ALTERNATIV INVESTERING

ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE ALTERNATIV INVESTERING OKTOBER 2007 Danskernes investeringer er gået online Internetmæglernes kundetal har tocifrede vækstrater, og sommerens aktieuro har givet rekord i antallet af handler på nettet. Ikke mindst fordi teknologiens udvikling spiller sammen med udviklingen af den danske aktiekultur, hvor nye investeringsobjekter vinder frem også for menigmand. Vi har mandat til at vælge instrumenterne Investeringsforeninger er danskernes foretrukne vej til alternative investeringer, og foreningerne byder bl.a. på gearede investeringer i virksomhedslån og lokale valutaer fra emerging markets. Den forretning går godt, for de fleste vil ikke selv stå for detailstyringen. Pensionskasserne høster det fulde udbytte af de alternative investeringsstrategier Kapitalkravene for at købe sig til adgang til universet af alternative investeringer er oftest for store for den enkelte privatinvestor, men pensionskasserne har både viljen og volumen til at bruge de nye tilbud som instrumenter til risikospredning. Unoterede aktier vinder frem Flere og flere pensionskasser placerer en lille del af porteføljen i aktier fra selskaber, der ikke er børsnoterede. Individuelle investorer med to- eller trecifrede millionbeløb til rådighed køber også oftere unoterede aktier, men endnu er det ikke blevet tilgængeligt for den brede befolkning. Side 4 Side 5 Side 9 Side 11 VEDLAGT SOM UAFHÆNGIGT INDSTIK I BØRSEN OKTOBER 2007

2 ALTERNATIV INVESTERING ANNONCEINDSTIK Klare informationer sikrer alternative investeringer Investering er mere end aktier og obligationer, og en voksende del af de almindelige danskere er blevet klar over, at der er penge at tjene på såkaldt alternative investeringer. Hedgefonde, korn-futures, guld, investeringer på Emerging Markets eller andre alternativer til aktier og obligationer er for mange investorer overbygningen på en pæn aktieportefølje. Og tankegangen er kernesund, for alternative investeringer kan det, hverken aktier eller obligationer kan: - Give et solidt positivt afkast i et faldende marked. Teknisk er det ikke svært for en almindelig dansker at købe korn, guld, nikkel, olie eller andre alternativer til aktier og obligationer. Det kan gøres ved at oprette en konto hos en investeringsbank, og flere banker i Danmark tilbyder private at handle futures eller råvarer på internationale børser. Men hvis man som privat investor vil finde de rigtige investeringer og samtidig sikre sig mod kedelige overraskelser, kræver det en særdeles aktiv indsats. For hvor skaffer man som privat investor viden om guldprisen? Om udviklingen inden for hvede- futures? Eller om minedrift i Nordsverige? Pointen er, at til alternative investeringer er det nødvendigt at søge alternative informationskanaler, hvis man vil minimere sin investeringsrisiko. Hedgefondene opererer i princippet uafhængigt af aktiemarkedet, så her har mange fundet det perfekte supplement til deres aktieporteføljer. I hvert fald på papiret, hvilket aktie-turbulensen i august måned viste. Flere internationale hedgefonde fik skrammer i lakken under krisen, selvom de netop skulle have været sikre havne, som kunne skabe solide afkast i selv faldende markeder. En række danske hedgefonde retter sig lige nu mod private investorer. For eksempel BankInvest, Sydbank eller Jyske Bank har oprettet fonde, der tager imod indskud på helt ned til 100 danske kroner. Og som for Jyske Banks vedkommende har et afkast, der ligger rigtig pænt også i international sammenhæng. Fælles for hedgefondene er, at deres succes eller fiasko i udstrakt grad er bundet op på porteføljeforvalterens fantasi og dømmekraft. Den amerikanske hedgefond Amaranth inkasserede tab på over tre mia. dollars på, hvad internationale medier kalder A bad bet, og der er mildt sagt forskel på, hvordan både danske og internationale hedgefonde klarer sig. Netop derfor er det helt centralt for både private og institutionelle investorer at kigge på hedgefondenes Track-records, før man så meget som overvejer at skyde et beløb i fondene. Hvordan har fonden klaret sig de seneste år? Hvordan er deres strategi og risikoprofil? Hvem forvalter fondene? Hvordan har forvalteren klaret sig de seneste år? God fornøjelse med investeringerne Af direktør Martin Lykke, HedgeNordic.com Alternativ Investering er en ny temaavis på det danske marked, som har til formål at præsentere erfarne danske investorer for de nyeste tendenser og muligheder i markedet for finansielle produkter, der rækker udover traditionel investering i aktier og obligationer. Investeringsinteressen i Danmark vokser som bekendt kraftigt, og det betyder at mere end 1,1 million danskere i dag er aktionærer. I en periode hvor aktiemarkederne samtidigt har vist store udsving ønsker Alternativ Investering at være et forum hvor den mere kvalificerede investor skal kunne finde information, råd og overblik til nye midler at differentiere og beskytte sine porteføljer mod tab. Erland Jacobsen, Projektleder Indhold : Danskerne tager chancen på verdensmarkedet side 4 Private kan nu investere som professionelle læs eksperternes introduktion side 4 Danskernes investeringer er gået online side 4 Vi har mandat til at vælge instrumenterne side 5 Danske investorer er blevet kritiske side 5 OMX vil sparke dansk derivatmarked igang side 6 Private equity bygger på sund virksomhedspraksis side 6 Hedgefonde minimerer risici hvis de er veldrevne side 7 Maksimal risiko hvis man ønsker det side 8 Jagten på alternative aktivklasser vil fortsætte side 8 Det er tilladt at være heldig, men... side 9 Ejendomsinvesteringer minimerer udsving og giver risikopræmie side 10 Unoterede aktier vinder frem side 11 Privatinvestorerne prøver kræfter med elementerne side 11 MED DAGSAVISENS RÆKKEVIDDE OG FAGBLADETS FOKUS www.mediaplanet.com ALTERNATIV INVESTERING EN TITEL FRA MEDIAPLANET APS Projektleder : Erland Jacobsen, Mediaplanet ApS 33 18 81 22 Produktionsleder : Frida Seiersen, Mediaplanet ApS 33 18 81 22 Erhvervsudvikler : Mark Korsmann, Mediaplanet ApS 33 18 81 23 Tekster : InPublic Layout : Tord Åke Peter Eliasson, Mediaplanet Aps Repro : Jane Erving Lund, Favrskov-gruppen 86 96 17 66 Mediaplanet er Europas ledende mediehus inden for produktion, distribution og udvikling af emneorienteret information via print, online og broadcasting. For information om temaaviser i Dagspressen kontakt : Jimmi Femö, Mediaplanet ApS 33 18 68 40, www.mediaplanet.com Distribueres med Børsen oktober 2007. Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet. Føler du dig fastlåst i dine investeringsmuligheder? Vi åbner op for netop de investeringsmuligheder, som passer lige til dig og dine behov. Vi tager hensyn til din personlige risikoprofil, tidshorisont og øvrige porteføjle - og det er uanset om din årlige ind komst er 700.000 kr. eller 7 mio. kr. Skal vi aftale et møde, hvor vi sammen kan finde frem til din personlige investering? Kontakt os på www.difko.dk

ANNONCEINDSTIK ALTERNATIV INVESTERING 3 Valutahandel CFDer/Aktier Futures NYHED! DENMARKTOP20 Klar til fremtidens aktiehandel? - Prøv CFDer! Minimér din risiko og maksimér dit afkast med CFDer. Søren Nedergaard, Senior Dealer Saxo Bank Hvad er CFDer? CFDer er et finansielt produkt, der siden 1980erne har hjulpet investorer med at afdække risiko. CFDer kan bruges til at sikre dit afkast, uden at du skal sælge dine aktier. Du kan altså afdække din risiko og beholde dine aktier på markedet - uden at frygte et fald. Saxo Bank er først! Saxo Bank har for længst gjort CFDer tilgængelige for almindelige danske investorer. Nu lancerer vi DenmarkTop20 indeks CFD. Ét klik og du handler hele indekset med de 20 største danske aktier i én og samme CFD. DenmarkTop20 indeks CFD - kun hos Saxo Bank. VIL DU VIDE MERE OM CFD-HANDEL? Ring til os på 39 77 65 51. Læs mere om danske Saxo Bank og CFDer på www.saxobank.dk Prøv SaxoTrader i 20 dage COPENHAGEN. LONDON. SINGAPORE. MARBELLA. SERIOUS TRADING. WORLDWIDE.

