Kvartalsrapport 2. KVARTAL 2013

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 2. KVARTAL 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland September 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Ny Østergade 7, DK 4000 Telefon brhs@ams.dk.

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 2. OVERORDNET RESULTATSTATUS 7 3. UDDANNELSESGRADEN FOR UNGE UNDER 30 ÅR Unge ydelsesmodtagere i jobcentrene Uddannelsesgraden blandt unge Uddannelsesgraden blandt unge i jobcentrene TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION Tilgangen af personer til førtidspension i jobcentrene Udviklingen i antal personer i fleksjob og på ledighedsydelse Udviklingen i sygefraværsforløb Udviklingen i langvarige kontanthjælpsforløb UDVIKLINGEN I ANTAL LANGTIDSLEDIGE Langtidsledigheden i jobcentrene DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS DEN AKTIVE INDSATS Tidlig indsats Aktiveringsgraden AFGANG TIL SELVFORSØRGELSE DE SAMLEDE RESULTATER FOR MINISTERMÅLENE I JOBCENTRENE 55 Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 2/57

3 1. INDLEDNING 1 Denne rapport indeholder opfølgning på resultaterne af indsatsen i de 44 jobcentre i for 2. kvt Hovedvægten ligger på ministerens fire mål: Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse flere unge uden uddannelse skal starte på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Mål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension. Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes antallet af langtidsledige personer skal begrænses mest muligt. Mål 4: En tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder - samarbejdet med virksomhederne skal styrkes. Resultaterne af indsatsen i 2. kvt skal ses i lyset af, at bruttoledigheden (inkl. aktiverede) er faldet med 4,5 pct. i det seneste år (juni 2012 juni 2013). Det er et større årligt fald end ved seneste status i marts 2013, hvor ledigheden var faldet med 2,1 pct. fra marts 2012 marts Jobcentrene har reduceret aktiveringsomfanget i det seneste år, hvor antallet af aktiverede er faldet med 14,2 pct. Bruttoledigheden (inkl. aktiverede) Bruttoledigheden er faldet med 4,5 pct. fra juni 2012 til juni I juni 2013 er der knap bruttoledige i, jf. figur 1. Faldet i bruttoledigheden omfatter fortsat kun dagpengemodtagere (-16,9 pct.), mens antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget med hele 29,2 pct. Udviklingen kan i nogen grad afspejle, at nogle dagpengemodtagere har opbrugt retten til dagpenge. En del af disse er overgået til uddannelsesydelse, som indgår i opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere. Samtidig er der tegn på, at nyledige dagpengemodtagere forlader ledighed hurtigere nu end tidligere, hvilket ikke ses for kontanthjælpsmodtagerne. Antallet af aktiverede dagpengemodtagere er faldet med 30,4 pct., mens antallet af aktiverede kontanthjælpsmodtagere er steget med 15 pct. i det seneste år. 1 Afgræsningen af kommuner i rapporten følger jobcenterstrukturen dvs. de forpligtende samarbejder mellem /Ishøj og /Dragør figurerer som og. Det er dog de forpligtende samarbejders samlede resultater, der kigges på. 3/57

4 Figur 1. Udviklingen i bruttoledigheden (inkl. aktiverede) i, januar 2008 juni 2013 Antal ledige januar 2008 marts 2008 maj 2008 juli 2008 september 2008 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. - Antal aktiverede - Antal ledige (netto) november 2008 januar 2009 marts 2009 maj 2009 juli 2009 september 2009 november 2009 januar 2010 marts 2010 maj 2010 juli 2010 september 2010 november 2010 januar 2011 marts 2011 maj 2011 juli 2011 september 2011 november 2011 januar 2012 marts 2012 maj 2012 juli 2012 september 2012 november 2012 januar 2013 marts 2013 maj 2013 Udviklingen i ledigheden i kommunerne Der er store geografiske forskelle i udviklingen i ledigheden i fra juni 2012 til juni 2013, jf. figur kommuner har haft et fald i bruttoledigheden (inkl. aktiverede), mens 13 kommuner har haft en stigning. har haft det største fald på 19,2 pct., mens har haft den største stigning på 10,9 pct. 2 Vurderingen af resultaterne i jobcentrene skal derfor ses i lyset af de geografiske forskelle i ledighedsudviklingen, og i lyset af store forskelle i ledighedsniveauerne. har fortsat den laveste bruttoledighedsprocent på 2,5, mens Ishøj fortsat har den højeste på 10,9 pct., jf. figur 3. Udgangspunktet er dermed meget forskelligt fra kommune til kommune. Ledighedsprocenten i er 5,9 pct. 2 I er der i alt ledige, mens der er i. 4/57

5 Figur 2. Udviklingen i bruttoledigheden (inkl. aktiverede) i de enkelte kommuner i, juni 2012 juni % 1 10,9% 5% -5% -1-4,5% -15% -2-19,2% -25% Dragør Lyngby- Frederiksber Frederikssun Ishøj Høje- Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Figur 3. Ledighedsprocenten for bruttoledige (inkl. aktiverede) i de enkelte kommuner i, juni % 10,9% 1 8% 6% 5,9% 4% 2,5% 2% Dragør Lyngby- Frederikssund Frederiksberg Høje-Tåstrup Ishøj Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Det samlede antal personer på offentlig forsørgelse Det samlede antal personer på offentlig forsørgelse i i juni 2013 er faldet med knap personer (svt. et fald på 3,2 pct.) siden juni 2012, jf. tabel 5/57

6 1. Der er i alt knap personer i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse. Antallet er faldet med godt siden seneste status i marts Det største fald i det seneste år ses blandt dagpengemodtagere (-19,6 pct.), ligesom antallet af revalidender, sygedagpengemodtagere og førtidspensionister er faldet. Derimod er antallet af kontanthjælpsmodtagere steget med 5,5 pct., og antallet af ledighedsydelsesmodtagere og personer i fleksjob er også steget i det seneste år. Samlet er 16,8 pct. af den årige befolkning i på offentlig forsørgelse i juni Andelen er godt 4 procentpoint højere i Region Sjælland end i Region Hovedstaden. 19,7 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder i Region Sjælland er på offentlig forsørgelse, mens det gælder for 15,3 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder i Hovedstadsregionen forskellen er blevet mindre end ved seneste status i marts Tabel 1. Udviklingen i antal modtagere af overførselsindkomster i, juni juni 2013 Udvikling jun jun. 2013, Andel af befolkningen 1 Antal fuldtidspersoner Ydelsesgruppe pct. jun. 2013, pct. jun jun Hele landet Hele landet Dagpengemodtagere ,6-20,9 2,8 2,8 Kontanthjælpsmodtagere ,5 6,4 4,6 4,2 Jobklare (match 1) ,7 10,9 1,5 1,2 Indsatsklare (match 2) ,1 10,6 2,1 2,1 Midlertidigt passive (match 3) ,4-7,7 0,9 0,8 Revalidender og forrevalidender ,0-11,5 0,2 0,3 Sygedagpenge ,5-13,6 1,8 2,0 Ressourceforløb ,0 0,0 Uddannelsesydelse ,3 0,3 Midlertidige ydelse i alt ,4-5,5 9,7 9,6 Ledighedsydelsesmodtagere ,8 1,9 0,4 0,5 Personer i fleksjob ,5 3,2 1,0 1,5 Førtidspensionister ,7-1,9 5,7 8,7 Permanente ydelser i alt ,5-0,8 7,1 8,7 Ydelser i alt ,2-3,3 16,8 18,3 Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks statistik og egne beregninger. 1. Befolkningstal er fra 2. kvt og gælder alle årige. Aldersafgrænsningen vedrører udelukkende befolkningstallet og ikke antallet af modtagere af offentlige forsørgelsesydelser. 2. Antallet af kontanthjælpsmodtagere i alt svarer ikke nødvendigvis til summen af match 1-3, da nogle ikke er matchet og pga. afrunding til hele antal fuldtidspersoner. 6/57

