Nr. 8 September 2004 INDHOLD Regnskabsreform i DMU 2 Flot arbejde 2 Baggrunden for budget- og regnskabsreformen i Staten 3 DMU involveret i det Europæiske Miljøagenturs miljøtilstandsrapport 4 25 år på DMU/Kalø 5 Ingeniørernes Lederuddannelse 6 Afprøvning af Open Office i DMU 7 ATMI-laboranter underviser rumænske kemikere 8 Afdelingsseminar om opgaver og stress 8 Personalenyt 9 Stress og trivsel 11 Aktivitetsdag 12 Opgaver&stress Afdelingsseminar i SEK- se side 10... Danmarks Miljøundersøgelsers interne blad Udkommer normalt en gang om måneden Redaktion: Christel Ege-Johansen og Jens Christian Pedersen Kontaktpersoner i Silkeborg er: Karin Balle Madsen, på Kalø: Thøger Pauli Indlæg sendes til: fonix@dmu.dk Deadline for næste nr: Tirsdag den 5. oktober 2004.
Regnskabsreform i DMU Af Per Schrøder, SEK Folketingets finansudvalg tiltrådte i juni et aktstykke, hvorefter der skal gennemføres en budget- og regnskabsreform i staten. Reformen vil bl.a. gøre det mere gennemsigtigt, hvilke omkostninger der er forbundet med de enkelte ydelser, staten leverer. Alle statslige institutioner skal fra 2005 udarbejde omkostningsbaserede regnskaber. Reformen betyder, at regnskabsprincipperne i offentlige virksomheder tilnærmes de principper, som private virksomheder skal følge. Teknisk set er der tale om, at staten i perioden frem til 2007, for så vidt angår bevillinger og regnskab, skifter det nuværende udgiftsprincip ud med såkaldte omkostningsprincipper. Overordnet er sigtet med indførelse af omkostningsprincipper at bidrage til at øge effektiviteten. Det er ikke hensigten at opgøre, hvad staten er værd. Det vil også fremgå af opstillingen af statsinstitutionernes balance. Der skal fx ikke foretages værdiansættelse af nationalejendom mv. (fx slotte, ruiner og kunstgenstande). Kun de aktiver, der bidrager til institutionernes produktion, skal fremgå af balancen. Formålet med at anvende omkostningsprincipper i staten er således anderledes end i en privat virksomhed. I staten skal omkostningsprincipperne først og fremmest tjene til at sammenholde ressourcer og målopfyldelse. I private virksomheder er fokus i højere grad rettet mod årets resultat i forhold til den investerede kapital og på virksomhedens værdi og fremtidige indtjeningsmuligheder. At skifte fra udgifts- til omkostningsprincipper betyder i korte træk, at man går fra at regnskabsføre på betalingstidspunktet til i stedet at regnskabsføre på forbrugstidspunktet. Dette har betydning, når DMU fx indkøber større apparatur. Hvor vi tidligere udgiftsførte hele udgiften i det år, hvor apparatet blev indkøbt, skal vi fremover udgiftsføre i takt med apparatets nedslidning over eksempelvis 10 år. Herved fås et mere præcist billede af DMU s løbende reinvesteringsbehov. Omkostningsfordelinger er et andet centralt element i regnskabsreformen. For at kunne effektivisere er det nødvendigt at vide, hvad det koster at producere en given ydelse (hofteoperationer, retssager, miljøforskning etc.). Her er DMU rigtigt godt med, da vi i praksis i mange år har foretaget omkostningsfordelinger via regnskabsføring og tidsregistrering på formål dvs. på projekter. Vi ved faktisk allerede ret præcist, hvad det koster at gennemføre en aktivitet; at sætte satellitsendere i tænderne på hvalrosser eller at drive luftovervågningsprogrammet, for blot at nævne et par eksempler. Flot arbejde! Af Henrik Sandbeck Tak for indsatsen med at afprøve de nye regnskabsprincipper. DMU har i 2004 været pilotinstitution i forsøgsordningen med omkostningsbaserede regnskabsprincipper. I den forbindelse har DMU skullet udarbejde et økonomisk snapshot - en såkaldt åbningsbalance, med opstilling af alle (væsentlige) aktiver som bygninger, transportmateriel, apparatur m.v., og forpligtelser såsom feriepenge, merarbejde og igangværende arbejde. Ved hjælp af Finansministeriets vejledninger har en række arbejdsgrupper i foråret arbejdet med at indsamle data til brug for de enkelte dele af åbningsbalancen. En