Lærervejledning til RIOO - til CD-ord
Af Minna Bruun, LæseTek Center for Specialundervisning - CSU Holbæk, november 2011 2
Indhold 1. Baggrund s. 4 2. Sprogvidenskabelige overvejelser s. 5 3. Ordmaterialet s. 6 4. Målgruppe s. 7 5. Sådan bruger du RIOO s. 7 - Staveprøven s. 7 - Registrering s. 7 - Opsætning af alternative forslag s. 8 - Registrering i excel-ark s. 8 6. Eksempler på elevbesvarelser og registrering s. 8 - Elev 1 s. 10 - Elev 2 s. 13 - Elev 3 s. 16 7. Litteratur s. 19 3
1. Baggrund RIOO er et Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. Formålet med redskabet er at kunne opsætte ordforslagsprogrammernes alternative forslag eller korrektur individuelt. Derved er hensigten at hjælpe brugerne til at få størst muligt udbytte af hjælpen i programmet. Ordforslagsprogrammet har til hensigt at kvalificere brugerens stavning, således at enkeltordene i den skriftlige fremstilling stemmer overens med konventionerne i dansk ortografi. Stavning defineres således: Stavning er at repræsentere det talte sprog vha. skrevne symboler og at gøre det i overensstemmelse med normen i (skrifts-) sprogsamfundet. (Clausen & Nobelius, 2010). Dette redskab har manglet i det praktiske arbejde med undervisning af ordblinde børn, unge og voksne. Et tidligere forsøgsarbejde på landets ordblindeefterskoler, Unge ordblinde skriver løs med it, konkluderer, at eleverne tilsyneladende ikke er blevet meget bedre til at udnytte et ordforslagsprogram i skriveprocessen på trods af undervisning i og arbejde med programmet. Der peges som en af flere mulige forklaringer på, at muligheden for at lave personlige indstillinger for ordforslagene ikke er blevet udnyttet. Der findes ikke et egnet redskab til dette. En individuel indstilling af ordforslag sigter mod at få flest muligt relevante forslag til brugeren i stavevanskeligheder. I denne vejledning omtales opsætning af alternative forslag som individuel opsætning, selv om funktionen kun er en afgrænset del af de muligheder, programmet har for individuelle opsætninger. Programmet giver fx også mulighed for at vælge antal tegn før ordforslag vises samt til-/fravalg af ordbøger, men disse har ikke været fokus for forsøgsarbejdet RIOO. Vi antager, at en indstilling, der tager højde for den danske ortografis uregelmæssigheder og afhjælper vanskeligheder med disse, vil støtte skriveprocessen og forbedre resultatet af skriveprocessen for personer i læse- og skrivevanskeligheder. Udviklingen af RIOO er gennemført med midler fra Skolestyrelsens Skoleudviklingspulje. Projektbeskrivelse og evaluering kan læses på hjemmesiden http://fou.emu.dk/ eller via Styrelsens hjemmeside 1. Følgende begreber anvendes i denne vejledning: Kritiske fonemer I målordet antenne er det kritiske fonem /e/ svarende til [æ]-lyden i antenne, samt /n/ svarende til [n]-lyden i antenne. Alternative forslag Alternative forslag består af en fejl (fejlstavningen af det kritiske fonem) og et alternativt forslag (programmets angivelse af den korrekte stavemåde for det kritiske fonem). De alternative forslag til målordet antenne kan være æ e, n nn eller nd nn. æ er en mulig fejlstavning af det kritiske fonem /e/, og n eller nd er mulige fejlstavninger af det kritiske fonem /n/. /n/-fonemet skal alt efter kontekst staves med et eller flere bogstaver (n, nn, nd), og i målordet antenne staves det med nn. æ e læses: Når jeg skriver et æ skal jeg også have forslag med e. 1 Det tidligere Skolestyrelsen er nu dels Uddannelsesstyrelsen og dels Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 4
