Manual for Kvalitetssikring og kvalitetskontrol

FOTdanmarks arbejdsprogram 2008/2009, indsatsområde 2.5 Manual for Kvalitetssikring og kvalitetskontrol af FOT-data udarbejdet af arbejdsgruppe ledet af Flemming Hjort, KMS, april 2010 april 2010, Version 0,9

Indledning I efteråret 2008 igangsatte FOTdanmark et arbejde med at få etableret en manual til brug for de lokale FOT-samarbejders kvalitetssikringsarbejde. Målet var at få indsamlet erfaringerne fra de gennemførte workshops rundt omkring i landet og dermed lægge basis for et sæt fælles retningslinjer for kvalitetssikringen og kvalitetskontrollen af FOT-data. Det var et ønske at manualen skal beskrive de kontrolprocedurer og processer FOT-data gennemgår fra leverance fra dataleverandøren frem til den endelige godkendelse og ilægning af data i FOT2007. Arbejdsgruppen blev sammensat af 2 medarbejdere fra GeoMidt samarbejdet (en medarbejder fra GeoMidt/RAK Torben Korgaard Hansen, Herning Kommune, og en repræsentant fra GeoMidt Øst Tue Nilsson Poulsen, Silkeborg Kommune ). Som repræsentant fra Hovedstadsområdet var HRKS repræsenteret ved Mik Wulf Thomsen fra Ishøj Kommune (e(hrks/syd) KMS er repræsenteret ved Annette Frost Stammerjohan og Flemming Hjorth Jensen (projektleder).. Manualen som den foreligger på nuværende tidspunkt er et første forsøg på at samle denne beskrivelse. Etablering af en kvalitetssikringsmanual er tænkt som en løbende proces. Det er intentionen at manualen i skal tages op til revision når nye erfaringer og rutiner er etableret, således at der sikres en løbende opsamlingen af erfaringer til gavn og glæde for kommende arbejdsgrupper. Manualen er opbygget således at der i kapitel 1 gives et overblik over hele processen fra data modtages fra producenten frem til data er lagt ind i FOT2007- databasen herunder også kommunikationen med leverandørerne mv. De enkelte dele af processen er herefter nærmere beskrevet i de efterfølgende kapitler. Nogle afsnit er mere udførligt beskrevet end andre. Det gælder særligt i kapitel 7 hvor fuldstændighedskontrol arbejdet med de enkelte objektklasser og typer er gennemgået. Det skal bemærkes at manualen er baseret på kvalitetssikring af FOT-data jf. FOT3 specifikationen. For langt det mestes vedkomne vil der ikke være de store ændringer i forhold til FOT4, men enkelte ting vil dog skulle revideres. De lokale FOT-samarbejder der går i gang med en kvalitetssikring af FOT4 data skal derfor være særlig opmærksom herpå. Afslutningsvis har arbejdsgruppen i sidste kapitel angivet en række anbefalinger til det fremtidige arbejde med kvalitetssikringsmanualen. 2

Indholdsfortegnelse 1 Overblik over processen... 5 2 Modtagelse af data... 6 2.1 Praktisk vejledning til kontrol af leverance fil... 6 2.2 Praktisk vejledning til oversættelse og første fejlkontrol... 8 2.3 Kontrol af leverancefil... 9 2.4 Oversættelse og første fejlkontrol... 10 2.5 Videreudvikling af: Modtagelse af data... 11 3 Kvalitetskontrol... 12 4 Struktur for den samlede datakontrol... 13 4.1 Attributkontrol... 17 4.2 Praktisk vejledning til attributkontrol... 18 4.3 Videreudvikling af: Attributkontrol... 22 5 Strukturkontrol... 23 5.1 Krydsende linjer... 23 5.2 Ulovlig fællesgeometri... 24 5.3 Identiske og overlappende objekter... 25 5.4 Mindstestørrelser... 25 5.5 Ikke-lukkede flader... 27 5.6 Topologi... 27 5.7 Særligt for veje... 29 6 Den praktiske fuldstændighedskontrol... 31 6.1 Dokumenter ved brug kontrol af data... 31 6.2 Retningslinjer for kommenteringer... 32 6.3 Prioritering af fuldstændighedskontrollen på objekter... 33 7 Beskrivelser af de enkelte objekttypers kontrol... 36 7.1 Objektklassen - BYGNING... 36 7.2 Objektklassen - BEBYGGELSE... 38 7.3 Lav bebyggelse... 38 7.4 Høj bebyggelse... 38 7.5 Industri... 38 7.6 Bykerne... 38 7.7 Objektklassen TRAFIK... 38 7.8 Vejmidter... 38 7.9 Jernbane... 42 7.10 Vejkant... 43 7.11 Helle... 43 7.12 Chikane... 43 7.13 Objektklassen TEKNIK... 43 7.14 Teknisk areal... 43 7.15 Bassin... 44 7.16 Kirkegård... 44 3

7.17 Højspændningsledning og Højspændingsmastefundament... 45 7.18 Telemast og Telemastefundament... 45 7.19 Bygværk... 45 7.20 Anlæg diverse... 45 7.21 Høfder... 45 7.22 Parkering... 45 7.23 Vindmølle... 46 7.24 Mast... 46 7.25 Brønddæksel... 46 7.26 Nedløbs rist... 46 7.27 Statue/Sten... 46 7.28 Installationsskab... 46 7.29 Objektkassen - NATUR... 46 7.30 Skov... 47 7.31 Hede... 47 7.32 Vådområde... 47 7.33 Krat/Bevoksning... 47 7.34 Sand/klit... 47 7.35 Råstofområder... 47 7.36 Fredet fortidsområde... 48 7.37 Fredet fortidspunkt... 48 7.38 Landhegn... 49 7.39 Byhegn... 49 7.40 Brugsgrænse... 50 7.41 Skrænt... 50 7.42 Dige... 50 7.43 Træ... 50 7.44 Trægruppe... 50 7.45 Objektklassen - HYDRO... 50 7.46 Vandløb... 51 7.47 Afvandingsgrøft... 51 7.48 Vandløbsbred... 51 7.49 Havn... 51 7.50 Kyst... 51 7.51 Bade/bådebro... 52 7.52 Administrativ... 52 7.53 OP-område relaterede kontroller... 53 8 Anbefaling til FOT Danmark... 55 4

1 Overblik over processen Nedenstående diagram giver et overblik over forløbet fra FOT-data leveres fra producenten, til de er lagt i FOT2007 databasen. Forløbet består af syv forskellige faser. Hver fase er beskrevet nærmere i de efterfølgende kapitler af manualen. De grønne bokse er de opgaver, som KMS har ansvaret for at udføre i den pågældende fase enten som del af de lokale FOT-samarbejder eller som database ansvarlig i forhold til indlægning i FOT 2007 systemet. En grøn boks kan indeholde én eller flere processer til kontrol eller behandling af data. En række af processerne er automatiserede men flere indeholder herudover en del manuel bearbejdning. Læs mere om de enkelte faser og de opgaver, de består af, i de følgende kapitler i manualen. 5