lang række medarbejdere fra alle DMU s afdelinger har ved siden af deres normale opgaver deltaget i dette store arbejde. Ikke mindst kortlægning, registrering og værdiansættelse af DMU s beholdning af apparater og laboratorieudstyr har været en stor opgave. Via tidsregistreringen kan jeg se, at der i alt er anvendt ca. 1300 timer på opgaven, hvilket fortæller mig, at løsningen af en opgave af denne karakter slet ikke er gratis. Timerne har dog været givet godt ud. Dette siger jeg fordi Rigsrevisionen, som har revideret og godkendt åbningsbalancen, har givet DMU en utrolig flot tilbagemelding på det udarbejdede materiale. En tilbagemelding som alle de medarbejdere der har deltaget i arbejdet har aktier i. Til alle deltagere vil jeg derfor sige: Tak for indsatsen, det var flot arbejde! 2 Fønix nr. 8 September 2004
Baggrunden for budget- og regnskabsreformen i Staten Omkostningsbaserede budget- og regnskabsprincipper indføres for at få: Bedre intern styring Omkostningsprincipper tydeliggør ressourceforbruget ved opgavevaretagelsen, uanset hvordan opgaverne er finansieret. Formålet herved er at få et mere retvisende billede af ressourceforbruget forbundet med de pågældende aktiviteter. Anvendelse af sådanne omkostningsfordelinger og anden ledelsesinformation kan herved give et bedre styringsgrundlag i institutionen og bl.a. danne grundlag for mere strategiske overvejelser om institutionens opgavevaretagelse. Mere forretningsmæssige beslutninger Med de nuværende bevillingsregler skal man have pengene, før man kan investere. Med reformen kan institutionerne i højere grad foretage økonomisk effektive investeringsbeslutninger, når behovet er til stede. Synlighed og gennemsigtighed Reformen indebærer, at det vil blive mere synligt, hvad det koster at producere de statslige ydelser. Det bliver enklere at sammenholde prisen på de ydelser, institutionerne sælger eller stiller til rådighed for samfundet, med de ressourcer, som kræves for at kunne levere ydelserne. På de områder, hvor det er relevant at sammenligne ressourceforbruget på tværs i staten eller i forhold til private leverandører, opnås herved et bedre grundlag for at kunne prioritere mellem forskellige bevillingsanvendelser. Fønix nr. 8 September 2004 Mere retvisende og forståelige regnskaber Man får et mere dækkende regnskab for staten, hvor udviklingen i statens værdier og forpligtelser opgøres systematisk. Herved anvendes principper, der er mere sammenlignelige med regnskabsprincipperne i den private sektor. Bedre forvaltning af statens værdier, ejendomme mv. Ressourceforbruget, forbundet med løbende anvendelse og nedslidning af produktionsapparatet, vil med reformen blive synliggjort. Dette kan give anledning til overvejelser om, hvorvidt produktionsapparatet er optimalt sammensat set i forhold til de opgaver, der skal løses herunder hvornår vedligeholdelse eller udskiftning vil være hensigtsmæssig. 3.250.768.000 81.259.768.000 67.267.768.000 2 9.259.458.000 4 45.259.768.000 81.259.768.000 67.267.768.000 9.259.458.000 459.887 2 9.259.458.000 3
DMU involveret i det Europæiske Miljøagenturs miljøtilstandsrapport Af Peter Kristensen, SYS I juni fik DMU sammen med FNs Miljøprogramscenter i Norge (UNEP/GRID Arendal) og European Institute for Environmental Policy (IEEP) en rammekontrakt med det Europæiske Miljøagentur (EEA) gældende for de næste to år. DMU skal under kontrakten hjælpe miljøagenturet med at producere den næste Europæiske miljøtilstandsrapport, agenturets årlige miljøindikatorrapport samt opgaver i forbindelse med EEAs nøglesæt af miljøindikatorer (core set of indicators). EEAs næste miljøtilstandsrapport skal udgives i sommeren 2005 som baggrund for EU Kommissionens midtvejsevaluering af det 6. miljøhandlingsprogram. Rapporten bliver en 50-100 siders publikation som giver en overordnet dækning af de vigtigste europæiske miljøproblemer suppleret med en række mere specifikke miljørapporter fx om hvad udvidelsen af EU kan