4 ALTERNATIV INVESTERING ANNONCEINDSTIK Danskerne tager chancen på verdensmarkedet I takt med at investorerne er blevet mere aktive og risikovillige, vokser de advarende røster i styrke. Men danskerne tager alligevel flere chancer, og op imod 75.000 bider nu skeer med de professionelle mæglere. Det er ikke mange år siden, at enhver privatinvestors barnelærdom var at begrænse sig til obligationer. Nu står en stadig stigende del af danskernes sparepenge i hedgeforeninger, kortsigtede derivater, eksotisk valuta og meget andet, som behandles i dette tillæg. Hovedtendensen er, at private investorer er begyndt at forholde sig mere aktivt til deres formuer, og at mangfoldigheden af investeringer blomstrer. Direktør i Dansk Aktionærforening, Claus W. Silfverberg, taler om en ny æra for de danske investorer. Han inddeler grundlæggende de private, individuelle investorer i de passive - der stadig udgør 80 pct. af befolkningen - og i de aktive. Sidstnævnte gruppe har særligt haft fremgang de seneste fire år på grund af opsvinget og mere liberale regler. Og netop den tendens giver anledning til at snakke om et epokeskift. Også i brancheorganisationen InvesteringsForeningsRådet, som repræsenterer mere end 880.000 private danske investorer, bekræfter de ændringen i danskernes adfærd. Det kan rådet bl.a. se i den type beviser, danskerne køber. Afdelinger med højrente-obligationer, som investerer i erhvervsobligationer og statsobligationer fra f.eks. Latinamerika, udgør nu næsten 1/3 af danskernes obligationsopsparing via foreningerne. I 1998 var andelen nul procent. På aktieområdet kan man se den samme tendens, men Rådet vil gerne give danskerne adgang til endnu flere investeringsmuligheder. InvesteringsForeningsRådet har netop offentliggjort en rapport, som forhåbentlig kan bane vejen for en lovændring, så private får muligheden for at investere i ejendomme gennem investeringsforeninger. På den måde kan alle være med på ejendomsmarkedet. Endnu få kortsigtede investorer Selvom der er mange positive sider ved udviklingen - f.eks. stigende seriøsitet blandt private investorer - er ikke alt godt, hvis man skal tro Silfverberg. Der er nemlig en godt nok lille, men stadigt stigende, gruppe af almindelige private investorer, der er begyndt at lege med de professionelles værktøjer - en gruppe Silfverberg kalder kortsigtede investorer. Nogle folk tror de er verdensmestre, fordi det har været nærmest umuligt at investere uden pæne gevinster de seneste fire år. Der er masser af psykologi i spil, hvilket har givet plads til en underskov af usmagelige produkter, og specielt mange af de kortsigtede tilbud er nærmest dømt til at tabe i det lange løb, siger Silfverberg. Også InvesteringsForeningsRådet opfordrer den individuelle investor til at afholde sig fra at investere for kortsigtet. Direktør Jens Jørgen Holm Møller anslår dog, at det endnu kun er et sted mellem 50.000 og 75.000 danskere, der handler mere end én gang om ugen. Vi anbefaler generelt danskerne at investere langsigtet, men vi kan også se, at nogle lidt mere aktive investorer benytter mere specialiserede aktieafdelinger til mere kortsigtede investeringer, og dermed forfølger gevinster på kort sigt, siger Jens Jørgen Holm Møller. Private kan nu investere som professionelle læs eksperternes introduktion Alle med kapital har i dag værktøjerne til at handle som den professionelle mægler. Men hvad er overhovedet idéen med de nye produkter, og hvad siger de professionelle om de nye muligheder? Privatinvestoren kan i dag købe forskellige futures, alverdens valuta og kortsigtede produkter, f.eks. de såkaldte CFD ere. Nogle produkter er gearede, andre spekulerer i tilbagegang på markedet, og det kan i det hele taget være svært at se, hvad meningen er med de mange nye produkter, der er risikable og generelt også mere omkostningstunge end den traditionelle investering i aktier og obligationer. Daniel Probst er chefstrateg i investeringsbanken ABN AMROs danske afdeling. Han fortæller, at udgangspunktet for nicheprodukterne er, at de traditionelle aktivklasser følger den samme konjukturudvikling. Det gør en simpel risikospredning mindre effektiv, og derfor blev f.eks. private equity, hedge funds, råvarer og ejendomme en del af den professionelle værktøjskasse allerede for 15 til 20 år siden. Det er en generel udfordring for såvel private som professionelle investorer, at en lang række markeder og aktivklasser har oplevet en stigende korrelation. Dermed bliver det vanskeligere at opnå en effektiv risikospredning via de traditionelle investeringsformer. Sagt på en anden måde må investorerne påtage sig en højere risiko for at opnå det samme afkast som tidligere. På vej til private En stigende tendens blandt professionelle er at foretage deres markedsomlægninger via futuresmarkederne, så man reducerer omkostningerne ved ikke at handle de underliggende investeringer i porteføljen. Det er endnu ikke udbredt blandt private investorer, men Daniel Probst vurderer, at der vil komme produkter baseret på finansielle instrumenter, som forsøger at give et afkast, der ikke har en direkte forbindelse til, om de finansielle markeder stiger eller falder. Porteføljemanager Michael Hauch - der til daglig administrerer hedge funds for BankInvest - forklarer, hvordan de bruger positionstagning (hedging, red.) som forsikring mod generel nedgang. Og derfor sammenligner han risikoen for tab med den præmie, man er villig til at betale for forsikringen. En hedge fund spekulerer helt generelt i om noget er prissat for højt eller for lavt i forhold til noget andet. Et tænkt eksempel kan f.eks. være at satse på, at aktiekursen på Heineken falder, mens aktiekursen på Carlsberg er stabil eller falder mindre. Har man ret, kan man stadig få et afkast, selvom bryggeribranchen som helhed falder på grund af eksempelvis stigende råvarepriser. Og gearer man investeringen, dvs. investerer for lånte penge, har man mulighed for at få et større afkast, men man øger omkostningerne med udgifter til lån. Michael Hauch understreger, at det ikke er nemt at opstille den slags forretninger. Det kræver en omfattende analyse, for det er en forretning, der nemt kan blive meget omkostningstung, og som udgangspunkt er det et meget snævert produkt på det individuelle marked. FAKTA Eksperternes bedste råd: Daniel Probst Vurder altid, hvad du har råd til at tabe. Hav en rådgiver, og bed ham beregne risikoen og konsekvenserne i nedgangsscenarier. Michael Hauch Det klassiske svar ville være, lad være at gøre det selv, gå igennem en forening. Men jeg vil hellere sige, at har du en global portefølje kan det være relevant at skrue op og ned for eksponeringen på forskellige markeder - også på kort sigt. Men det er ikke for den brede investor i min verden. Danskernes investeringer er gået online Internetmæglere som Nordnet, E*Trade Bank og Saxo Bank fortsætter fremgangen, og endnu har vi blot set begyndelsen, lyder vurderingen. Med online-mæglingen følger nye produkter, men også nye behov. Internetmæglernes kundetal har tocifrede vækstrater, og sommerens aktieuro har givet rekord i antallet af handler på nettet. Og så er det endda blot den spæde begyndelse, lyder det fra branchen. Ikke mindst fordi teknologiens udvikling spiller sammen med udviklingen af den danske aktiekultur, hvor nye investeringsobjekter vinder frem også for menigmand. Internetmæglerne er blevet større, og de fylder mere på børserne, selvom vi stadigvæk er i den nedre del af spektret. Interessen er etableret i befolkningen, men potentialet er endnu ikke fuldt realiseret, siger Bjørn Sibbern, direktør i E*Trade Bank, der har udbudt online-handel siden 1998. Forklaringen på netmæglernes succes handler i første omgang om pris, tilgængelighed og hastighed. Der er ikke længere en børsmægler mellem investor og marked, i stedet har kunden selv direkte adgang til børserne og informationerne og kan købe og sælge med et enkelt klik. Da online-handlen begyndte tilbage i starten af 2000, var folk lidt tøvende. Men efterhånden som folk har taget det til sig, bliver investorerne også mere avancerede og mere krævende. Nu vil folk ikke blot investere sparepengene, men også selv styre investeringen af deres pensionsopsparing, siger han. Mere rådgivning på nettet I øjeblikket står netop pensionsområdet for den største vækst, og Sibbern vurderer, at det bliver E*Trades største forretningsområde i løbet af fem år. Men folk investerer ikke kun nye penge, de investerer også i nye produkter. Produktdirektør i Saxo Bank, Stephan Martinussen, mærker således stigende interesse for råvarefutures, valuta og differencekontrakter, de såkaldte CFD er. Internationalt er særligt valutahandlen i rivende vækst, mens specielt CFD erne er populære i Danmark, og Martinussen skyder på, at mellem 30 og 40 pct. af Saxo Banks danske aktieinvestorer nu også har CFD ere. Der er ikke noget i vejen med kun at købe aktier og obligationer efter køb-og-hold strategien. Men der er bare mange flere muligheder, hvis man aktivt køber og sælger inden for hele spektret. Og der er altså en vej mellem den traditionelle investering og skræmmebilledet af den hurtige og ekstremt risikobetonede investering, siger han. Imidlertid stiller danskernes nye vaner også krav til netmæglerne. Priserne er blevet banket så meget ned, at mæglerne må konkurrere på andre parametre, og samtidig har de private investorer ikke den samme baggrund for at handle de nye produkter. Jeg tror, at menneskelig service og personlig rådgivning bliver afgørende fremover. Det handler ikke om, hvordan man gør, men om hvordan jeg gør. Jeg ved, at andre online-banker har en anden strategi, men ligesom web 2.0 bliver fremtidens online-investering både nem og personlig.