2 Modtagelse af data Denne fase består af følgende opgaver: Opgaverne omfatter den første kontrol af leverancen, herunder kontrol af koordinater, nøjagtighed og basal geometri. 2.1 Praktisk vejledning til kontrol af leverance fil 2.1.1 Formål At udføre den første kontrol af, om koordinater og nøjagtighed er i orden i leverancen. 2.1.2 Input Data hentes fra FTP og lægges i en datoangivet mappe under den pågældende kommune eller etape. DSFL-filen åbnes med fx UltraEdit eller en anden teksteditor. 2.1.3 Opgavebeskrivelse Kontrollér headeroplysningerne: %H1: er det korrekte plankoordinatsystem anvendt? %H2: er det korrekte højdesystem anvendt? %H4: har største koordinater i filen fornuftige værdier? %H5: har mindste koordinater i filen fornuftige værdier? (Koordinaterne i %H4 og %H5 skal være lovlige inden for koordinatsystemet, ligge inden for det pågældende område samt have en sandsynlig værdi for området.) og nøjagtigheds- og oprindelsesoplysningerne: er nøjagtigheden for %ND11 (plankoordinater) og %ND12 (højdekoordinater) korrekt ud fra %ND32 (billedmålestokstallet) i forhold til kravene i specifikationen og den aktuelle kontrakt? kun hvis der er tale om opgradering: for ændrede punkter skal der i %ND58 stå hvilken DHM koterne er justeret ud fra. 6

Søg filen igennem (med teksteditorens søgefunktion) for koter med værdien - 999. Normalforholdene i Danmark er, at koterne er over 0.00, dog er der i Lammefjorden -7 og i Kolindsund på Djursland -2 - -3. Højder i de enkelte kommuner kan overskues i Visit. Herunder er et eksempel på header- og nøjagtighedsoplysninger i en DSFL-fil: 7

2.2 Praktisk vejledning til oversættelse og første fejlkontrol 2.2.1 Formål At oversætte producentens leverance til UFO og kontrollere for basale geometrifejl samt fejl i koter. 2.2.2 Input - DSFL-leverance fra producenten - oversættes med FME - og indlæses i MapCheck 2.2.3 Opgavebeskrivelse I det følgende er beskrevet de forskellige trin i processen: 1 - Oversættelse Højreklik på DSFL-filen og vælg "Konverter fil med FME" (man kan også oversætte en hel mappe med "Konverter bibliotek med LanFME"). Sammen med den oversatte UFO-filen dannes en rapport over de koder, der er oversat (rapporten slutter på ".KMS") samt en fejlrapport (slutter på ".ERR") med eventuelle fejl i filen. Denne medtages i afrapporteringen til producenten. 2 - Indlæsning i MapCheck Ved indlæsning af UFO-filen i MapCheck, kontrollerer MapCheck automatisk filen. Resultatet af kontrollen er fejlmarkeringer i to temaer: 40000: fejl i linjer (backloops mv.) 40001: flader som ikke er lukkede pga. forskellige z-værdier i start- og slutpunkt 3 - Kontrol af koter DSFL-filen vurderes på %H4 og %H5. Her er et eksempel (fra Jægerspris): %H4 6202987.23 691741.66 111.56 %H5 6184235.35 680163.79-10.07 Normalforholdene i Danmark er at koterne er over 0.00, dog er der i Lammefjorden -7 og i Kolindsund på Djursland -2 - -3. Højder i de enkelte kommuner kan overskues i Visit. I MapCheck kan man søge på koteintervaller således: Vælg Setup > Mapcheck Configuration > Show node markers: 8

I "Z-interval" kan angives laveste og højeste kote i undersøgelsen. Der kan indtastes decimaltal ved brug af punktum som adskiller. Husk at klikke på både "apply changes" og "exit". Markeringerne fremkommer ved at vælge "Z-interval" i node boksen i gruppe/lag vinduet. Det vises kun på skærmen markeringerne kan ikke gemmes. På denne måde er det også nemt at undersøge for 0.00 koter. I eksemplet ovenfor med headeren i filen fra Jægerspris er maximum koten utroværdig, og koterne kan undersøges i intervaller på 10 meter indtil rimelige koteværdier bliver markeret. Tilsvarende med minimum koten. Er der kun få afvigelser, markeres de i en fil til producenten. Er der mange, rapporteres det som en generel fejl. 2.3 Kontrol af leverancefil 2.3.1 Formål Formålet med opgaven er at udføre den første kontrol af, om koordinater og nøjagtighed er i orden i leverancen. 9

2.3.2 Forklaring Data modtages som regel fra producenten i DSFL-format. I DSFL-filen kontrolleres det: at det korrekte koordinatsystem er anvendt at største og mindste koordinater i filen har fornuftige værdier at nøjagtigheden er korrekt ud fra flyvehøjden om der er koter med ulovlige værdier 2.3.3 Sammenhæng Med specifikationen: Kravene til koordinater og nøjagtighed er beskrevet i kapitel 4 og 5. 2.3.4 Hvordan udføres opgaven? Oplysningerne findes i DSFL-filens header-, nøjagtigheds- og oprindelsesoplysninger, som kan læses ved hjælp af en teksteditor. Det er ikke nødvendigt med en automatisering af denne proces. 2.4 Oversættelse og første fejlkontrol 2.4.1 Formål Formålet med opgaven er at oversætte producentens leverance til den eller de formater, som Kort & Matrikelstyrelsen og kommunerne arbejder videre i. 2.4.2 Forklaring DSFL-filen skal oversættes til UFO-formatet, som kan indlæses i system Map- Check, som Kort & Matrikelstyrelsen anvender til kvalitetskontrol. Kommunerne ønsker evt. også en oversættelse til andre formater. Ved oversættelse og indlæsning i MapCheck udføres desuden kontrol for basale geometrifejl samt fejl i koter. 2.4.3 Sammenhæng Oversættelsen er en forudsætning for at kunne udføre de foreskrevne kontroller af data. 2.4.4 Hvordan udføres opgaven? 1. Oversættelse DSFL-leverancen oversættes til UFO-format. Oversættelsen udføres ved hjælp af FME. Ved oversættelse fra DSFL til UFO, kontrollerer oversættelsesrutinen for: 10

fejl i DSFL-koder dobbeltkoordinater ringlinjer som ikke er lukkede pga. forskellige z-værdier i start- og slutpunkt fejl i cutouts Resultat leveres i en fejlrapport. Hvor kommunerne ønsker andre formater oversættes til disse ved hjælp af FME. 2. Indlæsning i MapCheck Ved indlæsning af den nyoversatte UFO-fil i MapCheck, kontrollerer MapCheck automatisk filen for basale geometrifejl: fejl i linjer (backloops mv.) flader som ikke er lukkede pga. forskellige z-værdier i start- og slutpunkt 3. Kontrol af koter Med udgangspunkt i de minimum og maximum koteværdier, der er i DSFLfilens headeroplysninger, foretages en nærmere undersøgelse af koterne i filen ved hjælp af MapCheck-værktøjer. 2.5 Videreudvikling af: Modtagelse af data Ved indlæsning af den oversatte fil i MapCheck er der ønske om, at alle fejl udskrives i en tekstfil sammen med tilhørende koordinater, således at denne tekstfil kan indgå i afrapporteringen til producenten. 11