betyde for miljøet; miljøeffekter af vort forbrug og effekten af vores (EUs) aktiviteter udenfor Europa. DMU skal bidrage til at udarbejde den overordnede tilstandsrapport og bidrager i forvejen via andre projekter til de mere specifikke miljørapporter (fx rapporter om miljøeffekter af vort fødevareforbrug; husholdningernes vandforbrug). Miljøagenturets nøglesæt af miljøindikatorer består af 37 indikatorer dækkende forskellige miljøtemaer fx klimaændringer og affald samt samfundssektorer fx transport og energi. Indikatorerne produceres af eksperter i agenturets temacentre. Eksempelvis laver MAR, som en del af arbejdet for temacenter for vand, indikatorer om næringsstoffer og klorofyl i marine områder (Sortehavet, Middelhavet, Nordsøen, Østersøen etc.). Udover de 37 nøgleindikatorer er der for hvert enkelt miljøtema eller samfundssektor yderligere indikatorer fx omkring 60 indikatorer på vandområdet. I forbindelse med rammekontrakten skal DMU hjælpe med opbygge et standardiseret format af de 37 nøgleindikatorer og kommentere på kvaliteten af indikatorer. 4 Fønix nr. 8 September 2004
25 år på DMU/Kalø Af Henning Noer, VIBI Den 1. oktober 2004 har Karsten Laursen været ansat 25 år på DMU/Kalø. Karsten er uddannet som biolog og han blev kandidat fra Københavns Universitet i 1977. I 1978 blev han tildelt et kandidatstipendium, men allerede i 1979 blev han ansat på Kalø og forlod»djævleøen«. Så reelt er det 25 år på Kalø og»lidt mere«end 25 i statens tjeneste, der fejres. Fagligt har fuglene fået hans store og varige interesse. I studietiden på øen Hjelm i Kattegat importerede og videreudviklede han en teknik med udpumpning af maveindholdet af rastende sangfugle, så deres fødevalg kunne dokumenteres og analyseres. Senere, på Kalø, var det blandt meget andet vadefugle, omfattende økologiske undersøgelser i Vadehavet og landsdækkende tællinger af vandfugle fra fly der optog ham. Det gør det stadig, og det er godt. Udenforstående vil nok aldrig kunne begribe det, men når først man er»ramt«, er der få ting, der kan berige tilværelsen mere end at dele den med fuglene. Da Kalø skiftede resort fra Landbrugsministeriet til Miljøministeriet i 1989/90 var han koordinator for Vildtbiologisk Stations vandfugleforskning. Fra 1991-1997 var han forskningschef for DMU s daværende Afdeling for Flora- og Faunaøkologi i en periode hvor DMU/Kalø udviklede sig fra 23 til 70 medarbejdere, ikke mindst på grund af hans ihærdighed og engagement. Han stod også i spidsen for Kalø s integration i DMU, en proces, der med et moderne udtryk rummede betydelige ledelsesmæssige udfordinger, og som lykkedes rigtig godt. Synes vi da selv. Efter 6 år som chef søgte han ikke forlængelse i 1997, men indtog i stedet sin nuværende stilling som seniorrådgiver. Her har han med stor effektivitet og vedholdenhed håndteret en lang række opgaver, bl.a. redigering af efterhånden hundredevis af rapporter. 25 år er lang tid og nok til at gøre ikke så få erfaringer på både godt og ondt. Selv har jeg kendt Karsten siden studentertiden, og altså igennem hele forløbet. Ord som energisk, effektiv, pligtopfyldende, diskret og loyal melder sig som de første, når han skal karakteriseres. Men heldigvis også krydret med godt humør og en god portion humoristisk sans, som kan live hverdagen op, og som vi gerne hører endnu mere til i de kommende år! Karsten Laursen ønskes et stort tillykke med jubilæet. Henning Noer, VIBI Fønix nr. 8 September 2004 5
