N O T A T 30-10-2012 Sag nr. 12/636 Dokumentnr. 38825/12 Den regionale udviklingsplan en strategi for veje til regional vækst og udvikling Den regionale udviklingsplan er regionernes vision for, hvordan de regionale aktører sammen skaber vækst og udvikling ved at sætte fælles mål. De regionale udviklingsplaner er en ny strategisk plantype, der blev indført med strukturreformen i 2007. Effektive udviklingsstrategier kræver, at regionale beslutninger i forhold til infrastruktur, erhvervsstuktur, arbejdsmarked, udbud af uddannelser m.v. ses i en sammenhæng. De regionale udviklingsplaner er det værktøj, som kan synliggøre de fælles regionale udfordringer og interesser. Udviklingsplanerne er afsæt for regional dialog og interessevaretagelse og bringer parterne sammen. OECD har senest påpeget vigtigheden af dette i en analyse af regional innovation i Region Syddanmark og Region Midtjylland. OECD beskriver den regionale udviklingsplan som den helhedsplan, der tager hånd om alle de væsentlige faktorer, der ligger ud over en traditionel erhvervspolitik. Der er som led i implementeringen af de regionale udviklingsplaner iværksat langt over 100 konkrete initiativer og strategiske samarbejdsprojekter mellem regioner, kommuner og andre regionale aktører inden for områder som trafik og infrastruktur, erhvervsudvikling, uddannelse og beskæftigelse, klima og energi, samt byudvikling, kultur og natur. De regionale udviklingsplaner understøtter i høj grad også nationale målsætninger på disse områder, eksempelvis målsætninger om flere passagerer i den kollektive trafik, 95 procent af en ungdomsuddannelse skal have en ungdomsuddannelse, grøn omstilling, herunder omstilling til vedvarende energikilder etc.
Den regionale udviklingsplan sætter stedbaserede udfordringer og løsninger på dagsordenen Regionerne bruger den regionale udviklingsplan til at sætte de særlige regionale udfordringer og muligheder på dagsordenen. Aktuelt i Region Sjælland handler det eksempelvis om at få udnyttet de muligheder som den kommende Fehmern Bælt-forbindelse giver regionen. Side 2 Indsatsen sker med udgangspunkt i analyser af regionens særlige udfordringer og potentialer. Det gælder på områder som infrastrukturel tilgængelighed, særlige uddannelsesudfordringer (f.eks. mangel på praktikpladser og for få der videreuddanner sig i forhold til de nationale mål), særligt mange ledige som følge af lukning af traditionelle erhverv, manglende investeringer osv. Ved at sætte de særlige udfordringer på dagsordenen søger regionerne at skabe enighed om behovet for at handle blandt de regionale aktører og faciliterer en dialog, hvor aktørerne formulerer fælles løsninger og ejerskab. Derefter iværksættes konkrete initiativer, der understøtter de fælles løsninger og mål, som på en sammenhængende måde bliver adresseret i de regionale udviklingsplaner. Formålet med dette oplæg er at beskrive værdien af de regionale udviklingsplaner. Danske Regioners hovedbudskab er, at de regionale udviklingsplaner er et vigtigt og nødvendigt politisk og strategisk redskab for at skabe regional vækst og udvikling. De regionale udviklingsplaner bør derfor styrkes og videreudvikles som resultat af den igangværende evaluering af strukturreformen. Følgende fire afsnit indgår i oplægget: 1. Modning af arbejdet med de regionale udviklingsplaner 2. International og forskningsmæssig opbakning til de regionale udviklingsplaner 3. Opgaver, der ikke ville blive løst uden den regionale udviklingsplan 4. Anbefalinger til evalueringen af den regionale udviklingsplan 1. Modning af arbejdet med de regionale udviklingsplaner Den regionale udviklingsplan var noget helt nyt, da regionerne blev etableret i 2007. Myndigheder og regionale parter skulle i første omgang forholde sig til det nye planinstrument og dernæst samle erfaring med de konkrete resultater.