3 Kvalitetskontrol Kvalitetskontrollen skal sikre, at FOT-producenten overholder kontrakten mht., hvilke data der skal leveres, og om data er registreret på den rigtige måde, således at de overholder FOT-specifikationen. Kort & Matrikelstyrelsen har desuden ansvaret for at sikre landsdækkende homogenitet og kvalitet. Denne fase består af følgende opgaver: Attributkontrol er en automatisk kontrol af objekttyper, attributtyper og attributværdier. Strukturkontrol er en række automatiske kontroller af geometri. Fuldstændighedskontrol er en række kontroller af overensstemmelse mellem data og den virkelighed, de skal beskrive. Denne type kontrol, kan ikke automatiseres i samme grad som de to første kontroller, men vil foregå mere manuelt. Hvilke kvalitetskontroller der udføres, og i hvilket omfang de udføres, kan variere fra gang til gang, og vil bl.a. afhænge af: hvilken producent der er tale om. En helt ny producent kontrolleres måske grundigere. hvilke leverance der er tale om. Hvis det er en genleverance, vil der være særligt fokus på de problemer, der har været i de tidligere leverancer. hvilke aftaler der er indgået med kommunerne om arbejdsdelingen i forhold til kontrol af data. Ofte har kommunen hovedansvaret for fuldstændighedskontrollen, mens Kort & Matrikelstyrelsen fokuserer på attribut- og strukturkontrol. om de indledende kontroller afdækker så mange fejl, at det hurtigt står klart, at der er tale om en afvisning. I dette tilfælde kan Kort & Matrikelstyrelsen evt. beslutte ikke at anvende yderligere ressourcer på kontrol. 12

4 Struktur for den samlede datakontrol Ved benævnelsen FOT specifikationen i dette dokument menes Specifikationen med tilhørende rettelsesblade samt bilag. Datakontrollen består af 5 step. Punkterne 1 3 er beskrevet i separat da de hidrører interne KMS kontroller. 1. Indlæsningskontrol - Denne undersøger data for syntaksfejl. 2. Attributkontrol - Attributkontrollen undersøger lovligheden i attributterne i forhold til specinfo skemaer, men kan ikke kontrollere den faktiske legalitet i attributten f.eks. om en vej er attributteret befæstet selv om den skulle være ubefæstet dette hidrører under fuldstændighedskontrollen. 3. Strukturkontrol - Strukturkontrollen undersøger om reglerne for objekternes indbyrdes forhold er overholdt. 4. Fuldstændighedskontrol - Fuldstændighedskontrol er den kontrol der foregår ved visuel gennemgang af data, samt ved gennemgang af ændringer registreret i kommunernes sagsbehandling holdt op mod den til produktionen gældende specifikation inklusiv rettelsesblade og bilag. Som nævnt tidligere tager fuldstændighedskontrollen udgangspunkt i den specifikation som er gældende for den aktuelle opgave og i dette dokument er det FOT 3 specifikationen der ligger til grund for vejledningerne i kontrollen af de enkelte objekttyper. Den sidste besynderlighed i et datasæt er helt sikkert ikke set endnu, og derfor er beskrivelserne i dette dokument ikke totalt fyldestgørende og må ikke gøres til nogen facitliste for hvordan data skal registreres eller bruges som vejledning for operatører. Det kan bruges som supplerende viden men det er til stadighed den aktuelle specifikation der er gældende for indholdet i data. Kontrollen er en stikprøvekontrol der løbende vurderes i omfang alt efter hvordan datas beskaffenhed/kvalitet opleves jo mindre der konstateres som uregelmæssigheder, jo mindre er der behov for gennemgribende kontrol, men der findes ingen nedre eller øvre grænse for stikprøvekontrollens omfang. Fuldstændighedskontrollen er opdelt i en gennemgang af de enkelte objekter hvor der fokuseres på netop dette objekts konkrete registrering, antal i etapen, og på en stikprøve gennemgang af områder hvor der kigges generelt på registreringerne og deres sammenhæng med hinanden og sammenhæng med øvrige objekter. Dette beror i mange tilfælde på et skøn/ brug af sund fornuft og kritisk tilgang til data. 13

5. Afrapportering - Resultatet af kontrollerne munder samlet ud i enten afvisning, betinget godkendelse eller godkendelse. Selve vurderingen af resultaterne af kvalitetskontrollen tager udgangspunkt i de i specifikationen kapitel 4 nævnte geometriske krav, samt de i Bilag B3 i afsnittet Fejlgrænser samt specifikationen kapitel 5 Kvalitetssikring. Vurderingen er en opsummering af fejl/mangler indsamlet fra de 4 kontrolprocesser og den munder enten ud i: - afvisning hvor det konstateres at data ikke opfylder gældende kvalitetskrav og producenten bedes genlevere data. - betinget godkendelse data igen ikke opfylder gældende kvalitetskrav, men hvor det konkretiseres overfor producenten hvad der skal rettes for at der kan opnås en godkendelse, Godkendelse hvor de sidste rettelser foretages af rekvirent. 14

Eksempler på afvisninger og godkendelse: 15

16

4.1 Attributkontrol 4.1.1 Formål Formålet med attributkontrollen er at kontrollere om data overholder objektmodellen og indeholder de rigtige attributter med de korrekte værdier. 4.1.2 Forklaring Hvor de øvrige kvalitetskontroller hovedsagligt koncentrerer sig om geometrien i FOT-data, handler denne kontrol om, hvorvidt der er anvendt korrekte typer og værdier. Dvs. om data overholder objektmodellen. Det kontrolleres: at objekttyper og attributtyper er lovlige at objekttyperne har den korrekte geometri (flade, linje, punkt) at ingen obligatoriske attributter er udeladte at attributværdierne er lovlige at der ikke er ulovlige kombinationer af attributværdier på samme objekt at metadatatyper på objektniveau er lovlige 4.1.3 Sammenhæng Med specifikation: Det kontrolleres at typer og værdier i data overholder specifikationen. Med databaseilægningen: Kontrollen er vigtig for databaseilægningen, idet databasen ikke kan modtage data, som ikke kan gå fejlfrit gennem attributkontrollen. 4.1.4 Hvordan udføres opgaven? Attributkontrollen er en fuldstændigt automatiseret funktionalitet, som er en del af FOT2007 systemet. FOT2007 kan kun modtage data i GML-format. Derfor skal datafilen først oversættes til GML. Derefter uploades den til en KMSserver (uploaden kræver et brugernavn og en adgangskode), hvorfra FOT2007 systemet foretager kontrollen af datafilen op mod objektmodellen. Resultatet af kontrollen sendes i en mail til brugeren. Indeholder filen fejl, medsendes en fejlrapport i en XML-fil, som kan læses i fx en browser, samt i en GML-fil med de geometrier, som indeholder fejl. 17

4.2 Praktisk vejledning til attributkontrol 4.2.1 Formål At kontrollere om data overholder objektmodellen og indeholder de rigtige attributter med de korrekte værdier. 4.2.2 Input Producentens fil oversat til UFO. 4.2.3 Opgavebeskrivelse UFO-filen skal først oversættes til GML, og derefter køres attributchecket via Danmarks Miljøportal. Adgang hertil kræver brugernavn og adgangskode. 4.2.4 1. Oversættelse til GML OBS! Kun MapCheck 4.66 kan anvendes. Inden oversættelsen slettes eventuelle Områdepolygoner (OP ere) samt 40000 lag og slet også 40000 i labelmanipulation. Åbn MapCheck - men uden at åbne UFO-filen. Vælg File > Convert > UFO-3 to GML-3: Vælg den UFO-fil, der skal kontrolleres, kopier filnavnet og klik på "Åbn". Sæt det kopierede filnavn ind i det næste vindue (men slet ".ufo"): 18

Vælg hvor filen skal gemmes og klik på "Gem". Den efterfølgende formular udfyldes således: 19