7 2. OVERORDNET RESULTATSTATUS Resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i 2. kvt er følgende: Uddannelsesgraden blandt unge: Data for uddannelsesgraden i 2013 er ikke fuldstændige, da der mangler data fra Danmarks Statistik for, hvor mange unge, der ikke har en uddannelse. Det betyder også, at uddannelsesgraden for 2013 pt. ikke kan sammenlignes med uddannelsesgraden for I perioden januar april 2013 er uddannelsesgraden 11 pct. Målet i kontrakten for 2013 er en uddannelsesgrad på 24 pct. ved udgangen af december De manglende data medfører imidlertid, at den opgjorte uddannelsesgrad for 2013 vurderes at være undervurderet. Endelig opgøres målet som en år-tildato måling, hvorfor andelen vil være stigende henover året. Det er derfor svært at forholde de 11 pct. til målet om 24 pct. Mhp. at følge resultaterne af indsatsen for unge kigges der i denne rapport på udviklingen i det samlede antal unge på offentlig forsørgelse. Status for det samlede antal unge på offentlig forsørgelse er, at der i juni 2013 er unge på offentlig forsørgelse. Antallet er stort set uændret fra juni 2012 til juni På landsplan har der været et lille fald på 0,3 pct. Andelen af unge på offentlig forsørgelse er dog mindre i (10,1 pct.) end på landsplan (11,1 pct.). 18 jobcentre har haft et fald i antal unge på offentlig forsørgelse i det seneste år, hvilket er færre jobcentre end ved seneste status. Andelene udtrykker i nogen udstrækning kommunens rammebetingelser. Der er således tydelige tegn på, at andelen af unge på offentlig forsørgelse er større i regionens udkantskommuner end i og Frederiksberg samt kommunerne nord for. Tilgangen til førtidspension: Tilgangen til førtidspension er faldet med 20,3 pct. fra juni 2012 til juni 2013 (rullende år). Den samlede tilgang er personer. Målet i kontrakten er en tilgang på ved udgangen af december Målet skal ses i lyset af reformen af førtidspension og fleksjob, som indebærer en væsentlig begrænsning af tilgangen til førtidspension. Der er stykke vej til det fastlagte mål, men det skal også først være opfyldt ved årets udgang. Derudover kan tilgangen fortsat være påvirket af, at jobcentrene i starten af året har afsluttet en del sager, der er påbegyndt i Der har dog været en faldende tilgang i de seneste måneder, og forventningen er, at der fortsat vil ske et fald i tilgangen henover året. 7/57

8 32 jobcentre har haft et fald i tilgangen til førtidspension, hvilket er flere jobcentre end ved seneste status. Faldet i tilgangen i er lidt lavere end faldet på landsplan (-24,2 pct.). Andelen af befolkningen på førtidspension i (5,7 pct.) er dog mindre end på landsplan (6,8 pct.). Antallet af personer på førtidspension er samtidig faldet med 2,6 pct. i fra juni 2012 til juni Faldet er større end på landsplan (-1,8 pct.). I juni 2013 er der personer på førtidspension i. Der er også her en klar tendens til, at andelen er størst i regionens yderområder og mindst i og Frederiksberg samt kommunerne nord for. Langtidsledigheden: Antallet af langtidsledige er faldet med 8,3 pct. fra juni 2012 til juni Faldet skyldes alene et fald blandt dagpengemodtagere på 39,9 pct., mens der har været en stigning blandt kontanthjælpsmodtagerne på 79,8 pct. Ved udgangen af juni 2013 er der langtidsledige i. Målet i kontrakten for 2013 er max langtidsledige ved udgangen af december Regionen er dermed tæt på det fastlagte mål pt. 40 jobcentre har haft et fald i antal langtidsledige, hvilket er flere jobcentre end ved seneste status. Alle jobcentre har haft et fald blandt dagpengemodtagere og en stigning blandt kontanthjælpsmodtagere. Udviklingen kan afspejle, at nogle dagpengemodtagere har opbrugt retten til dagpenge i årets første 6 måneder. En del af disse er overgået til uddannelsesydelse, som indgår i opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere. Samtidig er der tegn på, at nyledige dagpengemodtagere forlader ledighed hurtigere nu end tidligere, hvilket ikke ses for kontanthjælpsmodtagere. Langtidsledige udgør 31,5 pct. af de ledige i på landsplan er andelen 29,3 pct. Antallet af langtidsledige er faldet mindre i end på landsplan (-12 pct.). Samarbejdet med virksomhederne: Ministeren har ikke udmeldt et centralt mål for den styrkede virksomhedskontakt, men forudsat at den enkelte kommune selv fastsætter mål for den styrkede virksomhedsindsats, mens Rådet/Beskæftigelsesregionen ikke har skullet opstillet et kvantitativt mål. Beskæftigelsesregionen følger op på jobcentrenes mål via den løbende dialog med jobcentrene. Nedenstående status vil derfor være indikatorer for, hvordan det går med virksomhedsindsatsen. 8/57

9 Der har været et fald i den virksomhedsrettede aktivering for alle grupper, bortset fra jobklare kontanthjælpsmodtagere, hvor der har været en lille stigning fra 2. kvt til 2. kvt Samtidig er antallet af virksomheder, der deltager i den virksomhedsrettede aktivering, faldet med 22,9 pct. fra 1. kvt til 1. kvt I alt 14,2 pct. af virksomhederne deltager i aktivering af personer på offentlig forsørgelse i 1. kvt Tidlig indsats i perioden 2. kvt kvt. 2013: Der er en klar tendens til, at jobcentrene har en tidligere kontakt med kontanthjælpsmodtagerne end med dagpengemodtagerne. 76 pct. af kontanthjælpsmodtagerne har haft jobsamtale inden for den første måneds ledighed, mens det kun gælder for knap 38 pct. af dagpengemodtagerne 3. Knap 40 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er påbegyndt aktivering inden for den første måneds ledighed, mens det kun gælder for 8 pct. af dagpengemodtagerne. Aktiveringsgraden i 2. kvt : Aktiveringsgraden for jobklare kontanthjælpsmodtagere (32 pct.) er højere end for dagpengemodtagere (20 pct.) og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (24 pct.). For alle tre grupper har der været et fald siden 2. kvt Jobcentrenes opfyldelse af ministermålene Jobcentrene har opstillet selvstændige mål for de fire ministermål i deres beskæftigelsesplaner for 2013, jf. bilag 1. Som nævnt ovenfor kan der ikke laves en fælles opsamling på mål 4 vedr. virksomhedskontakten. Samtidig er data for mål 1 vedr. uddannelsesgraden blandt unge ufuldstændige. Nedenstående omfatter derfor kun de to mål vedr. tilgangen til førtidspension og antallet af langtidsledige. Resultaterne ift. målene i beskæftigelsesplanerne er: 8 jobcentre opfylder pt. deres lokale mål for tilgangen til førtidspension 20 jobcentre opfylder pt. deres lokale mål for antal langtidsledige 3 jobcentre, Høje-Taastrup og opfylder pt. begge mål Målene skal dog først være opfyldt ved årets udgang. 3 Det skal dog bemærkes, at dagpengemodtagerne typisk vil have været til samtale i deres a-kasse inden for den første måned. 4 Aktiveringsgraden måler på, hvor stor del af tiden den enkelte målgruppe er i aktivering inden for den valgte periode. 9/57

