5. Opfølgning på udvalgte indsatser i jobcentrene, med fokus på reformimplementering

Dagsorden 20. marts 2015 (justeret 7. april 2015) 1. Godkendelse af dagsorden 2. Referat fra møde i RAR den 26. januar 2015 Punkter til beslutning 3. Nøgletal for udvikling på arbejdsmarkedet - Kontoret for Viden og Analyse, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, indleder punktet med oplæg om udviklingen på arbejdsmarkedet 4. Positivliste for den regionale uddannelsespulje 2015 a. Positivlisten b. Implementering af positivlisten 5. Opfølgning på udvalgte indsatser i jobcentrene, med fokus på reformimplementering 6. Ungeindsatsen status på arbejdet med at etablere en fælles ungeindsats 7. Arbejdet i Det regionale arbejdsmarkedsråd a. Vision for arbejdet i RAR indledende drøftelse b. Årshjul aktiviteter i RAR 8. Varslingspuljerne 2015 retningslinjer 9. Udpegning af tilforordnet fra Vækstforum 10. Udpegning af tilforordnet fra erhvervsakademier og professionshøjskoler 11. Kommende møder og drøftelser i rådet Punkter til orientering 12. Orientering fra RARs Sagsudvalg 13. Arbejdsmarkedskontor Øst - opgaver og aktiviteter 14. Orientering om observatør i RAR fra Universiteterne 15. Eventuelt 1

1. Godkendelse af dagsorden Det indstilles, at dagsorden godkendes. Referat Rådet godkendte dagsordenen med den ændring, at Punkt 7a og 7b vedr. Vision for arbejdet i RAR og Årshjul flyttes frem på dagsordenen og drøftes før pkt. 4. 2. Referat af møde i RAR-, den 26. januar 2015 Referat af RAR-møde den 26. januar er udsendt den 2. februar 2015. Der har ikke været indsigelser inden for den fastsatte tidsfrist. Referatet betragtes derfor som godkendt og kan underskrives. Referatet er efter indsigelsesfristens udløb lagt på RAR s hjemmeside Referat Referatet underskrives og lægges i protokol. 2

3. Udviklingen på arbejdsmarkedet Formandskabet indstiller, 1. At Rådet drøfter udviklingen i beskæftigelse og ledighed mhp. at overveje fremadrettede initiativer ift. at modvirke mangel på arbejdskraft med særlige kvalifikationer eller inden for særlige områder. Initiativer kan bl.a. være o implementering af positivliste, jf. pkt. 4b. o særlige budskaber, som RARs formandskab tager med i sin dialog med KKR og Vækstforum o særlige budskaber som rådsmedlemmerne bringer videre i sine baglande o særlige opmærksomhedspunkter til RARs kommende udarbejdelse af en strategi- og udviklingsplan 2. At Rådet sender notat om udviklingen på arbejdsmarkedet til jobcentrene i RAR- til brug for deres arbejde med beskæftigelsesplanen for 2016. Sagsfremstilling Der er positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i RAR-s geografiske område. I det seneste år er beskæftigelsen steget og ledigheden faldet, uden at det har ført til omfattende rekrutteringsproblemer på arbejdsmarkedet 1. Den positive udvikling i beskæftigelse og ledighed forventes at fortsætte frem til udgangen af 2016 2, hvilket kan medføre stigende mangel på arbejdskraft med særlige kvalifikationer eller inden for særlige områder. Udviklingen gennemgås mere uddybende nedenfor, og gennemgangen vil blive suppleret af et mundtligt oplæg på selve mødet. 1. Beskæftigelsen Beskæftigelsen i RAR-s geografiske område - målt som antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere 3 er steget med knap 1,5 pct. fra 3. kvartal 2013 til 3. kvartal 2014, jf. figur 1. Stigningen svarer til, at knap 11.000 flere er kommet i beskæftigelse i det seneste år. Den positive udvikling fra 2012 til 2013 er dermed fastholdt og yderligere styrket i det seneste år. Udviklingen i beskæftigelsen i RAR-s geografiske område (+1,5 pct.) er mere gunstig end på landsplan, hvor der har været en stigning på 0,7 pct. i det seneste år. 1 Fremadrettet vil det også komme data for udviklingen i befolkning og arbejdsstyrke, men de er ikke tilgængelige pt. 2 Økonomi- og Indenrigsministeriets økonomiske redegørelse ser på perioden 2014-16 3 Lønmodtagerbeskæftigelsen indeholder ikke selvstændige og er derfor kun en indikator på udviklingen i den samlede beskæftigelse. 3

Figur 1. Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i RAR-s geografiske område, 3. kvt. 2008 3. kvt. 2014 780.000 774.556 770.000 765.056 760.000 750.000 753.774 749.847 747.804 754.153 742.362 740.000 730.000 720.000 2008K3 2009K3 2010K3 2011K3 2012K3 2013K3 2014K3 Kilde: Danmarks Statistik. 2. Ledigheden 4 Den faktiske ledighed i RAR-s geografiske område er faldet med 11,1 pct. i det seneste år (dec. 2013 dec. 2014). Faldet svarer til, at der er godt 5.400 færre ledige i december 2014 ift. december 2013, jf. figur 2. Figur 2. Udviklingen i den faktiske og sæsonkorrigerede ledighed i RAR-s geografiske område, sep. 2008 dec. 2014 60000 50000 40000 30000 20000 Sæsonkorrigeret 10000 Faktiske 0 2008M09 2008M12 2009M03 2009M06 2009M09 2009M12 2010M03 2010M06 2010M09 2010M12 2011M03 2011M06 2011M09 2011M12 2012M03 2012M06 2012M09 2012M12 2013M03 2013M06 2013M09 2013M12 2014M03 2014M06 2014M09 Kilde: Danmarks Statistik. 4 Der måles på bruttoledige, dvs. inkl. ledige i aktivering. 4