Template: Vælg den template, der er vist i billedet herover. Schema: Anvend det skema, som data er produceret efter. Det er forskelligt fra område til område, og er specificeret i kontrakten med producenten. Når GML-filen er færdig skriver MapCheck i rapport-vinduet, hvor mange objekter, der er gemt. 4.2.5 2. Attributcheck via Danmarks Miljøportal OBS! Der er problemer med denne funktion i Internet Explorer 7, men den fungerer i tidligere versioner af Internet Explorer samt i Mozilla Firefox og Safari. Gå ind på hjemmesiden: http://fotupload.kms.dk/fotwus/fotdataupload.jsp: og log på med brugernavn og adgangskode. I den efterfølgende formular vælges "Data skal valideres": 20

Find GML-filen og klik på "Upload fil". Når kørslen er færdig, modtager du en mail fra FOTdanmark med resultatet. Hvis der er fejl i attributterne, er mailen vedhæftet en fejlrapport i en XML-fil (som kan læses i fx en browser) samt i en GML-fil, som kan hentes ind i Map- Check. 4.2.6 Eksempler på fejlrapport Herunder er et udsnit af et eksempel på en XML-fejlrapport åbnet i en browser: Fejlen ovenfor gælder et objekt af typen BYGNING. Her angiver den automatiske kontrol, at attributten "Bygningstype" mangler (count = 0), selvom der skal være nøjagtig én attribut af denne type på BYGNING (min = 1 og max =1). En anden type fejl kan se således ud: 21

Denne fejl angiver, at der på et objekt af typen BADE/BÅDEBRO er en ulovlig kombination af attributter, idet Brotypen skal være tildelt, når broen er placeret i en sø. 4.3 Videreudvikling af: Attributkontrol Følgende forslag til videreudvikling af attributkontrollen er fremkommet i forbindelse med den gennemførte kvalitetskontrol: Af og til fejler attributkontrollen, uden at der gives en specifik fejlmeddelelse. Det kan enten skyldes uforudsete fejl i data, som systemet endnu ikke er sat op til at håndtere, eller det kan skyldes en teknisk fejl i systemet. Uden fejlmeddelelse har brugeren ingen mulighed for at gennemskue, hvad fejlen skyldes. Der ønskes bedre fejlmeddelelser i disse tilfælde. Kun MapCheck 4.69 kan anvendes til attributkontrol. Nyere versioner af MapCheck bør også kunne anvendes. Funktionen fungerer ikke med den nyeste version af Internet Explorer (vers. 7). 22

5 Strukturkontrol Strukturkontrol dækker over en lang række kontroller af, om de geometriske krav i specifikationen er overholdt. Kravene er beskrevet i specifikationens kapitel 4 og 5 samt under hver objekttype. Strukturkontrol foretages ved hjælp af værktøjet CheckMap, som indeholder en række overordnede og generelle kontrolværktøjer. Ud fra disse generelle kontrolværktøjer er dannet særlige FOT-kontroller, som er tilpasset de krav, der er til FOT-data. Et eksempel er det generelle værktøj "Illegal line share", som kan kontrollere for ulovlig fællesgeometri. Herudfra er dannet en række særlige FOTkontroller, fx en kontrol af alle linjer eller en særlig kontrol af ulovlig fællesgeometri med bygninger. Et andet eksempel er det generelle værktøj "Close encounters", der kan kontrollere punkttæthed. Idet der er forskellige krav til punkttætheden inden for de forskellige områdepolygoner, er der dannet en særlig udgave af dette værktøj for hver områdepolygon. Man kan i CheckMap krydse af, hvilke kontroller der skal udføres, og resultatet er en række fejlmarkeringer, hvor hver type fejl har sin egen kode. Strukturkontrollerne kan inddeles i disse overordnede grupper: Krydsende linjer Ulovlig fællesgeometri Identiske og overlappende objekter Mindstestørrelser Ikke-lukkede flader Topologi Særligt for veje Kontrollerne er beskrevet nærmere i de følgende afsnit. 5.1 Krydsende linjer 5.1.1 Formål Formålet med kontrollen er at finde linjer, der krydser hinanden uden fællespunkt, hvor de ifølge specifikationen skal have fællespunkt i enten 2D eller 3D (dvs. skal snappes). 23

5.1.2 Forklaring Når forløb i to linje- eller fladeobjekter krydser hinanden, er der forskellige krav til, om der skal være snap mellem de to objekter. Snap skaber to identiske koordinatsæt i 2D eller 3D i objekterne, når afstanden er mindre end registreringsnøjagtigheden for det dårligst definerede objekt. Som hovedregel skal der snappes mellem alle objekter, men der er en del undtagelser i de enkelte objektdefinitioner. 5.1.3 Sammenhæng Med specifikationen: Snap er defineret i afsnit 4.11. Reglerne for hver objekttype findes i topologiskemaerne i objektkataloget, kapitel 7. Hvert topologiskema har to søjler, der omhandler snapkravet i henholdsvis 2D og 3D. Der må højst være 3 % manglende eller forkerte snap, se afsnit 5.4. 5.1.4 Hvordan udføres opgaven? CheckMap indeholder værktøjer, der kan kontrollere krydsende linjer i BYG- NING, BEBYGGELSE, VEJKANT samt linjemidter (dvs. VEJMIDTE, JERNBANE samt VANDLØBSMIDTE). 5.2 Ulovlig fællesgeometri 5.2.1 Formål Formålet med kontrollen er at finde ulovlige fælles forløb for linje- og fladeobjekter. 5.2.2 Forklaring Fællesgeometri betegner linje- og fladeobjekter, der er registreret med identiske koordinatsæt over et forløb i enten 2D eller 3D. Der er specificeret regler for hver objekttype om, hvorvidt fælles forløb er tilladt med andre linjer og flader. 5.2.3 Sammenhæng Med specifikationen: Fællesgeometri er defineret i afsnit 4.12. Reglerne for hver objekttype findes i topologiskemaerne i objektkataloget, kapitel 7. Hvert topologiskema har en søjle, der omhandler fællesgeometri, og er udfyldt med "Ja" (fælles forløb tilladt) eller "Nej" (fælles forløb ikke tilladt). Dog gælder "2D" (fælles forløb kun tilladt i 2D) for PARKERING i forhold til BYGNING. Der må højst være 1 % ulovlig fælles geometri, se afsnit 5.4. 24

5.2.4 Hvordan udføres opgaven? CheckMap indeholder værktøjer, der kan kontrollere fællesgeometri for henholdsvis flader og linjer. Derudover er der særlige værktøjer, der kan kontrollere ulovlig fællesgeometri med BYGNING, BEBYGGELSE, DIGE, VEJMIDTE, VEJ- KANT, DIGE, SKRÆNT, VANDLØBSBRED samt HELLE/TRAFIKHEGN. 5.3 Identiske og overlappende objekter 5.3.1 Formål Formålet med kontrollen er at finde ulovlige sammenfald eller overlap mellem objekter. 5.3.2 Forklaring Ifølge specifikationen må der ikke forekomme geometrisk identiske objekter med samme objekttype og attributværdier. Desuden må flader, som betegner arealanvendelser, fx SKOV eller LAV BEBYGGELSE, ikke overlappe hinanden. Endelig er der en række regler for, hvilke objekter der må placeres inden for andre objekter. 5.3.3 Sammenhæng Med specifikationen: Reglerne for identiske og overlappende objekter er beskrevet i specifikationens kapitel 4 og 5, samt under hver objekttype. Der må ikke forekomme identiske objekter eller ulovlige overlap i dataleverancen. 5.3.4 Hvordan udføres opgave? CheckMap indeholder værktøjer, der kan kontrollere identiske objekter samt overlap mellem flader. Desuden er der en række værktøjer, der kan kontrollere, om et objekt ligger inden i et andet objekt. Der er særlige værktøjer for: BYGNING, DRIVHUS, BEBYGGELSE, trafikmidter, STANDSNINGSSTEDER, visse objekttyper fra TEKNIK klassen samt for HELLE, TRAFIKHEGN og CHIKANE. 5.4 Mindstestørrelser 5.4.1 Formål Formålet med opgaven er at kontrollere, om specifikationens grænser for mindstestørrelser overholdes. Der er krav til mindstestørrelser for punkter, linjer, flader, vinkler og koter. 25

