GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Ordrup Skole

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Ordrup Skole 2012/2013

1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 2 3 Sammenfattende helhedsvurdering... 7 4 Skolens analyse af den faglige kvalitet... 9 4.1 Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet... 9 4.1.1 Elevernes læsekompetencer undervejs i skoleforløbet... 9 4.1.2 Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet... 12 4.1.3 Resultater af de nationale test 2012/13... 15 4.2 Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet... 15 4.2.1 Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse?... 15 4.3 Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens... 19 5 Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet... 20 5.1.1 Forældrenes tilfredshed med deres barns skole... 20 5.1.2 Forældrenes tilfredshed med deres barns GFO... 24 5.1.3 Elevernes tilfredshed med deres skole og GFO... 25 5.1.4 Elevfravær og skoleskift... 28 6 Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet... 30 6.1.1 Økonomi... 30 6.1.2 Undervisningsprocent... 31 6.1.3 Planlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning... 31 6.1.4 Linjefagsdækning... 33 6.1.5 Fravær blandt skolens medarbejdere... 34 7 Øvrige nøgletal... 35 1

1 Præsentation af skolen Ordrup Skole & GFO danner hver dag en aktiv, udfordrende og udviklende ramme for ca. 730 børn og unge og er en attraktiv arbejdsplads for ca. 90 medarbejdere. Her tilegner børn og unge sig stærke faglige og sociale kompetencer, lærer og forstår værdien ved fællesskabet og oplever tryghed og omsorg i skolen. Vi lægger vægt på, at alle børn skal udfordres i forhold til deres egen udvikling, de skal formå at løse opgaver, de ikke troede, de kunne, og de skal lære at træne/lave lektier, og ikke mindst føle sig som en del af et forpligtende fællesskab med respekt for forskelligheden. Vores motto er "Det er cool at være klog. Det er cool at være en god kammerat", og vi arbejder professionelt med at skabe den bedste skole for både Hjerne og Hjerte til alle børn i et ansvarsfuldt samarbejde mellem børn, medarbejdere og forældre. Vi arbejder i skole og GFO efter et lærings- og udviklingssyn, der lægger vægt på både fællesskab og individuelt målrettede udfordringer. Det skal altid være "Bedst for børnene og attraktivt for medarbejderne". 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter Overordnet er der på Ordrup Skole fokus på faglighed og fællesskab. Vi ønsker at udfordre den enkelte elev og fællesskabet, vi ønsker at lave individuelle læringsplaner og udfordre alle, så de bliver så dygtige de kan. Det er vi i gang med at udvikle, og vi er kommet rigtig langt. Medarbejderne er bevidste om effekten af dette fokus, men vi erkender i fællesskab, at ting tager tid. Mange af de nye tiltag og krav om forandringer, påvirker den enkelte medarbejder meget forskelligt. Det at man ikke altid kan se, hvad der skal ske i den nærmeste fremtid, gør det svært at tage beslutninger. Alligevel klarer medarbejderne på Ordrup Skole kerneopgaven til stor tilfredshed på de fleste områder. Det skal de anerkendes for. Og at der er områder, der kræver særlig opmærksomhed det kommende år, er naturligt og med til at holde fokus. Men forandring er også med til at udfordre os, og i et samfund der udvikler sig konstant, er den vigtigste uddannelsesinstitution af alle, og dermed de vigtigste medarbejdere af alle, nødvendigvis nødt til at fastholde udviklingen. Det er ikke et enten eller mere et både og. Og kontinuerlig udvikling kræver, at vi ikke bare er dygtige og erfarne, men til alle tider udvikler vores ekspertise på læring og den effekt vores undervisning har på det enkelte barn. 2

Resultaterne i de forskellige målinger for Ordrup Skole er meget positive. Der er dog altid rum til forbedringer. Der sker noget, når eleverne skifter alle deres lærere og pædagoger. De præsterer ikke helt så godt og tilfredsheden med kommunikationen mellem skole og hjem falder samtidig med, at der efterlyses bedre information om det enkelte barn. På mellemtrinnet og i udskolingen beder eleverne om større faglige udfordringer. I nogle tilfælde giver eleverne udtryk for, at de keder sig. Individuelle læringsmål og synlige læringsmål for undervisningen efterlyses etc. Der må ikke gå begavelse tabt på Ordrup Skole og vi har i processen om denne strategi og handleplan talt meget om, hvordan vi kan sikre at dette ikke sker. Hvordan gør vi hinanden dygtigere på elevernes læring, på samarbejdet om eleverne og hvordan udnytter vi hinandens viden og dygtighed? Med andre ord, hvordan skaber vi et stærkere fagligt miljø på Ordrup Skole? For fortsat at arbejde positivt og fremadrettet med Gentofte Kommunes vision for skoleområdet og Ordrup Skoles målsætninger i den ramme, der er for Ordrup Skole, og fortsat fastholde: Ordrup Skole bedst for børnene. En attraktiv arbejdsplads, skal vi hele tiden sikre, at organisationen er målrettet opgaven, så energien lægges i kerneydelsen og ikke mindst, at medarbejderne kan udvikle sig i den og sammen. De to hovedfokusområder, for det kommende skoleår er som tidligere: Fællesskab, Trivsel & Sundhed Faglighed & Potentialer I år viste evalueringen og de mange konstruktive forslag fra afdelingerne og skolebestyrelsen tydeligt, at der er behov for at optimere teamsamarbejdet og kulturen i de enkelte afdelinger. Både for at støtte den faglige udvikling og for at sikre fastholdelse af de fælles fokusområder og det fælles ansvar herfor. Derfor er der i år også et afsnit om organiseringen og om arbejdet med kulturen på skolen De emner, der bliver behandlet i strategi og handleplanen er naturligvis ikke udtømmende for det arbejde, der sker på skolen, men er et udtryk for de fælles fokusområder, vi har valgt at vægte tungest, og som vi har et fælles ansvar for at forfølge og leve op til. Kulturen på Ordrup Skole: Det er cool at være klog, cool at være en god kammerat og forventning om et højt fagligt niveau skal gennemsyre kulturen. 3