2. Sprogvidenskabelige overvejelser Relevante og irrelevante ordforslag Den individuelle opsætning af alternative forslag sigter mod at få flest muligt relevante ordforslag til brugeren i stavevanskeligheder. Det vil sige, at der skal færrest muligt irrelevante forslag frem. Hvis brugeren fx skriver hæs i forsøget på at skrive hest og har fået opsat det alternative forslag æ e, kan det betegnes som relevant at få forslagene hest og hæsblæsende. Ved samme staveforsøg kan ordforslaget Hector findes i listen, hvilket er irrelevant, da forsøget [hæs] ikke lyder som [hæg] i Hector forslaget. Forslaget Hector fremkommer, hvis programmet samtidig har opsat det alternative forslag c s (læses: når jeg skriver et c, skal jeg også have forslag med s). Dette alternative forslag vil give irrelevante forslag, hver gang brugeren ønsker at skrive et ord, hvor bogstavet c har [k]-udtale (fx cola og café), og da [k] er c s standardlyd (Elbro 2007, p. 79), vil dette ofte forekomme. Det alternative forslag vil kun være relevant, hvis brugeren kommer til at skrive et c, hvor konventionen er s i et ord, hvor c lyder som [s] (fx appelcin forsøg for appelsin). Derimod er det modsatte alternative forslag s c ofte relevant (læses: når jeg skriver et s, skal jeg også have forslag med c), fordi bogstavet c ofte har [s]-lyd i betinget udtale (fx præsis for præcis og konkurrense for konkurrence). Denne type fejlstavninger vil brugeren lave, hvis han/hun er i stand til at stave ord lydbevarende. Lydbevarende fejl og alle de andre Vi har vurderet, at ordforslagene er relevante, hvis de er lydbevarende i forhold til staveforsøget. Derfor er listen over mulige alternative forslag dannet på baggrund af mulige udtaler såvel standard- som betingede udtaler af de danske bogstaver (Elbro, 2007). Det vil altså sige, at det er en opsætning, der tager højde for den danske ortografis uregelmæssigheder og afhjælper vanskeligheder med disse. Følgende betingede udtaler er ikke medtaget, da vi har vurderet, at de ikke er relevante i denne sammenhæng: [ð ŋ gs]. Det skyldes, at de som oftest skrives, som de lyder: [ð] med d og [ŋ] med ng, eller at de forekommer sjældent i det danske sprog: [gs] for x. Desuden forekommer disse betingede udtaler alle stavelsesfinalt, og da programmet er et ordafslutningsprogram, har eleven ikke det største behov for alternative forslag sidst i ord. De betingede udtaler [w j] stavelsesfinalt er kun medtaget i enkelte sammenhænge, nemlig i præfikset af- [αw] med alternativt forslag til av og au samt i diftongen -eg og -ej [αj] med alternative forslag til ag, eg, aj og ej. Det er ideelt at benytte en opsætning, som RIOO giver mulighed for, hvis brugeren staver lydbevarende (altså staver udtaleoverensstemmende eller laver ikke-udtalestridige fejl (jf. ST-prøve vejledningen). En ordblind kan sagtens lave stavefejl, der ikke er regelmæssige efter lydprincipperne. Der kan fx forekomme reversaler (ombytninger), udeladelser/ ordreduktion og ikke-lydbevarende vokalforvekslinger. Hvis enkelte af disse typer stavefejl er hyppige og danner et mønster, kan de alternative forslag evt. opsættes til den type stavefejl. Men der er således også stor risiko for, at mange irrelevante ordforslag vil dukke op. Hvis brugeren fx bytter om på o og ø, og derfor får det alternative forslag o ø slået til, vil han/ hun i alle staveforsøg med o få ø-forslag. Fx giver staveforsøget ko både forslagene komme, København, kort, kommune og kører. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da de irrelevante forslag tager pladser fra de relevante i listen. Desuden vil der sjældent kunne findes et konsekvent system i disse andre typer af stavefejl. I disse tilfælde er *- funktionen (jokertegn) meget velegnet at anvende. Den giver mulighed for, at brugeren kan indbygge en usikkerhed i sit staveforsøg, fx k*st, der kan give forslagene kost, kyst, kiste, kaste osv. 5