5.4.2 Forklaring Punkter Punkttætheden, dvs. afstanden mellem to punkter i hver sit objekt, må ikke være mindre end registreringsnøjagtigheden. Punkttætheden kontrolleres således med forskellige tolerancer afhængig af hvilken områdepolygon objekterne ligger inden for. Linjer Vektorstørrelsen, dvs. afstanden mellem to punkter i samme objekt, må ikke være mindre end registreringsnøjagtigheden, med mindre andet er angivet under de enkelte objekttyper. Der kontrolleres således for små vektorer med forskellige tolerancer afhængig af objekttype og inden for hver områdepolygon. Flader Der er for alle arealer fastsat en mindstestørrelse, som kan variere afhængigt af registreringsnøjagtigheden. Der kontrolleres således for små arealer med forskellige tolerancer afhængig af objekttype og inden for hver områdepolygon. Vinkler I flader og linjer må ikke forekomme tilbageløb med vinkler under 30 i form af backloops (hvor linjen løber tilbage og frem igen som et fladtrykt Z) eller spikes (en skarp vinkel ud fra linjen eller fladens forløb). For BYGNING gælder desuden, at hjørnerne skal være retvinklede, med mindre det skønnes, at den faktiske bygning ikke er retvinklet. Koter Koterne må ikke være ekstreme, dvs. uden for de værdier, der findes i Danmark. Derudover gælder særlige regler for de forskellige objektyper. En bygning bør være mindst 2 meter højere end en tilstødende vandoverflade. Der bør være mindst 2 meter mellem to trafikmidter (fx en vej og en jernbane), der krydser henover hinanden. Endelig bør veje og jernbaner ikke have stigninger på mere end 20%. 5.4.3 Sammenhæng Med specifikationen: Mindstestørrelser er defineret i specifikationen i kapitel 4, begyndelsen af kapitel 7 samt under hver objekttype. Der må højst være 1 % fejl i mindstestørrelser, dog 0 % i punkttæthed samt i backloops, se afsnit 5.4 og Bilag B3 5.4.4 Hvordan udføres opgaven? CheckMap indeholder værktøjer, der kan kontrollere for punkttæthed, små vektorer, små arealer, backloops/spikes, retvinklethed i bygninger samt for ekstreme koter. 26

5.5 Ikke-lukkede flader 5.5.1 Formål Formålet med kontrollen er at finde flader, hvor startpunktet ikke er identisk med slutpunktet i 3D, således at fladen ikke er lukket. 5.5.2 Sammenhæng Med specifikationen: Alle flader skal være lukkede. Se afsnit 4.5. 5.5.3 Hvordan udføres opgaven? CheckMap indeholder et værktøjer, der kan kontrollere om fladerne er lukkede. 5.6 Topologi 5.6.1 Formål Formålet med opgaven er, at kontrollere at den lineære topologi er korrekt i datasættet, dvs. at linjeobjekter brydes de rigtige steder. 5.6.2 Forklaring Topologi betegner i denne sammenhæng reglerne for, hvornår objekter skal brydes. Særligt netværkstopologien er vigtig, dvs. topologien for netværksobjekterne VEJMIDTE, JERNBANE og VANDLØB. Objekter kan enten brydes af andre objekter eller som følge af skift i attributter eller oprindelsesoplysninger. 5.6.3 Sammenhæng Med specifikationen: Topologireglerne er beskrevet under hver objekttype. Der må højst være 0,1 % fejl i netværkstopologi, se afsnit 5.4. Med databaseilægning: Topologien skal være korrekt for at data kan lægges i databasen. Tilretning af lineær topologi er derfor en af opgaverne, når data skal klargøres til databaseilægningen. 5.6.4 Hvordan udføres opgaven? MapCheck indeholder et værktøj, der kan kontrollere topologien. Værktøjet er endnu ikke en del af CheckMap-rutinen, men skal være det på sigt. 27

Herunder er de implementerede regler for, hvornår et objekt bryder et andet objekt: VEJMIDTE Splittyper KOMMUNEGRÆNSE JERNBANE Splittyper STANDSNINGSSTED VANDLØB Splittyper SØ KYST HAVN HAVN Splittyper VANDLØB VANDLØBSBRED KYST KYST Splittyper VANDLØB VANDLØBSBRED HAVN BRUGSGRÆNSE Splittyper SKOV KRAT/BEVOKSNING BYHEGN LANDHEGN HEDE VÅDOMRÅDE SAND/KLIT RÅSTOFOMRÅDE OMRÅDEPOLYGON Derudover skal der kontrolleres for skift af attributter og oprindelse. Resultatet af kontrollen er fejlmarkeringer, der markerer enten forkerte brud eller manglende brud. 28

5.7 Særligt for veje 5.7.1 Formål Formålet med opgaven er at kontrollere CPRvejkoder samt vejretninger i forhold til anvendt kildedata. 5.7.2 Forklaring Hvis der til etablering af FOT-veje er anvendt kildedata, fx TK eller FOT2, kan det være relevant at kontrollere om CPRvejkoder og vejretninger stemmer overens hermed. En CPRvejkode er en reference til CPR's vejnavneregister. Vejretningen er digitaliseringsretningen på vejmidten, digitaliseringsretningen anvendes i forskellige vejadministrationssystemer. 5.7.3 Sammenhæng Med specifikationen: Alle veje og stier, som er registreret i CPR's vejnavneregister, skal have en reference hertil. Vejretninger er ikke nævnt i specifikationen, men er relevante for vejadministration, og det kan derfor defineres i de enkelte kontrakter, at vejretninger i kildedata skal bevares. 5.7.4 Hvordan udføres opgaven? MapCheck indeholder automatiske kontroller af CPRvejkoder og vejretninger. Disse kontroller er ikke en del af CheckMap. Kontrollerne udføres ved at sammenstille de nye FOTveje med kildedata. Ved kontrol af CPRveje markeres automatisk, hvor datasættene afviger fra hinanden med hensyn til geometri eller CPRvejkoder. Markeringerne skal gennemgås manuelt. Ved kontrol af vejretninger vises vejretningerne i hvert datasæt, og det markeres automatisk hvor de afviger fra hinanden. Markeringerne skal gennemgås manuelt. 29

30

6 Den praktiske fuldstændighedskontrol 6.1 Dokumenter ved brug kontrol af data I det følgende er listet de dokumenter der skal anvendes i forbindelse med arbejdet med fuldstændigheds kontrollen: FOT 3 specifikationen (eller den version af specifikationen der er benyttet i forbindelse med kortlægningen) Bilag B3 FOT 3 web spec. (eller web-versionen af den specifikationen der er benyttet i forbindelse med kortlægningen) Mapcheck manual. Der er i det følgende taget udgangspunkt i at kontrollen foregår med programmet Mapcheck. Supplerende kommentarer til fuldstændighedskontrollen: Følgende objekttyper er vanskellige at medtage i fuldstændighedskontrollen, da det ikke er tydeligt i de aktuelle billeder: INSTALLATIONSSKAB, BRØNDDÆK- SEL. NEDLØBSRISTE, STATUE/STEN, MAST. (Dette vedtaget i kontrollen i RAK) 31