10 Den fremadrettede indsats På baggrund af status for 2. kvt skal indsatsen fokusere på: Ungeindsatsen hvor der fortsat skal være fokus på, at de unge starter og fastholdes i en ordinær uddannelse, herunder at bringe gruppen af unge indsatsklare kontantmodtagere tættere på uddannelse eller job. Gruppen er vokset i det seneste år. Derudover skal der være særligt fokus på de årige, som har den højeste ledighed i regionen, og der har været en stigning i en række ydelser for denne aldersgruppe fra 2012 til En del af disse er unge med uddannelse, som skal understøttes i at komme i job. Fortsat begrænsning af langtidsledigheden bl.a. via øget fokus på indsatsen for kontanthjælpsmodtagere mhp. at vende den negative udvikling og videreførelse af de positive elementer i akutindsatsen både for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Fokus på implementering af reformen af førtidspension/fleksjob mhp. fortsat at begrænse tilgangen til førtidspension herunder etablering af ressourceforløb. Fortsat fokus på dialogen og samarbejdet med de lokale virksomheder om jobformidling, fastholdelse af sygemeldte, virksomhedsrettet aktivering og jobrettet opkvalificering af ledige. Indsatsen skal fokusere på de særlige problemstillinger, der er i det enkelte jobcenter Beskæftigelsesregionen er løbende i dialog med jobcentrene om udfordringerne og udviklingen i resultaterne på de enkelte områder. I den efterfølgende status skal man for de enkelte områder være opmærksom på, at store procentvise udsving kan udtrykke forholdsvis små absolutte udsving især i de små jobcentre. 10/57

11 3. UDDANNELSESGRADEN FOR UNGE UNDER 30 ÅR Antallet af unge ydelsesmodtagere i er stort set identisk i juni 2012 og juni 2013, jf. tabel 2. Ultimo juni 2013 er der unge på offentlig forsørgelse. Der har været et lille fald på 370 personer siden seneste status i marts På landsplan har der været et lille fald på 0,3 pct. Antallet af unge på midlertidige ydelser i er faldet en smule, mens der har været en stigning i de permanente ydelser på 1,6 pct. 5 Tabel 2. Udviklingen i antal unge (16-29 år) på offentlig forsørgelse (pct.) i og hele landet opgjort på ydelser, juni 2012 juni 2013 Ydelsesgruppe Antal fuldtidspersoner Udvikling jun jun. 2013, Andel af befolkningen 4 jun jun Hele landet Hele landet Dagpengemodtagere ,9-4,6 2,3 2,5 Kontanthjælpsmodtagere ,3 3,5 5,7 5,9 Jobklare (match 1) ,8-1,3 2,2 1,9 Indsatsklare (match 2) ,4 11,3 2,8 3,2 Midlertidigt passive (match 3) ,7-11,7 0,7 0,7 Revalidender og forrevalidender ,2-14,4 0,2 0,3 Sygedagpengemodtagere ,0-18,8 0,7 0,8 Personer i ressourceforløb ,0 0,0 Særlig uddannelsesydelsesmodtagere ,1 0,1 Midlertidige ydelse i alt ,2-0,4 9,0 9,6 Ledighedsydelsesmodtagere ,2 17,7 0,0 0,1 Personer i fleksjob ,1-2,1 0,1 0,2 Førtidspensionister ,9 0,0 1,0 1,2 Permanente ydelser i alt ,6 0,6 1,1 1,5 Ydelser i alt ,0-0,3 10,1 11,1 Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks statistik og egne beregninger. pct. jun. 2013, pct. 1. Antallet af kontanthjælpsmodtagere i alt svarer ikke nødvendigvis til summen af match 1-3, da nogle ikke er matchet og pga. afrunding til hele antal fuldtidspersoner. 2. Der er ikke tal for ressourceforløb og særlig uddannelsesydelse før Ydelser i alt svarer ikke nødvendigvis til summen af alle ydelser pga. afrunding til hele antal fuldtidspersoner 4. Befolkningstal er fra 2kvt13 og er alle årige. Der har været et fald for alle midlertidige ydelser, bortset fra indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, hvor der har været en stigning på 9,4 pct. Det følger mønstret fra seneste status i marts Det største fald ses fortsat for sygedagpengemodtagere. Omvendt har der været en stigning for alle permanente ydelser i, hvor den største stigning ses for ledighedsydelsesmodtagere. Det følger også mønstret fra seneste status i marts Udviklingen i fleksjob adskiller sig fra udviklingen i hele landet, hvor der har været en lille stigning. 5 De permanente ydelser dækker over ledighedsydelsesmodtagere, personer i fleksjob og personer på førtidspension. 11/57

12 Andelen af unge på offentlig forsørgelse er mindre i (10,1 pct.) end i hele landet (11,1 pct.). Den største gruppe er unge på kontanthjælp, som udgør over halvdelen af de unge på offentlig forsørgelse i. Fortsat fald blandt de årige og stigning blandt de årige Antallet af unge årige i på offentlig forsørgelse er faldet med 1,8 pct. i det seneste år, mens antallet af unge årige er steget med 1,8 pct., jf. tabel 3 og 4. Andelen af unge årige på offentlig forsørgelse (14,1 pct.) er også markant højere end blandt de årige (7,9 pct.). For begge aldersgrupper er andelen mindre i end i hele landet. Tabel 3. Udviklingen i årige på offentlig forsørgelse (pct.) i og hele landet opgjort på ydelser, juni 2012 juni 2013 Ydelsesgruppe Antal fuldtidspersoner Udvikling jun jun. 2013, Andel af befolkningen 4 jun jun Hele landet Hele landet Dagpengemodtagere ,1-3,0 1,2 1,4 Kontanthjælpsmodtagere ,2 0,6 5,4 5,4 Jobklare (match 1) ,0-4,8 2,1 1,8 Indsatsklare (match 2) ,1 7,9 2,7 3,0 Midlertidigt passive (match 3) ,4-13,1 0,6 0,6 Revalidender og forrevalidender ,9-15,5 0,2 0,2 Sygedagpengemodtagere ,5-22,4 0,4 0,4 Personer i ressourceforløb ,0 0,0 Særlig uddannelsesydelsesmodtagere ,0 0,0 Midlertidige ydelse i alt ,1-1,7 7,1 7,5 Ledighedsydelsesmodtagere ,4 10,0 0,0 0,0 Personer i fleksjob ,5-9,0 0,0 0,0 Førtidspensionister ,4-1,1 0,7 0,9 Permanente ydelser i alt ,2-1,3 0,8 0,9 Ydelser i alt ,8-1,7 7,9 8,5 Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks statistik og egne beregninger. 1. Antallet af kontanthjælpsmodtagere i alt svarer ikke nødvendigvis til summen af match 1-3, da nogle ikke er matchet og pga. afrunding til hele antal fuldtidspersoner. 2. Der er ikke tal for ressourceforløb og særlig uddannelsesydelse før Ydelser i alt svarer ikke nødvendigvis til summen af alle ydelser pga. afrunding til hele antal fuldtidspersoner 4. Befolkningstal er fra 2kvt13 og er alle årige. pct. jun. 2013, pct. 12/57

