han sender ud. K bliver også coachet sammen med hingsten. Jeg har valgt for hende, da hun er vant til heste og derfor gerne må få lidt ekstra udfordring. K mener ikke, at hun kan mærke nogen forskel på, hvornår de svære opgaver med hestene lykkes for hende, og hvornår de ikke lykkes. Hun gør jo helt det samme, synes hun. Jeg ser tydelig forskel, og jeg kan se, at hesten oplever en forskel, og ikke mindst, den reagerer forskelligt. K oplever også, at hesten ikke altid kan finde ud af, hvad den skal. I den efterfølgende coaching når K frem til, at hun har svært ved at mærke sig selv, og hun ikke altid er helt klar i sine signaler. Det gælder også i dagliglivet, hvor hun kæmper med at få sagt fra over for en veninde og på arbejde. Jeg coacher H på hendes værdier. Det er første gang hun er her. Hun er meget usikker på sig selv. Jeg oplever, at hun er mere optaget af, om hun siger de rigtige ting end i at finde ind i sig selv. Jeg beslutter derfor at lade hende komme ud til hestene, så snart hun har fået en ide om, hvad coaching er. Sammen med hestene oplever jeg, at der kommer nysgerrighed og glæde i hendes blik. Hun begynder langsomt selv at reflektere over de ting, hun ser, tænker og mærker, og hun begynder at være til stede, når jeg coacher. I sin søgen efter hvilken hest, hun gerne vil arbejde med, kommer hun ind på flere forskellige værdibegreber. 5

Diskussion de kan vist noget, de heste Evaluering fra A: Det var spændende at opleve den store forskel på hestene og deres respons og adfærd i forhold til mig, og det var overraskende at opleve, hvor let det var, at genkende egne handlemønstre og følelser i øvelserne. Jeg havde flere aha-oplevelser, som nu står som klare billeder for mig omkring mine handlemønstre, hvilket giver mig mulighed for at arbejde videre med disse. Og, så var det sjovt at prøve at være sammen med hestene. At coache med hestene giver en anderledes og for mange en sjov og spændende måde at arbejde med sig selv på. Jeg kan endnu ikke sige, om det giver et større udbytte end coaching uden heste, men jeg ser tegn på, at personer, der er stressede eller mangler jordforbindelse, får mere kontakt med sig selv, når de står sammen med hestene. Desuden tror jeg, at hestene kan gøre det lettere at se nogle handlemønstre. Coaching er med til at skabe øget selvbevidsthed. Når det sker med heste, kan det give en bredere forståelse af, hvor gennemgående klientens mønstre kan være. - Det er ikke bare på arbejde eller i privatlivet, at mønstret er der, men også når de står overfor en hest. I coaching sammen med heste kommer der mange sanser i brug, hvilket øger chancen for at fastholde nylærte ting (Karen Zoller), og da coachingen kan sætte mange nye tanker i gang, og nye adfærdsmønstre kan afprøves, så tror jeg, at coachingen med heste kan give øget udbytte. Ved succesoplevelser giver den fysiske manifestation med hestene også mulighed for at erindre dem på en sanselig måde, hvilket kan genkaldes i andre situationer. Når klienten udfordrer hestene i de opgaver, der skal løses, er hestenes reaktioner meget umiddelbare. Hestene er ikke forudindtagede. Situationen kan hurtig vende, så det er hesten, der udfordrer klienterne på deres overbevisninger. Skal hestene lege med, skal klienterne mene det de vil, ellers er det ikke troværdigt, for i naturen er det livsnødvendigt for hestene at have en troværdig leder med alle de livstruende farer, der kan være. Oplevelsen A fik, da han ikke havde grime på hingsten var, at han ikke var troværdig. Han troede ikke på sig selv, og turde ikke tage fuldt lederskab, og hingsten ville ikke følge med. Klienten var her åben for reaktionen fra hesten, hvilket gav god mulighed for refleksion og selvcoaching. Får klienten ikke aflæst reaktionerne fra hesten, så hjælper min coaching til at skabe bevidsthed om, hvad der sker, og jeg oplever, der ofte kommer nogle store aha-oplevelser, hvor klienten pludselig ser tingene klarere. gud sådan er det jo også når... Både A og K får en ny bevidsthed om nogle meget klare signaler, de sender med deres kroppe. Når det handler om at få øget bevidsthed om vores kropssignaler, så har hestene en meget klar værdi i forhold til coaching. For H giver samværet en form for ro, så hun kan tænke og fordybe sig. Jeg oplever, at hun sætter sig ud over sin egen nervøsitet, når hun kommer væk fra rummet og ud mellem nogle heste, hun skal forholde sig til, og de svar hun kommer med, bliver mere oprigtige. 6