Det er tydeligt, at alle elever, forældre, medarbejdere og ledelse ønsker at skabe optimale rammer for børnenes læring på vores skole og en attraktiv arbejdsplads. Vi vil højt fagligt niveau og vi vil, at det foregår i et tillids- og respektfuldt fællesskab. Og vi vil, at eleverne på Ordrup Skole skal have respekt for læring, respekt for de voksne og respekt for hinanden. Her har forældrene et stort ansvar og skolebestyrelsen skal fortsætte deres konstruktive arbejde med at formulere, hvordan forældrene kan støtte dette. Men vi ved også, at det noget gange er nødvendigt at ryste lidt op i vores egne personlige holdninger og skubbe til dele af den eksisterende kultur, for at det kan lykkes. Vi skal sikre at børnene taler pænt til hinanden, bl.a. ved selv at være rollemodeller, der taler anerkendende til børnene og skaber gode relationer. Der kan skrives meget om kulturen på en arbejdsplads, hvordan vi hjælper hinanden, hvordan vi ikke skal gøre etc., og vi tror på, at et stærkt fokus på kulturen, skaber et solidt fundament for arbejdspladsen, styrker den attraktive arbejdsplads og give professionen et løft. Derfor er der i 2013/14 udnævnt kulturprojektledere til at sikre dialogen om kulturen og implementering. Organisering: Evalueringen viste et ønske om, at Ordrup Skoles organisering skal være med til at gøre os alle dygtigere på hvordan eleverne lærer bedst og vores egen effekt herpå. Der, hvor vi som ledelse, har oplevet, at det foregår mest optimalt, er i de klasseteam, årgangsteam og fagteam, hvor man får talt pædagogik, om hvordan man bedst undervisningsdifferentierer, om de enkelte elevers potentialer, reflekterer over undervisningen, diskuterer hvad der virker, ser på testresultater etc. Og ikke helt så meget der, hvor det for ofte kommer til at handle om det praktiske. Derfor vil vi styrke især fagteam og årgangsteam / indskolingsspor-team i næste års planlægning og sætte fokus på indholdet i de opgaver der løses i de forskellige team i det hele taget. Desuden skal teamkoordinatorernes rolle synliggøres, og sammen med undervisningsvejlederne, akt og specialundervisning og PUC bringes mere i spil i forhold til Ordrup Skoles udvikling. Der skal også ansættes projektledere for de mange indsatser, så der bliver en tættere dialog i hverdagen og en bedre timing end ledelsen har mulighed for skabe. Mange af de praktiske opgaver klares i højere grad af enkeltpersoner eller små grupper. Teamkoordinatorerne, undervisningsvejlederne og ledelsen er indstillet på, at vi prioriterer organiseringen de kommende år som ovenstående. Da organiseringen på denne måde bliver en del af grundlaget for udviklingen af Ordrup Skole, er det vigtigt, at dele af den organisatoriske beskrivelse bliver en del af strategi og handleplanen. 4

Organiseringen skal understøtte elevernes læring. Derfor skal organiseringen støtte medarbejdernes faglige udvikling, ved at sikre at lærerne sammen kan reflektere over egen undervisning, egen effekt på barnets læring, udvikle sig i praksis og udvikle en undervisningskultur, der tager udgangspunkt i det, vi ved støtter børns læring. På Ordrup Skole følger alle medarbejdere med i, hvad der er bedst for det enkelte barns læring, og inddrager det i de faglige diskussioner og undervisningen. Det betyder bl.a., at den enkelte medarbejder selv og sammen med andre, skal kende effekterne af sin undervisning og er bevidst om den enkelte elevs progression. Der ses holistisk på indskolingens organisering i 2013-2014 Indskolingens mødestruktur udvikles over de første 6 måneder. Der skal findes en tilfredsstillende model, hvor ovenstående krav og behov tilgodeses, uden at der spildes tid på unødvendige møder. For alle gælder: Hver lærer arbejder med individuelle læringsmål for eleven faglige og alsidige kompetencer i forhold til de minimumskrav, skolebestyrelsen beslutter (Fremtidens elevplaner). Det sikres, at der er gode relationer mellem barn/voksen. Klasseteamet samarbejder om klassen, om elevernes læring, om at fastholde det aftalte kodeks for respekt, god tone, regler etc som klasseteamet, afdelingsteamet og skolen har aftalt, om forældresamarbejdet osv. Det er klasselærernes ansvar at planlægge disse samarbejdsmøder og alles ansvar at bidrage. Der er altid brug for klasseteammøder. Nogle gange flere end andre gange. Det er ikke nødvendigvis alle klasseteamets lærere, der deltager hver gang. Årgangsteamet ledes af trin-teamkoordinatoren, og her diskuteres alle emner, der har relevans for årgangen. Det kan være indsatser fra strategi og handleplanen, fællesskabsskabende arrangementer, udvikling af samarbejdsrelationer og undervisningsmetoder, aktionslæring, god tone voksne - børn, børn børn, diskussion af læringsgrundlaget, diskussion af hvad der virker på vores årgang forskelligheder, ligheder, skoleaftalen, organisering af undervisningen, ressourcetimer, når børnene de læringsniveauer, som de har evner til? Forældresamarbejde, temamøder, inddragelse af forældre (forældrebank), elevpauser, ordensregler. Nye tiltag der kunne arbejdes med etc I Fagteam diskuteres faget, metode, didaktik, samarbejde og læring frem for undervisning. Der reflekteres over de måder, vi underviser/agerer på, i forhold til det enkelte barns læring og individuelle læringsmål, undervisningsdifferentiering, pædagogik etc. Og hvordan vi stiller højere forventninger til alle elever og til os selv. De faglige resultater skal være bedre, og progressionen i de opnåede testresultater diskuteres i fagteamet. 5