13 Tabel 4. Udviklingen i årige på offentlig forsørgelse (pct.) i og hele landet opgjort på ydelser, juni 2012 juni 2013 Ydelsesgruppe Antal fuldtidspersoner Udvikling jun jun. 2013, Andel af befolkningen 5 jun jun Hele landet Hele landet Dagpengemodtagere ,3-5,5 4,4 4,7 Kontanthjælpsmodtagere ,4 8,3 6,3 6,8 Jobklare (match 1) ,6 5,0 2,4 2,2 Indsatsklare (match 2) ,6 17,6 2,9 3,6 Midlertidigt passive (match 3) ,6-10,0 0,9 1,0 Revalidender og forrevalidender ,5-13,3 0,3 0,5 Sygedagpengemodtagere ,2-16,4 1,2 1,4 Personer i Ressourceforløb ,0 0,0 Særlig uddannelsesydelsesmodtagere ,2 0,3 Midlertidige ydelse i alt ,8 1,1 12,5 13,7 Ledighedsydelsesmodtagere ,9 19,8 0,1 0,2 Personer i fleksjob ,9 0,0 0,2 0,4 Førtidspensionister ,5 0,9 1,4 2,0 Permanente ydelser i alt ,0 2,0 1,7 2,6 Ydelser i alt ,8 1,3 14,1 16,3 Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks statistik og egne beregninger. 1. Antallet af kontanthjælpsmodtagere i alt svarer ikke nødvendigvis til summen af match 1-3, da nogle ikke er matchet og pga. afrunding til hele antal fuldtidspersoner. 2. Der er ikke tal for ressourceforløb og særlig uddannelsesydelse før Ydelser i alt svarer ikke nødvendigvis til summen af alle ydelser pga. afrunding til hele antal fuldtidspersoner 4. Befolkningstal er fra 2kvt13 og er alle årige. pct. jun. 2013, pct. Fortsat lidt flere unge mænd end kvinder på offentlig forsørgelse Både i og hele landet er der flere unge mænd end kvinder på offentlig forsørgelse, jf. tabel 5. Forskellen mellem de to køn er dog mindre end ved seneste status i marts I har der været et fald blandt mænd, mens der har været en lille stigning blandt kvinder det gælder både udviklingen i det seneste år og udviklingen siden seneste status i marts Tabel 5. Udviklingen i antal unge (16-29 år) på offentlig forsørgelse (pct.) opgjort på køn, juni 2012 juni 2013 Hele landet Antal Antal juni 2012 juni 2013 Udvikling i pct. juni 2012 juni 2013 Udvikling i pct. Kvinder ,7% ,1% Mænd ,4% ,1% Køn i alt ,4% ,6% Kilde: Jobindats.dk Ministerens mål og egne beregninger. Stadigt flere unge efterkommere på offentlig forsørgelse Antallet af unge efterkommere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse er steget med 6,9 pct., mens antallet for indvandrere (-1,8 pct.) og personer med dansk oprindelse (-1,4 pct.) er faldet, jf. tabel 6. Den samlede gruppe af nydanske unge i på offentlig forsørgelse er fortsat overrepræsenteret (18,0 pct.) ift. deres andel af den unge befolkning (13,6 13/57

14 pct.). Nydanske unge på offentlig forsørgelse udgør en større andel i end i hele landet (14,4 pct.). Tabel 6. Udviklingen i antal unge (16-29 år) på offentlig forsørgelse opgjort på etnicitet, juni 2012 juni 2013 Antal juni 2012 juni 2013 Hele landet Udvikling i pct. juni 2012 juni 2013 Udvikling i pct. Personer med dansk oprindelse ,4% ,7% Indvandrere fra vestlige lande ,9% ,6% Efterkommere fra vestlige lande ,1% ,3% Indvandrere fra ikkevestlige lande ,8% ,9% Efterkommere fra ikkevestlige lande ,9% ,4% Herkomst i alt ,4% ,6% Antal 3.1 Unge ydelsesmodtagere i jobcentrene 18 jobcentre har haft et fald i antal unge på offentlig forsørgelse, jf. figur 4. Udviklingen varierer fra et fald på 10,2 pct. på til en stigning på 11,3 pct. i 6. Figur 4. Udviklingen i antal unge (16-29 år) på offentlig forsørgelse (pct.) i jobcentrene i, juni 2012 juni % 1 11,3% 5% 0, -5% -1-10,2% -15% Frederikssund Lyngby- Frederiksberg Høje-Taastrup 6 På er der unge ydelsesmodtagere, mens der er 511 i. 14/57

15 Nedenstående boks 1 angiver de 10 jobcentre med henholdsvis størst stigning og fald i antal unge på offentlig forsørgelse. Der er en del gengangere fra seneste status markeret med rød og grøn tekst. Boks 1. Oversigt over de 11/10 jobcentre med hhv. størst procentvis stigning/fald i antal unge på offentlig forsørgelse, juni 2012 juni 2012 De 11 jobcentre med størst procentvis stigning i unge ydelsesmodtagere 1. (11,3 pct.) 2. Høje-Taastrup (8,9 pct.) 3. (8,7 pct.) 4. (7,7 pct.) 5. (6,6 pct.) 6. (6,5 pct.) 7. Frederiksberg (6,1 pct.) 8. (5,8 pct.) 9. (5,7 pct.) 10. (5,2 pct.) 10. (5,2 pct.) De 10 jobcentre med størst procentvis fald i unge ydelsesmodtagere 1. (-10,2 pct.) 2. (-7,5 pct.) 3. (-6,8 pct.) 4. (-6,2 pct.) 5. (-5,8 pct.) 6. (-5,7 pct.) 7. (-4,5 pct.) 8. (-3,9 pct.) 9. (-3,0 pct.) 10. (-2,6 pct.) Anm. Rød tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med størst procentvis stigning ved seneste status, mens grøn tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med størst procentvis fald ved seneste status. Andel unge på offentlig forsørgelse Andelen af unge på offentlig forsørgelse varierer kraftigt mellem jobcentrene, jf. figur 5. Således varierer andelen fra 5,5 pct. af den årige befolkning i til hele 19,2 pct. af den årige befolkning i. Andelen i er 10,1 pct. 15/57