6.2 Retningslinjer for kommenteringer For at minimere misforståelser mellem kommentering til ændring i data sættet og producentens opfattelse af ændringen, er der vigtigt at benytte samme terminologi. Det skal være enkelt og entydigt. Tilføj / New Benyttes ved registrering af et nyt objekt. (f. eks Ny BYGNING) Hvis der fejlagtig er registreret BYGVÆRK i stedet for BYGNING bruges denne. Konsekvensen er, at BYGVÆRK udgår når der bliver registreret BYGNING. Slet / Delete Benyttes ved sletning af et helt objekt. (f. eks Slet BYGNING) Ændres / Change Benyttes ved ændring af attribut eller den geometriske form. Bruges hvis en BYGNING er bygget større, eller dele af BYGNING er nedrevet. Konsekvensen af f. eks Tilføj HEDE er, at der registreres CUT OUT, hvis heden ligger i en skov. Konsekvensrettelser af f. eks Slet VEJMIDTE er, at VEJKANT også skal slettes. Konsekvensen af f. eks. Ændre SKOV er, at Hede omkring skov også ændres. Er der begrundet tvivl om at kommentaren kan misforstås kan der skrives supplerende tekst for at fremme forståelsen. 32

6.3 Prioritering af fuldstændighedskontrollen på objekter Som udgangspunkt gennemgås objekter efter følgende prioriteringsliste. Den løbende kontrol og erfaringerne herfra kan til enhver tid ændre på prioriteringerne. Eksempelvis er MAST prioriteret ned på niveau 4, men ses et eksempel som dette, med master placeret midt i kørearealet, så skal kontrollen for dette objekt skærpes. Skala fra 1 5 med 1 som vigtigst. BYGNING BEBYGGELSE TRAFIK 1 (bygning, tank/silo, drivhus) 4 Bebyggelse (Bykerne, Industri, Lav bebyggelse, Høj bebyggelse) 1 Vejmidte 5 Systemlinie 1 Jernbane 2 Vejkant 3 Helle 3 Chikane 4 Trafikhegn 1 Standsningssted 33

TEKNIK NATUR HYDRO 2 Teknisk Areal (Militært anlæg, Sportsanlæg, Kirkegård, Energiforsyningsanlæg Vindmøllepark, Togstation/rangeranlæg, lufthavn, startbane, parkeringsanlæg, ukendt.) 2 Bassin 2 Telemastefundament 2 Højspændingsmastefundament 2 Højspændingsledning 3 Bygværk (vigtig ved broer og skorstene) 4 Anlæg Diverse 3 Høfde 2 Parkering 2 Telemast 2 Vindmølle 4 Mast 4 Nedløbsrist 4 Brønddæksel 4 Statue/Sten 5 Installationsskab 2 Skov 2 Hede 2 Vådområde 3 Krat/Bevoksning 3 Sand/Klit 3 Råstofområde 5 Fredet Fortidsområde 3 Landhegn 3 Byhegn 3 Brugsgrænse 3 Skrænt 1 Dige 3 Træ 3 Trægruppe 1 Fredet Fortidspunkt 1 Sø 1 Vandløb 3 Afvandingsgrøft 2 Vandløbsbred 1 Havn 1 Kyst 2 Bade/Bådebro 34

ADMINISTRATIV 3 By 5 Kommune 5 Stednavn DIVERSE Områdepolygon Ortopolygon Ortofoto 35

7 Beskrivelser af de enkelte objekttypers kontrol I det følgende er beskrevet retningslinjerne for gennemgangen af de enkelte objekttyper. I denne version af kvalitetssikringsmanualen er der endnu ikke etableret retningslinjer for alle objekttyper. Det er planlagt at manualen løbende vil blive udbygget. 7.1 Objektklassen - BYGNING I forbindelse med fuldstændighedskontrol af bygningstemaet skal man være opmærksom på følgende punkter: Overordnet kontrol: Fuldstændighed ved panorering. Der vurderes ud fra objektantal om der foretages stikprøve eller total gennemgang. Særlig til gennemgang af de enkelte objekttyper: (Metode: Gennemgå af enkelte attributtyper med ) Vær opmærksom på at der skal være registreret atriumgårde som cutout i BYGNING. TANK/SILO kontrolleres for attributterne gylle åben, gylle lukket, Gylle ukendt, ukendt. DRIVHUS - ikke i parcelhus haver KUN erhvervsdrivhuse. Drivhuse i parcelhushave skal være registreret hvis de overholder Arealkriterierne men skal være kodet bygning altså ikke noget Med at smide dem ud bare fordi at de er attributteret drivhus HUSBÅD må kun forekomme hvis kommunen har udpeget denne. Vær opmærksom på Vejrmøller og fyrtårne. Det er konstateret at de er udeladt, da de målt ved tage helt oppe ved Kalotten/hatten/lygtehuset er under 25 m2 Bygningsadskillelses linjer at de er de snappet korrekt til bygning. (Tip: brug 1 node i Mapcheck) 36

Stikprøvekontrol af rette vinkler ved at springe rundt til Mapcheck markering 8819. Check for cut-out i større bygningskomplekser. Kontrol af korrekte attributter se bilag B3. Der må ikke forekomme under min i nyproducerede data. 7.2 37

Objektklassen - BEBYGGELSE Generelt for alle objekterne i klassen BEBYGGELSE skal følgende egenskaber kontrolleres: Check afgrænsninger - Disse skal være klart synlige i terrænet. Det kan være svært at fastslå hvor afgrænsninger omkring landbrugsejendomme er. Check mod TOP10DK (hvilket dog ikke er en facitliste) 7.3 Lav bebyggelse HUSK: Pelsdyrfarme skal inkluderes i LAV BEBYGGELSE. Kildemateriale kan være udskrift fra CVR registret (produktions enhederne). 7.4 Høj bebyggelse 7.5 Industri 7.6 Bykerne Tages fra TOP10DK, som er udledt fra 4-cm. Dog kan brug af 1-cm kortet være en gevinst, da det er ajourført senere end 4- cm kortet vær dog obs. På at specifikationen konkret nævner objekter fra TOP10DK. 7.7 Objektklassen TRAFIK 7.8 Vejmidter Vejmidtegeometrien vurderes for korrekt forløb. Vejsving skal have jævnt forløb. 38

Dårlig registrering Bedre registrering Eksempel på dårlig registrering: Kontrollér: VEJMIDTE splittes ved heller større end 100 m2. At vejlukninger er registreret som STI (eksempel med billede) At vejmidte der passerer en anden vejmidte på bro har 2D snap og vejmidte brydes ikke. OVERFLADE - Befæstet/Ubefæstet sammenholdes med VEJKANT. (Metode: Brug af farveforskelle i Mapcheck.) VEJKLASSE - Producenten skal ikke påsætte: Europavej (KMS), Primærvej (KMS), Sekundærvej (KMS), Anden vigtig vej (Kommunen), Større Lokalvej(Kommunen). Disse skal være ikke tildelt Følgende vejklasser skal være påført fra producenten: Lokalvej: det almindelige vejnetværk (normalt også veje på parkeringsplads med mere end én adresse). Indkørselsvej: indkørsel til ejendom. 39