Vi skal diskutere effekten af egen undervisning i forhold til den enkelte elevs faglige progression og diskutere hvordan vi kan bruge det der virker i kerneydelsen. I fagteam aftales også samarbejde f.eks. ved parallellagte lektioner. Fremtidens elevplaner er oplagt emne i fagteamet. Afdelingsteam ledes af teamkoordinatorerne, og her diskuteres det overordnede for afdelingen. Årsplanens indhold af fælles aktiviteter, budget, fælles holdninger, kultur m.v. Klassekonferencer aftales efter behov. Kompetenceudvikling i 2013-2014 Der er fokus på individuelle læringsmål, fremtidens elevplan, ny skolereform, teamsamarbejdet og kulturen på Ordrup Skole. Individuelle læringsmål omfatter såvel elevernes faglige som sociale og personlige læring og udvikling. Kompetenceudviklingen skal understøtte S/H-planens hovedpunkter. Kompetenceudviklingen skal understøtte udvikling af medarbejdernes kompetencer ift hvad vi ved virker 1 : Udvikling af høje forventninger hos den enkelte elev Formulering af læringsmål i sammenhæng med undervisningsmål Formativ evaluering med vægt på læringsstrategier og læringsmål Klare standarder i lærerteamene for god læring Håndtering af støj og uro i undervisningen - klasseledelse Særlige indsatser for svage og stærke elever Metoder til feedback og feed-forward 1 Kilde: Uddrag fra oplæg fra Lars Qvortrup, Tjørnegårdsskolen Gentofte Kommune, 31. august 2013. 6

3 Sammenfattende helhedsvurdering Skolebestyrelsens kommentar til resultatrapporten Skolebestyrelsen er som helhed tilfreds med skolens opnåede resultater. Eleverne på Ordrup Skole klarer sig bedre end gennemsnittet i Gentofte Kommune og dermed også over landsgennemsnittet. Vi kender dog ikke den endelige undervisningseffekt, som beregnes ud fra de socioøkonomiske faktorer. Derfor er det lidt svært at udtale sig helt præcist om karakterresultatet. Der er dog områder, hvor eleverne har klaret sig dårligere end forventet. Især i discipliner der kræver ro og træning. Når vi sammenligner med tilfredshedsundersøgelsen, mener vi, at en del af forklaringen findes i de fysiske rammer for udskolingen. Der er meget stor utilfredshed omkring udskolingens fysiske miljø, og når man sammenligner effekten af gode læringsrum, ordentlig luft etc. med dette resultat, er det indlysende at der er en sammenhæng. Skolebestyrelsen glæder sig derfor over at der er afsat ressourcer til at bygge udskolingen om. Skolebestyrelsen glæder sig over den store deltagelse i forældrenes tilfredshedsundersøgelse. Vi opfatter undersøgelsen mere som en måling af skole-hjemme kommunikation end en reel måling af resultater på skolens indsats på de undersøgte områder. Resultaterne er overvejende positiv, men der er områder, som vi før har sat fokus på - både indholds- og kommunikationsmæssigt - og alligevel ikke opnået positiv progression. Det er især områder på mellemtrinnet, som scorer lavere end skolebestyrelsens forventning. Sammenholdt med elevernes faglig resultater undervejs i skoleforløbet, tyder det på, at det totale skift af lærere og pædagoger i overgangen fra 3. 4. klasse, er en meget stor udfordring i forhold til at skabe de bedst mulige forudsætninger for læring. Med de observationer, skolebestyrelsen har indhentet over en række år vedr. mellemtrin, og tankerne og mulighederne i den kommende ombygning af udskolingen, er det skolebestyrelsens anbefaling, at man ændrer skolens afdelingsopdeling, så eleverne kun udsættes for 1 stort skifte i skoleforløbet, samtidig med at der skabes nye rammer for samarbejde og progression for elever og lærer. Skolebestyrelsens vurdering er også, at det vil gøre lærernes arbejde mere attraktivt. Undervisningsmiljøvurderingen havde ikke så mange svarere som forældrene. Det er rigtig kedeligt, men skylde tekniske problemer, som selv en 4 ugers forlængelse af svarfristen ikke kunne hjælpe os med. Der blev spildt rigtig meget undervisningstid på dette projekt. Det må centralt kunne gøres bedre. Hvis skolerne skal have ressourcer til at arbejde evidensbaseret, hjælper det ikke, at tiden bruges på at få diverse fundamentale platforme til at fungere. Skolebestyrelsen oplever et bevidst fællesskabsskabende arbejde fra elevrådet. Der er arbejdet med fester, fodboldturnering, skaterrampe etc. Det er vigtigt for skolen og meget tilfredsstillende. Skoleledelsens kommentar. 7

Elev og forældretilfredshed er det der giver bedst betydning at se på, når vi ser over årets indsamlede data. Og især for forældrenes tilfredshedsundersøgelse, glæder vi os over, at der har været meget stor svarprocent. Elevtilfredshedsundersøgelsen døde igen i år i tekniske problemer - desværre, men vi har så i stedet fulgt op ude i klassserne, der hvor vi mente det var vigtigt. Mange af de andre resultater giver også en form for mening, men det må igen understreges, at man i den statistisk-matematiske verden har svært ved at tage resultaterne helt alvorligt, når man ikke ser på resultaternes statistiske usikkerhed. Det kunne være gavnligt at vurdere resultatrapportens fundamentale betydning for progressionen hos den enkelte elev i forhold til, resultatets sandhedsværdi og hvad vi ellers kunne have brugt ressourcen til. Vi er overordnet meget tilfredse med tilbagemeldingerne fra forældre og elever. Men hvis man læser resultatet bagfra, er der en del områder, hvor man må spørge sig selv, om man kan leve nogen utilfredshed overhovedet, selvom det umiddelbart ser fint ud. F.eks. mobning eller er der en voksen at tale med eller skolehjemsamarbejdet om eleven, altså meget personlige områder. Det kan man ikke og derfor skal det forfølges. Et andet område, man ikke kan sidde overhørigt, er den manglende gennemsnitlige progression over de sidste tilfredshedsundersøgelser på mellemtrinnet, når det gælder forældresamarbejde og visse faglige områder. Jeg ved, at medarbejderne på mellemtrinnet gør deres bedste. Samarbejdet med FC er kommet i gang, tættere teamsamarbejde om eleverne er tydeliggjort og det faglige miljø udvikler sig gennem fagteamene. Så der må ligge andre dybere faktorer til grund. Psykologer har udtalt, at det totale skift af voksne fra 3. klasse til 4., har stor betydning for børns præstation og især de lidt svagere børns evne til at følge med. Evalueringsinstituttet EVA har i en større undersøgelse af afdelingsopdelingen i 3 afdelinger, peget på at mellemtrinnet har en slags lavstatus, at indskolingen generelt har mange resssourcer i forhod til mellemtrinnet og at det er svært at motivere 6. klasserne, når de som ca 12 årige ikke har ældre elever at se op til. Ordrup Skole har haft fokus på organiseringen en årrække, og alt tyder på, at løsningen ligger i at ændre strukturen fra 3 til 2 afdelinger. Evalueringen i medarbejdergruppen har også peget på, at mange finder det mere attraktivt, at kunne følge børnene i en længere periode. Set i sammenhæng med den nye reform giver det også rigtig god mening. Ledelsesmæsssigt er vi på vej i den mere pædagogiske dialog ledelse. Det giver rigtig god mening, og vi arbejder bevidst med at organisere os, så vi kan yde et mere en tilfredsstillende ledelsesarbejde på Ordrup skole i samarbejde med en konstruktiv og dygtig skolebestyrelse. Økonomien omkring Ordrup Skole/GFO er fin. Vi samler stadig op på et underskud. 8