16 Figur 5. Unge ydelsesmodtageres (16-29 år) andel af den årige befolkning i de enkelte jobcentre i (pct.), juni % 2 19,2% 15% 1 10,1% 5% 5,5% Frederiksberg Lyngby- Frederikssund Høje-Taastrup Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. De 10 jobcentre med henholdsvis størst og mindst andel unge på offentlig forsørgelse er angivet i nedenstående boks 2. Der er langt flere gengangere ift. andele end ift. udviklingen for unge markeret med rød og grøn tekst. Alle jobcentre er således gengangere fra seneste status. Boks 2. Oversigt over de 10 jobcentre med hhv. størst og mindst andel unge på offentlig forsørgelse, juni 2013 De 10 jobcentre med størst andel unge ydelsesmodtagere 1. (19,2 pct.) 2. (18,3 pct.) 3. (17,9 pct.) 4. (16,1 pct.) 5. (14,9 pct.) 5. (14,9 pct.) 7. (14,5 pct.) 8. (14,4 pct.) 8. (14,4 pct.) 10. (14,3 pct.) De 10 jobcentre med mindst andel unge ydelsesmodtagere 1. (5,5 pct.) 2. Frederiksberg (5,9 pct.) 3. (6,1 pct.) 4. Lyngby-Taarbæk (6,2 pct.) 5. (6,7 pct.) 6. (7,2 pct.) 7. (7,3 pct.) 8. (7,8 pct.) 9. (8,8 pct.) 10. (8,9 pct.) Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm. Rød tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med størst andel ved seneste status, mens grøn tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med mindst andel ved seneste status. Andelene udtrykker i nogen udstrækning kommunens rammebetingelser. Der er således tegn på, at andelen af unge på offentlig forsørgelse er større i regionens udkantskommuner og på den københavnske vestegn end i og Frederiksberg samt kommunerne nord for. 16/57

17 Endelig er der ikke entydig sammenhæng mellem andel unge på offentlig forsørgelse og udviklingen i antal unge ydelsesmodtagere. Jobcentre med en høj andel unge på offentlig forsørgelse har ikke entydigt højere eller lavere stigninger i antallet end jobcentre med en lav andel. 3.2 Uddannelsesgraden blandt unge I 2013 er det ikke det samlede antal unge på offentlig forsørgelse, der er udmeldt som nationalt mål. Målet går på uddannelsesgraden blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere dvs. i hvor stor del af tiden på offentlig forsørgelse de unge er i uddannelse i løbet af året. Målet for 2013 er en uddannelsesgrad på 24 pct. ved udgangen af året 7. I perioden januar april 2013 er uddannelsesgraden 11 pct., mens den var 15, 1 i samme periode i Tallene for de to år kan dog ikke sammenlignes, da datakilderne i de to år er forskellige. I 2012 indgår opdaterede tal fra Danmarks Statistik, mens der ikke indgår opdaterede tal fra Danmarks Statistik for Tallet for 2013 forventes derfor at være højere, når data for 2013 opdateres. Der kan derfor heller ikke gøres egentlig status for målet for Tabel 7. Uddannelsesgrad for unge a-dagpenge og kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse i og hele landet, 2012 og 2013 Uddannelsesgrad, pct. Udvikling Jan-apr 12 til Jan-apr 13, Ydelsesgruppe Jan-apr 12 Jan-apr 13 pct.-point Hele landet Hele landet Hele landet A-dagpengemodtagere 15, ,8-6,7-6,2 Kontanthjælpsmodtagere 15 14,2 11,3 9,8-3,7-4,4 I alt 15,1 14,4 11 9,8-4,1-4,6 3.3 Uddannelsesgraden blandt unge i jobcentrene Uddannelsesgraden blandt unge varierer på tværs af jobcentrene i, jf. figur 6. har den højeste uddannelsesgrad på 17,5 pct. i perioden januar-april 2013, mens har den laveste på 6,5 pct. 7 Der er her tale om en år-til-dato måling, og uddannelsesgraden vil derfor stige henover året. 17/57

18 Figur 6. Uddannelsesgrad for unge a-dagpenge og kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse i jobcentrene i, jan.-apr , , Frederikssun Frederiksberg Lyngby- Høje- Guldborgsun 18/57

19 4. TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION I er tilgangen af personer til førtidspension faldet med 20,3 pct. fra juni 2012 til juni 2013 (rullende år), jf. tabel 8 8. Faldet er lidt mindre end på landsplan, hvor der har været et fald på 24,2 pct. Tilgangen i juni 2013 (rullende år) er personer. Målet i kontrakten er en tilgang på ved udgangen af december Målet skal ses i lyset af reformen af førtidspension og fleksjob, som indebærer en væsentlig nedgang i tilgangen til førtidspension. Der er stykke vej til det fastlagte mål, men det skal også først være opfyldt ved årets udgang. Samtidig er tilgangen lavere end ved seneste status i marts 2013, og udviklingen går dermed den rigtige vej. Både i (-21,1 pct.) og i hele landet (-24,7 pct.) ses det største relative fald på personer over 40 år. Andel af befolkningen, der tilkendes førtidspension, er lidt lavere i (0,29 pct.) end i hele landet (0,34 pct.). Tabel 8. Udviklingen i tilgangen af personer til førtidspension i og hele landet fordelt på alder, juni 2012 juni 2013 (rullende år) Udvikling jun jun. 2013, Andel af befolkningen 2 Tilgang Alder pct. jun. 2013, pct. jun jun Hele Landet Hele Landet Under 20 år ,1-18,4 0,19 0, år ,4-23,9 0,15 0,20 40 år og derover ,1-24,7 0,41 0,47 I alt ,3-24,2 0,29 0,34 Lidt større fald for kvinder end for mænd Kvinder i (-20,8 pct.) har oplevet et lidt større fald i tilgangen til førtidspension end mænd (-19,8 pct.), jf. tabel 9. I hele landet er udviklingen for de to køn stort set identisk. Der er dog fortsat lidt flere kvinder end mænd, der får tildelt førtidspension. Kvinder udgør således 51,4 pct. af den samlede tilgang. Der har været et fald for begge køn siden seneste status i marts Rullende år måler på perioden juli 2012 juni /57