I den første fase var den regionale udviklingsplan anledning til at skabe og facilitere regionale netværk. Der blev skabt fælles beslutningsgrundlag og samarbejde med de regionale parter, herunder særligt kommunerne. Anden fase har fokuseret på at etablere fælles tiltag. Det har handlet om at løse udfordringer og problemer sammen med de rette parter og med parternes egne virkemidler. En række eksempler på initiativer, som parterne har sat i værk som følge af samarbejdet om de regionale udviklingsplaner følger nedenfor. Side 3 2. International og forskningsmæssig opbakning til de regionale udviklingsplaner OECD: RUP en har stor betydning for vækst og innovation regionalt I en netop offentliggjort analyse fra OECD (OECD Reviews of Regional Innovation: Central and Southern Denmark, 2012), beskrives den regionale udviklingsplan som den helhedsplan, der tager hånd om alle de væsentlige faktorer, der ligger ud over en traditionel erhvervspolitik. OECD vurderer, at håndteringen af disse faktorer har stor betydning for væksten og innovationen regionalt uddannelse, infrastruktur, mobilitet, bosætning, sundhed, tryghed, bæredygtighed osv. Netop i en regional geografi er der bedst mulighed for at håndtere konkrete udfordringer på disse områder. KU/Life: Den regionale udviklingsplan er det bedste svar på tidens regionale problemstillinger Ifølge et internationalt forskningsprojekt på Københavns Universitet/Life (Integration og strategi i regional planlægning, Byplan 2, 2012) er den regionale strategiske planlægning et bedre svar på tidens regionale problemstillinger end den tidligere rammestyringsmodel, regionplanen. Den regionale udviklingsplan: Et mulighedsskabende virkemiddel En helt ny forskningsrapport fra Aalborg Universitet (Nordjyske udviklingsperspektiver, september 2012) konkluderer, at regionernes planlægning i stigende grad ses som mulighedsskabende og som et aktivt virkemiddel i en skærpet konkurrencesituation for byer og regioner. 3. Initiativer igangsat i kraft af den regionale udviklingsplan Med udgangspunkt i de regionale udviklingsplaner er der sat tydelige regionale dagsordener, der har resulteret i en lang række konkrete fælles initiativer. Her gives nogle eksempler på disse initiativer under overskrifterne:
Uddannelse og kompetenceudvikling Trafik, mobilitet og infrastruktur Klima og energi By, kultur og natur Internationalt samarbejde med naboregioner Side 4 Uddannelse og kompetenceudvikling I alle regioner er et løft af uddannelsesniveauet højt prioriteret i de regionale udviklingsplaner. Regionerne har samlet aktører på tværs af uddannelser, vejledning, erhvervsliv, jobcentre mv. om de uddannelsespolitiske udfordringer og løsninger. Indsatsen understøtter især målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Det sker blandt andet ved at reducere frafald mv. i samarbejde med erhvervsskolerne. Indsatsen er støttet med midler fra de regionale uddannelsespuljer. Kompetenceparat 2020. Region Sjællands udviklingsstrategi fremhæver en række uddannelsesmæssige udfordringer. Regionens virksomheder efterspørger et højere kompetenceniveau end tidligere for at skabe ny vækst, og uddannelsesniveauet i regionens virksomheder ligger lavest blandt de fem regioner. Derfor har regionen sammen med KKR, uddannelsesinstitutioner, Beskæftigelsesregionen og ministerier igangsat en fælles satsning på uddannelses- og kompetenceudviklingsområdet Kompetenceparat 2020. Der er i den forbindelse nedsat en koordinationsgruppe bestående af alle relevante parter, som har igangsat en lang række konkrete initiativer med henblik på at sikre, at blandt andet 95 procent og 60 procent af de unge skal have gennemført henholdsvis en ungdoms- og en videregående uddannelse. Syddansk Uddannelsesaftale. I Region Syddanmark sætter den regionale udviklingsplan også fokus på regionens uddannelsesudfordringer. På den baggrund er der taget initiativ til Syddansk Uddannelsesaftale - en fælles aftale mellem region, kommuner, uddannelsesinstitutioner, universitet, DE, DI, Dansk Byggeri og DS Håndværk & Industri. Aftalen fokuserer på at sikre flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, flere vælger naturvidenskabelige, tekniske eller sundhedsfaglige uddannelser. Gennem et stort ejerskab blandt de involverede parter skabes der løsninger med stor effekt ved at alle trækker i samme retning. Nordjysk indsats for unge. Med Nordjyllands regionale udviklingsplan 2008 blev der sat fokus på den nordjyske uddannelsessituation. Visionen om, at flere nordjyder skulle uddanne sig på alle niveauer gennem