4 Skolens analyse af den faglige kvalitet 4.1 Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet 4.1.1 Elevernes læsekompetencer undervejs i skoleforløbet Tabel 1: Antal testede elever ved de kommunale læsetest i skoleåret 2012/13 plus samlet antal elever på 1. - 5. klassetrin maj 2013 Figur 1: Resultater for skolens elever ved de kommunale læsetest 2012/13 fordelt på køn 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige 1 2 3 4 5 Læs - Sikre & Hurtige 83% 84% 86% 84% 86% 97% 84% 85% 79% 86% Læs - Sikre & Langsomme 17% 14% 14% 12% 8% 0% 9% 9% 15% 7% Læs - Usikre 0% 3% 0% 5% 6% 3% 6% 6% 6% 7% Bemærk at nedenstående tabel viser testresultater for 2010/11 2012/13. Resultaterne vises udelukkende for de enkelte årgange i de enkelte år. Og fokus er således ikke på børnenes progression over år. 9

Tabel 2: Resultater fra de seneste tre år for skolens elever ved de kommunale læsetest sammenholdt med kommunegennemsnittet og landsresultatet fra 2010 (landsresultatet er ikke lavet for 5. klasserne) 2012/2013 2011/2012 2010/2011 Sikre & Hurtige Sikre & Langsomme Usikre Sikre & Hurtige Sikre & Langsomme Usikre Sikre & Hurtige Sikre & Langsomme Usikre 1. klasse 84% 15% 1% 90% 6% 4% 84% 13% 3% 2. klasse 85% 13% 3% 82% 15% 3% 91% 6% 3% 3. klasse 91% 4% 4% 93% 4% 3% 91% 9% 0% 4. klasse 85% 9% 6% 95% 2% 4% 89% 3% 8% 5. klasse 83% 11% 6% 87% 6% 7% 79% 10% 10% Gennemsnit GK 1. klasse 85% 11% 4% 88% 10% 2% 84% 13% 3% 2. klasse 87% 11% 2% 85% 12% 3% 84% 12% 5% 3. klasse 92% 6% 3% 89% 9% 2% 91% 8% 1% 4. klasse 84% 9% 7% 84% 10% 7% 87% 8% 5% 5. klasse 78% 12% 11% 86% 7% 7% 81% 9% 10% Landsresultat 2010 1. klasse 77% 12% 11% 2. klasse 75% 13% 12% 3. klasse 83% 11% 6% 4. klasse 72% 15% 13% For anden gang i år præsenterer vi elevernes progression i de kommunale læsetest opdelt i hhv. sikre og hurtige læsere, langsomme og sikre samt usikre læsere. Tabellen skal læses vandret sådan, at man kan følge, hvordan de enkelte årgange klarer sig over år. Dvs. at den årgang, der gik i 1. klasse i 2010/11, bliver 2. klasse i 2011/12 og 3. klasse i 2012/13. 10

Tabel 3 Progression for skolens elever ved de kommunale læsetest Sikre & Hurtige Sikre & Langsomme Usikre Aktuelle klasseniveau i 2009/2010 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 1. klasse 91% 91% 93% 85% 2. klasse 88% 91% 95% 83% 3. klasse 96% 89% 87% 4. klasse 80% 79% 5. klasse 71% Aktuelle klasseniveau i 2009/2010 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 1. klasse 5% 6% 4% 9% 2. klasse 6% 9% 2% 11% 3. klasse 3% 3% 6% 4. klasse 10% 10% 5. klasse 14% Aktuelle klasseniveau i 2009/2010 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 1. klasse 4% 3% 3% 6% 2. klasse 6% 0% 4% 6% 3. klasse 1% 8% 7% 4. klasse 10% 10% 5. klasse 15% Ordrup Skole leverer et flot fagligt niveau på læseområdet. Vores elever er dygtige, og vores indsats med forebyggende læsning og matematik samt læsevejledernes fokus, har båret frugt. Hvis vi ser på hvor der er sket et mere synligt fald For nuværende 4. klasse: Da de gik i 1. klasse var andelen af sikre og hurtige læsere 84%. Da de gik i 2. klasse i skoleåret 2011-12 var andelen 82%. Da de gik i 3. klasse i 2012-13 var andelen af sikre og hurtige læsere 91% For nuværende 5. klasse: Da de gik i 3. klasse i 2011-12 var der 93% sikre og hurtige læsere. Året efter, da de gik i 4. klasse, var de sikre og hurtige læsere faldet til 85%. For nuværende 6. klasse: da de gik i 3. klasse i 2010-11 var der 91% sikre og hurtige læsere. Da de gik i 4. klasse i 2011-13 var der 95% sikre og hurtiger læsere. Da de gik i 5. klasse i skoleåret 2012-13 var antallet af sikre og hurtige læsere faldet til 83%. 11