20 Tabel 9. Udviklingen i tilgangen af personer til førtidspension i og hele landet fordelt på køn, juni 2012 juni 2013 (rullende år) Hele landet Antal Personer Antal Personer Udvikling i pct. juni 2012 juni 2013 Udvikling i pct. Kvinder , ,4 Mænd , ,1 I alt , ,2 Fortsat stigning blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande Der har været en stigende tilgang til førtidspension blandt efterkommere fra ikkevestlige lande (11,3 pct.), mens alle øvrige etniske grupper har haft et fald, jf. tabel 10. Der er dog tale om få personer blandt efterkommerne. Alle grupper har haft et fald i tilgangen siden marts Tabel 10. Udviklingen i tilgangen af personer til førtidspension i og hele landet opgjort på etnicitet, juni 2012 juni 2013 (rullende år) Hele landet Antal Personer Udvikling i Antal Personer Udvikling i juni 2012 juni 2013 pct. pct. Personer med dansk oprindelse , ,1 Indvandrere fra vestlige lande , ,9 Efterkommere fra vestlige lande , ,2 Indvandrere fra ikkevestlige lande , ,2 Efterkommere fra ikke-vestlige lande , ,1 I alt , ,2 Den samlede gruppe af nydanskere fra ikke-vestlige lande er overrepræsenteret i tilgangen til førtidspension. De udgør 16,6 pct. af tilgangen mod 9,7 pct. af den erhvervsaktive befolkning i. Færre personer på førtidspension Det samlede antal personer på førtidspension er også faldet fra juni 2012 til juni 2013, jf. tabel 11, og det gælder både i og i hele landet. Faldet er størst i, og andelen af befolkningen på førtidspension i (5,7 pct.) er også mindre end i hele landet (6,8 pct.). Tabel 11. Udviklingen i antal fuldtidspersoner på førtidspension i og hele landet fordelt på alder, juni 2012 juni 2013 Udvikling jun jun. 2013, Antal fuldtidspersoner Alder pct. Andel af befolkningen 1 jun jun Hele Landet Hele Landet Under 40 år ,4-1,7 1,6 2,1 40 år og derover ,8-1,8 9,5 10,9 I alt ,6-1,8 5,7 6,8 1: Befolkningstallet er fra 2. kvartal /57

21 Der har været et fald for både de under og over 40-årige. Og begge aldersgrupper har også haft et fald siden seneste status i marts Tilgangen af personer til førtidspension i jobcentrene Udviklingen i tilgangen af personer til førtidspension varierer mellem jobcentrene i. har oplevet et fald på 74,4 pct., mens har oplevet en stigning på 50,9 pct., jf. figur jobcentre har haft en stigning, mens 32 jobcentre har haft et fald i tilgangen i 3 kommuner er tilgangen uændret. Figur 7. Udviklingen i tilgangen af personer til førtidspension i jobcentrene i, juni 2012 juni ,9% ,3% ,4% -10 Lyngby- Frederikssun Frederiksberg Høje- Boks 3 angiver oversigt over de 10 jobcentre med henholdsvis størst stigning og fald i tilgangen til førtidspension. Der er en del gengangere fra seneste status i marts måned i de to grupper markeret med hhv. rød og grøn tekst. 9 har haft en tilgang på 99 personer, mens har haft en tilgang på 255 personer. 21/57

22 Boks 3. Oversigt over de 9/10 jobcentre med hhv. største procentvise stigning og fald i tilgangen af personer til førtidspension, juni 2013 De 9 jobcentre med størst stigning 1 (50,9 pct.) 2. (36,9 pct.) 3. (25,2 pct.) 4. (15,5 pct.) 5. (11,8 pct.) 6. (11,7 pct.) 7. (7,5 pct.) 8. (6,7 pct.) 9. (6,3 pct.) De 10 jobcentre med størst fald 1. (-74,4 pct.) 2. (-50,0 pct.) 3. (-46,5 pct.) 4. (-44,2 pct.) 5. (-42,8 pct.) 6. (-39,7 pct.) 7. (-32,4 pct.) 8. Lyngby-Taarbæk (-32,1 pct.) 9. (-30,0 pct.) 10. (-29,7 pct.) Anm. Rød tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med størst stigning ved seneste status, mens grøn tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med størst fald ved seneste status. Udviklingen i antal personer på førtidspension Udviklingen i det samlede antal personer på førtidspension fra juni 2012 til juni 2013 varierer også mellem jobcentrene i fra et fald på 6,4 pct. i til en stigning på 4,7 pct. i, jf. figur jobcentre har haft en stigning, mens 38 jobcentre har haft et fald. Figur 8. Udviklingen i antal personer på førtidspension i jobcentrene i, juni 2012-juni % 4,7% 4% 2% -2% -4% -2,6% -6% -6,4% -8% Frederikssund Lyngby-Taarbæk Frederiksberg Høje-Tåstrup 10 I er personer på førtidspension, mens der er i. 22/57

23 Andel af befolkningen på førtidspension Samtidig med forskelle i antal og tilgang af personer til førtidspension er der også forskelle i andelen af befolkningen på førtidspension i de enkelte jobcentre, jf. figur 9. Andelen i er 2,9 pct., mens den er hele 14,7 pct. på. Andelen i er 5,7 pct. Figur 9. Andel af befolkningen (16-64 år) på førtidspension i jobcentrene i, juni % 14,7% 14% 12% 1 8% 6% 5,7% 4% 2,9% 2% Lyngby- Frederiksberg Frederikssund Høje-Tåstrup Der er en klar tendens til, at andelen er størst i regionens yderområder og mindst i og Frederiksberg samt kommunerne nord for, jf. figur 9 og boks 4. Boks 4 angiver de 11/10 jobcentre med henholdsvis størst om mindst andel af befolkningen på førtidspension. Alle jobcentre i de to grupper er gengangere fra seneste status i marts 2013 markeret med rød og grøn tekst. 23/57

24 Boks 4. Oversigt over de 11/10 jobcentre med hhv. størst og mindst andel af befolkningen på førtidspension, juni 2013 De 11 jobcentre med størst andel 1 (14,7 pct.) 2. (11,5 pct.) 3. (11,0 pct.) 4. (10,9 pct.) 5. (10,7 pct.) 6. (10,5 pct.) 7. (8,6 pct.) 8. (8,1 pct.) 9. (8,0 pct.) 10. (7,9 pct.) 10. (7,9 pct.) De 10 jobcentre med mindst andel 1. (2,9 pct.) 2. (3,1 pct.) 3. (3,3 pct.) 4. (3,5 pct.) 5. (3,6 pct.) 6. (3,7 pct.) 6. (3,7 pct.) 8. Lyngby-Taarbæk (3,9 pct.) 9. Frederiksberg (4,0 pct.) 10. (4,1 pct.) Kilde: Jobindsats.dk (Personer på permanente forsørgelsesordninger) og egne beregninger. Anm. Rød tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med størst andel ved seneste status, mens grøn tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med mindst andel ved seneste status. 4.2 Udviklingen i antal personer i fleksjob og på ledighedsydelse Antallet af personer i fleksjob og på ledighedsydelse er steget med 3,8 pct. i og med 3,0 pct. i hele landet, jf. tabel 12. Stigningen i er størst for ledighedsydelse, hvor der har været en stigning på 7,8 pct. Der har været en stigning i antal fleksjob siden seneste status i marts 2013, mens der har været et fald for ledighedsydelse. Tabel 12. Antal fuldtidspersoner i fleksjob og ledighedsydelse i og hele landet, juni juni 2013 Udvikling jun jun. 2013, Andel af befolkningen 1 Antal fuldtidspersoner Ydelseskategori pct. jun. 2013, pct. jun. 12 jun. 13 Hele landet Hele landet Fleksjob ,5 3,2 1,0 1,5 Ledighedsydelse ,8 2,4 0,4 0,5 I alt ,8 3,0 1,4 2,0 1. Befolkningstal er fra 2kvt2013 og alle årige. Aldersafgrænsningen vedrører udelukkende befolkningstallet og ikke antallet af modtagere af forsørgelsesydelser. Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. 4.3 Udviklingen i sygefraværsforløb Langvarige sygefraværsforløb er en central fødekilde til førtidspension (ca. 33 pct. af nye førtidspensionister kommer fra sygedagpenge), og i det følgende ses der derfor på resultaterne på sygedagpengeområdet. Udviklingen i det generelle sygefravær Der har været et fald i det samlede antal sygedagpengeforløb i på 10,4 pct. fra maj 2012 til maj 2013, jf. tabel 13. Det er et lidt mindre fald end på landsplan (-11,5 pct.). 24/57

