Peer-Netværkets Landstræf marts 2016 opsamling Landstræffet samlede 110 deltagere. Størstedelen var medlemmer af Peer- Netværket, derudover var der deltagelse af arbejdsgivere, oplægsholdere fra ind- og udland, repræsentanter fra Socialstyrelsen med flere. Det er første gang, vi har haft mulighed for at samle peerstøttemedarbejdere fra hele landet. Det gjorde et stort indtryk og gav en fornemmelse af, hvor stort og vigtigt et netværk vi er en del af. Der blev afviklet syv forskellige workshops med følgende emner: Peer-faglighed findes den? De personlige erfaringer med på arbejde hvad vil det sige? Erfaringer med peer-støtte og peer-uddannelse i Holland: Mål, indhold og udfordringer Succeser og udfordringer på arbejdspladsen Peer-støttefunktioner hvad laver en peer-støttemedarbejder? Hvilke muligheder er der for at komme ind og gøre brug af dine erfaringskompetencer i forskellige jobs? Hvordan skal en national peer-uddannelse se ud? Derudover var der fem netværksgrupper omkring temaerne: Det åbne rum idéer til nye måder at netværke på Netværk via de digitale medier Geografiske netværk Interessebaserede netværk International networking (faciliteret af vores hollandske oplægsholdere) 1
Nedenstående er en opsamling af de vigtigste fokuspunkter fra både workshops og netværksgrupper afviklet på landstræffet. Den indeholder blandt andet helt konkrete bud fra medlemmerne på forskellige måder at netværke på, deres syn på løn og arbejdsvilkår, uddannelse af peer-støttemedarbejdere og peerstøttefunktionen generelt. Indhold Hvordan skal vi netværke fremover?... 3 Det internationale netværk... 5 Hvad gør vi med løn og arbejdsvilkår?... 6 Hvordan brænder vi igennem?... 7 Er uddannelse vejen frem?... 8 Erfaringskompetencer, kvalifikationer og faglighed... 10 Når vi tager de personlige erfaringer med på arbejde... 11 2
Hvordan skal vi netværke fremover? Et af de temaer, der optager medlemmerne, er afsøgning forskellige måder at netværke på. Da vi jo er spredt ud over hele Danmark, er netværk via de digitale medier en oplagt mulighed for at være i tæt kontakt og dele erfaringer og sparre med hinanden. I den forbindelse er Peer-Netværkets hjemmeside en vigtig platform. Det er meget vigtigt, at der er liv på hjemmesiden med daglige nyheder, artikler og andet. Jo mere dynamisk hjemmesiden er, jo mere vil man bruge den aktivt. Opgaven med den daglige vedligeholdelse kunne eventuelt løses af en frivillig webredaktør, som opdaterer og uploader nyheder med mere på siden. Konkrete forslag til forbedringer af hjemmesiden: Medlemslogin til lukket forum/fællesdrev Medlemslogin så medlemmerne kan oprette deres egne personlige profiler med billeder i et lukket system, og medlemmer kan logge sig ind og søge blandt medlemmer og netværke på tværs. I profilerne kunne medlemmerne skrive lidt om sig selv, og de interessefelter de har, samt hvad de gerne vil netværke omkring. En side/fællesdrev/fora på hjemmesiden som medlemmerne kan anvende til vidensdeling på området. Medlemmer kan uploade artikler og relevant viden, og alle medlemmer kan se det. Offentligt tilgængelige oplysninger En blog, hvor man kan skrive indlæg med videre og finde svar på spørgsmål På forsiden skal der være en slags offentlig opslagstavle, hvor medlemmer kan slå aktiviteter/nyheder op. Der skal være mulighed for at slå begivenheder op, så alle kan se, hvad der foregår blandt medlemmerne. Gode søgemuligheder på hjemmesiden det skal tænkes ind, når man arbejder videre med den. Supplerende sider på hjemmesiden En side for de frivillige Sider for de forskellige projekter/organiseringer. For eksempel Peers i Vejle, Peers i Svendborg osv. Peer-Netværket skal kunne tilbyde reklame/annoncering på siden for at skabe dynamik og indtægter Jobbank og markedsføring over for arbejdsgivere Jobbank arbejdsgivere kan slå relevante stillinger op på netværkets hjemmeside. Markedsføringskanal over for potentielle arbejdsgivere, ved at være målrettet dem. Der skal være fokus på jobskabelse. Vælger medlemmerne at netværke i den virkelige verden og mødes fysisk, kan det give mening at have en mere geografisk tilgang. Det vil sige, at grupperne ikke nødvendigvis mødes ud fra 3