Målordene i sætningerne 9,10, 17 samt 30, 32 og 39 (se RIOO staveprøven) repræsenterer 3- konsonantklyngerne str, skr og spr. Disse er ikke uregelmæssigheder i den danske ortografi, men stavemønstre som ordblinde og begyndere typisk har vanskeligheder med. Derfor er der mulighed for at teste brugerens stavning af disse for eventuel opsætning af alternative forslag. Dansk ortografi har mange 2-konsonantklynger, men dem har vi ikke medtaget, da det derved ville blive nødvendigt med mange flere ord i staveprøven. 3. Ordmaterialet Indholdet i RIOO, både målord, kritiske fonemer og alternative forslag, er udarbejdet på baggrund af en pilotversion af RIOO. Pilotversionen blev afprøvet på et antal folkeskoleelever med bevilget it-rygsæk fra Holbæk Kommune og er tilpasset undervejs. Herefter blev pilotversionen justeret til en testversion 1, der blev afprøvet af testlærere med testelever på tre af landets ordblindeefterskoler. Til sidst blev ordmaterialet bearbejdet til en testversion 2, der ligeledes blev afprøvet med testelever på ordblindeefterskolerne (se projektbeskrivelsen). Alt i alt har ordmaterialet således været afprøvet på 87 testelever. Ordmaterialet er udvalgt ud fra følgende kriterier: 1. Hvilke kritiske fonemer skal indgå? 1a) De skal forekomme med en vis hyppighed i det danske sprog for at være relevante. 1b) De skal repræsentere de fonemer, eleverne hyppigst fejlstaver. 2. Hvilke fejlstavninger af de kritiske fonemer skal indgå i de alternative forslag? 2a) De skal repræsentere de fejlstavninger, eleverne hyppigst laver. 2b) De skal tilpasses så programmet giver flest muligt relevante forslag (fx snævres så meget ind som muligt, dvs. fx av af frem for blot v f). 3. Hvilke målord skal teste de kritiske fonemer? 3a) Ordene skal have en vis sværhedsgrad, som, vi antager, er forbundet med hyppighed/ frekvens i brugen af det danske skriftsprog. 3b) Ordene skal være så svære, at eleven ikke staver dem korrekt uhjulpent, og samtidig ikke så svære, at eleven staver helt uovervejet eller opgiver ordet. Til at afklare kriterium 1a og 3a har vi til testversion 1 undersøgt forekomsten af de forskellige kritiske fonemer og målord i søgemaskinen ordnet.dk (Den danske ordbog til de kritiske fonemer og korpusdk til forekomsten af målordene i det danske skriftsprog). Med hensyn til kriterium 1b, 2a og 3b har vi undersøgt hyppigheden af stavefejl blandt de ordblinde testelever, der har afprøvet pilot- og testversionerne. Kriterium 2b har vi afklaret ved at afprøve de alternative forslag undervejs i forløbet. Derudover har vi set på standardopsætningen for alternative forslag i programmet CD-ord samt inddraget erfaringer fra opsætning af korrektur (svarende til alternative forslag) i programmet ViseOrd i voksen-ordblindeundervisningen i Roskilde og Holbæk. Sådan er testversion 1 udviklet. Herfra har vi afprøvet ordmaterialet på ordblindeefterskolernes testelever. For at undersøge ovenstående kriterier har vi spurgt om følgende i behandlingen af data fra testeleverne: 6