For 6. klasserne er det værd at bemærke, at læsevejlederne fulget deres læseundervisning tæt, og superviserede lærerne, da de gik i 4. klasse. Da de kom i 5. klasse blev læsevejlederne taget fra til udskolingsprojektet (gennembrudsprojekt) og resultatet er tydeligt. Konkluderende kommentarer: * Vi ser, at det er vigtigt med læsevejledernes fokus på læsning via konferencer, igangsætning af forløb med læsefokus og didaktisk sparring. * Vi ser, at alle de ressourcer, der blev lagt i indskolingen til holddannelse har haft effekt på læseresultaterne - (bortset fra 2. klasserne - her er andelen af sikre og hurtige læsere faldet med 5 % fra 1. til 2. klasse). * Vi vil knytte følgende kommentar fra læseverdenen: Norske Synnøve Martre og Canadiske Kedrick James (top of the pop i læseverdenen) mener, at knæk i læseresultater kan forklares i lærerskift/ læsepædagogikskift Resultaterne i læsetestene viser igen, at der er et fald i progressionen når klasserne kommer på mellemtrinnet. Vi har arbejdet med det i et par år, men må erkende at det ikke rigtig lykkes. 4.1.2 Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet Tabel 4: Antal testede elever ved de kommunale matematiktest i skoleåret 2012/13 plus samlet antal elever på 1. - 4. klassetrin maj 2013 12

Figur 2: Resultater for skolens elever ved de kommunale matematiktest 2012/13 fordelt på køn Tabel 5: Resultater fra de seneste tre skoleår for skolens elever ved de kommunale matematik sammenholdt med kommunegennemsnittet og norm (Normen viser, hvor meget man kan forvente, at børnene kan i matematik på det enkelte klassetrin) 13

Tabel 6 Progression i de kommunale matematiktest Det er med stor tilfredshed, at vi kan læse af de kommunale matematiktest fra 1.-4. klasse, at andelen af sikret elever er stigende og at andelen af usikre elever er faldende. Vi er opmærksomme på om denne tendens fortsætter på mellemtrinnet efter, at vi har sat timetallet i matematik på mellemtrinnet op til 5. lektioner om ugen og rammesat det fagligt samarbejde mellem matematiklærerne. I 10/11 var der en fejl i indberetningen for matematik. Derfor det store udsving. I forhold til testens standardisering ligger resultaterne inden for normalen. MG-testens standardisering siger, at i en klasse vil 80% af eleverne ligge i sikkert indlært, 15% af eleverne vil ligge i usikkert indlært og 5% i ikke indlært. I forholde til gennemsnittet i Gentofte Kommune ligger vi lige under gennemsnittet for sikkert indlært. Dvs. vi ligger over gennemsnittet i usikkert indlært og i nogle af klasserne i ikke indlært. Det ligner stort set det samme billede fra det forrige år. Drenge og pige søjlerne i Figur 2. viser et billede af, at der en meget lille overvægt af piger der ligger i kategorien ikke indlært eller usikkert indlært. Dette gælder dog ikke i 4. klasse. For at hjælpe de elever, der ligger i kategorien ikke indlært, skal der ses nærmere på, om det er børn, der har brug for en ekstra indsats. De elever, der ligger i kategorien usikkert indlært, kan vi hjælpe i den 14

almindelige undervisning, ved undervisnings differentiering, samt se på, hvor problemerne er. Det samme gælder, for at nå op på gennemsnittet i kommunen. 4.1.3 Resultater af de nationale test 2012/13 De nationale test er et værktøj til løbende evaluering af skolens elever. Hvert skoleår gennemføres i alt ti obligatoriske nationale test fordelt på forskellige klassetrin. Testene er et pædagogisk redskab, som kan understøtte lærernes videre tilrettelæggelse af undervisningen, således at undervisningen bedre kan målrettes den enkelte elevs behov. Resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal inddrages i arbejdet med den årlige kvalitetsrapport, men selve testresultaterne for den enkelte skole må ikke offentliggøres. På Ordrup Skole skal alle elever deltage i både prøvetesten og den obligatoriske. Det giver eleverne træning i at gå til testen og resultaterne kan også ses som en progression, som lærerne har glæde af. Lærerne formår at bruge testresultaterne så det støtter elevernes udvikling. Vi begynder i det stille at se på progressionen i de enkete elevers test og vurdere effekten af den undervisning eleverne oplever. Dette kan blive en vigtig og meningsfuld måde at følge børnens udvikling på. Dog skal vi udvikle det i forhold til undervisningsmålene i stedet, idet de nationale test er landsdækkende og ikke målrettet. 4.2 Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet 4.2.1 Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse? Tabel 7: Antal af skolens elever, der fik dispensation i forbindelse med de obligatoriske prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve 2013 15

Tabel 8: Gennemsnitskarakterer i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve 2013, samt gennemsnittet fra prøverne 2011-2013 Igen i år viser karaktererne for 9.kl. afgangsprøver, at vores elever er kommet ud med meget fine resultater. Specielt inden for fysik/kemi fortsætter den positive udvikling, som tilskrives et tæt samarbejde mellem lærerne om undervisningens indhold og tilrettelæggelse. 16