interesser, men ud fra hvor i landet, de bor og så finder den enkelte gruppe ud af fælles indhold og rammer. Der er også en mulighed for at mødes og netværke ud fra de interesser, medlemmerne har. Der opstod mange idéer til forskellige typer interessefælleskaber. Facebook blev nævnt som en mulighed til at organisere sig på tværs af geografi. Det er en god idé er at lade sig inspirere af andre fora, der fungerer godt. Medlemmerne kunne organisere sig i netværk indenfor blandt andet disse områder: Jobfunktion Foredragsgruppe/undervisning Vidensdeling om gode metoder og værktøjer for peer-støttemedarbejdere Afstigmatisering Sælge produktet (som peer-støttemedarbejdere) Politisk formidlingsgruppe Uddannelse af jobcentre Kursusspecifik netværksgruppe Netværk også for kollegaer og ledelse hvor der blandt andet gives mulighed for at drøfte udfordringer ved implementering Pædagog i socialpsykiatrien udfordring ved at være den eneste peer-støttemedarbejder Fundraisinggruppe til ansættelse af peer-støttemedarbejdere Styrke samarbejdet på tværs af og mellem peers i behandlingspsykiatri og psykosociale indsatser Fremme initiativer drevet udelukkende af peers Haveterapi Musikterapi Arbejde for at peers får løn for deres arbejde Vikarbureau som peer-støttemedarbejdere kan henvende sig til at dække en vagt i tilfælde af sygdom 4
Det internationale netværk Det internationale bidrag til landstræffet stod vores hollandske kollegaer for. Det er tydeligt, at vi fremover skal lægge vægt på også at netværke og erfaringsdele på tværs af landegrænserne. I Holland har de langt større erfaring med implementering af peer-støtte og på uddannelsesområdet er de ligeledes nået langt. Det skal vi lade os inspirere og lære af. Forhåbentlig får vi skabt et frugtbart samarbejde, der kan støtte op om det pionerarbejde, vi er i gang med i Danmark. Mange af Peer-Netværkets medlemmer benyttede lejligheden til at komme i dialog med de hollandske gæster, som med stort overskud stillede sig til rådighed for alle. Det har givet anledning til mange refleksioner ift. de udfordringer, der er forbundet med implementering af peer-støtte. Men det har også givet anledning til håb, for peer-støtte metoden er efterhånden ret udbredt i Holland og mange steder er der et krav om ansættelse af peer-støtte medarbejdere. 5
Hvad gør vi med løn og arbejdsvilkår? Et andet tema, der gik igen i mange sammenhænge, er løn og arbejdsvilkår. Vi fik en arbejdsgivers bud på udfordringerne i forbindelse med ansættelse af peer-støttemedarbejdere: hvor skal pengene til løn komme fra? Når en arbejdsplads ansætter en peer-støttemedarbejder, betyder det så, at en anden stilling skal nedlægges? Og hvad stiller arbejdspladsen lønmæssigt op med en medarbejder, der er højt uddannet, men ansættes som ufaglært? I denne forbindelse er det vigtigt, at Peer-Netværket sammen med medlemmerne får igangsat udadrettede aktiviteter, der kan være med til at oplyse arbejdsgivere rundt omkring, blandt andet fordelene ved at ansætte peer-støtter. Derudover vil det fremover være nødvendigt at have fokus på løn og arbejdsvilkår og få en afklaring på, hvor peer-støtter står som faglært/ufaglært eller ufaglært, men med anden uddannelse med sig. Med den viden, bliver det nemmere at forhandle ansættelseskontrakt. Kan det være en opgave for Peer-Netværket at tage kontakt til jobcentre for at etablere et samarbejde med dem? Der er pt. fra politisk side fokus på beskæftigelsesområdet, og Peer- Netværket bør gøre opmærksom på værdien af ansættelser af peers i denne sektor. Det blev foreslået, at Peer-Netværket med tiden skal tage form af en fagforening, og at det er muligt på hjemmesiden at kunne se lønniveau for peers rundt omkring i landet, rettigheder, satser, funktionsbeskrivelser med videre. 6