Udviklingen i RAR-s geografiske område (-11,1 pct.) er stort set identisk med udviklingen på landsplan, hvor der har været et fald på 11,4 pct. i det seneste år. Faldet skyldes primært et fald blandt jobklare kontanthjælpsmodtagere (-27,1 pct.), mens antallet af dagpengemodtagere kun er faldet med knap 1 pct. Der er således knap 5.150 færre kontanthjælpsmodtagere og knap 300 færre dagpengemodtagere i december 2014 ift. december 2013. Der er i alt godt 43.200 ledige i RAR-s geografiske område i december 2014, svt. en ledighedsprocent på 5,2 pct. 5 Ledighedsprocenten er en smule højere end i hele landet (4,8 pct.). Ledigheden i kommunerne Alle kommuner 6 i RAR-s geografiske område har haft et fald i ledigheden. Det største fald ses i Ballerup (-23 pct.), mens det mindste fald ses i Rødovre og Hørsholm, som begge har haft et fald på 2,8 pct. Arbejdsmarkedet i Ballerup er kendetegnet ved, at det ofte rammes senere af kriser og kommer tidligere ud af disse Ser man på ledighedsprocenten, varierer denne fra 2,3 pct. i Allerød til 9,6 pct. i Ishøj. Ledigheden på køn og alder Ledigheden i RAR-s geografiske område er faldet mere for mænd (-14,8 pct.) end for kvinder (-7,3 pct.). Forskellen skyldes bl.a., at mænd har haft et fald for både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, mens der kun har været et fald for kontanthjælpsmodtagerne blandt kvinder. Der har samtidig været et fald for alle aldersgrupper, bortset fra ledige over 60 år (+4,7 pct.). Dette mønster ses for både mænd og kvinder dog har der også været en stigning for kvinder i alderen 50-59 år. Det største fald ses blandt de helt unge i alderen 16-24 år (-40,4 pct.), og det gælder for både mænd og kvinder 7. Den yngste aldersgruppe har samtidig den laveste ledighedsprocent på 2,4 pct. Aldersgruppen lige efter de 25-29-årige har omvendt den højeste ledighedsprocent på 7,0 pct. Det kan hænge sammen med, at der en del dimittender i denne gruppe, jf. den stigende ledighed blandt akademikere nedenfor. 5 Ledighedsprocenten er beregnet ift. arbejdsstyrken. 6 Der forventes at være mere detaljerede data om udviklingen i de enkelte kommunernes målgrupper til rådighed på RARs møde i juni 7 En del af faldet skyldes dog en teknisk ændring som følge af, at unge der efter 1. januar 2014 vurderes uddannelsesparate ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvorfor de heller ikke indgår i ledighedstallet. 5

Ledigheden på a-kasser Antallet af forsikrede ledige i RAR-s geografiske område er generelt set faldet med 3,5 pct. i det seneste år 8. Der er dog forskel i udviklingen for de enkelte a- kasser. A-kasserne inden for industri og byggefagene har generelt oplevet fald i ledigheden på over 10 pct., men der er fortsat relativt høje ledighedsniveauer i tre af a-kasserne: Byggefagene (8,8 pct.), 3F (8,7 pct.) og NNF (8,2 pct.). Omvendt har alle akademiske a-kasser oplevet stigende ledighed, men der er forskelle mellem de enkelte områder. Der er bl.a. meldinger om stigende mangel på ingeniører. Der er også stigende ledighed for 4 ud af 5 a-kasser blandt funktionærer og tjenestemænd. Den største stigning ses for Danske Sundhedsorganisationer (DSA), men a-kassen har fortsat den laveste ledighedsprocent (1,0) af alle. FOA med mange offentligt ansatte har haft et ledighedsfald på 10,1 pct., og ledighedsprocenten er en smule lavere (5,1 pct.) i FOA end i alle a-kasser (5,4 pct.). Udviklingen i RAR-s geografiske område (-3,5 pct.) er mindre gunstig end i hele landet (-7,4 pct.). 3. Rekrutteringssituationen 9 Generelt er rekrutteringssituationen for danske virksomheder god, og det gælder også virksomheder i RAR-s geografiske område. Antallet af stillinger, hvor virksomhederne har rekrutteret forgæves i efteråret 2014, svarer til 0,4 pct. af den samlede beskæftigelse. Andelen svarer til andelen i efteråret 2013. De største rekrutteringsudfordringer ses inden for Bygge- og anlæg (1,3 pct. af beskæftigelsen) samt Ejendomshandel og udlejning (1,1 pct. af beskæftigelsen). Blandt virksomheder med forgæves rekruttering angiver 23 pct., at det har ført til produktionsbegrænsninger (tab af ordrer). Andelen af forgæves rekrutteringer i RAR-s geografiske område (0,4 pct.) er stort set på niveau med hele landet (0,5 pct.). Der foreligger ikke tal for andelen af virksomheden, der har rekrutteret forgæves, i de enkelte RAR-oplande. Men på landsplan er det 5 pct. af virksomhederne, hvilket fortsat er en relativt lille andel. Under højkonkjunkturen (efteråret 2007) oplevede 22 pct. af virksomhederne således rekrutteringsudfordringer. 8 Udviklingen for dagpengemodtagere og forsikrede ledige er ikke identisk. Det skyldes, at man godt kan være forsikret ledig uden at modtage dagpenge. Man kan fortsat være medlem af en a-kasse og så modtage en anden ydelse end dagpenge. 9 Kilde: Rekruttering efterår 2014, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. http://star.dk/da/tal-oganalyser/overvaagning/rekrutteringsanalyser.aspx 6

4. Forventninger til fremtiden På baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets økonomiske redegørelse fra december 2014 har STAR udarbejdet fremskrivninger af beskæftigelse og ledighed for de enkelte RAR-oplande. I RAR-s geografiske område er forventningen fortsat stigende beskæftigelse (2,2 pct.) og faldende ledighed (-9,2 pct.) frem mod udgangen af 2016, jf. tabel 1 og 2. Beskæftigelsen Beskæftigelsen forventes at stige med knap 18.500 personer frem mod udgangen af 2016, hvilket primært trækkes af en markant stigning inden for privat service, hvor der forventes en fremgang på knap 15.000 (+3,5 pct.). Derudover trækker offentlig service yderligere knap 3.800 (+1,2 pct.), jf. tabel 1. Til trods for nogenlunde status quo inden for bygge og anlæg forventes der fortsat mange jobåbninger inden for branchen. Tabel 1. Fremskrivning af beskæftigelsen i RAR-s geografiske område frem mod udgangen af 2016 ultimo 2011 ultimo 2012 Kilde: STAR s beregninger på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets økonomiske redegørelse fra december 2014. Den forventede stigning i beskæftigelsen i RAR-s geografiske område (2,2 pct.) er mere positiv end i hele landet, hvor stigningen forventes at være 1,6 pct. Ledigheden Ledigheden forventes at falde med knap 4.200 personer frem mod udgangen af 2016, hvilket primært trækkes af et fald blandt forsikrede ledige på 3.600, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere forventes at falde med 580, jf. tabel 2. Ledigheden forventes at falde for alle aldersgrupper og for både mænd og kvinder. Endelige forventes alle a-kassegrupper at få faldende ledighed frem mod udgangen af 2016. Samme mønster ses på landsplan. ultimo 2013 ultimo 2014 ultimo 2015 ultimo 2016 fra ultimo 14 til ultimo 16 Landbrug mm. 3.728 3.994 4.025 4.151 4.214 4.246 95 2,3% Industri 58.216 58.271 58.441 58.293 58.076 58.137-156 -0,3% Bygge og anlæg 36.324 36.145 35.304 34.616 34.284 34.454-162 -0,5% Privat service 405.665 410.346 412.793 421.492 427.792 436.418 14.926 3,5% Offentlig service 317.084 317.564 319.176 321.483 324.422 325.243 3.760 1,2% Uoplyst 5.947 5.378 5.378 5.378 5.378 5.378 0 0,0% I alt 826.964 831.698 835.115 845.414 854.166 863.876 18.462 2,2% 7