25 Der er i alt godt sygedagpengeforløb i i maj Der har været et fald på ca forløb siden seneste status. Tabel 13. Udviklingen i antal sygedagpengeforløb, maj 2012 maj 2013 Antal forløb Udvikling ift. Året før Genst. Varighed i uger Andel forløb over 52 uger Udvikling i antal forløb over 52 uger ,4 10,5 14,9-1,0 Sjælland ,9 10,3 13,6 3,2 Hovedstaden ,3 10,3 15,4-3,0 Hele landet ,5 10,6 15,2-3,4 Note: Genst. varighed er for perioden 3. kvt kvt 2013 Udviklingen i Region Sjælland (-8,9 pct.) er mindre gunstig end i Region Hovedstaden (-11,3 pct.). Samme mønster sås ved seneste status. Udviklingen i forløb over 52 uger Antal forløb over 52 uger er faldet med 1,0 pct. i fra maj 2012 til maj 2013, jf. tabel 13. Faldet i er også her mindre end faldet i hele landet (-3,4 pct.). Faldet skyldes alene et fald i Region Hovedstaden (-3,0 pct.), da der har været en stigning på 3,2 pct. i Region Sjælland. Antal forløb over 52 uger udgør 14,9 pct. af det samlede antal forløb andelen er stort set identisk med andelen i hele landet (15,2 pct.). Andelen er steget siden seneste status. Andelen er højere i Region Hovedstaden (15,4 pct.) end i Region Sjælland (13,6 pct.). Den gennemsnitlige varighed af forløbene er identisk i de to regioner. Udviklingen i forløb over 26 uger Antal sygefraværsforløb over 26 uger er faldet med 5,8 pct. i fra maj 2012 til maj 2013, hvilket er et mindre fald end i hele landet (-7,4 pct.), jf. tabel 14. Også her skyldes faldet alene et fald i Region Hovedstaden (-8,8 pct.), mens antallet i Region Sjælland stort set er uændret (+0,2 pct.). Der er i alt godt forløb over 26 uger i maj Der har været en stigning siden seneste status. Tabel 14. Udviklingen i antal sygefraværsforløb over 26 uger, maj 2012 maj 2013 Antal forløb over 26 uger Udvikling ift. Året før ,8 37,1 53,4 Sjælland ,2 37,2 53,6 Hovedstaden ,8 36,9 53,2 Hele landet ,4 38,5 54,4 Andel forløb over 26 uger ift. alle forløb Andel forløb over 26 uger ift. Forløb over 8 uger 25/57

26 Mere end hvert tredje sygefraværsforløb varer mere end 26 uger og det gælder både i og i hele landet. Sygefraværet opgjort på jobcentre 43 jobcentre har haft et fald i det samlede antal sygedagpengeforløb i det seneste år. Der er store variationer i udviklingen i de enkelte kommuner i, jf. figur 10. har et fald på 30,7 pct., mens har en stigning på 2,5 pct. 11 Faldet i er 10,4 pct. Figur 10. Udviklingen i sygedagpengeforløb (pct.) i jobcentrene i, juni 2012 juni % 2,5% -5% -1-10,4% -15% -2-25% -3-30,7% -35% Høje-Tåstrup Frederikssund Frederiksberg Lyngby- Det langvarige sygefravær opgjort på jobcentre Udviklingen i antal sygedagpengeforløb over henholdsvis 26 og 52 uger i kommunerne i er angivet i nedenstående figur 11 og 12. Der er størst spredning i udviklingen i forløb over 52 uger, hvor har oplevet et fald på 53,5 pct., mens har oplevet en stigning på 52,9 pct jobcentre har haft et fald i forløb over 52 uger. For forløb over 26 uger går spredningen fra et fald på 35,6 pct. i til en stigning på 23,5 pct. i jobcentre har haft et fald i forløb over 26 uger. 11 Der er 232 sygedagpengeforløb i, mens der er 208 i. 12 I er der 33 forløb over 52 uger, mens der er 26 forløb i. 13 I er der 130 forløb over 26 uger, mens der er 362 forløb i. 26/57

27 Figur 11. Udviklingen i sygedagpengeforløb over 26 uger (pct.) i jobcentrene i, maj 2012-maj ,5% ,8% ,6% -4 Høje-Tåstrup Frederikssund Frederiksberg Lyngby-Taarbæk Figur 12. Udviklingen i sygedagpengeforløb over 52 uger (pct.) i jobcentrene i, maj maj ,9% 4 2-1, ,5% Høje-Tåstrup Frederikssund Lyngby-Taarbæk Frederiksberg 27/57

28 Sygedagpengemodtagernes andel af arbejdsstyrken Endelig er der forskel på sygedagpengemodtagernes andel af arbejdsstyrken i de enkelte jobcentre, jf. figur 13. I er andelen 1,5 pct., mens den er 3,5 pct. i. Andelen i er 2,4 pct. Figur 13. Sygedagpengemodtagernes andel af arbejdsstyrken i jobcentrene i, juni % 3,5% 3% 2,4% 2% 1,5% 1% Frederiksberg Lyngby-Taarbæk Høje-Tåstrup Frederikssund 4.4 Udviklingen i langvarige kontanthjælpsforløb Langvarige kontanthjælpsforløb er en anden central fødekilde til førtidspension (ca. 43 pct. af nye førtidspensionister kommer fra kontanthjælp), og i det følgende ses der derfor på resultaterne på kontanthjælpsområdet. I er antallet af langvarige kontanthjælpsforløb for match 2 borgere steget med 8,4 pct., mens antallet er steget med 7,0 pct. for match 3 borgere, jf. tabel 15. I hele landet har der været et lille fald for match 3 borgere. De langvarige forløbs andel af det samlede antal kontanthjælpsforløb er stort set identisk for og hele landet. For match 2 borgere udgør de langvarige forløb knap 64 pct., mens de udgør godt 77 pct. af forløbene blandt match 3 borgere. 28/57