hele livet, blev en kilde til øget samarbejde mellem uddannelserne og kommunerne i Nordjylland - et samarbejde der i dag er dybt rodfæstet. Sideløbende med Vækstforums indsats for unge uden kompetencegivende uddannelse, har regionsrådet igangsat en målrettet indsats for unge, der allerede er i ungdomsuddannelse, men som er frafaldstruede, enten på grund af personlige udfordringer, eller fordi undervisningen ikke passer til deres forudsætninger. Indsatsen omfatter alle nordjyske ungdomsuddannelsesinstitutioner. Som en helt ekstraordinær indsats er der igangsat en storstilet praktikpladskampagne som samtlige nordjyske erhvervsuddannelser har løftet i fællesskab. Kampagnen har mærkbart øget antallet af uddannelsesaftaler og praktikpladser. Side 5 Regional praktikplads enhed. I hovedstadsregionen har den regionale udviklingsplan dannet platform for oprettelse af en helt ny praktikenhed, der over tre år skal skaffe 2500 nye praktikpladser i regionens offentlige og private virksomheder. Den regionale praktikplads enhed omfatter alle erhvervsskoler i regionen og er kernen i ny fælles og omfattende praktikpladsindsats, der skal være med til at sikre, at flere unge har mulighed og lyst til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Praktikpladsindsatsen er én af flere indsatser, der gennem den regionale udviklingsplan skal styrke erhvervsuddannelserne i regionen. Trafik, mobilitet og infrastruktur Trafik, infrastruktur og effektiv mobilitet er et højt prioriteret indsatsområde i de regionale udviklingsplaner. Der er i alle regioner opnået enighed mellem alle kommuner og regionen om prioriteringen af ønskelige, kommende infrastrukturinvesteringer. Styrkede infrastrukturer i Hovedstaden. Den regionale udviklingsplan danner udgangspunkt for Region Hovedstadens samarbejde med KKR Hovedstaden om et fælles oplæg, der udpeger, hvilke investeringer der skal til for, at transportinfrastrukturen kan fastholde og udbygge Hovedstadens rolle som et internationalt knudepunkt. Det gælder bl.a. en styrkelse af Kastrup Lufthavn med attraktive internationale forbindelser og etablering af højhastighedstog. Parterne har tidligere indgået aftale om en letbane langs Ring 3 i København et initiativ, der netop nu er ved at blive realiseret som et fælles projekt mellem staten, regionen og en række kommuner. I udviklingsplanen er der også stort fokus på grøn transport fx er cyklisme og cykelsuperstier et stort og fælles indsatsområde for kommuner og region.
Letbane i Aarhus. I den første regionale udviklingsplan for Region Midtjylland ønskes den skinnebårne kollektive trafik i Aarhus som kombination af letbane, nærbane og regionalbaner. Siden har en række kommuner været tæt involveret i udviklingen af en strategi for letbane. Der er etableret et anlægsselskab for letbanen mellem Aarhus Kommune, staten og Region Midtjylland, og første etape gennemføres ved at sammenlægge driften af Odder- og Grenå-banen pr. 9. dec. 2012. Side 6 Femern Bælt nye muligheder. I Region Sjællands udviklingsstrategi er det en central målsætning, at regionen skal udnytte sin placering som bindeled mellem Skandinavien og resten af Europa. Regionen har derfor iværksat initiativer, der forener de væsentligste interesser i forbindelse med Femern Bælt-byggeriets realisering. Det gælder både for selve anlægsfasen og når forbindelsen bliver taget i brug. Region Sjælland udarbejder sammen med regeringen en Femern strategi, for