1. Hvor mange elever havde fejlstavet det kritiske fonem af samtlige deltagere i prætest og havde dermed fået opsat alternativt forslag? Dette giver os en procentdel, der fortæller, om det er godt at teste det kritiske fonem og det pågældende alternative forslag. 2. Hvor mange elever har fået opsat alternativt forslag for hvert ord af samtlige deltagere i prætesten? Dette giver en procentdel, der fortæller, om ordet er godt til at teste det alternative forslag. 3. Hvor mange elever har ordet helt rigtigt af samtlige deltagere i prætesten? Dette giver en procentdel, der fortæller om ordet er for nemt eller svært. Bilag 1 vedrørende ordmaterialet viser opgørelserne over dette. Vi fik dermed justeret og tilpasset de kritiske fonemer, alternative forslag og målord til en testversion 2. Afprøvningen af testversion 2 (i fase 2) gav resultater, der blev analyseret på samme måde (bilag 2 vedrørende ordmaterialet). Herved er den endelig udgave udviklet. 4. Målgruppe Ordmaterialet i RIOO er således tilpasset til at ramme et bredt udsnit af unge ordblindes stavefærdigheder. I udviklingen af RIOO viste det sig, at næsten 1/3 af elevbesvarelserne blev korrekte på de kritiske fonemer, når ordforslagsprogrammet var opsat efter RIOO. Mellem 1/5 og 1/6 af elevbesvarelserne viste ikke effekt af det individuelt opsatte ordforslagsprogram på de kritiske fonemer. Den gruppe elever, der har størst gavn af opsætningen, er typisk de elever, der staver lydbevarende. Gruppen, der ikke har gavn af opsætningen, vil være dem, der har massive stavevanskeligheder og laver mange andre typer stavefejl, samt de elever, der staver så godt, at målordet er korrekt fra start. Ordmaterialet er udvalgt til at ramme hele målgruppen og ikke kun den elevgruppe, der havde bedst effekt af RIOO. Derved skal sværhedsgraden af RIOO repræsentere virkeligheden for hele gruppen af ordblinde unge. 5. Sådan bruger du RIOO Staveprøven Selve staveprøven er inddelt i to dele. I del 1 afdækkes alle kritiske fonemer og alternative forslag én gang, og medtages del 2, bliver hvert kritisk fonem tjekket to gange. Staveprøven gennemføres som en almindelig diktat, hvor sætningen læses op, og målordet gentages. Eleven skriver i et tomt dokument. Vigtigt: Prøven skal tages UDEN brug af ordforslagsprogram. Det er altså elevens uhjulpne stavning, der skal undersøges for at kunne opsætte ordforslagsprogrammet. Words stavekontrol skal ligeledes slås fra. Registrering Registreringen af RIOO-staveprøven adskiller sig fra andre registreringer af staveprøver. I RIOOs registrering interesser man sig udelukkende for elevens stavning af de kritiske fonemer. Disse er anført efter hver sætning og målord i staveprøven. Som det fremgår, tester enkelte af målordene mere end ét kritisk fonem, og for hvert kritisk fonem er det muligt at lave forskellige fejlstavninger, hvilket udløser behov for tilsvarende forskellige alternative forslag. Fx tester målordet sokkel både 7
det kritiske fonem /o/ og /k/ (svarende til bogstaverne kk), og det kritiske fonem /k/ kan fejlstaves med forskellige mulige alternative forslag til følge, nemlig k kk, g kk eller gg kk. Testtager skal registrere, om det kritiske fonem er stavet lig med et af de alternative forslag, om det er rigtigt stavet eller er stavet på en helt tredje måde, hvilket noteres i registreringsarket. Hvis eleven har mange stavefejl i kategorien Anden fejl, kan testtager se på, om der er et mønster, og der dermed eventuelt er andre alternative forslag, som ville være relevante. Et sådant mønster vil dog sjældent forekomme (se kapitel 2). Alle andre stavefejl end fejlstavninger af de kritiske fonemer har ingen interesse i registreringen af RIOO. Eksempler: Sigra for cigar giver alternativt forslag s c Dareler for driller giver alternativt forslag l