Resultaterne i matematik er ikke tilfredsstillende hverken i færdighedsregning eller i problemløsning, hvor vi ligger under det kommunale gennemsnit. Vi har derfor i skoleåret 12/13 og 13/14 sat fokus på arbejdet med den faglige progression i faget, matematiktimerne for årgangene er skemamæssigt parallellagte, så holddannelse muliggøres, og arbejdet i fagteamene intensiveres, så der skabes et stærkere fagligt miljø med øget fælles planlægning, refleksion og inspiration til at løfte det faglige niveau inden for faget. Endvidere er timetallet for undervisningen hævet fra fire til fem lektioner om ugen også i udskolingen. Der er behov for en analyse af årsagen til at årets gennemsnit indenfor retskrivning ligger under gennemsnittet for de sidste tre år. Dette har danskfagudvalget gjort, og de har ikke kunne finde specille årsager til det lave gennemsnit. Vi har derfor i fagudvalget sat fokus på disse to discipliner. Grammatik og retskrivning skal indgå som en større del af undervisningen og være beskrevet i årsplanerne i dansk i udskolingen. Eleverne skal bliver mere fortrolige med opgaverne og have strategier for løsning af dem. Der skal arbejdes med at lave progressionetrapper og sættes læringsmål for grammetikområdet, så elever og lærer bliver klar over, hvad der forventes indenfor området. 17

Figur 3: Spredning i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve i de seneste tre år - andel af skolens elever der opnåede de enkelte karakterer 18

4.3 Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Tabel 9 Aktuel uddannelsesstatus- og placering pr. 1. oktober 2013 for tidligere elever, som stadig er bosat i kommunen eller i en af de øvrige kommuner i UU-Nord, dvs. enten Lyngby-Taarbæk, Herlev eller Gladsaxe Kommune 2007/2008 2008/2009 2009/2010 2010/2011 2011/2012 2012/2013 Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Afbrudt 1 1 1 Grundskolen 1 Gymnasiale uddannelser 1 1 Afsluttet 9 6 24 6 12 21 4 Forberedende og udviklende aktiviteter 1 Grundskolen 1 1 4 Gymnasiale uddannelser 8 5 23 6 12 20 Midlertidige aktiviteter 1 I gang 2 1 3 2 11 7 34 28 25 21 32 23 Erhvervsuddannelser 1 1 1 3 2 2 2 1 Forberedende og udviklende aktiviteter 1 3 1 Grundskolen 1 8 8 Gymnasiale uddannelser 2 2 8 5 29 27 23 19 24 15 Antal kendte elever 11 7 28 8 23 28 35 28 26 21 32 27 Elever i alt 20 25 32 11 23 32 41 32 29 28 35 32 Andel af ukendte elever pga. flytning 45% 72% 13% 27% 0% 13% 15% 13% 10% 25% 9% 16% 19

5 Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet I januar 2013 blev alle forældre til børn i folkeskolerne i Gentofte Kommune bedt om at deltage i en undersøgelse af deres tilfredshed med folkeskolerne og GFO erne. Spørgerammen er udarbejdet af KL. Nedenfor vises resultatet af forældreundersøgelsen for skolen opgjort med indekstal (på en skala fra 1 5, hvor 5 er højest) 5.1.1 Forældrenes tilfredshed med deres barns skole Tabel 10 Svarprocenten fra 2013 (svarer til svarprocent blandt forældre i indskolingen) sammenlignet med svarprocenten i den seneste brugertilfredshedsundersøgelse fra 2011 Tabel 11 Svarprocent i GK i 2013 20

Tabel 12 Forældrenes tilfredshed med skolen sammenlignet med forældrenes tilfredshed i GK og landsgennemsnittet (0.-9. klasse) Landsgennemsnit i tabellen ovenfor gælder for forældrene til elever i 0.-9. klasse og er regnet som en baseline af Rambøll i perioden maj - juni 2012 via besvarelser på internettet og telefoninterviews. Undersøgelsen er repræsentativ med hensyn til geografi, alder og køn svarende til modtagergruppen for de forskellige spørgeskemaer. Af ovenstående tabel fremgår landsgennemsnittet ikke ved de overordnede temaer, da landsgennemsnittet her er baseret på flere spørgsmål, end forældrene er spurgt om i Gentofte Kommune. 21

Tabel 13 Forældrenes tilfredshed med hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling sammenlignet med kommunens gennemsnit Kommentarer fra udskolingen: Generelt er det beklageligt, at OS generelt ligger lavere end gennemsnittet for GK. Der er selvfølgelig også lyspunkter, som vi holder os for øjet. Derudover kunne vi også i forhold til John Hattie tænke os en drøftelse om alle de ting, der fjerner fokus fra læring - herunder trivselrapport. Vi har i koordinatorgruppen i udskolingen tænkt os at gøre følgende: Tage resultatrapporten på førstkommende teammøde, så hele teamet er opmærksomgjort på resultatrapporten, og hvor vi scorer henholdsvis godt og skidt. I fællesskab finde de fokuspunkter, som vi ønsker at lave indsatser på: Eksempler på indsatser, der kunne øge trivslen på OS : Faglig progression, kontaktlærer, holddannelse og etablering af faglokaler. På mellemtrinnet har vi arbejdet med resultatrapporten på trinnet. Ud fra vores samtaler og pædagogiske diskussioner har vi valgt i dette skoleår at sætte ekstra fokus på følgende: 4. og 5. klassetrinsteamet vil sætte fokus på det tætte lærersamarbejde omkring de enkelte klasser. Ved at sætte fokus på samarbejde og sparring mellem faglærere og klasselærere, eksempelvis omkring gruppedannelser og observationer, tror vi på at vi kan få løst nogle af de problemer der kan opstå i forhold 22

