Femern bælt Danske Jernbanelandanlæg Kontrakt Syd Notat 22. december 2010 Syd_B011 Emne: Magnetfelter og boliger nær banen 1. Indledning Den kørestrøm, der løber i hhv. køretråd, bæretov, returleder og til dels i skinner/jord, skaber et magnetfelt omkring banen. Man har i mange år forsket i om sådanne magnetfelter fra højspændingsanlæg udgør en sundhedsrisiko, men endnu ikke fundet et entydigt svar. Konklusionerne fra de danske sundhedsmyndigheder og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er derfor, at børn, der udsættes for særligt høje 50 Hz magnetfelter (mere end 0,4 μt i gennemsnit over tid), muligvis har en øget risiko for leukæmi. Der er fortsat væsentlige usikkerheder om årsagssammenhængen, idet vurderingen bygger på befolkningsstatistiske undersøgelser, og de statistiske resultater ikke støttes af eksperimentel forskning. 2. Forsigtighedsprincippet På grund af den nævnte risiko vurderer de danske sundhedsmyndigheder og WHO, at der bør anvendes et forsigtighedsprincip, som bl.a. anbefaler, at nye højspændingsanlæg ikke opføres tæt på eksisterende boliger og børneinstitutioner. De nævnte 0,4 μt kan ikke direkte opfattes som en grænse, som angiver, hvornår tiltag til mindskelse af magnetfelterne, for enhver pris skal gennemføres, men som et pejlemærke for, hvornår der bør udredes og overvejes. 3. Magnetfelter fra kørestrømsanlæg Magnetfeltet på et givet sted af en banestrækning er proportionalt med strømstyrken i kørestrømsanlægget på det pågældende tidspunkt. Strømstyrken varierer meget og afhænger bl.a. af togets effektforbrug, altså om det er ved at accelerere, kører med konstant hastighed eller blot triller. Banedanmark oplyser, at det for kørestrømsanlæg med sugetransformere gælder, at felterne tæt ved køreledningerne kan være 2-5 μt, mens de i ca. 10 ms afstand forventes at være omkring 0,4 μt i middel over tid. De 10 meter gælder for strækninger med stor trafiktæthed som på Kystbanen. For den aktuelle strækning mellem Ringsted og Rødby, forventes trafiktætheden at være Anlægsudvikling Telefon Telefax Journalnr. Amerika Plads 15 8234 0000 2100 København Ø Direkte femern@bane.dk Notat www.bane.dk Side 1(7) Udført Kontrol Godkendt DNM CNI JKR
mindre. Her har Banedanmark beregnet middelfeltet til at være kun ca. 0,2 μt i 10 meters afstand. Dvs. at middelværdien på 0,4 μt vil være tættere på returlederen - nemlig kun omkring 7 meter fra returlederen. 4. Sugetransformeres indvirkning Sugetransformere sikrer at returstrømmen løber i returlederen i stedet for i skinnerne og jorden. Returlederen er sædvanligvis ophængt øverst i masten på dens yder- eller inderside. Anvendelse af sugetransformere vil således trække magnetfeltet hidrørende fra returstrømmen op omkring returlederen, og tættede på køretråden/bæretovet end hvis returstrømmen løb i skinnerne og jorden. De resulterende to modsat rettede magnetfelter med den kortere indbyrdes afstand vil således samlet bevirke et mindre udbredt magnetfelt end for anlæg uden sugetransformere. 5. Det trafikale mønsters indvirkning Styrken af magnetfeltet afhænger som sagt af strømstyrken, som igen afhænger dels af det trafikale mønster og dels af kørestrømsanlæggets udformning, på den delstrækning, hvor man befinder sig. På stationer og tilstødende strækninger vil tog trække store strømme i forbindelse med acceleration. Her vil magnetfelterne derfor være størst. Under normal drift er køreledningerne i de to spor sammenkoblet ved neutralsektionerne. Her vil strømmen til tog, som befinder sig i nærheden, fordele sig mere ligeligt mellem de to køreledninger. Hertil kommer at neutralsektionerne etableres langt fra stationerne, så togene vil normalt ikke være under acceleration. Her kan magnetfelterne således forventes at være mindre. Da de 0,4 μt ikke er en skarp grænse, foreslås det, at sådanne forhold inddrages i vurderingen af hvert enkelt tiltag. 6. Forslag til anden placering af returleder Magnetfelterne nær banen kan reduceres yderligere lidt ved at flytte returlederen tættere på bæretov og køretråd. Hvis master udføres som galger kan returlederen flyttes de tre meter ind mod spormidte, så den ligger lige over bæretov og køretråd, som illustreret herunder. Udover at give større afstand til naboejendomme reduceres magnetfeltets udbredelse yderligere. Flyttes returlederen endnu længere ind, har det ingen effekt, idet feltet fra køretråd og bæretov herefter vil tage over. Det skal dog bemærkes, at den beskrevne løsning med galger (eller anden løsning med samme funktion) måske ikke er leverandørens standardprodukt, og at også andre forhold kan tale imod anvendelse af sådanne. Flytning af returlederen til over køretråd/bæretov er enklere på stationer, hvor kørestrømsophænget i forvejen forventes at bæres af rammer. Side 2(7)