derigennem at skabe vækst i erhvervslivet, øget turisme, samarbejde og vækst i hele korridoren mellem Nordtyskland og Øresund. Samarbejde om kollektiv trafik i Nordjylland. I Nordjylland var den regionale udviklingsplan 2008 rammesættende for et tæt samarbejde mellem kommuner, region og trafikselskab. Udviklingsplanen formulerede en vision for den kollektive trafik, der omfattede en større omfordeling af rutenettet, hvor der bl.a. blev lagt op til at styrke det regionale ekspresbusnet, så der skabes bedre betingelser for pendlere og uddannelsessøgende, og en opgradering af det overordnede rutenet mellem regionens hovedbyer og forbindelser til arbejdspladser. Dette blev suppleret med, at den lokale kollektive trafik i højere grad baserer sig på flextrafik, hvor der køres fra dør til dør med koordineret samkørsel. Denne vision blev siden konkretiseret i Trafikselskabets Trafikplan 2009-2012 og implementeret. Jyllandsruten. Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark er enige om, at Jyllandsruten Aalborg-Hamborg vil spille en stadig stigende rolle for udviklingen i Vestdanmark og Nordtyskland. Udpegningen af strækningen Aarhus-Hamborg er en del af EU s hovedtransportnet (TEN-T) og skal bruges som løftestang for denne udvikling. Klima og energi Flere regioner har med afsæt i de regionale udviklingsplaners visioner udarbejdet klimastrategier i samarbejde med kommunerne. De konkrete initia-
tiver falder inden for klimatilpasning, klimavenlig transport, omstilling til fossilfrit energisystem og strategisk energiplanlægning, energieffektive bygninger, samt klimavenligt forbrug og indkøb. I forhold til klimatilpasning er der udarbejdet detaljerede risikokortlægninger af konsekvenserne af øget nedbør til brug for planlægning af klimatilpasningsindsatsen internt i og på tværs af kommunerne. De regionale udviklingsplaners indsatser inden for klima og energi kobler også grøn omstilling og erhvervsudvikling, fx i forhold de regionale vækstforas prioritering af teknologiudvikling inden for energieffektivisering, samt udvikling, test og demonstration af vedvarende energikilder (primært vind). Side 7 50 pct. vedvarende energi i Midtjylland. Den første regionale udviklingsplan i Region Midtjylland indeholder en vision om, at mindst 50 pct. af regionens energiforbrug i 2025 kommer fra vedvarende energikilder. Med den anden udviklingsplan er dette skærpet til 50 pct. i 2025 og 100 pct. i 2050. På den baggrund er der udarbejdet en perspektivplan for, hvordan målet realiseres, og der er skabt et fælles fundament og strategisk afsæt for kommuner og forsyningsselskaber. Den klare fokusering på vedvarende energi har haft den afsmittende effekt, at kommunerne nu efterspørger næste skridt i f.h.t. energiperspektivplanen. Regionen vil i 2013-14 samle interesserede kommuner omkring en strategisk energiplanlægning. Syddansk CO 2 -kortlægning. Region Syddanmark har i dialog med Danmarks Statistik gennemført en CO 2 -kortlægning, der giver et ensartet grundlag for den kommunale indsats. Kortlægningen suppleres med tema-kortlægninger bl.a. med henblik på behovet for strategisk energiplanlægning i områder og kommuner. På klima- og energiområdet samarbejdes endvidere om viden til gode løsninger og effektive investeringer. I samarbejde med to kommuner og GEUS er der udarbejdet en model og pilotprojekter for klimaets påvirkning af grundvandsniveauet og betydningen for eksisterende og planlagt arealanvendelse. Klimastrategi for Hovedstaden. Region Hovedstaden har også prioriteret bæredygtighed og klima højt i den regionale udviklingsplan. Regionen og KKR Hovedstaden har udformet en fælles regional klimastrategi for hele regionen. Strategien imødekommer udfordringerne vedrørende tilpasning til klimaforandringer og reduktion af CO2-udledning. Parterne har sammen stort fokus på grøn transport fx er en satsning på elbiler et fælles fyrtårn i strategien. Endvidere har region og kommuner fokus på omstilling af energiforsyningen til grøn energi.