Tabel 2. Fremskrivning af ledigheden i RAR-s geografiske område frem mod udgangen af 2016 Udvikling 4-14 til 4-2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 2016K2 2016K4 16 Forsikrede ledige 31.331 30.115 31.740 33.260 31.860 29.690 28.140-3.600-11,3% Kontanthj.modt. (jobklare) 19.180 15.323 13.799 11.830 12.230 12.700 13.220-580 -4,2% Bruttoledige i alt 50.511 45.438 45.539 45.090 44.090 42.390 41.360-4.180-9,2% - heraf aktiverede 11.236 10.679 8.148 8.740 7.890 7.810 7.750-400 -4,9% Kilde: STAR s beregninger på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets økonomiske redegørelse fra december 2014. Det forventede fald i RAR-s geografiske område (-9,2 pct.) er stort set identisk med forventningen på landsplan (-9,9 pct.). Bilag - Link til tabelmateriale fra rar-bm.dk om udviklingen i beskæftigelse og ledighed. Referat Punktet blev indledt med oplæg (medsendes referat) af Gert Jørgensen fra Viden og Analyse, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der fortalte om arbejdsmarkedet i Region, bla. - Udvikling i beskæftigelse og ledighed - Efterspørgslen i brancher samt jobomsætning - Udviklingen på længere sigt [Der opstod på mødet lidt usikkerhed om den forelagte fremskrivning af beskæftigelsen i Bygge- og anlægsbranchen frem til udgangen af 2016. Gert Jørgensen har efter mødet meldt tilbage, at fremskrivningen på baggrund af Økonomi- og indenrigsministeriets landsdækkende fremskrivning fra december 2014 og det øvrige samtidige datagrundlag, er korrekt, og at STAR på denne baggrund forventer et fald i beskæftigelsen i Bygge- og anlægsbranchen på 0,5 % (svarende til 160 personer) fra 2014-2016. Der forventes en ny fremskrivning til juni 2015] På baggrund af oplægget og det udsendte materiale besluttede RAR - At en eventuel udmelding til kommunerne afventer en uddybende drøftelse på RARs møde i juni, hvor den opdaterede Leo Larsen rapport inddrages sammen med seneste data for udviklingen på arbejdsmarkedet, eventuelle andre aktuelle analyser og rådets vurderinger. Bemærkninger under drøftelsen LO gruppen nævnte, at - LO ikke mener, at rådet skal udsende de foreliggende nøgletal, da det fx på bygge- og anlægsområdet sender signaler, der går imod LOs generelle opfattelse af, at 8

der bliver mangel på arbejdskraft inden for bygge og anlæg, og at jobcentrene skal fokusere på at opkvalificere de ledige til branchens jobåbninger. - LO er usikre på, hvorvidt prognosen er valid. Svært at få prognosen inden for bygge-anlæg til at passe med, at der tales om rekrutterings-vanskeligheder. LO gruppen udtrykte således en generel skepsis overfor den anvendte regnemodel. Bygge/anlæg er et eksempel, men LO mener fx heller ikke, at beskæftigelsen er faldende indenfor industrien. Desuden ønsker LO gruppen mere materiale på dette tilbagevendende dagsordenspunkt, da det er helt centralt, at RAR får en fælles forståelse af arbejdsmarkedet. Materialet ønsket skriftligt, forud for mødet. FTF fandt, - at oplysningerne i materialet vedr. udviklingen i ledigheden i a-kasser inden for FTF-området ikke stemmer med de tal, FTF har. FTF var enig i, at materialet i sin foreliggende form ikke burde udsendes. DA nævnte, at - for nogle brancher er der tale om meget små forskydninger. Bag ved hovedtallene ligger der mange nettoforskydninger. Det er vigtigt med gennemsigtighed i data. - Hvis RAR vil have, at materialet er mere konkret, så bør RAR være konkret i hvad det skal være. Det der er behov for ift. en udmelding er de generelle tendenser. - Materialet omhandler mere end blot prognose. Der er flere brugbare konkrete oplysninger og konklusioner. Bl.a. viser materialet, at den faldende arbejdsstyrke i Sjællandsregionen kan give et behov for at fokusere på mulighederne for øget pendling fra til Sjælland for at sikre, at virksomhederne i sjællandsregionen kan få den arbejdskraft de har brug for. Kommunegruppen nævnte - at materialet omhandler regionale tendenser, hvilket også bør være RARs fokus. Der kan sagtens være lokale forskelle, der gør at man ser udviklingen anderledes, men RAR må fokusere på det overordnede regionale billede. Så skal kommunerne nok finde ud af at supplere med lokale nuancer. AMK Øst bemærkede, - i forhold til FTFs bemærkning - at man anvender den officielle ledighedsstatistik. - i forhold til fremskrivningen inden for bygge og anlæg - at Dansk Byggeris Konjunkturbarometer også taler om stagnation/lille fremgang inden for branchen og at er samtidig med en beskæftigelsesmæssig stagnation sagtens kan være mange jobåbninger. Og kombineret med aldersbetinget afgang fra branchen giver det en situation, hvor der er behov for at opkvalificere ledige til branchen for at undgå mangelproblemer. 9

Jf. beslutning under punkt 1, Godkendelse af dagsorden, behandles pkt. 7a og 7b før pkt. 4. 7. Arbejdet i Det regionale Arbejdsmarkedsråd 7.a Vision for arbejdet i RAR indledende drøftelse Formandskabet indstiller At RAR med udgangspunkt i sine hovedopgaver drøfter, hvad rådet ønsker at arbejde henimod, dvs. en vision for RAR arbejdet At RARs drøftelse danner grundlag for udarbejdelse af forslag til Vision og strategier for RAR-arbejdet som drøftes på RAR-møde i juni At RAR vedtager Vision og strategier for RAR-arbejdet på møde i september Sagsfremstilling Som et led i opstarten af RAR foreslår Arbejdsmarkedskontor Øst, at rådet drøfter en vision for arbejdet i RAR. I første omgang som en indledende drøftelse af, hvad rådet ønsker at arbejde hen imod. Formålet er bl.a., at rådet i en intern proces henover sommeren taler sig ind på et fælles udgangspunkt i RAR-arbejdet og et fælles ejerskab til vision og strategier at rådet bliver proaktivt i at etablere samarbejde med bl.a. jobcentre, KKR, vækstfora, uddannelsesinstitutioner, a-kasser m.fl. at rådet får et grundlag at markedsføre sig på at RAR har et arbejdsgrundlag og udgangspunkt for det kommende arbejde med en flerårig strategi- og udviklingsplan Det foreslås, at Visionen konkretiseres i udvalgte strategiske fokusområder med tilhørende handlinger, der kan lede hen mod de mål rådet gerne vil opnå. Det foreslås, at rådet tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: 1. Hvad skal være de vigtigste ambitioner for rådets arbejde? 2. Hvad skal rådets arbejde resultere i? 3. Hvilke roller er især vigtige for rådet? (f.eks.: dagsordensættende, nyskabende, understøttende, koordinerende, vidensformidler) 4. Hvor og hvordan kan rådet gøre en forskel, og hvordan bliver rådet relevant? 10