Ingeniørernes Lederuddannelse på Ingeniørhøjskolen i Ballerup Af Ole Hertel, ATMI Den 3. juni afsluttede jeg en 2-årigt lederuddannelse på Ingeniørhøjskolen i Ballerup med forsvaret af et afgangsprojekt på Ingeniørernes Lederuddannelse også kaldet EBA (Engineering Business Administration). Jeg har personligt haft stort udbytte af at følge uddannelsen, og kan varmt anbefale den til andre med lyst til at stifte bekendtskab med et teoriapparat og nogle praktiske værktøjer inden for ledelse. Jeg vil i det følgende fortælle lidt om mine oplevelser på uddannelsen. EBA giver en bachelorgrad inden for ledelse, og er sidestillet med den måske mere kendte HD-grad. EBA omfatter tre obligatoriske fag (Kommunikation & Ledelse, Finansiel Ledelse samt Strategisk Marketing) og to tilvalgsfag. Yderligere information om EBA findes på Ingeniørhøjskolens hjemmeside: www.cv.ihk.dk. Hvert kursus varer et semester og i afslutningen af kurset udarbejdes et 10 siders eksamensprojekt, som danner udgangspunktet for en mundtlig eksamen med ekstern censor. Afgangsprojektet varer ligesom kurserne et semester, hvor man har en vejleder tildelt. Jeg arbejdede i mit afgangsprojekt med en aktuel problemstilling»aktiv strategi på sektorforskningsinstitution - krav til medarbejdere, organisation og ledelse i ATMI«. Projektet vil i de kommende måneder danne basis for en diskussion af den aktive strategi i ATMI. Bedre forståelse af ledelse Hvad har jeg så lært af at gå på EBA uddannelsen? Jeg er blevet introduceret for et begrebsapparat og et vidensgrundlag inden for moderne ledelsesteori. Det har givet en referenceramme for en generel forståelse af ledelse, som jeg har fundet meget nyttig i min position som gruppeleder. Jeg har lært en række værktøjer inden for coaching, teambuilding, medarbejdersamtaler, samt strategi & markedsføring. Endvidere har jeg fået introduceret de vigtigste begreber inden for driftsøkonomi. Specielt vil jeg dog fremhæve coaching og teambuilding, som jeg stiftede bekendtskab med i det valgfri kursus»medarbejderudvikling og Ledelse«. Dette kursus giver nogle færdigheder, som man kan anvende ikke blot i ledelsesmæssige sammenhænge; de er ligeledes nyttige i dagligdagen. Man får reflekteret over hvorfor en samtale får et givet udfald, og hvordan man kan forberede sig med henblik på størst mulig chance for et positivt udfald af en given situation. Det kan dreje sig om at skabe vind - vind situationer, men også at markere grænser - skære igennem i en diskussion. Der stilles ingen krav om at man nødvendigvis skal følge en hel EBA uddannelse for at gå på Ingeniørhøjskolen - man kan derimod med stor fordel vælge at følge enkelte kurser. Alternativt kan man vælge at tage enkelte kurser med fx års mellemrum og over en årrække sætte dette sammen til en EBA. Jeg har mødt studerende på EBA, som tog de første kurser for mere end 10 år siden. 6 Fønix nr. 8 September 2004
Afprøvning af OpenOffice i DMU og resten af Miljøministeriet Af Benny W. Jørgensen, Christina Sommer Dam, Frankie Zea Henriksen og Thøger Pauli, IT-sektionen. DMU benytter vi - som i resten af ministeriet I - kontorpakken Microsoft Office 97, dvs. word, excel osv. Microsoft Office 97 er efterhånden et gammelt produkt, og det understøttes ikke længere af Microsoft, ligesom det af leverandørerne ikke mere bliver integreret med andre nye IT-systemer. Derfor skal kontorpakken enten opgraderes eller udskiftes i løbet af efteråret, og det kan ske ved enten at opgradere til en ny udgave af Microsoft Office eller ved at vælge OpenOffice. Den konklusion er ministeriets IT-afdelinger kommet frem til. Ved en udskiftning af kontorpakken fra Microsoft Office 97 til OpenOffice vil Miljøministeriet kunne opnå en besparelse på samlet set ca. 4 mill. kr. i licensomkostninger over de kommende år. Ministeriets koncernledelse har besluttet, at der skal foretages en konkret afprøvning af OpenOffice inden det endelige valg træffes. Vi skal således i løbet af de kommende uger have afprøvet Open- Office for at konstatere om det fungerer tilfredsstillende for brugerne og kan integreres i institutionernes IT-miljø, ligesom der skal gennemføres en analyse af de omkostninger, der er knyttet til implementering af OpenOffice. OpenOffice OpenOffice er en kontorpakke, der indeholder tekstbehandling, regneark, tegne- og præsentationsprogrammer. Det specielle ved denne kontorpakke er, at al kildekoden er frit tilgængelig (Open- Source) og samtidig gratis. Microsoft Office er derimod et