ll Adrse for adresse giver s ss, men ikke ra re Hveal for hval giver korrekt, dvs. ingen alternative forslag (selvom hele ordet ikke er korrekt). OBS: Man kan rykke til næste grå udfyldningsboks med F11 tasten i registreringsarket. Opsætning af alternative forslag Når besvarelserne for hvert målord er registreret, kan resultaterne overføres til oversigtsarket (s. 3 i registreringsarkene). Oversigtsarket skal gøre det lettere at overføre staveprøvens resultater til en opsætning af ordforslagsprogrammet. Det er inddelt i kategorier lig med overskrifterne i CD-ords indstillingsværktøj til alternative forslag. Det er derfor ikke de mest korrekte og gennemskuelige kategorier rent sprogvidenskabeligt, men til gengæld bliver det fra oversigtsarket mere overskueligt at opsætte de alternative forslag i programmet. Man kan nu registrere elevens besvarelser som alternative forslag i CD-ords værktøj. En elev kan have 0, 1 eller 2 fejlstavninger på hvert mulige alternative forslag. Vi anbefaler, at det alternative forslag opsættes, blot eleven laver fejlstavning af det kritiske fonem én gang. Herfra bruges CD-ords værktøj til indstilling af alternative forslag. For instruktion i dette, se manualen CD-ord hjælp. Registrering i excel-ark Alternativt kan elevbesvarelsen registreres i excel-arket. Her skal anføres et 1-tal ud for det enkelte alternative forslag, hvis eleven laver denne stavefejl på det kritiske fonem. Efter endt registrering overføres de indtastede data automatisk til oversigtsarket. Herefter kan ordforslagsprogrammet opsættes. 6. Eksempler på elevbesvarelser og registrering Elev 1 er et eksempel på en elev, der staver mange af de kritiske fonemer lydbevarende. Som det ses af registreringsarket, laver eleven altså mange af de stavefejl, som vi kan opsætte alternative forslag til. Til denne elev er RIOO derfor et relevant og egnet redskab til den individuelle opsætning. 8
Elev 2 er et eksempel på en elev, der staver mange af målordene rigtigt, og dermed er mange af de kritiske fonemer stavet korrekt. Der ses dog fejlstavninger på flere af de kritiske fonemer, som vi kan opsætte alternative forslag til. Denne elev får altså færre alternative forslag opsat end elev 1. Elev 3 er et eksempel på en elev, som laver mange fejlstavninger af de kritiske fonemer og mange af fejlene er ikke lydbevarende. Eleven har således mange fejl i kategorien Anden fejl, hvilket ikke giver mulighed for at benytte noget alternativt forslag. Se de følgende sider for besvarelser og registrering fra elev 1, 2 og 3. 9
Elev 1 besvarelse Del 1 1 andtene 2 tønede 3 blaj 4 sergel 5 Tører 6 sajle 7 amede 8 cigader 9 stafe 10 skit 11 lyder 12 hjul 13 avtale 14 daler 15 tæbe 16 mågen 17 Spød 18 Mil 19 adase 20 Viske Del 2 21 Koner 22 Lønen 23 ynde 24 Stad 25 arir 26 neger 27 rajer 28 bømeme 29 passis 30 såter 31 Gafel 32 soke 33 gerte 34 jaren 35 avger 36 fæles 37 abbasin 38 duger 39 sang 40 sæle 41 rane 42 kulise 43 hvale 10
Elev 1 registrering Del 1 Nr. Målord Fejl / Fejl / Fejl Rigtigt Andet 1 antenne æ e e x n nn x nd nn nn 2 tynde ø y x y n nd x nn nd nd 3 bleg aj eg x ag eg ej eg eg 4 sokkel å o o er -> o k kk g kk x gg kk kk 5 tørre r rr x rr 6 stejle aj ej x ag ej eg ej ej 7 amme m mm x mm 8 cigar s c c x 9 straffe st str x str f ff x ff 10 skridt sk skr x skr 11 lytter t tt d tt x dd tt tt 12 hjul j hj hj x 13 aftale av af x au af af 14 driller l ll x ld ll ll 15 tæppe e æ æ x p pp b pp x bb pp pp 16 muggen å u x o u u g gg x k gg kk gg gg 17 sprød sp spr x spr 18 middel d dd dd udeladt 19 adresse ra re re a -> re s ss x ss 20 hviske v hv x hv e i i x Del 2 Nr. Målord Fejl / Fejl / Fejl Rigtigt Andet 21 kunder å u o u x u n nd x nn nd nd 22 lønnen n nn x nd nn nn 23 yndig ø y y x 24 steg aj eg ag eg ej eg eg ad -> eg 25 arrig r rr x rr 26 nikker e i x i k kk g kk x gg kk kk 27 rejer aj ej x ag ej eg ej ej 28 bedømme m mm x mm 29 præcis s c x c 30 stråler st str str s -> str 31 gaffel f ff x ff 32 skrue sk skr skr s -> skr 33 grotte å o o er -> o t tt x d tt dd tt tt 34 hjerne j hj x hj 35 afgøre av af x au af af 11