Grundlag for drøftelsen Grundlag for rådets drøftelse er dels de lovbundne opgaver (afsnit 1) og dels inspiration til, hvad der kan indgå i en vision (afsnit 2). 1. Lovgrundlag rådets opgaver RARs hovedopgaver er beskrevet i Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvoraf det fremgår at Det regionale Arbejdsmarkedsråd 1. Indgår i et samspil med kommunerne og understøtter beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner. 2. Rådgiver og går i dialog med kommunerne om udvikling af beskæftigelsesindsatsen. 3. Samarbejder og koordinerer beskæftigelsesindsatsen med arbejdsløshedskasser og øvrige aktører, herunder VEU-centre og vækstfora, og koordinerer uddannelses- og erhvervsvejledningen. 4. Koordinerer virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og områder med høj ledighed. 5. Godkender den regionale positivliste for den regionale uddannelsespulje 6. Varetager opgaver, som efter andre love eller regler udstedt i medfør heraf er henlagt til rådene. Endvidere fremgår det, at RAR inden for rammerne af en statslig bevilling i form af en varslingspulje kan iværksætte og yde tilskud til initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde. Kommunen skal løbende underrette det regionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af virksomhedspraktik og nytteindsats samt ansættelse med løntilskud De regionale arbejdsmarkedsråd skal sammen med kommunerne én gang årligt drøfte en strategi for kommunernes etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsatsen Endelig fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at rådet kan vedtage en flerårige strategi- og udviklingsplan. Dette er skrevet ind i RAR s forretningsorden. I pkt. 7b er disse hovedopgaver konkretiseret i et årshjul. 11

2. Vision for RAR arbejdet inspiration til drøftelsen Visionen for rådets arbejde er rådets definition af, hvad det som samlet råd vil arbejde henimod. Det kan fx være, at RAR vil skabe grundlag for - og medvirke til - et velfungerende regionalt arbejdsmarked, hvor o Virksomhederne har adgang til den kvalificerede arbejdskraft de har brug for o Ledige hurtigst muligt kommer i job eller uddannelse o Grupper med svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet får en indsats, der bringer dem tættere på job eller uddannelse Eller, at RAR vil skabe grundlag for - og understøtte - en regional dialog- og samarbejdskultur, hvor o Vigtige beskæftigelsesindsatser løses på tværs af kommunegrænserne o Aktører på beskæftigelses, uddannelses- og erhvervsområdet koordinerer relevante indsatser. Når RAR har drøftet og opnået enighed om visionen, fortsætter arbejdet med at konkretisere visionen i strategiske fokusområder med tilhørende handlinger. Et strategisk fokusområde kan fx være Rådet er dagsordensættende og nyskabende Og tilhørende handlinger kan fx være At rådet ifm. vedtagelse af flerårig strategi og udviklingsplan går i målrettet dialog med relevante aktører inden for beskæftigelses- uddannelsesog erhvervsområdet. At rådets medlemmer hver især videreformidler rådets budskaber og er ambassadører for rådets beslutninger. Proces 1. Marts: Indledende bred drøftelse af RARs vision 2. Maj: Formandskabet drøfter pba. opsamling på rådets marts-drøftelser forslag til Vision og strategiske fokusområder 3. Juni: RAR drøfter forslag til vision. 4. September: Endelig vedtagelse af vision 12

Bilag - Ingen bilag Referat Punkt 7a og 7b blev drøftet samlet. På baggrund af forslag fra LO, besluttede RAR - At Vision for RAR-arbejdet drøftes på et seminar, hvor også Strategi og udviklingsplan drøftes. - Som oplæg til seminaret udarbejder hver gruppe i rådet et oplæg med udgangspunkt i 4 spørgsmål (jf. materialet til dette møde). Oplægget sendes til AMK i maj/juni med henblik på udarbejdelse af et oplæg til seminaret - Formandskabet drøfter en proces for dette og melder ud til rådet, herunder om seminaret skal afholdes forud for rådsmødet i september eller som et særskilt arrangement. Bemærkninger under drøftelsen LO gruppen nævnte, at - Det er vigtigt, at vedtagelsen af en fælles vision for arbejdet med RAR prioriteres, og at der afsættes tid til det. Alle de repræsenterede organisationer i RAR bør udarbejde et oplæg med udgangspunkt i de 4 spørgsmål og så kan de videre diskussioner tage udgangspunkt i dette. Der bør afsættes tid til et særskilt møde om dette. - Formandskabet kan forberede processen, men det er vigtigt at drøftelserne sker i det samlede råd. DH nævnte, - at RAR i sin vision og strategi bør sætte særlig fokus på det faktum, at andelen af handicappede i beskæftigelse er lav og faldende FTF nævnte, - at man var enig i behovet for et arbejdsseminar, og at strategi og udviklingsplan samt årshjulets elementer skal indtænkes i drøftelserne DA nævnte - at det var vigtigt med en diskussion af rådets vision og strategi, og at drøftelsen gerne måtte bredes ud. Ift. materialets to eksempler på vision er det ikke nødvendigvis et enten eller. 13

Kommunegruppen nævnte - At de kunne bakke op om LO-gruppens forslag, og at et møde kan ligge i september AMK Øst bemærkede, - at det udsendte oplæg er tænkt som inspiration, og at de nævnte eksempler ikke er et enten eller. Hvis rådet ønsker at drøfte visionen på strategiseminar pba oplæg fra de enkelte grupper i rådet, kan en sådan proces aftales videre med formandskab. 7. Arbejdet i Det regionale Arbejdsmarkedsråd 7b. Årshjul aktiviteter i RAR Formandskabet indstiller til beslutning At RAR drøfter aktiviteterne henover året og godkender årshjulet som grundlag for planlægning af RARs aktiviteter At årshjulet sammen med oversigt over kommende møder og drøftelser (jf. punkt 11) løbende justeres og forelægges på RARs møder. Sagsfremstilling RARs hovedopgaver giver en række tilbagevendende drøftelser og aktiviteter i RAR. Disse er forsøgt samlet i et årshjul. Årshjulet illustrerer aktiviteter i RAR i 2015 og 2016 og består af opgaver og drøftelser, der vil falde på faste tidspunkter hvert år opgaver og drøftelser der er særlige for 2015, fordi det er rådets opstarts år eller særligt aftalte temaer I årshjulet indgår 3 kerneprocesser Proces vedr. strategi- og udviklingsplan, der starter med seminar i oktober, efterfølgende vedtagelse på decembermødet og en beslutning om udmelding af fokusområder til brug for kommunernes arbejde med beskæftigelsesplan. Processen har sammenhæng til o rådets faste opfølgning på udvalgte indsatser i jobcentrene, herunder reformimplementering o rådets faste drøftelser af udviklingen på arbejdsmarkedet o rådets drøftelser af konkrete analyser (der udarbejdes særskilt årshjul for offentliggørelse af data, planlagte analyser og undersøgelser) o rådets årlige drøftelse af kommunernes vedtagne Beskæftigelsesplaner, som indsendes til RAR til orientering. 14