29 Tabel 15. Indsatsklare og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere, der har været på ydelsen i mindst 40 uger, februar 2012 februar 2013 Udvikling i andel (pct.-point) Andel (pct.) og antal personer Andel (pct.) og antal personer og antal (pct.) Ydelsesgruppe maj maj maj maj Hele landet Hele landet Hele landet Kontanthjælpsmodtagere (Andel) 62,2 60,6 63,9 63,3 1,7 (-) 2,6 (match 2) (Antal) ,4 (-) 16,4 Kontanthjælpsmodtagere (Andel) 73,3 73,3 77,4 77,8 4,1 (-) 4,5 (match 3) (Antal) ,0 (-) -0,8 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Note: Andelene er udregnet ift. hver af de to matchgrupper. Dvs. at tabellen skal læses sådan, at det eksemplelvis er 63,9 pct. ud af de udelukkende indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) i Jobcenter, som har modtaget kontanthjælp i mere end 40 sammenhængende uger. 29/57

30 5. UDVIKLINGEN I ANTAL LANGTIDSLEDIGE Antallet af langtidsledige i er i juni 2013, svarende til 2 pct. af arbejdsstyrken. Ift. juni 2012 har der været et fald på knap personer, svarende til et fald på 8,3 pct., jf. figur pct. af de langtidsledige er dagpengemodtagere, mens 52 pct. er jobklare kontanthjælpsmodtagere. I modsætning til tidligere er der således flere kontanthjælpsmodtagere end dagpengemodtagere blandt de langtidsledige i juni 2012 udgjorde kontanthjælpsmodtagerne 26 pct. af de langtidsledige. Målet i kontrakten for 2013 er max i december 2013, og regionen er dermed tæt på det fastlagte mål pt. Faldet skyldes alene et fald i antal langtidsledige dagpengemodtagere, som har oplevet et fald på 39,9 pct. Antallet af langtidsledige jobklare kontanthjælpsmodtagere er steget med 79,8 pct. Der er således store forskelle mellem de to ydelsesgrupper. En del af faldet afspejler, at nogle dagpengemodtagere har opbrugt retten til dagpenge i årets første 6 måneder. En del af disse er overgået til uddannelsesydelse, som indgår i opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere. Samtidig er der tegn på, at nyledige dagpengemodtagere forlader ledighed hurtigere nu end tidligere, hvilket ikke ses for kontanthjælpsmodtagerne. Samme tendenser ses på landsplan, og her er forskellen i udviklingen for de to ydelsesgrupper endnu større, jf. figur 14. Faldet i langtidsledigheden (-8,3 pct.) er større end faldet i den generelle ledighed (-4,5 pct.) i det seneste år. Figur 14. Udviklingen i langtidsledigheden (pct.) i beskæftigelsesregionerne, juni 2012 juni ,8% 181,6% 132, 149, 105,7% -8,3% -39,9% -12,8% -40, -23,3% -47,1% -14,9% -44, -12, -41,6% Midtjylland Nordjylland Syddanmark Hele Landet I alt Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere 30/57

31 Antallet af langtidsledige er stort set på niveau med antallet ved seneste status i marts Ser man på de langtidslediges andel af det samlede antal ledige i juni 2013, er andelen i (31,5 pct.) højere end landsgennemsnittet (29,3 pct..), jf. figur 15. Andelen i er højere for både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Figur 15. Andel langtidsledige ift. det samlede antal ledige i beskæftigelsesregionerne, juni % 4 35% 3 25% 2 15% 1 31,5% 23,7% 45,1% 27, 21,7% 43,2% 25,3% 20,3% 40,1% 28,6% 22,6% 42,9% 29,3% 22,7% 44, 5% Midtjylland Nordjylland Syddanmark Hele landet I alt Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Faldet er markant større i Region Sjælland (-13,5 pct.) end i Region Hovedstaden (-5,4 pct.), jf. figur 16. Det skyldes et større fald blandt dagpengemodtagere i Region Sjælland, mens stigningen for kontanthjælpsmodtagere er højere i Region Sjælland end i Region Hovedstaden. Den generelle ledighed er samtidig faldet med 9,5 pct. i Region Sjælland mod et fald i Region Hovedstaden på 2,2 pct. 31/57

32 Figur 16. Udviklingen i langtidsledigheden (pct.) i de to regioner i, juni 2012 juni ,8% 84,4% 78,2% ,3% -15,3% -5,4% ,9% -37,6% -45,2% Sjælland Hovedstaden I alt A-dagpenge Kontanthjælp Størst fald for personer med dansk oprindelse Personer med dansk oprindelse har oplevet det største fald i langtidsledigheden på 10,7 pct., mens efterkommere fra ikke-vestlige lande har oplevet en stigning i langtidsledigheden på 5,6 pct., jf. tabel 16. Samme mønster ses på landsplan. Nydanskere fra ikke-vestlige lande er overrepræsenteret blandt langtidsledige. De udgør 23,3 pct. af de langtidsledige i, hvilket er højere end gruppens andel af arbejdsstyrken (7,3 pct.). Samtidig er gruppens andel af langtidsledige i højere end andelen på landsplan (18,1 pct.) 14. Tabel 16. Udviklingen i langtidsledige i og hele landet opgjort på etnicitet, juni 2012 juni 2013 Hele Landet Procentvis udv. Procentvis udv. jun-12 jun-13 jun-12 jun-13 jun-12 jun-13 jun-12 jun-13 Personer med dansk oprindelse ,7% ,7% Indvandrere fra vestlige lande ,1% , Efterkommere fra vestlige lande ,9% , Indvandrere fra ikkevestlige lande ,5% ,1% Efterkommere fra ikkevestlige lande ,6% ,9% I alt ,3% , Alle grupper har haft en stigning fra marts 2013, bortset fra personer med dansk oprindelse, hvor der har været et fald. 14 Nydanskerne udgør dog også en større andel af arbejdsstyrken i (7,3 pct.) end på landsplan (5,3 pct.). 32/57

33 Fortsat flere mænd end kvinder blandt langtidsledige Der er flere mænd end kvinder blandt de langtidsledige i både og hele landet, jf. tabel 17. Mænds andel af langtidsledigheden (53,5 pct.) i er også højere end deres andel af den samlede ledighed (51,4 pct.). Begge køn har oplevet et fald i det seneste år, og det gælder både i og på landsplan. Begge køn har også haft et fald i bruttoledigheden i. Siden seneste status har der været en stigning for kvinder og et fald for mænd. Tabel 17. Udviklingen i langtidsledige i og hele landet opgjort på køn, juni 2012 juni 2013 Hele landet jun-12 jun-13 Procentvis udvikling jun-12 jun-13 Procentvis udvikling Kvinder ,1% ,4% Mænd ,4% ,4% I alt ,3% , 5.1 Langtidsledigheden i jobcentrene Udviklingen i langtidsledigheden fra juni 2012 til juni 2013 varierer betydeligt mellem jobcentrene i fra et fald på 41,5 pct. i til en stigning på 10,4 pct. i, jf. figur jobcentre har oplevet et fald, mens 4 jobcentrene har oplevet en stigning. 15 I er der 69 langtidsledige, mens der er 404 i. 33/57