Selv har jeg oplevet, hvordan jeg sammen med hesten kan finde den styrke, der skal til, for at jeg kan nå et mål. Øvelserne med hestene kan ses som metaforer på nogle forhindringer, der ligger i vejen for at jeg kan nå målet. Når jeg var lidt vag omkring målsætningen og viljen til at nå målet, så kunne jeg ikke få hesten med gennem forhindringerne, mens beslutsomhed og tro gjorde, at hesten fulgte med. Den beslutsomhed kunne jeg derefter tage med over i den virkelige situation. Jeg har endnu ikke oplevet, at angst for hestene har gjort, at klienten ikke har kunnet arbejde med sig selv. Ret hurtigt falder de til ro, og jeg oplever måske nærmere, at nervøsiteten gør klienten mere åben og reflekterende. Som ulemper ved brug af heste i coaching er, at det tager tid, at bruge hestene, hvilket fordyrer sessionerne. Det kræver også, at jeg sætter nogle rammer, hvor klienten kan boltre sig. Nogle klienter vil måske have for svært ved at koncentrere sig i de anderledes rammer, som hestene sætter. Der kommer mange flere indtryk, end når vi sidder i et firkantet rum, hvilket kan være forvirrende. Konklusion Igennem coachinger og mine erfaringer fra leder- og teamudviklingskurserne ser jeg hestene som øjenåbnere, der kan være med til at bevidstgøre klienten. I GROW-modellen er det specielt inden for Reality og Opportunities, hestene har stor værdi, men jeg har selv erfaret, at de kan bruges inden for Goal og Willpower. Som coach sammen med hestene, ser jeg min fornemste opgave i at: 1) Sætte nogle gode rammer op for klienten. 2) Sikre at klienten ser den feedback hestene giver. 3) Reflektere over feedbacken og evt. bruge den til selvcoaching. 4) Sikre at vi kommer igennem GROW-modellen. Jeg oplever, at min brug af heste i forbindelse med coaching har stor værdi, men at jeg endnu kun lige har snuset til det potentiale, der ligger i at bruge hestene. De positive værdier jeg ser er: 1. Klienten kan få en stor bevidsthed om de signaler han udsender. En bevidstgørelse som ellers kan være svær at opnå. 2. Brug af flere sanser virker forstærkende i forhold til læring. 3. De konkrete fysiske manifestationer klienten oplever med hestene er nemmere at huske. 4. Hestene kan give klienten større nærvær 5. For mange mennesker er det en sjov måde at arbejde med sig selv på 6. Jeg har her en niche, som jeg endnu ikke har set i Danmark. Referencer: Ariana Strozzi: Horse Sense for the Leader Within (Author House 2004) Fritz Hendrich: Horse Sense, oder wie Alexander der Grosse erst ein Pferd und dann ein Weltreich eroberte (Signum Wirtschaft2003) Karen Zoller: Pherde als Lernpartner in Beratung und Training kommer i Kommunikationspsychologische Miniaturen 2008 v. F. Schultz von Thun / D. Kumbier) 7

Bilag 1. Feedback fra H, der gerne ville afprøve coaching med heste, da hun havde haft nogle kedelige oplevelser med en hest hun havde købt og måttet sælge igen, og overvejede om hun igen skulle prøve med egen hest. Feedbacken kom efter jeg havde afsluttet opgaven coaching med heste Hej Ellen og tak for sidst. Første gang jeg forlod dig, kan jeg huske jeg skrev jeg var høj, denne gang var jeg vel nærmest lykkelig... de første 7 km., så kom tvivlen nagende. Hende Freja er vel lige samarbejdsvillig uanset hvem der prøver sine "evner " af og det vil du så hurtigt få bekræftet, når du prøver hende af på andre.... Men tvivlen har vendt sig til en dejlig glæde og stolthed igen, og jeg har med begejstring og glæde delt min gode oplevelse med mine nærmeste - og de siger alle jeg lyser. :-) I dag skulle jeg pludselig stille op til en særdeles ubehagelig og angstprovokerende opgave, jeg havde den velkendte knude i maven og klamme hænder. Jeg var virkelig fokuseret på, at lige her var det vigtigt, at jeg bevarede roen og overblikket. Jeg havde det rigtig dårligt, men jeg er så taknemmelig for, at jeg i min vildrede, kunne fremkalde billede og følelse på, hvordan jeg kunne guide Freja baglæns, uden grime gennem T krydset. Lige netop den opgave overbeviste mig om, at så kunne jeg også klare dette pres - og det gjorde jeg. Det jeg gerne vil fortælle dig og rose dig for, et at dine værktøjer også rækker længere end min beslutning om, at jeg skal købe en hest. Du har ramt noget dybere. Jeg oplevede en indre styrke, som gav mig en kæmpe tro på mig selv. Det kan lyde helt patetisk, når jeg skriver det, men sådan forholder det sig sku. Jeg har prøvet lidt af hvert indenfor det terapeutiske marked, men jeg har aldrig før kunnet bruge det så konstruktivt, det sidder virkelig lige i mellemgulvet, på en god handle kraftig måde. Jeg er taknemmelig for din indsats og håber vi ses igen. Jeg anbefaler dig til højre og venstre og har kopieret dine brochurer til Henrik i dag, så jeg håber han ser en god historie i dig. Jeg er dog blevet lidt i tvivl om, om jeg udelukkende skal gå efter en hoppe, ved ikke helt hvorfor, måske den gode oplevelse efter Freja, men det kommer nok til mig. Tak - vi ses H. 8