Proces vedr. Positivliste for den regionale uddannelsespulje, der starter med forberedende drøftelse af liste over stillingsbetegnelse som grundlag for udarbejdelse af positivlisten med kurser og uddannelser, som godkendes på martsmødet. Positivlisten tages op igen i september med henblik på eventuelle justeringer. Processen har sammenhæng til o rådets faste drøftelser af udviklingen på arbejdsmarkedet o rådets drøftelser af konkrete analyser (der udarbejdes særskilt årshjul for offentliggørelse af data, planlagte analyser og undersøgelser) Proces vedr. forberedelse af møder og afholdelse af møder med samarbejdspartnere, herunder bl.a. o Møde med KKR om bl.a. strategi for nytteindsats, o Møde med Vækstforums formandskab o Møder med formandskaber for RAR Sjælland og RAR Bornholm Herudover nævnes temadrøftelser i 2015, som rådet allerede nu har nævnt som mulige temaer Foruden de viste aktiviteter i årshjulet vil der være møder i formandskabet og sagsudvalget. Og de nævnte aktiviteter i årshjulet er suppleret af de faste dagsordenspunkter, som rådet vedtog på sit konstituerende møde. Endelig vil der være mulighed for ad hoc aktiviteter, fx RAR skriver til kommunernes beskæftigelsesudvalg om aktuelle problemstillinger RARs formandskab holder ad hoc møder med samarbejdspartnere om aktuelle temaer RAR anbefaler Arbejdsmarkedskontoret at prioritere konkrete temaer i sine implementeringsaktiviteter med jobcentrene Årshjulet vil sammen med oversigt over kommende møder og drøftelser (jf. punkt 11) løbende blive justeret og forelagt på hvert RAR-møde. Bilag - Årshjul Referat Årshjulet blev godkendt, dog med indarbejdelse af de ændringer beslutningen under pkt. 7a giver anledning til. 15

4. Positivliste for den regionale uddannelsespulje 2015 4.a. Godkendelse af positivlisten for den regionale uddannelsespulje 2015 Formandskabet indstiller til beslutning: 1. At Rådet beslutter den endelige positivliste over uddannelser, jobcentrene kan bevillige til ledige dagpengemodtagere inden for den regionale uddannelsespulje 2. At Rådet prioriterer kun at medtage erhvervsrettede kurser/uddannelser, der knytter sig til egentlige mangelområder på arbejdsmarkedet (kurser markeret med grønt), på positivlisten. Dette svarer til en positivliste med udgangspunkt i stillingsbetegnelser med mangel på arbejdskraft (stillingsbetegnelser med grønt) 3. At Rådet - hvis Rådet efter prioriteringen i pkt. 1 vurderer, at der er behov for yderligere fokusering af listen prioriterer kurser/uddannelse inden for udvalgte brancher/erhvervsområder på positivlisten. Sagsfremstilling RAR drøftede på sit møde den 26. januar 2015 dels en strategi for udarbejdelse af positivlisten for den regionale uddannelsespulje, dels hvilke stillingsbetegnelser der skulle tages med som grundlag for udarbejdelse af listen. Midlerne i den regionale pulje til jobcentrene i RAR er på i alt 24.6 mio. kr. i 2015. Rådet besluttede en fokuseret tilgang med både grønne og gule 10 stillingsbetegnelser som udgangspunkt for positivlisten (stillingsbetegnelser med mangel på arbejdskraft og stillingsbetegnelser med gode beskæftigelsesmuligheder i arbejdsmarkedsbalancen). I alt er der 91 stillingsbetegnelser på listen, hvoraf 34 er egentlige mangelområder (grønne), 48 er indenfor områder med gode beskæftigelsesmuligheder (gule), 1 er indenfor områder med mindre gode beskæftigelsesmuligheder og 8 er uden angivelse af beskæftigelsesmuligheder 11. Listen over stillingsbetegnelser er efterfølgende sendt i høring hos relevante uddannelsesinstitutioner, brancheorganisationer, jobcentre og a-kasser med henblik på 10 Grønne stillingsbetegnelser er de stillingsbetegnelser, hvor der ifølge arbejdsmarkedsbalancen er tværgående og strukturel mangel på arbejdskraft hhv. mangel eller paradoksproblemer. Mens de gule stillingsbetegnelser refererer til områder med gode beskæftigelsesmuligheder/balance og høj jobomsætning. 11 De to sidstnævnte kategorier vedrører stillingsbetegnelser, der er meldt ind af RAR-medlemmer efter RAR-mødet. 16

en tilbagemelding på, hvilke konkrete korte erhvervsrettede uddannelser, der er relevante at sætte på positivlisten i forhold til de enkelte stillingsbetegnelser. På baggrund heraf har AMK Øst udarbejdet en samlet regional bruttoliste, som omfatter i alt 700 kurser/uddannelser, jf. vedhæftede bilag. Af disse knytter 365 sig til egentlige mangelområder, mens 335 knytter sig til områder med gode beskæftigelses-muligheder. Første prioriteringsfase Med henblik på at målrette uddannelsesindsatsen, så den i størst muligt omfang retter sig mod behovene på arbejdsmarkedet, indstiller Formandskabet, at Rådet i første omgang prioriterer kurser/uddannelser inden for egentlige mangelområder (de grønne områder) på positivlisten 12. Denne prioritering medfører, at positivlisten består af 365 kurser/uddannelser. Det skal dog bemærkes, at nogle store virksomheder har givet udtryk for, at der er problemer med at rekruttere industri- og procesoperatører. Det foreslås derfor, at kurser for disse stillingsbetegnelser medtages på listen, selvom de står som områder med gode beskæftigelsesmuligheder (gule områder). Tilsvarende gælder for særlige sikkerhedskurser inden for offshore industrien. Det medfører, at der medtages yderligere 13 kurser, så positivlisten i alt består af 378 kurser som jobcentrene kan tilbyde de ledige inden for den regionale pulje i RAR i 2015. Anden prioriteringsfase Hvis Rådet efter prioriteringen i fase 1 oven for vurderer, at der er brug for yderligere fokusering af listen, kan Rådet vælge at udpege særlige brancher/erhvervsområder, som bør prioriteres på listen. Denne prioritering kan tage udgangspunkt i Rådets viden om, hvad der rør sig på arbejdsmarkedet inden for de enkelte brancher/erhvervsområder dvs. inden for hvilke områder er der særligt behov for at igangsætte uddannelsesaktiviteter. Fordelingen af kurser/uddannelser på de enkelte brancher/erhvervsområder inden for områder med mangel på arbejdskraft fremgår af nedenstående tabel 1. 12 Her skal det nævnes, at nogle kurser/uddannelser samtidig kan rette sig mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder, og de kan derfor dække bredere end stillingsbetegnelser inden for mangelområder. 17

