Projektbeskrivelse Kollektiv trafik i Langeland Kommune 2014



Relaterede dokumenter
Formålet med det lokale trafiksystem i Faaborg-Midtfyn kommune er primært at befordre skoleelever til og fra skole.

BESLUTNINGSOPLÆG: Kollektiv trafik i Assens Kommune Indledning

Formålet med det lokale trafiksystem i Nordfyns kommune er primært at befordre skoleelever til og fra skole.

Betjening af Bøgebjergskolen, elever fra Brahetrolleborg Skole

NOTAT. Kørsel skoleåret i Assens Kommune

Folkeskolereformen trådte i kraft skoleåret , og havde stor betydning for tilrettelæggelsen af det lokale trafiksystem i kommunen.

Notat Kollektiv trafik og skoledagens placering

BILAG 1: GENNEMGANG AF DE ENKELTE RUTER. Indledning

Notat Følsomhedsanalyse på buskapaciteten i Svendborg (belægningsprocent)

Notat Kollektiv trafik og skoledagens placering

Notat Oplæg til fremtidig kollektiv trafik på Langeland

GENOPTRÆNING Foreslået harmoniseret serviceniveau:

Spørgsmål og svar om den nye skole

Notat Forslag til justeringer, ruter og køreplaner Kollektiv trafik i Svendborg Kommune

Notat om rammer for EU-udbud af buskørsel i Svendborg Kommune

Notat Business case Rute Odense - Ferritslev - Ørbæk - Svendborg

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

Scenarier befordring.

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Retningslinjer for befordring af elever i folkeskolen mellem skole og hjem i Odsherred Kommune

KØRSEL FOR SPECIALKLASSER 2014/15

Sagsnr.: 2011/ Dato: 21. december Kvalitetsstandarder for kørsel til specialtilbud på skoleområdet i Halsnæs Kommune

Skolekørsel i Varde Kommune

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

De foreslåede ændringer kan gennemføres inden for driftsbudgettet til kollektiv trafik.

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

Dokumentnr Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr

Forslag til fremtidige serviceniveauer og visitering i skolekørslen

Notat Betjening af Åbyskov med bybussystemet i Svendborg

#Spørgsmål og svar om den nye skole

Kørsel til/fra modtagelsesklasse

10 | Alle kommentarerne om kollektiv trafik i Vejle Kommune | Sydtrafik | 2010~2019

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

Befordring af skoleelever i Vejle Kommune Retningslinjer Pr Uddannelse & Læring Vejle Kommune

- Reduktion af åbningstiden i Skolefritidsordninger (SFO og SFO-klubtilbud)

NOTAT: Telekørsel i Middelfart Kommune

Trafikselskabernes forventede udbud af buskørsel For perioden

Odsherred Kommune. Retningslinjer for befordring af elever i folkeskolen mellem skole og hjem i Odsherred Kommune

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

Skolekørsel i Frederikssund Kommune Vej og Trafik Maj Serviceniveau og visitationspraksis

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget

Indholdsfortegnelse. Oplæg til kollektiv trafikplan. Langeland Kommune. Notat fra FynBus/COWI. 1 Baggrund

NT s forslag til besparelse samt til svar til de indkomne forslag til ændringer som NT har modtaget.

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Kommunal bus- og taxipolitik - med en landdistriktsvinkel

Kørsel til/fra specialskole eller specialklasse

befordring af elever i folkeskolen

Aftale vedr. koordinering af offentlig servicetrafik og skolekørsel i Brønderslev kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune Driftsbesparelse på skolebusserne

Kørsel til specialskole eller specialklasse

Assentoftskolen skoleåret

Skolebus Prebens Minibusser

Kørsel til specialskole eller specialklasse

Kørsel til specialskole eller specialklasse

REBILD KOMMUNE. REFERAT Teknik- og Miljøudvalget

Sådan planlægger folkeskolerne undervisningstimer i skoleåret 2017/2018

Grunden til dette var den nye folkeskolereform, som uden tvivl ville betyde længere skoledage for folkeskoleeleverne.