Vej diverse: Interne veje i Industri, Skovveje og markveje der ikke fører til en adresse. Hovedsti: Stier i eget trace og større færdselsårer. Sti, diverse: Småstier i rækkehuskvarterer. Stiforbindelse: ubeskrivelige gangpassager i forbindelse med kollektiv trafik, Rådhuspladsen tunnelen på hovedbanegården. Der skal være stiforbindelse til STANDSNINGSSTED. Metode til kontrol: Brug af farveforskelle i Mapcheck Check på til og frakørsler ved motorveje for korrekte attributter og geometri. Generelle regler for vej på Industri: Veje der skønsmæssigt fører til een adresse: Indkørselsvej Veje i netværk med adgang til flere adresser: Lokalvej Metode: Brug af farveforskelle i Mapcheck samt sammenhold med adresser. Øvrige generelle regler: Cykelsti langs vej: Hvor kantsten adskiller vej/ cykelsti. Hvis der er rabat imellem sti og vej attribueres stien hovedsti. Veje til Vindmøller: Hvor vindmøller har adresse skal vej være lokalvej/indkørselsvej. Check mod adresser. I forbindelse med kontrol af stiforbindelse - Check med 1 node om der er huller i netværket 40

Check op på rundkørsler og store vejkryds. Jf. skitser i webspec Forkert Rigtig Forkert Rigtig 41

7.9 Jernbane Objektgruppen kontrolleres af KMS. I det følgende er proceduren for kontrollen beskrevet. Jernbane isoleres fra datasættet og åbnes. Data fra Banedanmark åbnes. Gruppefilen jernbanekodecheck.grp åbnes. Kodesammenfald kontrolleres. Snap 3D ved kryds af vej. Synlig/usynlig kontrolleres 42

7.10 Vejkant Objekttypen VEJKANT skal være registret langs alle vejmidter i hhv. OP3 og OP2. I OP1 områder skal der ikke registreres VEJKANT i forbindelse med følgende typer vej: Vej diverse (som er skovveje og markveje). Indkørselsveje til landbrugsejendomme dette efter den filosofi at der ikke var vejkanter i TOP10DK og at det er unødigt at få disse registreret. (se RAK N4.2 diverse rettelser VEJKANT i OP1 områder) Husk herudover at: Registreringen skal passe med befæstelsen på vejmidte. Der er ikke VEJKANT på bagkant af fortov. HUSK Ikke usynlig VEJKANT. Dette er kun til administrativ udpegning. Vejkant i industriarealer: ikke på oplagspladser, men på parkeringspladserne til medarbejderne. 7.11 Helle HELLE længere end 100 m registreres som VEJKANT. Hvis helle kortere end 100 m men større end 100 m² så er det stadig HELLE (men vejmidterne skal så splittes omkring hellen.) Isolerede øer på store parkeringspladser ved indkøbscentre er HELLE 7.12 Chikane Vær OBS på at HELLE ikke bliver registreret som CHIKANE. Chikaner skal være fartdæmpende ellers er det vejkant. 7.13 Objektklassen TEKNIK 7.14 Teknisk areal Arealer gennemgås for korrekt attributtering (se side 30 bilag B.3.) TOGSTATION/RANGÉRANLÆG: omfanget må ikke medtage offentlig parkeringsplads. Øvrige kendte arealer udpeges. Bemærk at teknisk areal startbane godt må ligge inde i teknisk areal lufthavn. Lufthavn Indeholder bygninger og teknisk udstyr. 43

7.15 Bassin BASSIN er de store bassiner i rensningsanlæg samt svømmebassiner ved sportsanlæg. Regnvandsbassin registreres med SKRÆNT top og bund, og ikke som BASSIN. Der må ikke være svømmebassin i parcelhus haver. 7.16 Kirkegård Kirkegård registreres kun hvor der foregår begravelser. Veje og store stier medtages kun, hvis de fører ind eller ud af området VEJKANT TYPE=STI DIVESE registreres ved intern sti på kirkegård. Dette gælder kun for OP3, idet objektet STI DIVERSE kun findes i OP3 Sti med en bredde < 1 meter registreres ikke som VEJKANT. Her eksempel på korrekt registreret kirkegård i OP3. 44

7.17 Højspændningsledning og Højspændingsmastefundament Nettet sammenlignes med TOP10DK bemærk at flere og flere ledninger lægges i jorden. Overordnet netstruktur vurderes om der er overordnet sammenhæng. Bemærk at der ikke skal være topologi gennem en transformatorstation, men at registreringer skal ende ved yderste mast eller bygning. Det skal vurderes om der er fornuft i registreringen af master at der ikke er udeladt registrering ved mast, eller om der er foretaget for mange registreringer. Fundamenter - Kun i OP3 hvis de kan ses og diagonale er større end 1 m. 7.18 Telemast og Telemastefundament Telemast skal registreres både i OP1, 2 og 3 områder. Der er jævnt hen brugt almindelig mast i stedet for telemast. Telemastefundament er kun i OP3 Størrelse diagonalt skal være mere end 1 m. 7.19 Bygværk Husk skorstene og husk kant af bro. Isolerede broer er også bygværk, men kan være et problem i forhold til specifikationens størrelseskriterier 7.20 Anlæg diverse Kun i OP3 7.21 Høfder Mindst 25m 7.22 Parkering OP3 og OP2 linje. OP1 areal flade TEKNISK AREAL attribut parkeringsareal. Især i boligblok kvarterer og bymidter. Stikprøve kontrol OP1 5 stk. 2x2 OP3 10 stk. 2x2. 10 stk. koordinater eksempler plukkes til producent 45

Det er en meget udpræget fejl at registrere VEJKANT i stedet for PARKERING. 7.23 Vindmølle Kun tårnhøjde over 10 m. 7.24 Mast OP3 Vurdér om der er de lysmaster som burde være i et bymæssigt område det er sjældent at byer ligger hen mørke 7.25 Brønddæksel OP3 BRØNDDÆKSEL: må ifølge specifikationen ikke registreres i parcelhushaver, industri og landbrugsparceller. 7.26 Nedløbs rist OP3 Der registreres ikke NEDLØBSRIST i parcelhushaver og jernbaneområder Det kan være svært at vurdere om det er nedløbsrist eller brønddæksel 7.27 Statue/Sten Kræver lokalkendskab at finde disse. Svære at finde og de mangler ofte. Det er jævnligt brugt at udpege disse for producent i forbindelse med en afrapportering. 7.28 Installationsskab Kræver lokalkendskab at finde disse. 7.29 Objektkassen - NATUR 46

7.30 Skov Splittes kun op ved veje og brandbælter på 10 m bredde (afstand fra trægrænse og til trægrænse.) Mindste størrelsen er 2500m2. Registreres i top. Brug TOP10DK som guideline. Check for cut-out. 7.31 Hede Splittes kun op ved veje og brandbælter bredere end 10 m. (afstand fra grænse og til grænse.) Brug TOP10DK som rettesnor Vær opmærksom på trægrupper. Check for cut-out. 7.32 Vådområde Splittes kun op ved veje og brandbælter bredere end 10 m. (afstand fra vådområdegrænse og til vådområdegrænse.) Vær opmærksom på trægrupper i vådområder de glemmes tit. Brug TOP10DK som guideline til kontrol af vådområder og trægrupper. 7.33 Krat/Bevoksning OP3 og kun ved trafik, teknisk anlæg og sportspladser og tilsvarende by og vejrelaterede områder. (f.eks. bøgehæk i parkeringsområder og langs vej) Det skal være plejet bevoksning 7.34 Sand/klit Brug TOP10DK som guideline ved kontrol. Stopper ved sand og fast landvegetation. Vær specielt langs Vesterhavet opmærksom på at det IKKE er bunden af skrænten der er grænsen (ofte set). 7.35 Råstofområder Kun aktive områder hvor der graves skal registreres. Registreres i afgrænsningen i form af BRUGSGRÆNSE eller anden topografi 47