proprietært produkt, hvor kildekoden er hemmelig og hvortil man skal købe licenser, vedligeholdelse m.v. Afprøvning af OpenOffice i DMU Den forestående afprøvning af OpenOffice i DMU vil først og fremmest ske i IT-sektionen, men der vil naturligvis som led i afprøvningen også blive inddraget et antal brugere med forskellige»tunge«anvendelser af kontorpakken. Tilsvarende afprøvninger vil blive gennemført i ministeriets øvrige enheder. Afprøvningen forventes afsluttet og afrapporteret i løbet af første halvdel af oktober måned, idet ministeriet skal tages endelig beslutning omkring valget af ny Office-pakke inden 1. november 2004. Fønix nr. 8 September 2004 7
ATMI-laboranter underviser rumænske kemikere Af Kitty Kastalag Petersen og Christel Christoffersen, ATMI Der gøres en stor indsats af EU for at gøre Rumænien klar til optagelse i 2007, som en del af et rumænsk/hollandsk EU-PHARE program, der skal hjælpe rumænerne med at opbygge et godkendelsessystem for pesticider på et forsvarligt fagligt niveau, har vi givet kurser i at analysere pesticider. Til daglig arbejder vi i laboratorierne i ATMI, hvor vi kontrollerer kvaliteten af pesticidprodukter i Danmark, men i to uger i maj måned skulle vi i stedet arbejde i et laboratorie i Bukarest, hvor vi sammen med Teddy Krongaard skulle give rumænske kemikere kurser i at udføre kontrolanalyser af pesticidprodukter og i at validere deres metoder. Kurserne blev afholdt på Central Laboratory i Bukarest - et sted bevogtet af vagter i sorte uniformer og baretter. Vagterne kom springende ud for at åbne porten og gøre honnør en respekt for laboranter, der burde indføres på DMU. Der deltog 8 kemikere på hver kursus: 4 fra det centrale laboratorium og én fra hver af 4 regionale laboratorier. Kurserne varede i en uge hver. Det første kursus indeholdt udvikling af analysemetoder, fejlfinding og oplæring i HPLCapparatur (HPLC: Højtryksvæskekromotografi). Det andet kursus var tilsvarende på GC-apparatur (GC: Gas Chromatograf). Begge gange underviste vi i, hvordan vi udfører vores kontrol af pesticidprodukter, fra de kommer i hus til analyseresultatet bliver godkendt. Stå ret for chefen Som laborant kan man gå hen og blive helt misundelig, når man ser hvad rumænerne har af nyt udstyr til pesticidkontrol: to LC-MS, fire GC-MS, tre IRspektrofotometre samt to laboratorier proppet med udstyr til fysiske test alt sammen betalt af EU. Afdelingsseminar om opgaver og stress... Af Jens Christian Pedersen Som man kan se af billederne havde SEK valgt at henlægge sit 11 2-dags afdelingsseminar til Oslo-færgen som har nogle udmærkede konferencefaciliteter. Vi var rigtigt heldige med vejret. Efter lidt regn på busturen til København klarede vejret op, solen kom frem og ikke mindst vigtigt vinden løjede af. Seminaret havde to temaer. På udturen hørte vi på oplæg fra Per Brogaard fra Økonomistyrelsen, Lars Moseholm fra ATMI, og Hans Christensen fra FORS, som fortalte os om den forventede udvikling i den statslige administration, og om de mange forventninger der er internt i DMU til Sekretariatet. På den ene side skal vi spare og effektivisere gennem nye administrative systemer, og på den anden side har forskningsafdelinger, direktion og bestyrelse en række forventninger til de opgaver, som SEK enten skal løse. Efter at have sagt farvel til gæsterne havde vi et meget frugtbart og kreativt gruppearbejde som førte til en lang liste på omkring forslag til nye initiativer der kan imødekomme de mange og af og til modsatrettede ønsker fra vores opgivelser. På turen hjem rettede vi blikket indad, mod vores eget psykiske arbejdsmiljø. Her havde vi tidligere på sommeren holdt et halvdags-seminar og opgaven var nu at diskutere hvordan vi i fællesskab skaber et arbejdsmiljø, som gør det muligt at løse de kommende arbejdsopgaver på en måde så unødig stress undgås såvel i SEK som i SEK s relation til forskningsafdelingerne. Også her fik vi linet en stribe gode forslag op, så nu har vi på begge fronter en række gode forslag vi skal arbejde med at få prioriteret. 8 Fønix nr. 8 September 2004