Center for Dagtilbud og Skole. Regler for befordring af elever i Furesø Kommune

Institutions- og Skolecentret

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 5. ansøgningsrunde. Projektbeskrivelse

Information om kørsel til skole

- 1 - PLAN CH/SJ. Notat. Fælles koncept for telekørsel

Spørgsmål og svar om den nye skole

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b

BILAG 1: HOVEDFORSLAG. 1 Ændring i nummerering af lokalruterne Distrikt Faaborg skolerne Distrikt Brobyskolerne...

Børne- og Kulturudvalget

Høringsmateriale. Visiteret befordring i Holbæk Kommune Voksne og ældreområdet

Den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune

Forventede udbud for buskørsel i perioden

PROJEKTBESKRIVELSE / UDDANNELSESRUTER Uddannelsesruter i tyndt befolkede områder

Folkeskolereformen 2013

Godkendelse af forslag til implementering af ny lovgivning om styrket praksisfaglighed i folkeskolen (valgfag)

For hver af politikområdets delområder er frihedsgrader og bindinger beskrevet nedenfor.

Spørgsmål og svar om den nye skole

Koordineringsprojekt Vesthimmerlands Kommune Nordjyllands Trafi kselskab 2010/2011. Notat med ruteforslag og nye ringetider

Sådan planlægges undervisningstimer for specialundervisning

Forslag til Trafikbestilling 2016

Notat Status på den siddende patienttransport

Trafikselskabernes forventede udbud af buskørsel For perioden

Forventede udbud for buskørsel i perioden

Notat Rute 122 Odense Morud ++ Business case

Referat Fællesmøde mellem Udvalget for Børn og Unge og Udvalget for Kultur og Planlægning's møde Tirsdag den Kl.

Kommunernes skolestruktur

MOVIA Den Koordinerende Funktion for Specialundervisning (kørselsadministrationen)

Befordring af skoleelever Regler og principper fra 1. august 2010

Den nuværende kontrakt med Haarby taxa løber fra 1. august 2010 til 31. juli 2014, med mulighed for forlængelse i 2x12 måneder.

Mobilitet og urbanisering

Udbud af kørselsordninger i Viborg Kommune oplæg til politisk behandling

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

Spørgsmål 2 Ad spørgsmål 1.: - Vil man herved opfylde mindstekravet i kontraktbilag 1 punkt 1.2 hvis spørgsmål 1 er positivt? Svar: Ja, jf.

Mødet blev holdt torsdag den 20. juni 2013 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 17:30 og sluttede kl. 20:00.

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

Information om kørsel til skole

Til. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER

Folkeskolereform. Sektorudvalg.

Transkript:

FynBus 1. oktober 2013-1 - PLAN Sagsnr.: 201305-8644 SAZ Projektbeskrivelse Kollektiv trafik i Langeland Kommune 2014 INDLEDNING I forbindelse med planlægningen af den lokale kørsel i august 2014 og indførelse af Folkeskoleaftalen i 2014, vil det være hensigtsmæssigt at få tænkt disse to i en sammenhæng. For at få en ordentlig proces i gang, har FynBus udarbejdet denne projektbeskrivelse, der forsøger at synliggøre de problematikker, vi ser der skal tages hånd om, samt et forsøg på en tidsplan der tager højde for både FynBus og Langeland Kommunes planlægning og afhængigheder. Milepælsplan SAMARBEJDSSTRUKTUR Den vigtigste erfaring FynBus bringer med fra lignende processer er, at det er hensigtsmæssigt med et meget tidligt samarbejde omkring kombinationen af logistikken altså hvordan elever kommer til og fra skole og skolens aktivitetstidspunkter; skemalægning men også mere perifere aktiviteter som ungdomsskole, emneuger, skoleteater med mere. Erfaringen er, at det også kan være en forvaltningsmæssig udfordring, da ændringer i skolestrukturen typisk har været forankret i skoleforvaltningen og kørslen i teknisk forvaltning. Det er derfor vigtigt at få beregnet økonomiske konsekvenser for elevbefordringen meget tidligt, så den fremtidige kørselsmængde indgår i beslutningen, og bliver synliggjort for begge forvaltninger. I denne proces, vil FynBus lægge op til at alle involverede forvaltninger, er med til de milepælsmøder der bliver tilrettelagt, for derved at opnå en bredere og bedre forståelse for hinandens afhængigheder - og undgå eventuelle forsinkende misforståelser. FOLKESKOLEAFTALEN Folkeskoleaftalen forventes indført med virkning 2014. Som det kan ses af figur 1, betyder det øget timetal for samtlige elever. I de viste timer i tabellen, indgår 2 timers frivillig lektiecafé, hvorfor der kan forekomme udsving. Figur 1: Timetal i Folkeskoleaftalen Aftalen fastsætter: (http://www.uvm.dk/i-fokus/aftale-om-et-fagligt-loeft-af-folkeskolen/spoergsmaal-og-svar om-reformen) Forslaget i folkeskoleaftalen om en længere og mere varieret skoledag betyder, at skoleugen udvides til 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse. I perioden frem til næste folketingsvalg vil eleverne dog kunne få en kortere skoleuge, hvis de fravælger at deltage i lektiehjælp. Det betyder, at