Tabel 1. Oversigt over antal kurser/uddannelser inden for de enkelte brancher/ erhvervsområder på mangelområder (de grønne områder) Branche/Erhvervsområde Antal kurser/uddannelser Akademisk arbejde 29 Bygge- og anlæg 78 Hotel, restauration, køkken, kantine 28 Industriel produktion 0 (13) It og teleteknik 46 Jern, metal og auto 60 Kontor, administration, regnskab og finans 13 Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje 11 Sundhed, omsorg og personlig pleje 69 Undervisning og vejledning 30 I alt 365 (13) Videre proces Efter rådsmødet offentliggøres positivlisten for RAR på RAR s hjemmeside http://www.rar-bm.dk/.aspx. Bilag - Bruttoliste over indmeldte kurser/uddannelser til den regionale positivliste i RAR. - RAR s liste over stillingsbetegnelser, der ligger til grund for positivlisten Referat RAR besluttede - en positivliste, der i udgangspunktet kun medtager kurser, der knytter sig til mangelområder på arbejdsmarkedet (kurser markeret med grønt), men med følgende tilføjelser: o Der medtages 19 yderligere kurser knyttet til brancheområdet industriel produktion (tillægsliste omdelt på mødet). Kurserne tilføjes på baggrund af indmeldinger fra virksomheder om konkret mangel. o LO har mulighed for frem til mandag den 23. marts 2015 at pege på kurser knyttet til stillingsbetegnelser inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder (kurser markeret med gult). Dette set i lyset af, at der kan være kurser her, der er relevante for opkvalificering til grønne stillingsbetegnelser. - At det på RAR-møde i september vurderes, om der er behov for justering af listen 18

- At - hvis det viser sig, at øvrige kursusforløb er relevante for opkvalificering til grønne stillingsbetegnelser - opfordres kommunerne til at prioritere midler til sådanne kurser. - At grundlaget og processen for beslutning om positivliste for 2016 forberedes i god tid for at sikre, at positivlisten afspejler en fælles opfattelse i RAR af, hvor efterspørgselen efter arbejdskraft vil være det næste års tid, og hvad det giver af opkvalificeringsbehov. - At det er vigtigt, at der kan følges op på og evalueres på brugen og effekten af positivlisten for den regionale uddannelsespulje. Bemærkninger under drøftelsen LO gruppen nævnte endvidere, at - LO ikke kan støtte indstillingen på det foreliggende grundlag. Hvis RAR beslutter kun at medtage kurser knyttet til de grønne stillingsbetegnelser, risikerer man at bortprioritere relevante kurser. Det er svært at se baggrunden for at nogle kurser er blevet gule, da de er relevante for grønne stillingsbetegnelser (fx kurser inden for kloakering). For at undgå dette, ønsker LO en positivliste, der tager alle de foreslåede kurser med. - Der skal evalueres på de kurser, der bevilges midler til fra den regionale uddannelsespulje - RAR bør være politisk og skal ikke sagsbehandle og vælge kurser til og fra - Processen med at udarbejde denne liste har været meget utilfredsstillende, og der er behov for at evaluere processen med henblik på at tilrettelægge et bedre forløb næste gang. Grundlaget for at rådet kan træffe beslutning skal være bedre og mere gennemskueligt. FTF nævnte, - at det er utilfredsstillende, at der ikke er kurser på listen, der er relevante for FTFs område. Endvidere er der ift. den nuværende midlertidige liste taget kurser af og dette burde begrundes. - At man bør overveje at udvide listen, da det ofte er nødvendigt at supplere med forberedende kurser, fx sprogundervisning. DA nævnte, at - RAR har en forpligtelse til at prioritere og dermed sende signaler om, hvad der er vigtigt for kommunerne at fokusere på. DA anbefaler derfor, at RAR følger indstillingen - RAR besluttede på sidste møde en fokuseret tilgang. Derfor giver det ikke mening at vedtage den fulde liste - Man er enig i behovet for opfølgning på puljen. Det er vigtigt, at RAR kan se hvordan puljen bruges Kommunegruppen nævnte - at RAR bør prioritere. At godkende den fulde liste er det samme som at overlade det til jobcentrene at prioritere. Det kan kommunerne sagtens finde ud af, men 19

formålet er, at RAR skal påtage sig opgaven med at vurdere, hvad der skal fokuseres på i anvendelsen af den regionale uddannelsespulje. - At man - set i lyset af, at det er en svær proces her første gang, hvor RAR skal tage stilling - som kompromis kan medtage nogle enkelte kurser koblet til gule stillingsbetegnelser. AMK Øst bemærkede, - at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kommer med et oplæg til, hvordan der kan følges op og evalueres på anvendelsen af midlerne. En egentlig effektevaluering vil imidlertid først kunne gennemføres, når anvendelsen af midlerne er kommet i gang, og der er gennemført tilstrækkelige med forløb - at de stillingsbetegnelser RAR besluttede på mødet i januar er sendt ud til uddannelsesinstitutioner, a-kasser og brancheorganisationer, som har sendt forslag til kurser ind. De kurser, der har været relevante for både grønne og gule stillingsbetegnelser, er placeret under de grønne. - i forhold til FTFs bemærkninger - at den midlertidige positivliste gældende frem til 31. marts er landsdækkende. Den liste RAR beslutter nu er regional og alene dette kan betyde at stillingsbetegnelser og dermed kursusforløb ændrer sig ift. den midlertidige liste. På listen er der relevante kurser inden for FTFs område fx inden for sundhed, omsorg og personlige pleje. 20

4. Positivliste for den regionale uddannelsespulje 2015 4.b. Implementering af positivlisten for den regionale uddannelsespulje 2015 Formandskabet indstiller til beslutning: 1. At Rådet tager AMK Øst implementeringsinitiativer til efterretning, og herudover drøfter, om Rådet skal iværksætte yderligere initiativer, der kan understøtte implementeringen af positivlisten i RAR s område. Sagsfremstilling Som nævnt i punkt 4a oven for offentliggøres positivlisten på RAR s hjemmeside http://www.rar-bm.dk/.aspx med henblik på, at relevante aktører på beskæftigelsesområdet kan anvende listen og igangsætte konkrete uddannelsesaktiviteter for ledige. For at understøtte implementeringen iværksætter AMK Øst en række aktiviteter, hvor anvendelsen af den regionale uddannelsespulje, sættes på dagsordenen/drøftes. Det gælder bl.a.: Etablering af fire regionale uddannelsesfora med deltagelse af jobcentre og uddannelsesinstitutioner, heraf 2 i region. I disse fora drøftes positivlisten, og det forventes, at der her kan aftales etablering af tværgående kursusforløb for ledige på tværs af kommuner Etablering af regionalt a-kasse netværk for a-kasse ledere i Østdanmark, hvor AMK Øst vil opfordre a-kasserne til at anvende positivlisten ved rådgivning af deres ledige medlemmer om uddannelsesmuligheder Opretholdelse af eksisterende regionale netværk for teamledere i jobcentrene med ansvar for indsatsen for forsikrede ledige. Her vil positivlisten ligeledes blive drøftet mhp. at understøtte jobcentrenes anvendelse heraf. Derudover drøftes anvendelse af puljen i andre relevante fora, fx ved oplæg fra AMK Øst i jobcentre, a-kasser, seminarer mv. For yderligere at understøtte implementeringen kan Rådet vælge at igangsætte yderligere aktiviteter. Dette kan f.eks. være Drøftelser i Rådets baglande eller øvrige fora, hvor Rådets medlemmer deltager, ikke mindst erhvervsskolernes bestyrelser, for at gøre opmærksom på positivlisten Henvendelse til kommunernes beskæftigelsesudvalg for at gøre opmærksom på positivlisten 21