7.36 Fredet fortidsområde Eksisterer ikke i FOT3. 7.37 Fredet fortidspunkt Kontrollér om label på fredede fortidminder i TOP10DK er korrekt tilført FOT 9931 fredet fortidspunkt label paragraf_4ref, og at FOT label paragraf4 er 1 for punkter med nummer og 0 for punkter uden nummer. 1. Begge grunddatafiler (TOP10DK og FOT) åbnes og linkes til hinanden. 2. Adder etapegrænsefilen til fredefortidsfilen. 3. Gruppefilen fredefortidspunkter.grp åbnes og linkes til begge datasæt TOP10DK 5401 (minder med labels) er grønne cirkler. TOP10DK 5402 (minder uden labels) er røde cirkler. FOT fredet fortidspunkt er lilla pyramide. Forhåbentlig ser skærmbilledet ud som dette: hvilket er korrekt. 4. Data panoreres igennem og der kontrolleres jf. ovenstående. Afhængig af lokalitet kan det være en tung proces. Der er fra egn til egn forskel på antallet af fortidsminder. 5. Eksempler på fejl: Her har FOT fejlagtigt fået paragraf4 label 1 i stedet for 0 (der er ikke label på TOP10DK) 48

Her er paragraf4_ref glemt overført: Og der er sikkert flere varianter. 7.38 Landhegn Landhegn bredere end 10m skal vises med TRÆGRUPPER med BRUGSGRÆN- SER på begge sider af hegn. Der skal være topologi på temaet 2D/3D snap i start og endepunkter Landhegn KUN udenfor og på kant af objektet BY Landhegn må ikke registreres i LAV BEBYGGELSE Metode: Kontrolleres ved kun at tænde for BY og LANDHEGN 7.39 Byhegn Der skal være topologi på temaet 2D/3D snap i start og endepunkter 49

BYHEGN kun indenfor eller på kanten af objektet BY Kontrolleres ved kun at tænde for BY og BYHEGN. 7.40 Brugsgrænse Tag et overblik på permanente brugsgrænser det er meget svært for en kineser at være konsekvent Vær opmærksom på sommerhusområder det skal være markante afgrænsninger. 7.41 Skrænt OP1 skal det være top og bund og de skal hænge sammen. OP3 må skrænt gerne være repræsenteret ved en enkelt linie og repræsenteret som spaghetti. 7.42 Dige KMS kontrollerer. Sammenhold med TOP10DK. Kun erkendte fjernede diger slettes. Kontroller om der er landhegn på dige dette set undladt. Brug gruppe filen: 20081212 hegn og diger.grp 7.43 Træ OP3 større enkelt stående træer. Må ikke bruges som fladesignatur. 7.44 Trægruppe OP3 Gruppe af træer. OP2 og OP1 skal større enkelt stående træer registreres som trægruppe. Sammenhold med TOP10DK. Kun brugsgrænser omkring trægrupper ved markante terrænlinier 7.45 Objektklassen - HYDRO Minimumsstørrelse 100 m² - dog SØ med attribut fiskedam 50 m². Øer i søer skal være 100 m² 50

Sø vær opmærksom på at vi ikke får vinter søer med. Koten skal være ens hele vejen rundt 7.46 Vandløb Dette tema skal gennemgås grundigt. De vandløb med bredden 0-2.5m skal ikke have vandløbsbredde. Vandløb føres under trafikåre med attributten synlig=0 uden at snappe de passerende objekter. Husk at checke for usynlig fætre under broer. Check for isolerede vandløb kortere end 50 m. Attributten vandløb gennem sø. Vandløb/vandløbsbred stemmer bredde angivelsen overens. 7.47 Afvandingsgrøft OP3 og kun langs trafik. Danner ikke netværk med VANDLØB 7.48 Vandløbsbred Vandløbsbred skal være sammenhængende altså må der ikke være huller i objektet. Vandløbsbredden skal føres under trafikåre (vejmidte og jernbane) med attributten synlig=0, uden at snappe de passerende objekter. Bliver tit fejlregistreret ved markoverkørsler. (illustration i specifikationen) Se (se RAK N4.2 diverse rettelser VEJKANT i OP1 områder) i webspec. 7.49 Havn Havn Hav og kyst skal udgøre et samlet hele. 2D eller 3D snap. 7.50 Kyst Havn Hav og kyst skal udgøre et samlet hele. 2D eller 3D snap. Kyst brydes kun ved vandløb. 51

7.51 Bade/bådebro Små badebroer medtages ikke. Mindre end (OP1 og OP2 = 25 m, OP3 = 10 m) 7.52 Administrativ BY: 100 % gennemgang antallet af byer fra originaldata skal være det samme som i modtaget data. Der skal holdes nogenlunde ved de originale BY og ikke som i nedenstående eksempel: 52

7.53 OP-område relaterede kontroller Følgende kontrolleres visuelt ved at tænde for objekterne sammen med OP3 polygonen Helle Chikane Trafikhegn Telemastefundament 53

Højspændingsmastefundament Anlæg diverse Mast Nedløbsrist Brønddæksel Statue/sten Installationsskab Krat/bevoksning Træ Afvandingsgrøft 54

8 Anbefaling til FOT Danmark På baggrund af udarbejdelsen af den udarbejdede kvalitetsmanual for FOT 3 anbefaler projektgruppen der har arbejdet med Manual for Kvalitetssikring af FOT data at der: 1. Etableres en webbaseret kvalitetskontrol manual med mulighed for løbende opdateringer foretaget af de i kvalitetskontrollen involverede parter. 2. Etableres en webbaseret afrapporterings applikation. 3. Opgradering af udarbejdede manual til den til en hver tid gældende version af FOT 4. At der foretages en harmonisering af manualerne for kvalitetssikring Ad. 1: Ad. 2: Ad 3: Ad. 4: Manualen foreslås dynamisk på den måde at der kan editeres i den, med brug af password, over nettet, så der til stadighed vil ligge en opdateret version af manualen som er et hjælpedokument for den aktuelle version af specifikationen. Mulighederne for en applikation der kan tilfredsstille dette, er blevet undersøgt og den umiddelbart nemmeste løsning er at etablere en Wiki løsning i stil med den globale encyklopædi Wikipedia hvor opdatering er mulig over hele kloden. Om muligt skal der gøres tanker om en fælles måde at afrapportere på. Det kan umiddelbart synes som en svær opgave, da vi til stadighed bliver udsat for besynderligheder i data som er svære at rubricere struktureret. Det har på det sidste været et hæmmende for gruppens proces at FOT specifikationen er ændret fra FOT3 som har været aktuel for gruppens medlemmer til FOT4 og derfor anbefales det ar der arbejdes med den til et hvert tidspunkt aktuelle version. De etablerede KMS kontrolprocedurer er samt specifikationerne til både FOT3 og FOT4 er i programmet MADCAP og da der anbefales Wiki til fuldstændighedskontrol anbefales det at overveje om en harmonisering af programmerne kunne være mulig. 55