- 2 - elever, der i denne overgangsperiode fravælger lektiehjælp, vil få en skoleuge på 28 timer i indskolingen, 30 timer på mellemtrinnet og 33 timer i udskolingen. I undervisningen indgår den fagopdelte undervisning i fagene samt ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere og understøtte den fagopdelte undervisning i den øvrige del af skoledagen. Omkring den frivillige lektiecafé fastsætter aftalen: Aftaleparterne (regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti) har aftalt med Konservative, at det i perioden frem til næste valg vil det være obligatorisk for skolerne at tilbyde lektiehjælp, men at det bliver frivilligt for eleverne at tage imod det. Samtidig er det aftalt, at lektiehjælp skal placeres i forlængelse af skoledagen, således at de elever, der ikke ønsker at deltage i denne tid, kan tage hjem. Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti vil efter næste folketingsvalg som planlagt indføre en længere skoledag, hvor tilbud om lektiehjælp vil være en obligatorisk del af skoledagen. Skematisk kunne et fremtidigt skoleskema se ud som vist i tabel 1, der illustrerer at de små klasser er i skole fra 8-14, mellemtrinnet 8-14 2 dage og 8-15 3 dage samt 7-9 klasse 8-15 alle dage. Tabel 1: Modeleksempel på skema Klassetrin Skoledagen 0-3 4-6 7-9 8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 Afhængigt af om den enkelte skole har elever fra 0-9 klasse eller kun fra 0-6 klasse og transport til overbygningsskolen, kan skolekørslen modelmæssigt fremstilles som i tabel 2. Tabel 2: Model for fremtidig elevbefordring 0-9 klasse på samme skole 0-3 klasse 4-6 klasse 7-9 klasse 0-6 klasse på én afdeling, 7-9 på en anden 0-3 klasse 4-6 klasse 7-9 klasse køretid på 10 min. mellem afdelinger 0-6 klasse på én afdeling, 7-9 på en anden 0-3 klasse 4-6 klasse 7-9 klasse køretid på 20 min. mellem afdelinger

- 3 - De 2 nederste oversigter i tabel 2 viser typiske scenarier for skoler med flere afdelinger, hvor overbygningsskolen ligger hhv. 10 eller 20 min. køretid fra afdelinger med underskole. Tabellen illustrerer desuden en typisk køretid på 50 min. fra den første elev står på bussen og til bussen når skolen om morgenen, eller fra bussen kører fra skolen og til den sidste elev bliver sat af om eftermiddagen. På ruter hvor bussen starter længst væk fra skolen, betyder det, at elever vil skulle bruge 9 timer og 20 minutter fra de tager til skole til de er hjemme igen! Afhængigheder og ringetider De nuværende ruter er typisk tilrettelagt, så de både servicerer folkeskolerne (fordelt på afdelinger) - illustreret i figur 2 - og uddannelsescentre. Dette har været muligt ved at skolerne, mere eller mindre, har indordnet sine ringtider. Hvis man fortsat ønsker tilrettelæggelsen således, er det essentielt at der fra start tænkes forskydning af ringetider, af hensyn til elevernes samlede transporttid. Et andet alternativ, der potentielt vil korte noget af den lange dag for eleverne, vil være en opsplitning af de ruter der forbinder flere skoler/afdelinger. Eventuelt kan der, i de tilfælde der er tale om et mindre antal børn, tænkes i Flexordningens mindre køretøjer. Figur 2: Servicering af skoler