ANNONCEINDSTIK ALTERNATIV INVESTERING 5 Vi har mandat til at vælge instrumenterne Investeringsforeninger er danskernes foretrukne vej til alternative investeringer, og foreningerne byder bl.a. på gearede investeringer i virksomhedslån og lokale valutaer fra emerging markets. Og den forretning går godt. De udbyder allerede investeringer i obligationer i emerging markets i både dollar og lokale valutaer, og de har gearede, amerikanske virksomhedslån. Sådan lyder meldingen fra Sydinvest, der er en selvstændig forening i tæt samarbejde med den ellers så folkelige Sydbank. Interessen er ganske fornuftig, og salget af disse produkter går pænt. Bankernes rådgivere skal have deres del af æren for det, men i sidste ende har vi altså et meget pænt afkast på det her, siger afdelingsdirektør i Sydinvest, Niels Skovvart. Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling virksomhedslån er vel det mest atypiske produkt. Denne forening investerer i amerikanske virksomhedslån med en gearing på faktor fire. Og selvom der ikke er nogle konkrete planer på tegnebrættet, vil Niels Skovvart ikke afvise, at endnu mere specialiserede produkter - som f.eks. investeringer i råvarer - kunne blive et indsatsområde i fremtiden. Kunderne vil have professionel styring Hos det konkurrerende BankInvest, som Sydbank er med i sammen med en række lokale pengeinstitutter, har de en del lignende produkter. Det gælder f.eks. afdelingen for højrentelande, der investerer i obligationer i den lokale valuta. Der er tale om investeringer med en højere valutarisiko, selvom BankInvests investeringer styrer uden om den usikre dollar. Og heller ikke her er man bleg for at benytte nogle af de instrumenter, der stadig bærer betegnelsen alternative og kritiseres for at være end et nulsumsspil. Det gælder f.eks. for derivatet credit default swap, CDS, som bruges til at købe sikring i kortere perioder. Men selvom det går godt med at få kunder, der dermed viser sig som mere risikovillige end tidligere, betyder det ikke, at der er et stigende ønske om detailstyring fra investorside. Kunderne vil have gennemskuelige produkter, og drager fuld fordel af den professionelle pleje og foreningens evne til at sprede investeringerne og dermed risikoen. Vi oplever den største interesse, når vi har et klart produkt, man kan lave en forening om. Det er sjældent at nogle ønsker at styre de enkelte investeringer. Den enkelte investor regner med, at vi kontrollerer den instrumentelle udførelse af investeringen. Det har vi mandatet til, siger Christina Larsen, direktør i BankInvest Danske investorer er blevet kritiske Når almindelige danskere investerer i dag, er tilgangen mere professionel, og stadig flere får råd fra uafhængige parter. Og selvom det stiller større krav til mæglere og banker, glæder de sig over udviklingen. I dag har omtrent hver anden en uafhængig rådgiver med, når finanshuset Difko inviterer potentielle investorer til møde. For blot få år siden var det et særsyn. Investorernes nye kritiske tilgang til projekter er udtryk for en ny seriøsitet, og derfor glæder aktørerne i branchen sig over tendensen, selvom den stiller større krav. Vi forbereder os tidligere i forløbet på alle tænkelige måder, for vi ved at kravene er høje, når kunderne nu møder op sammen med en revisor, fortæller Steen Møller Jensen, direktør i Difko Børs A/S.... Vi hilser udviklingen velkommen, og vi har sådan set altid selv opfordret til det... Han er blevet overrasket over, hvor stor en variation der er i investorernes valg af rådgivere. Som oftest vil det være en revisor, men det kan ligeså godt være en kollega, en nabo eller en helt tredje fra netværket, der kommer med som uvildig part. Investorernes nye kritiske tilgang har gjort beslutningsprocesserne længere, men alligevel er Steen Møller Jensen positiv sig over den voksende seriøsitet og interesse for investeringer. Vi hilser udviklingen velkommen, og vi har sådan set altid selv opfordret til det. En investor, der har behandlet et projekt kritisk og seriøst, kan gå mere positivt til investeringen, og vil typisk også dukke op til generalforsamlingen og i det hele taget engagere sig positivt i investeringen, siger Steen Møller Jensen og tilføjer, at den usikre investor er så godt som forsvundet. Systematisk rådgivning Også i Nordea har man lagt mærke til, at investorerne er blevet mere interesserede i, hvad der sker med deres investeringer, samtidig med at de er mere vidende og bedre forberedte. Og også her sætter man pris på, at dialogen er blevet mere kvalificeret. Nordea lægger stor vægt på rådgivning, og bruger tid på at afdække kundens behov og gøre produkterne gennemskuelige. Jens Gammelmark, der er ansvarlig for bankens investeringsrådgivning, forklarer, at banken har sat rådgivningen i system med et planlægningsværktøj: Med det vi kalder Formueplan, sikrer vi, at rådgiveren kommer hele vejen rundt om kundens økonomi. Helt centralt er det at afdække kundens risikoprofil og investeringshorisont. Det styrer vores anbefalinger til, hvordan kunden skal eksponere sig over for forskellige markeder. Sidst men ikke mindst skal kunden forstå egenskaberne ved de forskellige produkter. Helt enkelt, hvad konsekvensen er i en given situation. Energi Sundhedspleje Materialer Den Nordiske Børs har meget at fejre efter sit første år Den 2. oktober 2006 åbnede vi dørene til Den Nordiske Børs. Og vi åbnede for helt nye forretningsmuligheder for både selskaber og investorer. Når vi i dag fejrer vores 1 års fødselsdag, kan vi med stolthed medregne 100 nye selskaber, otte nye medlemmer og et helt nyt land. Samtidig er omsætningen pr. handelsdag øget fra 4 mia. euro til 5,3 mia. euro, og den totale markedsværdi er steget fra 797 mia. euro til 1.083 mia. euro en større vækst end på nogen anden af Europas førende børser. Totalt er vi nu oppe på 850 selskaber. Og flere investeringsobjekter er på vej. Antal virksomheder: 739 Antal lande: 6 Medlemmer: 153 Industri Daglig omsætning: 4 milliarder Totalværdi af Den Nordiske Børs: 797 milliarder Finans Informationsteknologi Telekommunikation Forsyning Små børser er blevet til ledende sektorer. Europas største teknologibørs. Verdens næststørste modebørs. Og verdens i særklasse største papirbørs. For nu bare at nævne nogle af de brancher, hvor nordiske selskaber viser global konkurrencekraft. Den Nordiske Børs giver de indenlandske selskaber bedre eksponering mod verdens investorer og investorerne får nemmere adgang til mange flere interessante investeringsmuligheder i hver enkelt sektor. Der er med andre ord, mange gode grunde til at fejre vores første gode år. omxgroup.com/nordicexchange/happybirthday Forbrugsgoder Konsumentvarer