36 fælles e æ æ x l ll x ld ll ll 37 appelsin p pp b pp bb pp x pp 38 dugger g gg x k gg kk gg gg 39 sprang sp spr spr s -> spr 40 seddel æ e x e d dd dd udeladt 41 rene ra re x re 42 kulisse s ss x ss 43 hval v hv hv x Elev 1 oversigtsark Vokalen a ra -> re 1 Vokaltrappe æ -> e e -> æ e -> i ø -> y å -> o å -> u o -> u 1 1 1 1 1 Diftonger aj -> eg ag -> eg ej -> eg aj -> ej ag -> ej eg -> ej 1 2 av -> af au -> af 2 Enkelt- d -> dd f -> ff g -> gg k -> kk l -> ll m -> mm n -> nn konsonant til dobbelt- 2 2 2 2 2 konsonant p -> pp r -> rr s -> ss t -> tt 2 2 1 Stumme konsonanter Konsonant klynger - udeladelser Konsonantforvekslinger j -> hj v -> hv n -> nd 1 1 2 sk -> skr sp -> spr st -> str 1 1 1 b -> pp bb -> pp d -> tt dd -> tt g -> kk gg -> kk 1 1 1 2 k -> gg kk -> gg s -> c ld -> ll nd ->nn nn -> nd 1 12
Elev 2 besvarelse Del 1 1 Antene 2 Tønne 3 Blaje 4 Sokkel 5 Tører 6 Sjele 7 Amme 8 Cigar 9 Straffe 10 Skrit 11 Lytter 12 Jul 13 Avtale 14 Driller 15 Tæbbe 16 Måggen 17 Sprød 18 Mildel 19 Adresse 20 Veske Del 2 21 Kunder 22 Lønen 23 yndig 24 stejg 25 Arjige 26 nikker 27 Regjer 28 bedømme 29 prasig 30 ståler 31 taffel 32 skruge 33 grutte 34 Jerne 35 Avgøre 36 Fæller 37 abelsing 38 Duker 39 Sprang 40 Sældel 41 Rene 42 Kulise 43 Val 13
Elev 2 registrering Del 1 Nr. Målord Fejl / Fejl / Fejl Rigtigt Andet 1 antenne æ e e x n nn x nd nn nn 2 tynde ø y x y n nd nn nd x nd 3 bleg aj eg x ag eg ej eg eg 4 sokkel å o o x k kk g kk gg kk kk x 5 tørre r rr x rr 6 stejle aj ej ag ej eg ej ej je -> ej 7 amme m mm mm x 8 cigar s c c x 9 straffe st str str x f ff ff x 10 skridt sk skr skr x 11 lytter t tt d tt dd tt tt x 12 hjul j hj x hj 13 aftale av af x au af af 14 driller l ll ld ll ll x 15 tæppe e æ æ x p pp b pp bb pp x pp 16 muggen å u x o u u g gg k gg kk gg gg x 17 sprød sp spr spr x 18 middel d dd x dd 19 adresse ra re re x s ss ss x 20 hviske v hv x hv e i x i Del 2 Nr. Målord Fejl / Fejl / Fejl Rigtigt Andet 21 kunder å u o u u x n nd nn nd nd x 22 lønnen n nn x nd nn nn 23 yndig ø y y x 24 steg aj eg ag eg ej eg x eg 25 arrig r rr x rr 26 nikker e i i x k kk g kk gg kk kk x 27 rejer aj ej ag ej eg ej x ej 28 bedømme m mm mm x 29 præcis s c x c 30 stråler st str x str 31 gaffel f ff ff x 32 skrue sk skr skr x 33 grotte å o o u -> o t tt d tt dd tt tt x 34 hjerne j hj x hj 35 afgøre av af x au af af 36 fælles e æ æ x 14
l ll ld ll ll x 37 appelsin p pp b pp x bb pp pp 38 dugger g gg k gg x kk gg gg 39 sprang sp spr spr x 40 seddel æ e x e d dd x dd 41 rene ra re re x 42 kulisse s ss x ss 43 hval v hv x hv Elev 2 oversigtsark Vokalen a ra -> re Vokaltrappe æ -> e e -> æ e -> i ø -> y å -> o å -> u o -> u 1 1 1 1 Diftonger aj -> eg ag -> eg ej -> eg aj -> ej ag -> ej eg -> ej 1 1 1 av -> af au -> af 2 Enkelt- d -> dd f -> ff g -> gg k -> kk l -> ll m -> mm n -> nn konsonant til dobbelt- 2 2 konsonant p -> pp r -> rr s -> ss t -> tt 2 1 Stumme konsonanter Konsonant klynger - udeladelser Konsonantforvekslinger j -> hj v -> hv n -> nd 2 2 sk -> skr sp -> spr st -> str 1 b -> pp bb -> pp d -> tt dd -> tt g -> kk gg -> kk 1 1 k -> gg kk -> gg s -> c ld -> ll nd ->nn nn -> nd 1 1 1 15
