2. trin. II 5. juni 2016 Sundkirken 10 Salmer: 305 Kom, Gud Helligånd 604 Det koster mer 806 Nu er det Åndens lyse tid 633 Har hånd du lagt 358 Lad dit rige 257 Vaj, nu Dannebrog Bøn: Vor Gud og Far Giv os mod og kræfter til at følge dig, også når det har omkostninger. Amen Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk. 14, 25-35) Det koster - Det koster - endda mer, end man først tænker Det koster at være Jesu discipel.
Jeg ved ikke om, det er det, der er gået op for ateistisk selskab og har fået dem til at fare frem med en meget aggressiv kampagne mod folkekirken. Her lægger de bla vægt på, hvad man i kroner og ører kan spare ved at melde sig ud af foretagenet. Der er ufattelig meget i denne verden som handler om penge, det var også på dagsordenen sidste søndag, hvor det ved enden på den rige mands liv viste sig, at rigdom hos Gud er noget andet, end det vi kan samle på bankbogen og i hus og lader. I dag fortsætter vi i samme spor rigdom handler ikke om penge og omkostninger er ikke kun noget der kan opgøres på et excel-ark. Vil man følge Jesus, vil man være discipel ja, vil man være kristen, da koster det noget. Der er omkostninger i form af afkald, 2
man må i et eller andet omfang opgive noget af det, som man ellers fylder livet med. Man må give slip på noget af sit eget. Man må med Jesu egne voldsomme ord hade sine forældre, sin ægtefælle og sine børn, ja, sit eget liv. Hade - det er et voldsomt ord, det dækker over voldsomme, destruktive og rasende følelser. Måske skal det nuanceres lidt, had er i denne sammenhæng andet end følelser. Det er at bryde med og opgive og give afkald på. Som jeg forstår det handler det om prioritering, hvad der kommer først i ens liv, og hvad der er uopgiveligt. Hvis livet med Jesus Kristus kommer først, så er der noget andet, der bliver placeret længere nede i rækken. Og det som kan trænge til at blive nedprioriteret er ikke bare penge og det materielle, som vi hørte om det i sidste uge. 3
Det er heller ikke bare os selv og min egen lille selvcentrerede verden, som skal have mindre plads. Der også vores nærmeste familie, som faktisk ikke i sig selv er livets mening. Enhver er sig selv nærmest og enhver er sig selv og sine egne nærmest det er den tanke der gøres op med i dag. Kristi efterfølgelse og budet om næstekærlighed rækker langt videre og længere end til dem vi deler livet med til hverdag. Vi må hade det, der spærrer vores udsyn til Gud, og det der begrænser næstekærligheden. Vi må opgive det, der fylder for meget. Det gør ting og sager, der kan købes for penge, men også det vi kan kalde familie-egoisme kan spærre for Gud og for næstekærligheden. Det koster altså at være Jesu discipel, det koster på mageligheden 4
og på den livskvalitet, som handler om at sørge for de bedste livsforhold og de bedste betingelser for sig selv og sine egne. I dag, hvor vi også fejrer grundlovsdag, kan vi passende minde hinanden om alle menneskers ret til at værdigt liv. De er ikke kun min ret det handler om, det handler også om alle de andres ret til livet. Hvad koster det? Kan det betale sig? Hvad får jeg egentlig ud af det? står omkostningerne mål med resultatet? - Det kan koste mere end man regnede med - og der er ingen garanti for at man får noget ud af det. Ateistisk selskabs regnestykke er åbenbart meget simpelt det er alt for dyrt, det kan ikke betale sig, - slet ikke når man ser på, hvad man får ud af det. Man får næsten lyst til at give dem ret, det kan ikke betale sig at være kristen, det har omkostninger 5
og man må give afkald på andre ting, hvis man skal have tid og plads til Gud og til medmennesket i allerbredeste for stand. Når man begynder at regne på det, så viser det sig at regnestykket nok er temmelig meget mere kompliceret end som så, det ligner en ligning, der bare ikke vil gå op. For det andet så er den fryd og hjertens glæde, som omvendelsen til Kristus og frelsens liv giver ikke målbar i gængs forstand. Vi ved ikke hvad der kommer ud af det, men vi tror at det giver mening i livet og i døden. Vi får udvidet vores familie, i Jesus Kristus er alle døbte, brødre og søstre. Vi er Guds familie og har del i et større fællesskab. At tage korset op og følges med ham kræver noget af os, det kræver noget der rækker udover os selv, at vi tør bryde med det gængse og tør opgive noget af vores eget. 6
Det koster nogen gange også mer end man lige tænkte og forestillede sig. Det er ikke sikkert det er det værd, men når vi vælger troens liv, så tror vi at det giver mening og håb på trods af alt besvær. Omvendt ved vi heller ikke hvad der kommer ud af at vælge kristendommen fra, fx er det ikke sikkert at man undslipper omkostningerne ved livet, uanset om man følger Jesus eller ej. Ateisterne tænker sikkert ikke sådan, - lad dem om deres liv Men lad også os om vores liv, vi har ret til at være dem vi er og leve med vores kristentro, som det vigtigste, største og første i vores liv. Det kan være vanskeligt at prioritere Jesus Kristus først, men det skal ikke afholde os fra fortsat at have det for øje. 7
Lad os tage korset op, lad os følge ham og lad os være lys og salt i verden. Amen. 8