6 ALTERNATIV INVESTERING ANNONCEINDSTIK OMX vil sparke dansk derivatmarked igang Med produktet OverUnder kommer OMX i november med et forsøg på at give danskerne smag for optioner og futures. Tanken er at skabe et letforståeligt produkt, der kan bane vejen for et egentligt derivatmarked, der i Danmark er stort set fraværende. Men branchen er skeptisk overfor derivater i almindelighed på grund af dansk beskatning og produktets kompleksitet. Derivatmarkederne bliver stadigt mere populære blandt de store internationale institutionelle og private investorer, fordi optioner og futures giver muligheder for at tjene penge i markeder, der går begge veje, og samtidig har de ofte risikable produkter hvis man forstår dem gode egenskaber i porteføljesammenhæng. I Danmark derimod er de institutionelle investorer ikke særlig aktive på det danske derivatmarked og de private stort set fraværende. Derivatchef hos OMX Henrik Paulsson mener, at årsagen er flersidet: Jeg tror, den væsentligste grund er, at man i Danmark har gammeldags regler og ufordelagtig beskatning, hvad angår derivater. Det har sammen med den kompleksitet, der ofte er i produkterne afholdt markederne fra at udvikle i samme retning som i Sverige, hvor derivatmarkedet boomer, og er meget populært også blandt de almindelige investorer, siger Henrik Paulsson, der mener derivater generelt er et ekstraordinært interessant marked for de risikovillige på grund af en ekstraordinær funktionalitet, fleksibilitet og mulighed for profit uanset om markedet går op eller ned. Over/under Disse årsager er også baggrunden for, at OMX i løbet af november lancerer et nyt produkt, der er en simpel udgave af derivathandel. Med OverUnder skal investorer alene tage stilling til, om man tror en aktie vil gå op eller ned i løbet af en max. to uger lang periode. Hvor meget et aktiv stiger eller falder er ikke afgørende, så den maksimale potentielle gevinst eller tab kendes på forhånd: Den store fordel med OverUnder er, at produktet giver almindelige investorer en letforståelig adgang til optioner og futures, og samtidig starter det den nødvendige indlæringskurve, der kræves før det er realistisk at få et udviklet derivatmarked som eksempelvis i Sverige. Der er en risiko forbundet med denne type handler, og jeg vil bestemt ikke anbefale, at man HENRIK PAULSSON,DERIVATCHEF OMX sætter sine pensionspenge her, men der er også et stort potentiale for gevinst, siger Henrik Paulsson.... Det er et interessant men også meget risikofyldt marked, og vi har også derivater på hylden i vores Global Trader handelssystem. Samtidig mener jeg, at det er for den lille elite af meget erfarne investorer... Er potentialet der? Hos E-Trade Bank er direktør Bjørn Sibbern imidlertid ikke sikker på, at resultatet af satsningen på derivater lykkes. Han understreger, at han ikke kender det nye OverUnder koncept i detaljer eller de lovmæssige rammer bag det, men for derivatmarkedet som helhed er han skeptisk, med mindre man tilhører investeringseliten: Det er et interessant men også meget risikofyldt marked, og vi har også derivater på hylden i vores Global Trader handelssystem. Samtidig mener jeg, at det er for den lille elite af meget erfarne investorer, der har stor indsigt i både det teoretiske grundlag bag derivathandel, og viden om de underliggende aktiver, man investerer i. På nuværende tidspunkt er det ikke noget, vi gør noget for at bringe ud til en større del af vores kunder, både fordi det er for komplekst og risikofyldt for de fleste, men også i meget høj grad fordi beskatningen gør det ufordelagtigt i forhold til aktier og obligationer for op mod 99 procent af de danske investorer, siger Bjørn Sibbern. Han pointerer, at optioner og futures med mere bestemt kan være interessante for de rigtige personer, men stiller sig tvivlende overfor om markedet for produktet eksisterer i det nuværende klima: Hvis man ser på det svenske marked, så er det jo gigantisk i forhold til det danske. Man har ved flere lejligheder forsøgt at løbe det igang her, men de store institutionelle investorer er ikke særlig interesserede, hvilket igen hænger sammen med beskatning og de danske regulative regler i al almindelighed. Hvis der sker lovændringer, der gør derivater mere attraktive, så kan man sagtens forestille sig, at vi vil gøre mere ved det, men som markedet ser ud i dag, så synes jeg og mange andre udbydere ikke, det er så interessant, siger Bjørn Sibbern. Kompleksiteten til at overse Henrik Paulsson er enig i, at skattereglerne spiller en stor rolle for den potentielle udbredelse af et modent derivatmarked, men til gengæld mener han ikke, at derivaterne er nær så problematiske og farlige for private investorer, som mange kritikere anfører og da slet ikke for OverUnders vedkommende: Det er klart, at der er tale om et marked af en vis kompleksitet, og alene jargonen og navnene holder nogle væk fra at sætte sig ind i det. Men det er også et spørgsmål om tid og markedsmodenhed. I Sverige har man været i gang med derivater i 21 år, og vi har i dag 100.000 kunder på det marked. Her er det langt ude over elite fænomenet, og vi synes simpelthen, det er en stor skam, at de danske investorer ikke har de samme muligheder. Derfor ser vi også frem til at tilbyde en lettilgængelig og attraktiv indgang til markedet med OverUnder, siger Henrik Paulsson. Private equity bygger på sund virksomhedspraksis Markedet tilbyder stadig flere og prisoverkommelige muligheder for private equity investorer, og fondene er bedre end deres rygte, mener SPEAS direktør. De selskaber, der investeres i, udvikler sig mere og hurtigere end gennemsnittet og får tilført stærkere ledelseskompetencer. AF GLEN MIKKELSEN, INPUBLIC, Private equity er andet og mere end kæmpe finanshuse, der slikker sårene efter sub prime krisen det amerikanske boligmarkeds deroute. Overalt i verden øger stadig flere af de store institutionelle investorer deres engagement i private equity, men hvor de økonomiske krav tidligere udelukkede de private investorer bortset fra de allerrigeste, så begynder der nu så småt at komme kød på også det almindeligt tilgængelige danske marked. Den nye danske equity fond Deltaq blev børsnoteret i slutningen af september måned og som i den større SPEAS, der kom på børsen i januar, er modellen, at investorer køber aktier i fonden, der efterfølgende opkøber selskaber med henblik på udvikling og videresalg. Hvor en privat investor typisk bringer to millioner kroner eller mere for at få en direkte andel i et sådant opkøb, så var minimumstegning i SPEAS, der både fungerer som fund of funds og investerer direkte, 100.000 kroner. Performance skærpes Direktør i SPEAS, Ole Mikkelsen, understreger dog også, at private equity investeringer ikke handler om hurtige penge for investorerne, og at det stadig ikke er for alle: Statistisk giver historien klare indikationer på, at udbyttet er yderst fordelagtigt set over tid, men det er klart, at adgangen er begrænset for den private investor i forhold til eksempelvis ATP, der har måske 10 procent af sin samlede formue allokeret til private equity, siger Ole Mikkelsen. Han fremhæver, at undersøgelser fra såvel ATP og European Private Equity & Venture Capital Association (EVCA) viser, at equityfondene som hovedregel ikke bare interesserer sig for et hurtigt afkast via udstykning og salg. I et flertal af tilfældene medfører equity overtagelser ifølge undersøgelserne, at virksomhederne bliver sundere, får bedre resultater og endog flere ansatte: Måden at få et godt afkast på via private equity er, at den virksomhed man køber skal udvikle sig fordelagtigt, og være salgsmoden og attraktiv over en periode mellem typisk fem og 10 år. Det er ikke en kort investeringshorisont, men en kort ejerskabshorisont, siger Ole Mikkelsen, der pointerer, at equity fond-ene ofte er katalysatorer for nødvendige forandringsprocesser, som de tilfører ledelseserfaring- og kompetence til at gennemføre hurtigt. Som en direkte konsekvens af ejerskabshorisonten bliver en equity ledet virksomhed mere fokuseret på at få gjort det nødvendige, siger Ole Mikkelsen. OLE MIKKELSEN, DIREKTØR, SPEAS