til det enkelte barns trivsel og læring. På 4. klassetrin prioriteres samarbejdet med centret højt, da vi anser det for rigtigt vigtigt, at der netop i skiftet fra indskoling/mellemtrin og GFO/FC er opmærksomhed omkring hvordan det enkelte barn trives i de nye omgivelser og relationer. 6. klassetrinsteamet vil sætte fokus på adfærd, dannelse og relationer. Der er i denne periode brug for at 6. klasserne får meget tydelige, ensartet og afgrænset rammer at agere inden for. Dette vil alle lærerne omkring klasserne arbejde sammen om at opnå. Vi har på hele mellemtrinnet fokus på respekt. Dette fokus skyder vi i gang med en emneuge i uge 41, hvor vi tager udgangspunkt i Røde Kors materiale ACT respekt. Der arbejdes trinvis denne uge. Indskolingen ligger generelt pænt og fortsætter udviklingen ud fra der hvor vi er i dag. Særlige områder hvor vi ønsker at sætte fokus: Tilrettelæggelse af undervisningen i forhold til det enkelte barns behov: Arbejde yderligere med undervisningsdifferentiering. Håber de nye elevplaner giver større overblik over denne opgave. Skolens indsats for at udnytte mulighederne for at flytte undervisningen ud af skolen: Forsøge at planlægge flere ture ud af huset fra årets start. Vi håber reformen giver flere muligheder. Skolens indsats for at udvikle dit barns alsidige personlige og sociale kompetencer: I samarbejde med GFO vil vi have fokus på det enkelte barns trivsel, klassens trivsel og sporets trivsel. I år har vi vores ressourcepædagog med til teammøder. Det giver god kvalitet. Vi taler om alle børn i en klasse på skift på teammøder. Det vurderer vi over tid giver effekt. Samarbejde skole og hjem: Vi vil finde et kommunikationsniveau, hvor både forældre, elever og personale er tilfredse. F.eks. ved at give forældrene deres egne punkter på forældremøder, og lave åbenthus timer, hvor forældrene kan overvære/være med i undervisningen og derigennem få større indsigt. Er i gode ved hinanden i klassen?: Vi øger fokus på klassens trivsel. Får du ros af lærerne i undervisningen?:vi vil rose børnene mere synligt når der er grobund for det. Er du og dine kammerater med til at bestemme indholdet i undervisningen?: Vi vil give eleverne større mulighed for at vælge i sammenhænge, hvor det er fagligt muligt. Sygefraværet er svært at være aktive på. Børn i indskolingen pjækker næppe. Størrelsen på vores lokaler kan måske være årsag til smitte, pga størrelsen. 23

5.1.2 Forældrenes tilfredshed med deres barns GFO Tabel 14 Svarprocent blandt forældre til børn i GFO en (svarer til svarprocent blandt forældre i indskolingen) sammenlignet med svarprocenten i den seneste brugertilfredshedsundersøgelse fra 2011 Tabel 15 Forældrenes tilfredshed med GFO en januar 2013 Vi er generelt set tilfredse med forældrenes tilbagemeldinger. I forhold til at tage udgangspunkt i det enkelte barn, så arbejder vi på at styrke synligheden af de pædagogiske overvejelser, der ligger til grund for aktiviteter i GFO. Så forældrene dermed får et bedre indblik i dette. 24

I forhold til idræt, leg og bevægelse er der i kommunen som helhed fokus på mere bevægelse i hverdagen, hvilket hos os bl.a. betyder, at der nu er tilrettelagte bevægelsesaktiviteter i GFO hver dag. Det håber vi at kunne aflæse i næste års resultatrapport. 5.1.3 Elevernes tilfredshed med deres skole og GFO Tabel 16 Skolens svarprocent Elevundersøgelse januar 2013 Tabel 17 Skolens resultatet af elevundersøgelsen 2013 vist for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling, 0.-9. klasse (hovedtotal) samt GK gennemsnit 25

Her kan skolen kommentere. I bedes skrive hvordan skolen har samlet op på undersøgelsens resultater, og om om den er brugt til en UMV. Tabel 18 Svarprocent blandt elever i GFO (antal elever i GFO er regnet ud fra at antallet svarer til antal elever i indskoling) 26

Tabel 19 Resultatet af børnenes tilfredshed med deres GFO, januar 2013 Vi hæfter os ved, at den generelle tilfredshed blandt børnene er høj, hvilket også harmonerer med vores oplevelse blandt børnene i hverdagen. 27

Vi ønsker fortsat at fokusere på den tætte voksen-barn relation i skole og GFO, da denne er grundlaget for at kunne arbejde med børnenes udvikling. I forhold til trivselsdelen er vi naturligvis glade for at de centrale spørgsmål omkring venskaber og det, at kunne lide de andre børn har så gode resultater. Med hensyn til spørgsmålet om sult, så har vi i det forgange skoleår ændret på flere vaner omkring mellemmåltidet i GFO, så det passer bedre med børnenes dagsrytme. I forhold til lege og aktiviteter, så er resultaterne for så vidt udmærkede. Det er vores erfaring, at det kan være svært for mange børn at svare på spørgsmål omkring fysiske forhold i GFO isoleret, da GFO og skole jo er integreret. 5.1.4 Elevfravær og skoleskift Tabel 20: Gennemsnitligt sygefravær og ulovligt fravær blandt elever på skolen (antal fraværsdage i skoleåret 2012/13) I 3., 4. og 5. klasse er det én elev på hver årgfang der har været langtidssyg. Hvis deres fraværd trækkes ud, er Ordrup Skoles elevfraværd en smule under gennemsnittet. Det er dog en smule bekymrende, at indskolingen har forholdsvis stort fravær. Vi vil i dette skoleår opsætte hånddesinfektionsmuligheder i indskolingen og se om det har en virkning. Undersøgelser viser at det skulle det have. 28

Tabel 21: Antal skoleskift for børn med bopæl i kommunen som er flyttet til skolen i perioden d. 5. september til 1. juli 2012/13 2012/2013 Kommunal 6 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Grundskoler 6 Kommunale ungdomsskoler 0 Specialskoler for børn Selvejende, privat 2 Grundskoler 2 Statslig Skoleforvaltning Antal skoleskift til skolen I alt 8 Tabel 22 Antal skoleskift for børn med bopæl i kommunen som er flyttet fra skolen i perioden d. 5. september til d. 1. juli 2012/13 2012/2013 Kommunal 13 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Grundskoler 10 Kommunale ungdomsskoler 2 Specialskoler for børn 1 Selvejende, privat 3 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Efterskoler Grundskoler 3 Statslig Grundskoler Skoleforvaltning Antal skoleskift fra skolen I alt 16 29