Sådanne arrangementer kan udføres, hvor der findes beboelse tæt på masterne, og udgøre et alternativ til ekspropriation af de berørte ejendomme. 7. Vurdering samt mulige tiltag Tabel 1 oplister de ejendomme, hvor der er bebyggelse indenfor en afstand af 10 meter fra spormidte (3 m masteafstand + 7 m forsigtighedsafstand). Der er identificeret i alt 36 ejendomme beliggende tæt på banen. Dernæst angiver tabellen de pt. kendte beboelsesforhold for ejendommene. For de enkelte ejendomme er følgende forhold blevet vurderet: Om der er beboelse eller kun udhus(e) i nærzonen, dvs. indenfor den afstand fra sporet hvor magnetfeltet er større end 0,4 μt i dagsmiddel. Om flytning af returleder vil bringe beboelse ud af nærzonen Om de lokale forhold bevirker en reduktion af strømstyrke/magnetfelt Ud fra en vurdering af disse forhold er muligt tiltag for ejendommene opdelt i tre kategorier: Ekspropriation/opsigelse af lejemål Returleder flyttes ind over køretråd/bæretov Intet tiltag. Af tabellen kan følgende opsummeres: Der er 4 ejendomme med beboelse indenfor nærzonen, og hvor flytning af returlederen ikke ændrer på dette forhold. For disse ejendomme er ekspropriation eller opsigelse af lejemål en mulig løsning. Der er 10 ejendomme også med beboelse indenfor nærzonen, men som kan bringes ud af nærzonen, hvis returlederen lokalt flyttes ind over køretråden/bæretovet som alternativ til ekspropriation eller opsigelse af lejemål. Der er 10 ejendomme, hvor det kun er udhuse, carporte eller lignende, som befinder sig i nærzonen. Disse ejendomme kan nøjes med at få pålagt servitut om placering af beboelse indenfor ejendommens areal. 12 ejendomme har været behandlet, men udgår af listen, da der har vist sig ikke at være bebyggelse indenfor nærzonen. Dette er en foreløbig vurdering af mulige tiltag. For nogle af ejendommene kan det diskuteres, hvilket tiltag der bør vælges. Side 3(7)
For nærværende afsættes der i anlægsbudgettet midler til ekspropriation af alle 14 ejendomme med beboelse indenfor nærzonen. Side 4(7)
Stationering Spor Adresse Bebyggelse tæt på spor Bemærkning Basis for tiltag Muligt tiltag 127+300 H Orehoved Stationsvej 7, Stationsbygning Orehoved Station Beboet Opsigelse af lejemål 127+800 V Gåbensevej 36, Lade/maskinhus 7 m linie snitter lige hjørne Lade, ikke beboet Servitut om beboelse af lade/maskinhus 128+200 H Gåbensevej 34, Carport + 128+250 H Gåbensevej 30, e 128+500 V Sommersang, står tom og Udgår med løsningen med Udgår - forfalder midtlagt vigespor 132+025 H Jernbanegade 14, Carport +, ikke beboet Servitut om beboelse 132+125 V Ravnsevej 1a og 1b, Pt. ubeboet < 7 m fra returleder Ekspropriation 132+125 H Langgade 2, Carport Carport, ikke beboet Servitut om beboelse 132+150 H Langgade 1, 7 m linie snitter lige gavl Beboet Ekspropriation 132+200 H Stationspladsen 1, Beboet Ekspropriation 132+250 H Stationspladsen, Gammelt Pakhus Tidligere godsekspedition Ubeboet Servitut om beboelse 132+250 H Stationspladsen 3 og 5, Stationsbygning Station 1. sal beboet Opsigelse af lejemål 132+300 V Skernevej 2, Beboet Ekspropriation 132+300 V Skernevej 4, 7 m linie snitter lige gavl Beboet Ekspropriation Side 5(7)
Stationering Spor Adresse Bebyggelse tæt på spor Bemærkning Basis for tiltag Muligt tiltag 133+400 V Smedevej 9, 134+550 V Ravnstrupvej 26, Forventes eksproprieret af Beboet + anden projektmæssig Ekspropriation anden projektmæssig årsag årsag 136+200 V Tårngade 26, Beboet Ekspropriation 136+800 V jernbanegade 2, Gammelt Pakhus - nu teater 137+000 H Boderupvej 1,, ikke beboet Servitut om beboelse 140+500 V Stubberupvej 71, 650 m fra neutralsektion Beboet Ekspropriation 140+550 V Stubberupvej 61, 140+800 V Stubberupvej 51, Forsamlingshus Beboet i 7 10 m bæltet 950 m fra neutralsektion 140+900 V Stubberupvej 47, Stationsbygning Tingsted Station Beboet Ekspropriation 141+000 H Stubberupvej 45, 1150 m fra neutralsektion Beboet Ekspropriation 142+800 H Bangsebrovej 20, Tilbygning Tilbygning, Servitut om beboelse ikke beboet 142+800 V Smalbyvej 6, Tidligere beboelse Huset er nu revet ned Udgår - 143+950 H Bangsebrovej 14, 143+950 H Bangsebrovej 10, Carport Carport, ikke beboet Servitut om beboelse Side 6(7)
Stationering Spor Adresse Bebyggelse tæt på spor Bemærkning Basis for tiltag Muligt tiltag 144+050 H Skovvænget 7, 7 m linie snitter lige hjørne, ikke beboet Servitut om beboelse af udhus 144+050 H Skovvænget 9, 7 m linie snitter lige hjørne Beboet Servitut om beboelse af hus 144+050 H Skovvænget 10, Beboet Ekspropriation 144+850 H Åhaven 10, 7 m linie snitter lige gavl Beboet Ekspropriation 146+750 H Søvej 85, 146+850 H Frederiksgade 8, 146+850 H Frederiksgade 7, 152+700 H Brænder Alle 4, Toreby Garage/lager Ejet af Bera stillads- og liftudlejning A/S Lager + værksted, ikke beboet Servitut om beboelse Side 7(7)