ANNONCEINDSTIK ALTERNATIV INVESTERING 7 Hedgefonde minimerer risici hvis de er veldrevne Det er en myte, at man kan dække sig fuldkommen af overfor tab i hedgefonde, og samtidig score massive gevinster. I sidste ende handler det altid om, hvorvidt man foretager de rigtige valg. Til gengæld er mulighederne herfor store, og resultaterne i de virkelig gode fonde er succeshistorier i sig selv. AF GLEN MIKKELSEN, INPUBLIC, Ideen bag begrebet hedgefund er i virkeligheden at minimere risiko, hvilket indebærer brug af shorting, der betyder, at man også kan tjene penge, når markedet falder. Med dette udgangspunkt er det paradoksalt, at netop hedgefonde over de seneste år har oparbejdet et ry som yderst risikable steder at investere sine penge, men i virkeligheden er forklaringen enkel, lyder det fra danske eksperter. Man kan eliminere risikofaktorer nok så meget, men i sidste ende handler det om, at man skal være i stand til at vurdere, om et givent papir stiger eller falder. Kan man ikke det, taber man penge. Det er ikke en pengemaskine, og derfor er succes eller mangel på samme betinget af, vor dygtige fondene er, og hvor store risici de tager. Der er få rigtig, rigtig gode fondsmanagere, en stor mellemgruppe der klarer sig udmærket, og temmelig mange, der nok har viljen på rette sted, men klarer sig relativt dårligt. Derfor handler det om, at finde dem, der gør det godt, og kende sin risikoprofil, siger Bo Knudsen, der er porteføljeforvalter i Carnegie Asset Management. Fokuser på kernekompetencer Hos Carnegie opererer man med en relativt konservativ strategi, hvor nettoeksponeringen pt er månedlig 20 procent, men over de seneste fire år siden fonden startede, er værdien trods det steget med over 96 procent. En anden dansk succeshistorie er Jyske Invest, der i september 2006 startede en hedgefond med en meget lav risikoprofil udfra en målsætning om at levere stigninger på minimum seks procent om året. Det første år endte man på 21 procent og med den seneste udvikling er man nu 26 procent oppe siden introduceringen. Porteføljemanager i Jyske Invest Bjarne Gier understreger som sin kollega, at der nødvendigvis vil være historier om tab, når der er så mange fonde, der kan drives meget risikobetonet og med meget høje gearinger: Overordnet set er der over 10.000 hedgefonde i verden, og det betyder at der er mange, mange forskellige strategier og risikoprofiler. Så et par nyheder om fald og konkurser er ikke så overraskende. Det fortæller ikke forfærdelig meget om hedgefonde som sådan, siger Bjarne Gier. Han beskriver hedgefondmanagerens mulighed for at fastlåse risikofaktorer i nul, og fokusere på sine stærkeste kompetencer. I udtalt grad den strategi man opererer efter i Jyske Invest: Vi har lavet en relativt bred portefølje, hvor vi har omkring 100 aktier, vi vurderer skal stige og 100 der skal falde. Vi sammensætter porteføljen med henblik på at minimere markedsrisici samt risici knyttet til sektorer og valuta. Vi har i det hele taget balanceret vores portefølje i en grad, så det helt altafgørende er, om vi får ret i vores forudsigelser om, at nøje udvalgte aktier vil stige eller falde i værdi. Det er det, der er vores kernekompetence, og derfor har vi forsøgt at gardere os over for så mange andre risikofaktorer som muligt, siger Bjarne Gier. Fremtiden lysest for de veletablerede Muligheden for at afskærme risici og gennem principperne for shorting at tjene penge selv i faldende markeder betyder, at en veldrevet hedgefond i princippet kan levere positive afkast fuldkommen uafhængigt af verdensmarkdsudviklingen. Men mange af de tab, der er forekommet på de ellers generelt succesrige hedgefond marked, er ifølge de fleste eksperter kommet som en følge af inkompetence og for stor risikovillighed også fra de banker, der har lånt fondene penge til gearing. Det vil ændre sig efter subprime krisen, fastslår Bo Knudsen. Sommeren 2007 kommer til at markere begyndelsen på et divergerende marked. Stramningen af likviditeten kommer til at betyde, at vi nu er i en situation, hvor bankerne ikke længere låner penge ud til hvad som helst. Udløberen af det bliver også en mere kritisk holdning til, hvad man investerer i, så man vil se mere på sektor og virksomhedsperformance, og her tror jeg vinderne bliver de store etablerede aktier, siger Bo Knudsen. Man kan eliminere risikofaktorer nok så meget, men i sidste ende handler det om, at man skal være i stand til at vurdere, om et givent papir stiger eller falder. Kan man ikke det, taber man penge. Det er ikke en pengemaskine, og derfor er succes eller mangel på samme betinget af, vor dygtige fondene er, og hvor store risici de tager. FOTO: NATIONALBANKEN Markedsneutrale investeringer jævner vejen Vi tilbyder dig netop nu to investeringer, der sigter efter at skabe positive og stabile afkast, både når de finansielle markeder går op og ned. Navnet er Bølgebryder 2010 og Jyske Invest Hedge Markedsneutral Obligationer. Vi inviterer dig til introduktion den 1. til 26. oktober 2007. Starten er gået Er du interesseret og vil du vide mere så tal med en rådgiver i Jyske Bank eller dér, hvor du plejer at handle. Det er nemt at være med. Begge investeringer er markedsneutrale og sandsynligvis et godt supplement til dine samlede investeringer og kan være med til at give dig et forbedret forhold mellem afkast og risiko. Hvorfor, hvordan og hvor meget? Find svar på www.jyskebank.dk og læs mere om markedsneutralitet, sikkerheden, risikoen og udsigterne for afkastet. Jyske Invest Hedge Markedsneutral Obligationer Bølgebryder 2010

8 ALTERNATIV INVESTERING ANNONCEINDSTIK Maksimal risiko hvis man ønsker det Et af de mest omtalte nye højrisikoprodukter på investeringsmarkedet er de såkaldte Contracts For Difference, bedre kendt som CFD er. Her kan der geares, så det synger, men produkterne kan også anvendes konservativt.det afhænger alene af den enkeltes risikoprofil. Vi vil gerne have investorer, der tager aktive valg. Saxo Banks head of Global Solutions Stephan Martinussen bruger formuleringen til at sige, at et investeringsprodukt som Contracts For Difference (CFD), der stilles skarpt på i offentligheden som værende meget risikobetonet, ikke bør dæmoniseres, bare fordi der er investorer eller porteføljemanagere, der har tabt eller vundet store summer på dem. Jeg synes begrebet trænger til en afmystificering. CFD en giver mulighed for at geare og geare højt også på nye markeder; det er fuldstændig korrekt. Men man kan også lade være. Det er op til kundens egen risikovillighed, hvor meget man vil geare, og vi stiller muligheder og likviditet til rådighed for kunder, der træffer aktive valg, om det de tror på med visheden om den risiko, de optager derved, siger Stephan Martinussen. En anden måde at handle på Han understreger, at CFD en i bund og grund er en anden måde at handle en aktie på. Modsat et almindeligt køb af en aktie med medfølgende reelt ejerskab, stemmeret til generalforsamling