Formandskabet indstiller derfor, at Rådet drøfter, om der er behov for at igangsætte særlige aktiviteter på politisk niveau. Bilag - Ingen. Referat RAR tog initiativerne til efterretning. Bemærkninger under drøftelsen - AC spurgte til baggrunden for sammensætningen af de regionale uddannelsesfora og undrede sig over, at universiteterne ikke er repræsenteret. Der er også kurser på positivlisten inden for akademiske fag. LO nævnte, - At man kunne bruge VEU-centrene som omdrejningspunkt i stedet for at etablere særskilte fora - At a-kasserne burde deltage i sådan et forum VEU bemærkede, at det - når der er tale om konkret samarbejde om kursusforløb - er den rigtige vej at gå direkte til erhvervsskolerne (ikke til VEU-centrene). DA nævnte, at det er vigtigt at have fokus på, at ledige også deltager på kurser sammen med beskæftigede. Der skal ikke kun fyldes hold med ledige AMK Øst bemærkede, - i forhold til sammensætning af de regionale uddannelsesfora - at betegnelsen måske er lidt misvisende, idet der er tale om et forum for erhvervsskoler og jobcentre. De er nedsat efter aftale med jobcentrene, der har efterspurgt en styrkelse af samarbejdet med erhvervsskoler med fokus på bl.a. at få flere unge til at tage en uddannelse og at udnytte de nye muligheder for at uddanne voksne ledige. Der kan fx aftales konkrete aktiviteter og arbejdsgange, og fordelen er, at det kan styrke muligheden for, at der kan etableres kursusforløb for ledige på tværs af kommuner. Etableringen er drøftet med VEU-centrene og den geografiske afgrænsning følge VEU-centrenes struktur. - i forhold til DAs bemærkning om - at ledige skal have mulighed for at deltage på kursusforløb sammen med beskæftigede, at det fortsat er hensigten. Der vil givet både blive etableret hold udelukkende bestående af ledige og købt enkeltpladser for ledige på hold, hvor beskæftigede også deltager. 22

5. Opfølgning på udvalgte indsatser i jobcentrene med fokus på reformimplementering Formandskabet indstiller: 1. At Rådet drøfter den overordnede udvikling i jobcentrenes målgrupper 2. At Rådet drøfter udviklingen i de specifikke målgrupper under de enkelte reformer i afsnit 2-6 nedenfor 3. At Rådet pba. ovenstående drøfter, om Rådet skal rette henvendelse til kommunernes beskæftigelsesudvalg med en opfordring til at styrke den virksomhedsrettede indsats for personer i ressourceforløb, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere. Samtidig kan det anbefales, at jobcentrene sætter fokus på både virksomhedsrettet aktivering samt jobrettede ordinære kurser og uddannelser for dagpengemodtagere. 4. At rådet bemyndiger formandskabet til at godkende henvendelse til kommunerne Sagsfremstilling På RAR-mødet den 26. januar 2015 fremlagde AMK-Øst en oversigt over det materiale, der planlægges præsenteret for RAR som opfølgning på udvalgte indsatser i jobcentrene. Materialet er ikke færdigudviklet, og nedenstående opfølgning er derfor en midlertidig model, som vil blive justeret, når det planlagte materiale er klar. Nedenstående opfølgning giver dog Rådet en mulighed for allerede nu at drøfte udvalgte indsatser i jobcentrene. 1. Overordnet status Generelt har der været et fald i antallet af personer på offentlig forsørgelse i RAR- s geografiske område på 4,2 pct. fra december 2013 til december 2014, jf. tabel 1. Tabel 1. Udviklingen i jobcentrenes målgrupper, dec. 2013 dec. 2014 RAR Udvikling dec. 2013 - dec. 2014 Andel af befolkningen Dec. 2013 Dec. 2014 RAR Østdanmark Hele Landet RAR Østdanmark Hele Landet Dagpenge 31.063 29.490-5,1% -6,0% -8,8% 2,6% 2,6% 2,5% Kontanthjælp 51.432 37.505-5,3% -4,4% -2,7% 3,3% 3,3% 2,9% Uddannelseshjælp 0 11.208 0,0% 0,0% 1,0% 1,1% 1,1% Sygedagpenge 20.607 18.843-8,6% -9,8% -10,7% 1,7% 1,8% 2,0% Jobafklaringsforløb 0 775 - - - 0,1% 0,1% 0,1% Revalidering (inkl. Forrevalidering) 2.032 1.734-14,7% -9,9% -12,2% 0,2% 0,2% 0,2% Særlig udd.yd og arbejdsmarkedsydelse 4.501 3.475-22,8% -24,7% -29,5% 0,3% 0,3% 0,3% Ressourceforløb 451 2.026 349,2% 307,2% 324,6% 0,2% 0,2% 0,2% Midlertidige ydelser i alt 110.086 105.056-4,6% -4,4% -4,5% 9,3% 9,5% 9,4% Førtidspension 49.651 47.302-4,7% -4,4% -3,9% 4,2% 5,3% 6,3% Fleksjob 8.742 9.118 4,3% 6,2% 7,2% 0,8% 1,1% 1,6% Ledighedsydelse 3.308 3.104-6,2% -7,7% -6,0% 0,3% 0,3% 0,4% Permanente ydelser i alt 61.701 59.524-3,5% -3,0% -2,1% 5,3% 6,7% 8,3% I alt 171.787 164.580-4,2% -3,8% -3,4% 14,6% 16,2% 17,8% Kilde: Jobindsats.dk, Statistikbanken og egne beregninger. 23