Elev 3 besvarelse Del 1 1 Aten 2 tøen 3 4 sklen 5 tøjren 6 slen 7 amone 8 sigre 9 stafe 10 skige 11 lytten 12 julle 13 antalg 14 darlle 15 tappe 16 måken 17 splå 18 Milen 19 a 20 vs Del 2 21 Kommer uen 22 Løne 23 Øndin 24 Stran 25 Rien 26 Ninkon 27 Rjoen 28 dedomen 29 Paste 30 Skojen 31 32 Skuen 33 Goo 34 35 36 Fæsken 37 Alpesin 38 dukken 39 Spren 40 Sent 41 Renge 42 Kusien 43 vanler 16
Elev 3 registrering Del 1 Nr. Målord Fejl / Fejl / Fejl Rigtigt Andet 1 antenne æ e e x n nn x nd nn nn 2 tynde ø y x y n nd x nn nd nd 3 bleg aj eg ag eg ej eg eg udeladt 4 sokkel å o o udeladt k kk x g kk gg kk kk 5 tørre r rr x rr 6 stejle aj ej ag ej eg ej ej udeladt 7 amme m mm x mm 8 cigar s c x c 9 straffe st str x str f ff x ff 10 skridt sk skr x skr 11 lytter t tt d tt dd tt tt x 12 hjul j hj x hj 13 aftale av af au af af an -> af 14 driller l ll ld ll ll x 15 tæppe e æ æ a -> e p pp b pp bb pp pp x 16 muggen å u x o u u g gg k gg x kk gg gg 17 sprød sp spr x spr 18 middel d dd dd udeladt 19 adresse ra re re udeladt s ss ss udeladt 20 hviske v hv x hv e i i udeladt Del 2 Nr. Målord Fejl / Fejl / Fejl Rigtigt Andet 21 kunder å u o u x u n nd nn nd nd mm -> nd 22 lønnen n nn x nd nn nn 23 yndig ø y x y 24 steg aj eg ag eg ej eg eg an -> eg 25 arrig r rr x rr 26 nikker e i i x k kk x g kk gg kk kk 27 rejer aj ej ag ej eg ej ej jo -> ej 28 bedømme m mm x mm 29 præcis s c x c 30 stråler st str str sk -> str 31 gaffel f ff ff udeladt 32 skrue sk skr x skr 33 grotte å o o x t tt d tt dd tt tt udeladt 34 hjerne j hj hj udeladt 35 afgøre av af au af af udeladt 36 fælles e æ æ x 17
l ll ld ll ll sk -> ll 37 appelsin p pp x b pp bb pp pp 38 dugger g gg k gg kk gg x gg 39 sprang sp spr spr x 40 seddel æ e e x d dd dd nt -> dd 41 rene ra re re x 42 kulisse s ss x ss 43 hval v hv x hv Elev 3 oversigtsark Vokalen a ra -> re Vokaltrappe æ -> e e -> æ e -> i ø -> y å -> o å -> u o -> u 2 1 1 Diftonger aj -> eg ag -> eg ej -> eg aj -> ej ag -> ej eg -> ej av -> af au -> af Enkelt- d -> dd f -> ff g -> gg k -> kk l -> ll m -> mm n -> nn konsonant til dobbelt- 1 2 2 2 konsonant p -> pp r -> rr s -> ss t -> tt 1 2 1 Stumme konsonanter Konsonant klynger - udeladelser Konsonantforvekslinger j -> hj v -> hv n -> nd 1 2 1 sk -> skr sp -> spr st -> str 1 1 2 b -> pp bb -> pp d -> tt dd -> tt g -> kk gg -> kk k -> gg kk -> gg s -> c ld -> ll nd ->nn nn -> nd 1 1 2 18
Litteratur: Bruun, M. (2011): RIOO Projektbeskrivelse og evaluering: http://fou.emu.dk/ Clausen, J. K. (2005): Ordret en ny dansk stavekontrol. Logos nr. 45, oktober 2005 Clausen, J. K. & Nobelius, T. (2006): Ordblindes stavning. Kandidatspeciale, Københavns Universitet. Clausen, J. K. & Nobelius, T. (2010): Ordblindes stavning problemer og undervisning. Den gule serie nr. 69, Landsforeningen af Læsepædagoger. Elbro, C. (2007): Læsning og læseundervisning. Gyldendal. Gudnitz, J. (2008): Simple konsonantklyngers kompleksitet en undersøgelse af voksne ordblindes stavning af konsonantklynger. Kandidatspeciale, Københavns Universitet. Jandorf, B. D. (2005): Rapport om Ordret en it-baseret stavekontrol. DVO. Jensen, P. E. & Jørgensen, I. (2006): Vejledning til ST-prøver. Dansk Psykologisk Forlag. Juul, H. & Clausen, J. K. (2009): Unge ordblinde skriver løs med it Projektrapport. DVO. Juul, H. (2008): Er danske bogstaver til at stole på? Magasinet Humaniora, december 2008. Mikroværkstedet a/s: CD-ord hjælp: CD-ord 7 http://www.hmi-basen.dk/blobs/brugsvejl/21031.pdf Søgemaskinen www.ordnet.dk 19