osv. er CDF en et syntetisk produkt, hvilket betyder, at man ikke køber og sælger de rigtige aktier, men i stedet handler en kontrakt på en aktie, og bliver afregnet kontant for differencen mellem købs- og salgsprisen på den pågældende kontrakt. Prisen for en CFD er derfor lig prisen på det underliggende aktiv.... Hvis man eksempelvis tror på Nasdaq i USA, så kan man eksponere sig selv på udviklingen for alle aktier i indekset, ligesom man kan gøre det for OMX20 osv., siger Stephan Martinussen... En spændende mulighed, som ellers er meget lidt udbredt på det danske marked, er, at man kan tegne en kontrakt indenfor hele indeks eller alternative aktiver, som ellers ville være for dyre for en privatinvestor at komme i nærheden af. Hvis man eksempelvis tror på Nasdaq i USA, så kan man eksponere sig selv på udviklingen for alle aktier i indekset, ligesom man kan gøre det for OMX20 osv., siger Stephan Martinussen. Vid hvad du gør Hos Danmarks anden store internetinvesteringsbank E-Trade Bank tilbyder man meget lignende ydelser. Direktør Bjørn Sibbern understreger imidlertid, at man skal sætte sig godt ind i mulighederne, før man går igang: For den risikovillige, kompetente investor kan mulighederne med CFD er være ekstremt interessante, men man skal være opmærksom på, at højt gearede investeringer medfører ricisi, og samtidig bliver CFD er også beskattet mindre fordelagtigt end almindelig aktiehandel. Det er med andre ord en afvejning, og for langt de fleste private investorer vil jeg sige, at det i hvert fald ikke er den vej, man skal gå med sine pensionsmidler, siger Bjørn Sibbern. Jagten på alternative aktivklasser vil fortsætte De største danske banker er enige. Aktier og obligationer vil altid lægge den solide bund i en stærk investeringsportefølje, men ejendomme, råvarer, private equity og hedgefonde m.fl. bliver stadig mere skattede aktiver. Både når det gælder muligheder for særligt fordelagtige afkast og som instrumenter til risikospredning. AF GLEN MIKKELSEN, INPUBLIC Mulighederne for private investorer øges markant i disse år. Den økonomiske udvikling bringer flere og flere danskere i en position, hvor betydelige midler kan sættes på arbejde, og udbyderne af investeringsservice og produkter får hele tiden nye varer på hylderne. De fleste fokuserer stadig i overvejende grad på aktier og obligationer i traditionel forstand, men aktivklasser der rækker herudover populært kaldet alternative investeringer bliver stadig mere populære som supplementer. Og hvis man gerne vil have en professionel og risikodiverisificeret portefølje, så er det med god grund, siger Frank Hvid Petersen, der er aktiestrateg i Nordea. Aktier og obligationer er stadig utrolig interessante, og vil altid danne hovedvægten i en god portefølje. Det har bare vist sig, at der er mange andre ting, man kan indkorporere også, der kan give gunstige effekter, siger Frank Hvid Petersen. Han fremhæver, at de to afgørende spørgsmål for en porteføljemanager eller investor, der skal sammensætte en ny portefølje er henholdsvis, hvor stort et afkast man forventer en investering kan give i forhold til andre aktiver, og desuden hvordan dette aktiv korrelerer til andre aktiver i porteføljen. Det vigtige er, at man spreder sig på forskellige aktiver og ikke har alle æg i samme kurv. Der skal være aktiver med realistisk chance for at give høj forrentning, og der skal være aktiver, der kan give et fornuftigt afkast, og kunne sikre porteføljerne i dårlige tider. Eksempelvis obligationer, der giver et mindre interessant afkast, men det var dem, der reddede porteføljerne i starten af 90 erne. Der tilbyder alternative investeringer som ejendomme, private equity, hedgefonde og råvarer nogle af disse effekter, både fordi de er stabile og samtidig mindsker man risiko, fordi værdierne heri ofte bevæger sig relativt uafhængigt af hinanden, siger Frank Hvid Petersen....Vi ser på alternative investering under en paraply som en interessant aktiv klasse. Dels fordi det leverer gode afkast, men ligeså vel fordi de indeholder nogle gode egenskaber i forhold til risikospredning Risiko og afkast Når aktiver værdimæssigt bevæger sig uafhængigt af hinanden, taler man i investeringsjargonen om, at de har en lav korrelation. Det er vigtigt i porteføljesammenhæng, for hvis alle de aktiver, man har i sin portefølje, er indenfor de samme sektorer, eller er afhængige eller stærkt influeret af de samme grundfaktorer, så sidder man med for stor risiko, hvis disse markeder falder. Det er de oplagte muligheder for at mindske denne korrelationen, der gør alternative aktiver ekstra attraktive, fortæller Anders Nellemose, der er Head of Retail Strategy i Danske Capital: Vi ser på alternative investering under en paraply som en interessant aktiv klasse. Dels fordi det leverer gode afkast, men ligeså vel fordi de indeholder nogle gode egenskaber i forhold til risikospredning. Det betyder, at vi efter at have inddraget alternative aktiver som råvarer, strukturerede produkter, private equity, hedgefunde eller infrastruktur kan sidde med porteføljer med samme afkast som normalt med mindre strukturel risiko, eller et forventet højere afkast med samme risiko, siger Anders Nellemose. 20 procent er et godt mål Samtidig understreger han, at det forstærkede fokus på alternative investeringer hos de finansielle udbydere ikke må betyde, at man bare tager de nye produkter ind i flæng, for så risikerer porteføljerne hurtigt at blive skævvredne for den hovedpart af investorerne, der ikke har mange millioner at råde over: Det er jo klart, at det her med alternative investeringer ikke må være et område, hvor man hver gang man finder et nyt potentielt attraktivt produkt bare lægger 5-10 procent ind i vores portefølje, for vægten skal altid afstemmes med den enkelte investors tidshorisont, forventede afkast og risikovillighed, og i det store hele, så er aktier og obligationer stadig basis. Hvis man har den rette risikoprofil til det, så kan det være et godt mål at have ca. 20 procent af sin portefølje i alternative investeringer, siger Anders Nellemose, der fremhæver, at der altid bør være meget stor agtpågivenhed overfor, både hvor godt bestyrerne af eksempelvis kaptal- og hedgefonde tidligere har klaret sig, og hvilke riskikoelementer såsom politisk ustalbilitet eller usikre markedsbetingelser, der præger de markedet på de alternative invetsteringssområder, man kan ønske at kaste sig over. Voksende muligheder Frank Hvid Petersen peger på, at det helt store problem for alternative investeringer tidligere har været og stadig i nogen grad er, at de for den gængse private investor er for kapitalkrævende og illikvide til, at man kan opnå de spredningseffekter, der for insitutionelle investorer som eksempelvis pensionskasserne tages for givet: Det er jo de færreste, der kan købe en part i en udlejningsejendom eller et stykke skov, og blot se det som en langsigtet måde at sprede sin risiko på. Men der kommer vi selvfølgelig ind, og vi arbejder på at få muligheder forw alternative investeringer ind i alle kundesegmenterne, lige fra milliardæren til hr. og fru Jensen. Der ligger meget mere i pipelinen i de kommende år, og det er et område som alle i branchen har fokus på, siger Frank Hvid Petersen.