6 Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet 6.1.1 Økonomi Tabel 23: Skolens udgifter pr. elev de seneste tre regnskabsår sammenlignet med kommunegennemsnittet De økonomiske rammer for driften af skolerne i Gentofte Kommune er beregnet i en tildelingsmodel, der primært har fordelt ressourcerne ud fra antallet af klasser/timer og i mindre grad ud fra antallet af elever. Pr. 1. august 2012 er indfasningen af den nye ressourceallokeringsmodel påbegyndt, som primært er en elevafhængig model, hvor ca. 75 % af ressourcerne fordeles efter antal elever og ca. 25 % som en fast tildeling. Specialundervisningen i folkeskoleregi er integreret I den nye ressourceallokeringsmodel, da disse midler allokeres til skolerne fra starten af skoleåret efter de samme principper som gælder for de øvrige skolemidler. Budgettet til kommunens kompetencecentre er fra 2012 placeret centralt og indgår derfor ikke i skolernes økonomi. Under ejendomsdrift er alene medtaget rengøringsudgifter - el, vand, varme, ejendomsvedligeholdelse og løn teknisk service er ikke medtaget. Samlet lønninger i 2012 er ekstraordinært forøget som følge af, at 12 lærere har været på orlov i kortere eller længere tid i forbindelse med barsel. 30

6.1.2 Undervisningsprocent Tabel 24: Skolens undervisningsprocent i skoleåret 2012/13 sammenlignet med kommunegennemsnittet Undervisningsprocent GK 2011/12 31,4% 32,6% 2012/13 33,1% 32,6% Undervisningsandel beregnes som tid til 'undervisning' i forhold til den samlede arbejdstid. På arbejdstidsaftale 2008 som er gældende i Gentofte Kommune dækker kategorien 'undervisning' det klassiske undervisningsbegreb. Dette inkluderer bl.a. holdundervisning, vikartimer, undervisning på lejrskoler og ekskursioner. Opgørelsen viser alene lærernes undervisningsandel (dvs. kun personaletypen Lærere ).Det seneste notat vedr. undervisningsandelen kan findes her: http://www.uvm.dk/service/statistik/statistik-om-folkeskolen-og-frie-skoler/statistik-om-laerere-igrundskolen/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf12/121217%20folkeskolelaereres%20undervisningsandel.ashx Vi har arbejdet bevidst på at undervisningsprocenten skulle være stigende indenfor sidste skoleår og i nuværende skoleår. En større andel af de tildelte timer er blevet planlagt på fag fra årets start til forskel fra tidligere, hvor en del af ressourcerne blev lagt ud til teamene som en fleksibel pulje til fordeling efter det enkelte teams behov. Formelt får eleverne ikke flere timer end tidligere, men det er blevet mere synligt, hvad eleverne undervises i. 6.1.3 Planlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning Tabel 25 Skolens samlede antal planlagte timer i indskolingen fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Tabel 26 Skolens samlede antal planlagte timer på mellemtrinnet fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet 31

Tabel 27 Skolens samlede antal planlagte timer i udskolingen fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet For udskolingens vedkommende skal det bemærkes, at der er en fejl i antallet af timer inden for det praktisk/musiske område i 2010/2011 og i gennemsnitsberegningen. I disse tal er idrætsundervisningen fejlagtigt ikke talt med. 32

6.1.4 Linjefagsdækning Figur 4: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i fag Tabel 28: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i faser 33

Tabel 29: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i faggrupper Udviklingen i tabellerne er som forventet Ved nyansættelser har vi bevidst gået efter linjefaguddannede lærere, ud fra det behov som skolen har, og større opmærksomhed på, om fagområderne er dækket ind ved teamdannelserne på skolen. 6.1.5 Fravær blandt skolens medarbejdere Tabel 30: Medarbejderfravær de seneste tre år fordelt på henholdsvis skole og GFO Ordrup Skole GFO Ordrup 2010/11 2011/2012 2012/2013 2010/11 2011/2012 2012/2013 Korttidssygefravær 2,9% 2,0% 2,7% 3,7% 2,6% 4,5% Langtidssygefravær 1,0% 1,4% 1,3% 0,3% 0,0% 0,0% GK 2010/11 2011/2012 2012/2013 2010/11 2011/2012 2012/2013 Korttidssygefravær 2,4% 2,0% 2,7% 3,3% 2,9% 3,7% Langtidssygefravær 0,8% 1,0% 1,9% 1,4% 2,2% 1,5% Udsving i sygefravær fra 2011/12 til 2012/13 kan skyldes, at sygefraværet i 2011/12 kun er opgjort fra 1. januar til juni 2012, da registreringen overgik til et nyt system KMD Rolle. Sygefraværet i 2012/13 gælder for hele skoleåret. 34

7 Øvrige nøgletal Tabel 31: Antal elever og klasser på skolen de seneste fire skoleår (opgjort d. 1.12 de respektive år) Tabel 32: Klassekvotient de seneste fire skoleår sammenlignet med kommunegennemsnittet (opgjort d. 1.12 de respektive år) OS har haft fokus på at fastholde de ældre elever. Bl.a. gennem et tæt samarbejde med Ordrup Gymnasium. Det ser ud til at lykkes. I 2010 havde Ordrup Skole fire 9. klasser og Hulen. I 2011 er Hulen flyttet til Hellerup Skole og vi har igen tre 9. klasser. I 2012 har vi slået fire 3. klasser til tre 4. klasser. Vi er derfor i 2012 30 klasser. 35

Tabel 33: Antal tosprogede elever på skolen 2 (opgjort d. 1.7.2013) 2011/2012 2012/2013 Indskoling 16 17 Mellemtrin 10 12 Udskoling 8 11 GK 2011/2012 2012/2013 Indskoling 185 191 Mellemtrin 140 133 Udskoling 149 176 Ordrup Skole har haft en lille stigning i tosprogede elever igen. I 2010 7% af kommunens tosprogede. I 2011 8% og i 2012 10%. Vi er glade for de 2 sprogede elever vi har. De tilfører Ordrup Skole en masse værdier 2 Antallet af tosprogede elever er registreret på baggrund af følgende definition: Alle børn, der i det daglige har behov for og møder to eller flere sprog, betragtes som tosprogede, uanset niveauet af deres sprogfærdighed på de enkelte sprog. 36

Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund 39 98 45 00 bornungeogfritid@gentofte.dk