Hvordan brænder vi igennem? For at kunne gå ud med en større gennemslagskraft og sælge peer-støtteinitiativet, skal vi blive bedre til at sætte ord på dét, vi laver, og her er nogle bud fra deltagerne på en de afviklede workshops: Det er nødvendigt med erfaringskompetencer i centrum til at bidrage til at gøre en forskel for andre og for at være med til at støtte andre i en forandringsproces. Der er mange forskellige måder at give peer-støtte. Vi skal lappe huller og være der, hvor de offentlige tilbud ikke er, og hvor peers vil give mening. Det kan være i boligsociale områder, i psykiatrien, i psykosociale indsatser. Peers kan bruges på mange måder, for eksempel som en del af skriveværksteder og som en peer-hotline. Det vigtigste er erfaringsudvekslingen. Peers kan træde ind i overgangsfaser mellem forskellige tilbud, men også træde ind, når borgeren skal afsluttes i et tilbud og stå på egne ben uden støtte fra psykiatrien og psykosociale tilbud og overgå til praktiserende læge. Hvor går borgeren hen, når man har det for godt? Peer-støtte kan foregå på forskellige niveauer alt afhængig af hvor peerstøttemodtageren og peer-støttegiveren er i deres processer. Man kan begynde på forskellige niveauer. Peer-støtte kan gives i både professionelle og frivillige sammenhænge. Det kan gives i grupper eller individuelt. Peer-støttetilbud kan opstå oppefra eller nedefra. Peer-støtte kan gives på mange niveauer, både formelt og uformelt. Fagligheden kommer ind, når det bliver mere formel støtte. Peer-støtte foregår menneske til menneske, det er baseret på relationer, og peer-støtte kan have en brobyggerfunktion. Peers kan være med til at sætte aktiviteter i gang. Der kan være tale om mange forskellige slags aktiviteter, hvor peers kan bruges: foredrag, eftergrupper efter indlæggelser med videre. Vi skelner mellem to definitioner: Peer-støtte: Støtter andre, der har brug for det individuelt eller i en gruppe. Rollen i forhold til borgerne er ikke at varetage sagsbehandlingsarbejde. Peer-medarbejder: Trækker på egne erfaringer i sit arbejde, for eksempel på ledelsesgangen i psykiatrien eller over for kolleger. Peer-arbejde handler om relationsarbejde, og det knytter sig rigtigt meget til recovery og at opleve ligeværd sammen med andre. Peers videregiver udviklingserfaring og faciliterer recovery-processer. 7
Er uddannelse vejen frem? Der mangler en anerkendelse af værdien af, hvad det vil sige at have en peer-støttemedarbejder ansat. At blive peer-støttemedarbejder er en lang proces. De levede erfaringer skal omsættes til erfaringskompetencer, og man skal finde balancen mellem det private, det personlige og det faglige. Derefter skal man indgå i et arbejdsfællesskab med professionelle kollegaer. Er svaret en længerevarende uddannelse og praktik? Der er kommet langt større fokus på peer-uddannelse, og den spæde erfaring viser, at det giver god mening at give de kommende peer-støttemedarbejdere redskaber og viden om området. Men har vi brug for en national peer-uddannelse, og hvordan skal den se ud? Skal vi have en peeruddannelse, som er på finansloven? Med SU, mulighed for en professionsbachelor og adgang til studievejledning med mere? På landstræffet fik vi mange gode bud