ANNONCEINDSTIK ALTERNATIV INVESTERING 9 Det er tilladt at være heldig, men... Som lille privatinvestor kan man ved at ramme rigtigt på aktier slå pensionskasserne på afkastet, men over tid er det en merew vanskelig øvelse. De store pensionsfonde har ressourcerne til udover de tradtionelle aktieinvesteringer at købe kapitalkrævende alternative investeringer direkte. Det giver både stabilitet, diversifikation og risikopræmie. AF GLEN MIKKELSEN, INPUBLIC Mange unge danskere kender stort set kun økonomiske medgangstider. Over de seneste årtier har den økonomiske udvikling, boligprisernes himmelflugt og aktiemarkedernes nærmest konstante togter mod nye højder skabt et investeringsklima, hvor man uden særlig meget ekspertise har kunnet placere penge i udvalgte aktier og få fyrstelig belønning herfor. Hvis man har været en smule heldig eller dygtig, har man endog ofte kunnet slå pensionskassernes professionelle investorer, fordi man har optaget langt større ricisi på få udvalgte papirer. Investeringschef i AP Pension Claus Christjansen anerkender fuldt ud dette faktum, men påpeger også, at det er en risikabel strategi. Det er jo tilladt at være heldig, plejer jeg at sige. Man kan jo gå ud at købe en, to, tre eller ti aktier og være heldig/dygtig med fantas-tiske afkast, der slår pensionsafkastet. Over tid vil vi som langsigtet investor imidlertid give et rigtig godt afkast, der typisk vil være yderst konkurrencedygtigt, og samtidig give en langt større sikkerhed for at pengene er der, når man skal bruge dem. Al investering er jo et spørgsmål om forventet afkast overfor risiko, og der har pensionskasserne nogle store institutionelle fordele, når det kommer til at skabe porteføljer, der giver gode afkast, men samtidig har meget lav risiko, siger Claus Christjansen. Risikopræmie over tid En af disse fordele er, at pensionskasserne råder over den fornødne kapital til at købe sig til store illikvide besiddelser, der både giver løbende afkast og over tid giver en risikopræmie. Hvor private investorer kan købe de sikre obligationer for at skabe stabilitet i porteføljen, så kan en pensionskasse tillade sig at gå andre veje for at få de samme spredningseffekter, blot med mulighed for større afkast: Obligationer giver et lavt forventet afkast, så dem er man som pensionskasse ikke særlig interesseret i. Men vi er underlagt diverse restriktioner, der skal sikre, at man ikke ligger 100 procent i aktier, for som 64½ årig er det ikke særlig smart at sidde med den form for eksponering, og blandt andet derfor er der stort fokus på de alternative investeringer, der i mange tilfælde har de samme stabilitetseffekter som obligationer. Ydermere giver de god risikospredning i porteføljen, fordi de ofte har lav korrelation til aktiemarkedet, siger Claus Christjansen. En klassisk investeringsform, der for alvor møder dette kriterie er udlejningsejendomme, og hvor private kan have ressourcer til at investere i fereieboligen i Sydfrankrig eller købe en anpart i et ejendomsprojekt gennem en forening, så kan pensionskasserne købe hele porteføljer. Ejendommene har den fordel, at det er illikvide investeringer, og derfor er der en risikopræmie over tid. Den illikviditetspræmie har man som pensionskasse mulighed for at opsamle, fordi vi har de meget lange briller på. Når vi køber en ejendomsportefølje så tænker vi på 20-30 årigt sigt. Fordelen er, at man oftest vil se et stabilt afkast, der er lidt større end obligationer, og samtidig have muligheden for en større præmie i form af værdistigning, når ejendommen en gang skal sælges, siger Claus Christjansen. Skov er interessant Investeringschef i Nordea Liv og Pension Peter Schmiegelow er enig i den overordnede vurdering af de alternative investeringers positive porteføljeeffekter. Han fremhæver, at Nordea, der særligt har fokuseret på de alternative investeringer over de seneste 10 år, udover investeringer i private equity, hedgefonde og ejendomme har haft stor succes med globale investeringer i skov: Alternative investeringer er fortsat et område i vækst og derfor også en interessant mulighed for den private investor. I særdeleshed har vi gode erfaringer med afkast/risiko-forholdet i forbindelse med skovinvesteringer, der både giver en god fast forrentning og har en meget lav korrelation til bevægelser i andre markeder, siger Peter Schmiegelow. At skov er en meget interessant investering har man også noteret sig hos AP Pension, og Claus Christjansen fremhæver, at det er et af de bedste eksempler på, at størrelse kan gøre en positiv forskel: Det er formelig umuligt for en almindelig dansk investor at erhverve skov, og det er et eksempel på den tendens der er med alternative investeringer. Det er kapitalkrævende. Det man kan spørge sig selv om, er hvem har bedst mulighed for at gøre gode forretninger en lille investor eller en stor investor? Vi har både viljen og evnen til at kaste ressourcer efter disse ting, og det skaber på lang sigt en stabilitet og illikviditetspræmie, som man ellers ikke kan opnå. Det betyder ikke, at en kompetent investor, der har lang tid til pensionen, ikke med fordel kan vælge at bruge en stor del af sine midler alene på aktier, men set over tid er diversificeringen og det langsigtede perspektiv meget vigtigt, siger Claus Christjansen. At skov er en meget interessant investering har man også noteret sig hos AP Pension.

10 ALTERNATIV INVESTERING ANNONCEINDSTIK Ejendomsinvesteringer minimerer udsving og giver risikopræmie De sikre kort dominerer et marked for ejendomsinvestering, der oplever markant vækst i Danmark. Udlejningsejendomme i velkonsoliderede markeder er normen, mens de spekulative højvækst muligheder i nye lande som Bulgarien, Sydafrika og lignende er rene niche-produkter. Størsteparten af de investeringer i udlejningsejendomme, der foretages i Danmark foretages i velkonsoliderede vesteuropæiske markeder, hvor de juridiske og samfundsøkonomiske forhold er kendt territorium. Det matcher den gennemgående filosofi hos de fleste større finansielle institutioner om ejendomsinvesteringers rolle i porteføljesammenhæng, hvor ejendomme er et af de sikre, langsigtede kort. Denne filosofi er også den dominerende hos Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforening (DEB), der med 12 medlemmer og 60-70 procents andel af det samlede marked definerer normen: Vores medlemmer investerer alene i Danmark, England, Tyskland Sverige og Finland, siger formand Jan Hansen, der til dagligt sidder hos ejendomsselskabet Habro. Det skal ikke forstås sådan, at der ikke er gode forretninger at lave i det meget omtalte Bulgarien eller Rusland eller Østeuropa i øvrigt. Det handler bare om, at vi ikke endnu har kunnet lave så fyldestgørende prospekter, som vi forlanger af os selv, på markeder hvor der både juridisk, institutionelt og økonomisk er betydelige usikkerheder, siger Jan Hansen, der tilføjer at han er overbevist om, at flere af foreningens medlemmer går med planer i retning af disse markeder, men at det netop på nuværende tidspunkt kun er på tegnebrættet. Få udsving et plus Netop stabiliteten i investeringen er et af de parametre, der alle steder fremhæves som værende et af ejendomsinvesteringens positive træk. Også Steen Berg fra ejendomsselskabet A/S Svanen, der i øvrigt frem- I dag er vi meget aktive i Berlin, hvor vi ved, hvor de fordelagtige muligheder er og kender lovgivning og samfundsforhold ud og ind. Alene i det seneste år har vi oplevet stigninger på 10 procent i Berlin, men derfor er det jo netop ikke sådan at huslejen stiger og falder som kurserne på en amerikansk børs, siger Steen Berg. hæver, at selve forrentningen i sig selv også over en længere periode er svær at slå: Det der karakteriserer ejendomsinvesteringer i tiden er, at man har jo ikke de kursudsving som man ser på aktiemarkederne. Derfor er der jo flere og flere, der kan se, at det er en god idé at lægge en stabil bund indenfor ejendomme, fordi det skaber et godt fundament. Samtidig er det også svært at slå et huslejedrevet afkast på fem eller seks procent (i Danmark dog typisk tre procent), når man derudover har en bon i værdistigningen ved salg. Der er selvfølgelig en større risiko end ved en obligation, men traditionelt er den mere teoretisk, og forskellen er derfor afkastmæssigt en højere fast forrentning plus en bon, siger Steen Berg. Den bon er som tusindvis af husejere i Danmark kan skrive under på ikke helt uinteressant, og blandt mange mulige eksempler, fremhæver Steen Berg, Berlin som det øjeblikkelige omdrejningspunkt for selskabets aktiviteter. I dag er vi meget aktive i Berlin, hvor vi ved, hvor de fordelagtige muligheder er og kender lovgivning og samfundsforhold ud og ind. Alene i det seneste år har vi oplevet stigninger på 10 procent i Berlin, men derfor er det jo netop ikke sådan at huslejen stiger og falder som kurserne på en amerikansk børs, siger Steen Berg. Ikke for alle Som mange andre indgange til alternative investeringer er ejendomsmarkedet imidlertid ikke for alle. Det kræver ressourcer at få tilgang til investeringsmulighederne, og hos DEB regner man