Desværre betaler EU ikke for driften af laboratoriet, og rumænerne har ikke selv råd til at købe pipetter, kolber og andet almindeligt laboratorieudstyr, som er nødvendigt for at lave analyserne. Der var for eksempel ingen mikro-pipetter, i stedet udtog man 100 ml med en 1-ml stangpipette vel og mærke en pipette med knækket spids. Validering af en metode kræver mange analyser, hvilket sved på budgettet for opløsningsmidler så den del ville de meget gerne undgå at lave. Vi kom ud for en situation, hvor en nål til en GC bøjede og den stakkels kemiker, der havde ansvaret for apparatet, måtte i fuld offentlighed og med bøjet hoved give en forklaring til chefen om hvad der var sket og hvordan det kunne ske. Den slags sker bare engang imellem - derfor har man altid ekstra nåle i skuffen. De var heldige denne gang, for da det var sket på kurset, kunne de skrive udgiften på EU-kontoen. Priserne på laboratorievarer er de samme som de er i Danmark, mens en kemiker får 450 kr. udbetalt om måneden så en reservedel kan hurtigt koste en hel årsløn. i et skab og det var hurtigere at suge prøver op med munden end med pipette-bolde! Nu var det jo ikke arbejde det hele. Der var også tid til en tur rundt i byen. Der var meget trafik og allevegne var der Dacier og gamle østblok lastbiler der havde set bedre dage. Forureningen lå tung over byen og man havde ikke gået ret langt før man blev helt tør i halsen men øllene var billige så det gjorde ikke så meget. Måske en idé til Lomborgs efterfølger: at undersøge om det er billigere for den danske stat at nedsætte afgiften på øl end at indføre partikelfiltre, miljøzoner og reducere biltrafikken. Sikkerhed en by i... Mht. til sikkerhed var det bedst at vi lukkede øjnene. De har stinkskabe, men de synes at det var nemmere at stå over vasken med de organiske opløsningsmidler og bruge stinkskabene til opbevaring af de færdige prøver. Spildte de, blev det tørret væk med håndfladen hånden kunne jo nemt tørres i kitlen. Handsker havde de også bagerst Fønix nr. 8 September 2004 9
Personalenyt Af Christel Ege-Johansen, DIR Kontorelever Velkommen til Camilla Greiff, som er vores nye kontorelev. Camilla startede i Sekretariatet den 1. september 2004 og skal være her i 2 år. Vi ønsker Camilla velkommen til DMU. Jane Rosenkrans Carlsen afsluttede sine 2 år som kontorelev på DMU den 31. juli 2004. I den sidste del af sin elevuddannelse var Jane i ATMI, hvor hun fortsætter i et barselvikariat for Mette Nørgaard til den 31. juli 2005. Vi ønsker Jane tillykke med kontoruddannelsen! Ny daglig sikkerhedsleder i Roskilde pr. den 1. september 2004 Den 31. august 2004 gik Jørgen Holst af som daglig sikkerhedsleder i Roskilde. Efterfølgende søgte Gitte Hellerup Jensen fra MIMI stillingen og blev ansat. Gitte har 101 2 års erhvervserfaring som laborant, hvoraf hun har været sikkerhedsrepræsentant i de 61 2 år. Til daglig er Gitte ansvarlig for HPLC, GC og GC-MS apparatur og vedligeholder, laver fejlfinding og optimerer apparaturet. Tak til Jørgen Holst for de næsten 10 år på posten og tillykke til Gitte med det nye hverv. 10 Fønix nr. 8 September 2004
Stress og trivsel Af Marianne Hilligsøe Petersen, TERI, Jane Stougaard-Pedersen & Kurt Nielsen, FEVØ Med baggrund i resultaterne af APV undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø 2003 har sikkerheds- og tillidsrepræsentanter ud fra skemaerne, og med hjælp fra BST Århus, identificeret nogle kerneområder, som er medvirkende til stress og dårlig trivsel på arbejdspladsen (tidligere fortalt i Fønix nr. 2 2004). Efterfølgende blev der lavet en handlingsplan til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø, som vi i Silkeborg har arbejdet videre med. Her vil vi kort gøre rede for hvad der er kommet ud af arbejdet. Stress og trivsel er blevet diskuteret i de faglige grupper, som har lavet oplæg til fælles diskussioner på