By, kultur og natur I de regionale udviklingsplaner er der fokus på byernes udvikling og naturen som rekreativ ressource. Der arbejdes både med naturbenyttelse og naturbeskyttelse. Der er en tæt sammenhæng til de regionale strategier for turismeudvikling og indsatserne for at styrke attraktionskraften i regionen med udgangspunkt i blandt andet udvikling af byerne, by- og kulturmiljøer og oplevelser i naturen. Side 8 Syddanske byanalyser. Region Syddanmark har under den regionale udviklingsplan udarbejdet en lang række analyser, som benyttes af de syddanske kommuner. Analyserne indgår i kommunernes arbejde med erhvervsstrategier, udviklingsstrategier, planstrategier med mere, hvor de anvendes som beslutningsgrundlag. Derudover har Regionens byanalyser af de større og mindre byer været en katalysator for nye byudviklingsinitiativer i flere af Regionens kommuner. Eksempelvis har Vejen og Sønderborg Kommuner i samarbejde med lokale grupper arbejdet med byudviklingen i Gråsten, Rødding og Nordborg. I forbindelse med byanalysearbejdet, udviklede Regionen en håndbog i udarbejdelsen af byudviklingsstrategier, der bruges i det strategiske byudviklingsarbejde både i Syddanmark og andre steder i landet. Aarhus europæisk kulturhovedstad 2017. Kulturinstitutioner, museer, erhvervsliv og foreningsliv samarbejder med alle kommuner og regionen om Aarhus som europæisk kulturby i 2017. Natur som attraktion i Nordjylland. I Nordjylland har turismen gennem en længere periode været stagnerende. Samtidig peger 90 pct. af udenlandske turister på kyst og natur som den vigtigste grund til at holde ferie i Danmark. Derfor lægger Region Nordjyllands udviklingsplan op til at inddrage områdets unikke natur i turismeindsatsen. På den baggrund har Region Nordjylland stået i spidsen for projektet Coast Alive siden 2009 sammen med en række offentlige og private parter i Norge, Sverige og Danmark. Projektet sigter mod at udnytte de muligheder, naturen skaber for turismen. 10 min. gang til et rekreativt område. I Hovedstadens udviklingsplan 2012 er det et fælles mål for kommuner og region at have en attraktiv grøn region, hvor ingen af regionens borgere skal have mere end 10 minutters gang til et rekreativt område i 2020.
Internationalt samarbejde med naboregioner De regionale udviklingsplan leverer et sammenhængende fundament for danske parter, der deltager i internationalt samarbejde om regional udvikling. Det gælder fx en formaliseret partnerskabsaftale som led i Regional Udviklingsplan mellem Region Syddanmark og delstatsregeringen i Slesvig-Holsten over den dansk-tyske landegrænse, det grænseoverskridende samarbejde i Øresunds og Kattegat-regionen og samarbejdet knyttet til at udnytte mulighederne i forbindelse med etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt. Side 9 I Region Sjælland er der ligeledes en høj prioritering af Østersøsamarbejdet med udgangspunkt i EU s Østersøstrategi. De jyske regioner er aktive i Nordsøsamarbejdet. Alle regioner medvirker i EU s Interreg-programmer, dvs. Øresund-Kattegat, Sønderjylland-Slesvig, Femern Bælt, Den sydlige Østersø, Nordsøen, Østersøen og Interreg IV C-programmet, der dækker hele Europa. 4. Anbefalinger til evalueringen af den regionale udviklingsplan Stærkere sammenhæng til den kommunale planlægning Regionerne ønsker, at der fremover bliver en endnu stærkere sammenhæng mellem regionens og kommunernes udviklings- og planstrategier. Ifølge Planloven må kommuneplanerne ikke stride mod den regionale udviklingsplans beskrivelse af den ønskede, fremtidige udvikling, og regionerne har en indsigelsesret over for kommuneplanerne. For at få indarbejdet udviklingsplanernes langsigtede, strategiske overvejelser og opnå en endnu bedre sammenhæng til kommunernes strategiske planlægning, anbefaler regionerne, at samarbejdet bliver mere forpligtende, f.eks. ved at kravene til kommunal opbakning og deltagelse tydeliggøres. De regionale udviklingsplaner skal være et forpligtende udtryk for den fælles udviklingsindsats, som region og kommuner er enige om. Endvidere bør der være krav om en organiseret fortsat dialog med henblik på den løbende opfølgning og aktivitetsudvikling. Tættere kobling til nationale målsætninger Der kan med fordel ske en tættere kobling til de nationale målsætninger og strategier, f.eks. via en udvidelse af vækstpartnerskaberne eller gennem partnerskabslignende aftaler med sektorministerier.
Styrket dialog med Miljøministeriet Der er gode muligheder for at styrke sammenhængen mellem landsplanredegørelsen og de regionale udviklingsplaner. Det kunne f.eks. ske ved, at udarbejdelse af Landsplanredegørelsen skal integrere en dialog med de enkelte regioner om de regionale udviklingsplaner og de bagvedliggende socio-økonomiske analyser. Side 10 Endvidere er der behov for at indgå i tættere dialog med Miljøministeriet om fortolkning af planlovens bestemmelser om ikke præcise kortangivelser.