Anm.: Data for fleksjob er fra september. Befolkningstal er 16-64-årige i 4. kvt. 2014. Der har været et fald for alle målgrupper, bortset fra personer i ressourceforløb og fleksjob, hvor der har været en stigning. Den markante stigning i antal personer i ressourceforløb skyldes, at der ikke blev etableret så mange ressourceforløb i 2013, som var opstartsåret for reformen af førtidspension og fleksjob, jf. afsnit 2 nedenfor. De største fald ses for personer på særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse, men også blandt de store grupper dagpenge-, kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere - er der relativt store fald. Udviklingsmønstret i RAR-s geografiske område følger i overordnede træk mønstret i Østdanmark og hele landet. Den samlede andel af befolkningen på offentlig forsørgelse i RAR- (14,6 pct.) er lidt lavere end i Østdanmark (16,2 pct.) og hele landet (17,8 pct.). Det skyldes især en lavere andel på permanent offentlig forsørgelse. 2. Status på FØP/fleksreformen Intentionen med reformen af førtidspension og fleksjob er at hjælpe de mest udsatte borgere til på længere sigt at komme i beskæftigelse eller i uddannelse (primært de unge). Reformen trådte i kraft 1. januar 2013. Kernen i den nye indsats for de mest udsatte borgere er tværfaglige rehabiliteringsteam og individuelle ressourceforløb. Samtidig er fleksjobordningen blevet omlagt og målrettet. Udgangspunktet er, at unge under 40 år ikke skal have førtidspension. De skal i stedet have en helhedsorienteret og tværfaglig indsats i form af et ressourceforløb målrettet den enkelte. På kort sigt skal ressourceforløbet udvikle den enkeltes arbejdsevne gennem en helhedsorienteret og tværfaglig indsats som koordineres på tværs af beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet og uddannelsesområdet. Fleksjobordningen målrettes borgere med en meget begrænset arbejdsevne. Den fleksjobansatte får løn af sin arbejdsgiver for den arbejdsindsats, der ydes. Kommunen yder et tilskud til lønnen, der kompenserer for den nedsatte arbejdsevne. Der er ikke mindstekrav til antal timer i fleksjobbet. Fleksjob bevilges for en periode på 5 år ad gangen. Herefter revurderer kommunen bevillingen af fleksjobbet. Personer over 40 år kan efter det første fleksjob få bevilget et permanent fleksjob, hvis kommunen vurderer, at borgeren aldrig kommer til at kunne arbejde på ordinære vilkår. 24

Tabel 2. Førtidspension, ressourceforløb og fleksjob RAR Østdanmark Hele landet Antal personer i ressourceforløb 1738 3142 7361 Andel aktiverede i ressourceforløb 27,0% 27,4% 34,8% Andel virksomhedsrettet aktivering i ressourceforløb 6,0% 6,8% 9,0% Ledighedsprocent for fleksjobvisiterede 25,9% 24,0% 20,6% Fleksjob på 10 timer eller derunder 1039 2425 8930 Andel i fleksjob på 10 timer eller derunder 46,0% 50,1% 55,7% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Data vedrørende ressourceforløb er fra december 2014, data vedrørende fleksjobvisiterede er fra september 2014 mens data vedrørende fleksjob på 10 timer eller derunder og data vedrørende andel i fleksjob på 10 timer eller derunder er fra august 2014. Andel i fleksjob på 10 timer eller derunder er målt på baggrund af det samlede antal i fleksjob, aug. 2014 Fleksjob: En relativt lille andel af befolkningen er i fleksjob (0,8 %) og der er en relativt lille stigning i antal fuldtidspersoner i fleksjob (4,3 %) Der er en relativt høj ledighedsprocent for fleksjobvisiterede (25,9 % mod 24 % i Østdanmark og 20,6 % i hele landet). Dog faldende som i resten af landet. Der er en relativt lavere andel fleksjob på 10 timer eller derunder (46 %) i forhold til Østdanmark (50,1 %) og hele landet (55,7 %). Andelen er i modsætning til resten af landet faldende. I december 2014 var der 47.302 fuldtidspersoner på førtidspension, hvilket svarer til et fald på 4,7 pct. i forhold til året før. Der var i december 2014 2.026 ressourceforløb i RAR. Til sammenligning var der i december 2014 8.487 ressourceforløb i hele landet. Andelen af borgere i ressourceforløb, der i december 2014 var i aktivering (27 %) er lavere end landsgennemsnittet (34,8 %). Personer i ressourceforløb kan herudover være i gang med behandling, sundhedstilbud, sociale indsatser eller lignende, hvilket ikke kan opgøres. Andelen af virksomhedsrettet aktivering i ressourceforløb er 6 % mens landstallet er 9 %. AMK Øst vurderer på baggrund heraf, at der er behov for styrket fokus på parallelindsatsen i ressourceforløb, hvor den virksomhedsrettede indsats indgår side om side med eksempelvis sundhedsmæssige og sociale tiltag. 25

3. Status på kontanthjælpsreformen Med ikrafttrædelsen af kontanthjælpsreformen den 1. januar 2014 blev der skabt et nyt kontanthjælpssystem for voksne og unge med en uddannelse. Borgere, der kan arbejde (de jobparate), skal mødes med klare krav og forventninger om, at de skal i arbejde eller skal arbejde for deres ydelse. Og udsatte borgere (de aktivitetsparate) skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der kan hjælpe dem, så de på sigt kan komme i gang med en uddannelse eller komme i arbejde. I RAR s opland var der i december 2014 i alt 37.505 kontanthjælpsmodtagere, svarende til et fald på 5,3 pct. sammenholdt med året før og et større fald end i Østdanmark og hele landet (hhv. fald på 4,4 pct. og 2,7 pct.). Jobparate kontanthjælpsmodtagere I december 2014 var der godt 10.000 jobparate kontanthjælpsmodtagere i RAR s opland, svt. 27,2 pct. af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere, jf. tabel 3. Tabel 3. Jobparate kontanthjælpsmodtagere, dec. 2014 RAR Hele landet Østdanmark Andel jobparate 27,2% 28,1% 26,2% Andel forløb over 1 års varighed 36,3% 35,5% 34,7% Aktiveringsgrad 22,9% 25,3% 27,1% Aktiveringsberørte 40,7% 41,9% 43,0% Antal aktiverede personer 4.446 6.787 12.626 Andel i virksomhedsrettet aktivering* 49,3% 50,3% 51,6% Andel i nyttejob 7,8% 7,6% 8,2% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Data er fra december 2014 bortset fra varighed, som er fra november 2014. Anm.: I data indgår kontanthjælpsmodtagere over 30 år og unge med uddannelse. Andel i virksomhedsrettet aktivering og nytteindsats er målt ift. alle aktiverede Andelen af forløb med en varighed over et år er 36 pct., hvilket er en anelse over niveauet i Østdanmark og hele landet (35 pct.). Der er samtidig et relativt lavt aktiveringsomfang for de jobparate kontanthjælpsmodtagere (andel aktiveringsberørte er 40,7 pct. og aktiveringsgraden er 22,9 pct.). Andelen, der aktiveres i virksomhedsrettede tilbud er med 49,3 pct. lidt under niveauet i Østdanmark og hele landet (hhv. 50,3 pct. og 51,6 pct.). Niveauet for aktivering i nyttejob i RAR s opland (7,8 pct.) er på niveau med Østdanmark og hele landet. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Der var knap 27.000 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i RAR s opland i december 2014, svt. 72,8 pct. af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere, jf. tabel 4. 26