med, at man som privat investor kan præstere en årlig personlig indkomst på 600.000-700.000 kr og opefter, samt en velordnet personlig formue på 3-5 mil- lioner eller mere. Disse mål er nødvendige for at kunne få finansieret en andel i et givent projekt, der typisk koster 10 millioner kroner. Hos A/S Svanen varierer det meget, men en igangværende tegning for et projekt i Berlin kræver, at en investor kommer med minimum 300.000 kroner. Man skal hos os komme med typisk 20-25 procent selv. Ejendomsinvestering er jo altid en gearet investering. Man kommer med udbetalingen og får resten finansieret, hvorefter man kan hjemtage hele gevinsten. Det medfører selvfølgelig at der altid er en risiko, som der vil være ved gearede investeringer, og som alle private husejere kender til. Men ser man over et mangeårigt perspektiv, så har fast ejendom jo været noget af det mest fordelagtige, man har kunnet investere i, Steen Berg. Jan Hansen fremhæver, at antallet af danskere, der har mulighed for at være med på det niveau, der kræves under alle omstændigheder er stigende, men også at der er ekstra faktorer, der gør ejendomsinvesteringer til en attraktiv aktivklasse: Skattebesparelsen, som vores investorer får, er typisk større end det beløb, de skal have op af lommen, men det er klart, at det kræver en økonomi af en vis størrelse. Vi laver projekter i erhvervsklassen, hvorfor man også må påregne en erhvervsmæssig risiko. Går man ind i et projekt med 10 millioner, så er grænsen for, hvad man kan tabe fem millioner. En anden og mere alment tilgængelig mulighed for at komme ind i aktivklassen ejendomme er selvfølgelig, at man køber en aktie i en ejendomsinvesteringsforening. Her er den maksimale tabsrisiko og minimumsinvesteringen naturligvis mindre, siger Jan Hansen. Investér i fremtidens klima økonomi Investér i en CO 2 aktie

ANNONCEINDSTIK ALTERNATIV INVESTERING 11 Unoterede aktier vinder frem De institutionelle investorer sætter stadig flere penge i unoterede aktier, regeringen har arbejdet for samme sag, og de er populære blandt formuende investorer i Europa. Men det er endnu sin sag for den individuelle investor. Unoterede aktier er endnu en måde at sikre risikospredning og potentielt et højt afkast. Derfor placerer flere og flere pensionskasser en lille del af porteføljen i aktier fra selskaber, der ikke er børsnoterede. Individuelle investorer med to- eller trecifrede millionbeløb til rådighed køber også oftere unoterede aktier, men endnu er det ikke blevet tilgængeligt for den brede befolkning. Unoterede aktier kommer typisk fra nystartede virksomheder, eller langsigtede, kapitaltunge projekter, som f.eks. ejendomme. Generelt gælder det, at unoterede aktier er svært omsættelige, fordi de ikke bliver handlet på børsen, og derfor kræver det likviditet at investere i dem. Samtidig skal man selv være i stand til at holde øje med virksomheden, fordi selskaberne ikke har den samme oplysningspligt som virksomheder på fondsbørsen. Investering i unoterede aktier kræver en vis kapital, og kræver meget at følge med i. Det er de færreste private, der har ressourcerne til det. Det er rigtigt, at der potentielt er store afkast, men det gælder langt fra alle steder, siger Carsten Andersen fra Forsikring og Pension. Svært marked for den individuelle investor Der har været ekstra opmærksomhed omkring unoterede aktier, fordi der har været meget politisk velvilje omkring at få skaffet mere risikovillig kapital - et forhold, hvor regeringen tidligere ikke mente, at f.eks. de danske pensionskasser var flinke nok til at købe unoterede aktier fra danske projekter. Carsten Andersen forsikrer dog, at de unoterede aktier i stigende grad bliver købt, fordi det er en god forretning.... Investering i unoterede aktier kræver en vis kapital, og kræver meget at følge med i. Det er de færreste private, der har ressourcerne til det. Det er rigtigt, at der potentielt er store afkast,... Med muligheden for høje afkast følger også en højere risiko. Udover de generelle forhold er værdisættelsen en vanskelig øvelse, et forhold der specielt gør sig gældende for ejendomme. Hvilket er vigtigt at overveje for den individuelle investor, fordi netop ejendomme er det letteste sted at komme i kontakt med unoterede aktier. Det er et område som ATP Ejendomme beskæftiger sig indgående med, og direktør Michael Nielsen advarer også om risikoen: Det er ikke en god idé at investere alene og direkte i et udenlandsk ejendomsprojekt. Det skal man gøre i forening med andre ligesindede investorer og med risikoen spredt på flere projekter. Og generelt gælder det for investering i ejendomme, at man skal sikre sig, at der er erfaring bag driften, at manageren har lokal forankring, samt at udbyderen selv er økonomisk forpligtet i projektet, siger Michael Nielsen. MICHAEL NIELSEN, DIREKTØR, ATP EJENDOMME Privatinvestorerne prøver kræfter med elementerne Privatinvestorer vender sig i stigende grad mod kommanditselskaber, der investerer i vindmøller og skibe. Produkterne er nu så gennemprøvede, at de ikke kan kaldes alternative meget længere, og de er rykket ned i en klasse, hvor folk med mellemindkomster kan være med. Kun en tåbe frygter ikke havet lyder det gamle ordsprog, og begrebet skibsanparter er da heller ikke kun positivt ladet, hvilket bl.a. skyldes den ballade, de affødte i 1980 erne. Men investering i skibe er bedre end sit rygte, og de høje afkast tiltrækker nu investorer, der ellers har holdt sig til ejendomme. For den private investor vil vejen til investeringer i vindmøller og skibe typisk ske gennem kommanditselskaber KS i daglig tale hvor en kreds på ti investorer laver puljer på op til 35 mio. kr. Vind og skibe er i gruppe med ejendomme, men adskiller sig ved at være driftsvirksomheder, og derfor har de en anden afskrivningsprofil. Og det er blevet populært. Vi mærker en stigende interesse for skibe, men endnu er den snævrere end for ejendomme. En af grundene er, at de mange maritime begreber, som f.eks. tonnage, virker mystificerende på investorerne. Men der er ingen saglige begrundelser for at holde sig væk, siger Steen Møller Jessen, direktør i Difko Børs A/S, der både udbyder skibe, møller og ejendomme. Også Nordic Wind Invest, der har specialiseret sig i KS i tyske vindmøller, oplever stor interesse. Erfarne investorer har typisk en baggrund i KS i high end ejendomme, og de ønsker at supplere porteføljen med møller, mens den anden hovedgruppe af interesserede er lønmodtagere, der skal investere for første gang. Afskrivningsreglerne gør, at en lønmodtager med en årsindkomst fra 6-700.000 kr. kan få mere end indskuddet finansieret gennem afskrivning i topskatten, mens driftsindtjeningen klarer forrentningen. Hvor afskrivningen i en ejendom er på enten 0 pct. eller fire pct., er den i driftsvirksomheder som møller og skibe valgfri mellem 0 og 25 pct., og det giver andre muligheder. I mølleprojekterne er skatteplanlægningen kun en del af regnestykket. I det lange løb er driftsøkonomien mere afgørende, og derfor udbyder Nordic Wind Invest kun projekter, hvor møllen har været i drift i to til tre år for at mindske risikoen. Der er en stor interesse, og vi har lige nu flere interesserede, end vi har projekter. Vi udbyder kun mølleprojekter med en sund driftsøkonomi, fordi den i sidste ende skal sikre forrentningen, og det gør det svært at finde projekter. Men som vi gør det, er usikkerheden også reduceret til rentens udvikling og mængden af vind, forklarer Erik Fogt, den ene af de to ejere af Nordic Wind Invest. I mølleprojekterne er skatteplanlægningen kun en del af regnestykket. Exploring the mineral potential of Greenland Kongerigets eneste børsnoterede mineralselskab, noteret på Dansk Autoriseret Markedsplads A/S (www.danskamp.dk) NunaMinerals A/S Issortarfimmut 1 P. O. Box 790 DK-3900 Nuuk Greenland Phone +299 36 20 00 Fax +299 36 20 10 e-mail: info@nunaminerals.com, www.nunaminerals.com

Danmark har fået en ny bank... Sparekassen Lolland A/S Sparekassen Lolland A/S er Danmarks nye bank, men vi har allerede 137 års erfaring som pengeinstitut samt 43.000 privatkunder og 3.000 erhvervskunder. Vi kan samtidig glæde os over, at 18.882 kunder har valgt at blive aktionærer i Sparekassen Lolland A/S. Danmarks nye bank tilbyder: 4,50% på Fastrentekonto Indskyd op til 1 million kr. på sparekassens Fastrentekonto og få en garanteret rente på 4,50% et helt år frem. Der er åben for indskud i perioden 15. oktober til 15. november 2007. Mindste indskud er 50.000 kr. Hele opsparingen er bundet frem til 15. oktober 2008. 5,00% på Børneopsparing Når du sparer op til dine børns fremtid tilbyder sparekassen en af Danmarks bedste rentesatser på Børneopsparing. 5,00% i rente når saldoen er over 15.000 kr. 3,00% i rente hvis saldoen er under 15.000 kr. Renten er variabel og beregnes af hele saldoen på kontoen. Du kan nemt overføre en Børneopsparing til Sparekassen Lolland A/S - uden omkostninger for dig. Hvis du vil vide mere om Sparekassen Lolland A/S, er du velkommen til at klikke ind på www.sparlolland.dk eller ring på telefon 5492 3344. Vi passer godt på vores kunder