afdelingsmøder i TERI og FEVØ. Hele forløbet er den 16. august 2004 blevet evalueret samlet for hele tjenestestedet i Silkeborg. I mødet deltog vicedirektøren, cheferne, SU-medlemmerne og sikkerhedsor-ganisationen. Efter de indledende drøftelser i afdelingerne valgte vi at kortlægge de vigtigste udfordringer/ stressfaktorer som man kan gøre no-get ved enten personligt, i gruppen, i afdelingen eller bredt i DMU. Dette var helt i tråd med det oprindelige oplæg fra»stressmanageren«kim Steen Nielsen, Corporate Care på den fælles kick off workshop. Resultater Det viste sig hurtigt, at nogle bliver negativt påvirket af faktorer som stor arbejdsmængde, mens andre bliver mest påvirket af manglende kollegial kontakt. Også mellem afdelingerne kan der være forskelle. Afskedigelser i én afdeling kan øge utrygheden i afdelingen, mens interne konflikter kan have større betydning i en anden afdeling. Der er dog en række faktorer, som er hyppige stressfaktorer. Her skal nævnes nogle af de vigtigste: En bedre hverdag? Vores forløb har bidraget til, at kollegerne nu har en bedre fornemmelse af, hvad der påvirker den enkelte negativt de små daglige stressfaktorer er blevet kendte. Debatten har også skabt mere nærhed, fordi diskussionerne har forudsat en åben, ærlig og direkte snak. Det kræver ofte en anledning, før man får taget sig sammen til en snak om personlige forhold. Om vores stress-forløb har bidraget til at skabe en bedre hverdag i Silkeborg kan vi ikke dokumentere videnskabeligt. Men en medarbejder i FEVØ som efter endt barselsorlov vendte tilbage til arbejdet siger, at hun kan mærke forskel i forhold til tidligere alle snakker mere åbent sammen. Som opfølgning på evalueringen af forløbet har medarbejderne foreslået, at der holdes et uformelt møde med repræsentanter for direktionen og sekretariatet. Medarbejderne laver et oplæg til mødet. De allerfleste var enige om, at den koncentrerede fokusering på emnet stress har været kolossal positiv. Vi har lovet hinanden at blive bedre til at tackle stressede situationer. Det håber vi at kunne indfri, for det bliver nødvendigt også i fremtiden. De høje krav til indtjening, som er en konsekvens af den aktive strategi Styrelsernes forventning til rådgivning, som stiger i takt med nedskæringerne Manglende duelighed af (S) ARS ved igangsætning Manglende ros eller ris for arbejdsindsats (helst ros) Uklare forventninger til den enkelte Uløste konflikter Mange opgaver skal løses samtidig Urealistiske mål inden for de enkelte projekter Uhensigtsmæssig organisation, hvor enkelte medarbejdere er isoleret fra deres afdeling. Fønix nr. 8 September 2004 11
Aktivitetsdag i Silkeborg Af Christian F Damgaard, TERI Fredag 17/9 holdt vi vores årlige aktivitetsdag i Silkeborg. Det er et populært arrangement, hvor medarbejderne har en mulighed for at møde hinanden på tværs af afdelinger og faggrupper til forskellige mere eller mindre fysisk udfordrende aktiviteter. I år kunne vi vælge mellem at spille golf, ro i kajak, gå i biografen, samt tage ud at fiske. Der var kø ved tilmeldingslisterne og specielt var der rift om de relativt få kajakker. Jeg tror alle havde en spændende eftermiddag. Selv var jeg ude at ro i kajak og vores kompetente kajakinstruktør lovede at cirka 20% ville falde i vandet, og det kom også til at holde stik. Det vil ikke være rigtigt at udbasunere dem som faldt i vandet her i FØNIX, men jeg synes det er rimeligt at nævne at følgende personer: Jesper Bak (2 gange), Kurt Nielsen og Mette Thomson i hvert fald har mistet håneretten i vandsport for en tid fremover. Efter aktiviteterne var der kaffe og kage, og som noget nyt var der i år fælles aftensmad og dans til et udmærket orkester til omkring midnat, hvor de fleste nok var ved at være godt brugte. Tak til FRIDA for et stort arbejde og et godt arrangement. Layout: Grafisk Værksted, DMU. Tryk: Schultz Grafisk. Papir: FSC, 100 g Denne tryksag er mærket med det nordiske miljømærke Svanen. Oplag: 610 eksemplarer.