på forslag til en uddannelse, hvor man veksler mellem skoleophold og praktik, måske endda mulighed for at blive uddannet under et højskoleophold. Det skal være muligt at være med til at tilrettelægge eget uddannelsesforløb og mulighed for at studere på deltid, hvis man er i et ansættelsesforhold. Undervisere: har egne erfaringer fra behandlings- eller socialpsykiatri og de professionelle kan inviteres ind, når det giver mening. Forslag til uddannelsens indhold: Recovery i teori og praksis Krise- og sorghåndtering Få styr på livet med en diagnose Hvordan fungerer systemerne Livshistoriefortælling i teori og praksis Identitet/roller: liv og arbejde Netværksfacilitering Hvordan sætter man egne erfaringer i spil Hvordan passer man på sig selv Samarbejdsformer/samskabelse på arbejdspladsen Konfliktopløsning Samtaleteknikker De fem veje til et godt liv Relations arbejde Kommunikation Arbejdsvilkår 8
Denne planche er udarbejdet af deltagerne på workshoppen om uddannelse og er en fin oversigt over nogle de allerede eksisterende uddannelser. 9
Erfaringskompetencer, kvalifikationer og faglighed Uddannelse kan være et vigtigt skridt i forhold til opkvalificering af vores erfaringskompetencer. Det er dog stadig vigtigt at have fokus på processen, altså at omdanne de levede erfaringer til erfaringskompetencer og sætte ord på, hvornår man går fra kompetencer til kvalifikation. Det kan være svært at definere grænsen/overgangen fra levet erfaring til erfaringskompetence: Erkendelse (at erkende, at de erfaringer, vi har, er en del af os, men det er ikke hele os ) Bearbejdelse (at bearbejde oplevelserne/ erfaringerne, at kunne reflektere over egen situation) Bevidstgørelse (at blive bevidst om den proces, man har været/er igennem, hvad kan vi tage med på arbejdspladsen, og hvordan sætter vi erfaringskompetencerne i spil) Det er vigtigt at pointere, at det, vi tager med os, er ikke så meget erfaringen med sygdom/psykiske vanskeligheder, men det er erfaringen med recovery, altså evnen til at komme sig. Så det er altså primært erfaringskompetencerne, vi tager med på arbejde. Det er den nye viden, vi har om recovery, som vi skal videreformidle. Vi anerkender, at der er forskellige former for faglighed/kvalifikation, men vi mangler stadig at blive helt skarpe og tydelige på, hvad det præcis handler om, men en national peer-uddannelse kan være vejen frem til at få opkvalificeret erfaringskompetencerne og få dem anerkendt som en faglighed. 10
Når vi tager de personlige erfaringer med på arbejde Vi skal både navigere i den historie, vi har med os, altså erfaringerne med psykiske vanskeligheder og sygdom, og den nye erfaring med recovery og videreformidlingen af denne, både til borgere og kollegaer. Nøgleordene i peer-støttemetoden er stadig håb, empowerment, evnen til at skabe relationer, tilgængelighed, det ligeværdige møde mellem mennesker, der har lignende erfaringer. Men afgørende for, om vores projekt kan lykkes, er: Vores evne til at tydeliggøre vores bidrag til den recovery-orienterede indsats Vores evne til at tydeliggøre, at den faglighed, der kommer indefra, kan rykke ved systemet Vores evne til at dele vores viden og erfaringer med hinanden og andre Vores evne til at samarbejde med ledere og professionelle kollegaer Vores evne til at skabe et fælles udgangspunkt for peer-støttearbejdet, så vi får en mere samlet indsats Vi er stadig i gang med pionerarbejdet, og der er mange udfordringer og vanskeligheder, men også glæder og succeser forbundet med at være forgangsmænd i en ny bevægelse. Den generelle stemning på landstræffet talte sit tydelige sprog: entusiasme, engagement og lyst til at gå i gang med opgaven. Og vi ER i gang. Peer-Netværket Danmark, april 2016 11