- 4 - Skolefritidsordning (SFO) En yderligere faktor i tilrettelæggelsen af den fremtidige kørsel, er brugen af SFO. I dag ser kommunens indskrivning af børn i SFO ud som i tabel 3. Tabel 3: Indskrevne børn i SFO, kilde Danmarks Statistik Indskrevne i SFO 0-3 klasse Tabellen viser, at andelen af børn der går i SFO i kommunen er tæt på 60 %. Det kan udmøntningen af Folkeskoleaftalen naturligvis ændre på. Eksempler fra Odense Kommune, der allerede har startet indførelsen af heldagsskolen, viser at brugen af SFO specielt i 0. klasse, er nedadgående. Andel Langeland 255 425 60% Men problemstillingen er relevant i sammenhæng med lokalruterne fordi, passagertallene på de tidligste afgange om eftermiddagen er forholdsvis små. På mange afgange faktisk så lave, at det kan overvejes om ruterne skal køres med store busser, eller Flextrafiks køretøjer skal bruges i stedet. En konsekvens af Folkeskoleaftalen kan derfor blive, at behovet for skolekørsel reduceres betydeligt. I kommunens nuværende løsninger køres ca. 5 ture om dagen, i fremtiden bliver der måske brug for 2 eller 3. Det vil sige, at resultatet kan ende med en reduktion på 40-60 % af egentlig nødvendig skolekørsel, dog afhængigt af den fremtidige brug af SFO. Tabel 4: Nuværende kørsel Lokalruter Køreplantimer Langeland 5 4.000 1+5 Afgange kørsler + hjemkørsler * større del lukket kørsel der adminstreres af kommunen, omfang ukendt SERVICENIVEAU OG ØKONOMI Et eventuelt mindre behov for kørsel aktualiserer flere spørgsmål, og medfører en nødvendig stillingtagen til serviceniveauet i kommunen. 1. Som det fremgår af tabel 2 får børnene meget lange dage. I dag fastsætter bekendtgørelsen om befordring af skoleelever, at ventetiden på skolen højst må være 1 time i praksis sker det ikke på Fyn, men ½ time kan forekomme. Kørslen i kommunen tilrettelægges efter en tommelfingerregel om, at busturen højst må vare 1 time. Det skal altså vurderes om der er brug for en revision af serviceniveauet. 2. Det skal besluttes om skolekørsel med store busser skal erstattes af Flextrafiks mindre køretøjer, når elevtallet er beskedent eller det i øvrigt er rentabelt. Det kan betyde mindre åben kørsel eller tilrettelæggelse som telekørsel, som nævnt under forrige afsnit. 3. Fri- og privatskoler. I en revurdering af kommunens fremtidige kørsel, og dertilhørende serviceniveau, er der mulighed for at tænke fri- og privatskoler ind i planlægningen af ruterne - så de pr. august 2014 vil kunne indgå på lige fod med folkeskolerne. 4. Siddende eller stående børn Der skal tages stilling til hvorvidt børn må stå op, eller om det skal være muligt at sidde under kørslen. Evt. kan der skelnes mellem hvor lang transporttid, der er tale om for det enkelte barn.

- 5-5. De kontraktmæssige muligheder skal iagttages. De største muligheder for større ændringer er i forbindelse med nye udbud. Tabel 5 viser den aktuelle situation for FynBus kørselskontrakter. Tabel 5: Kontraktperiode Kontrakt Options Ejer ophør muligheder Langeland aug-16 2x1 år Tabellen viser, at større ændringer fra skoleåret 2014 kun kan gennemføres ved forhandling med de eksisterende entreprenører. 6. De økonomiske aspekter. Erfaringerne fra udbuddet af lokalkørslen i Svendborg var, at timepriserne blev meget høje som følge af en forholdsvis lav kørselsmængde på de enkelte ruter. Udbuddet blev gennemført efter forhandling og entreprenørerne oplyste samstemmende, at den store udfordring er, at kunne finde beskæftigelse til chaufførerne i perioden fra morgenkørslen slutter til eftermiddagskørslen igangsættes. Problematikken består i, at chaufførerne ved delt tjeneste som minimum skal lønnes for 4 timer pr. fremmøde. For optimal økonomi efterspørges derfor andre opgaver eller anden kørsel, hvor fx Varde Kommune med succes har kombineret skolekørsel, svømme- og halkørsel, kørsel til dagcentre med mere under de almindelige buskontrakter.