11-0518 - liss, - 16.05.2011 Kontakt: Lisbeth Sølvhøj - liss@ftf.dk, - Tlf: 33 36 88 00 Aftale om senere tilbagetrækning Regeringen indgik fredag den 13. maj en efterlønsaftale med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Efterlønsmuligheden afskaffes reelt for mange FTF ere og den såkaldt sociale profil er vanskelig at få øje på. Aftalen indebærer betydelige økonomiske usikkerheder, og ingen initiativer, der kan medvirke til at lønmodtagerne kan holde længere tid på arbejdsmarkedet. Seniorførtidspensionen er en meget ringe erstatning for efterlønnen. _ Indholdet i aftalen mellem regeringen, DF og R om en ny efterlønsmodel går i hovedtræk ud på, at Velfærdsaftalen fra 2006 fremrykkes med 5 år således, at pensionsalderen gradvist øges, så den i 2022 er på 67 år. Efterlønsalderen vil i 2017 være 62 år. Efterlønsperioden reduceres til tre år i perioden 2018 2023 med fuld modregning af pensionsformue i alle tre år, men på max dagpengesats. Den enkelte skal aktivt tilmelde sig ordningen. Den skattefri præmie opretholdes, hvis man ikke gør brug af efterlønnen. Præmiebeløbet fastholdes på max 143.300 kr. Hvis man ikke længere ønsker at være en del af efterlønsordningen, kan man i 2012 få det indbetalte efterlønsbidrag udbetalt skattefrit. Der indføres en ny seniorførtidspension for lønmodtagere, som har haft langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet. Ordningen er uafhængig af om man er tilmeldt efterlønnen. Økonomien i aftalen Aftalepartierne forventer, at efterlønsaftalen styrker de offentlige finanser med 18 mia. kr. og øger arbejdsstyrken med 65.000 personer i 2020. Efterlønsaftalen forbedrer derved de offentlige finanser frem til 2020 i samme omfang som regeringens oprindelige udspil, hvor efterlønnen blev helt afskaffet. Det sker selvom arbejdsudbudseffekten forventes at være 5.000 personer mindre. Notat - 17.05.2011 - Side 1
Det skyldes - ifølge aftalen - at når efterlønnen bevares som en 3-årig ordning, vil der fortsat være efterlønsbidragsydere. Indtægterne fra efterlønsbidraget styrker den offentlige saldo med ca. 2 mia. kr. Det opvejer den mindre beskæftigelsesvirkning. Aftalepartierne skønner, at efterlønsaftalen i væsentligt omfang bidrager til at sikre balance på den offentlige saldo i 2020 og sikre den finanspolitiske holdbarhed på sigt. Med andre ord indebærer aftalen, at efterlønsordningen reelt bliver afskaffet for store grupper af lønmodtagere. Det viser sig også tydeligt i aftalen, hvor det skønnes at kun 30.000 personer på sigt, vil gå på efterløn. I dag benytter ca. 125.000 personer efterlønsordningen. Den skærpede pensionsmodregning i aftalen får dermed stor effekt. Og aftalepartierne må regne med, at personer med en pensionsordning i stort omfang melder sig ud af efterlønsordningen, og ikke fremadrettet melder sig ind. Aftalepartierne har aftalt at indføre en seniorførtidspension. Intet sted i aftalen er økonomien til den nye ordning nævnt, herunder hvor mange seniorer partierne regner med, vil blive visiteret til ordningen. Det kan undre. Det er derfor usikkert om omkostningerne til den nye seniorførtidspensionsordning indgår i de skønnede økonomiske forbedringer eller om, der slet ikke er knyttet økonomi til seniorførtidspensionsordningen. Efterlønseffekt for lønmodtagergrupper Konsekvenserne af aftalen vil være forskellig, alt afhængig af hvor stor pensionsformue, der er opsparet. Personer med en pension vil oplever skærpet modregning. Personer som i dag vil bruge den femårige efterlønsperiode vil med den forkortede efterlønsperiode til tre år, derudover miste to års efterløn. Neden for er beregnet, hvor meget den skærpede pensionsmodregning betyder for efterlønnen ved forskellige pensionsformuer og tilbagetrækningstidspunkt. Der er stor forskel på lønmodtageres pensionsopsparing. Det gælder både mellem faggrupper og inden for faggrupper. Det skyldes variationer i hvornår man er påbegyndt pensionsopspring, lønnens størrelse og arbejdstid. En person med pensionsopsparing svarende til 50.000 kr. i årlig udbetaling, der i dag er fem år på efterløn, mister med en treårig efterlønsperiode og modregning i pensionen i alt ca. 327.000 kr., men vil opleve at få mere i efterlønsydelse i de tre efterlønsår. Notat - 17.05.2011 - Side 2
x Personen med en årlig pensionsudbetaling på 75.000 kr., vil få i alt ca. 314.000 kr. mindre udbetalt i efterløn. Hvis pensionen er på 200.000 kr. om året mistes i alt 253.000 kr. Pensionsopsparere rammes hårdt af efterlønsaftale Mistet efterløn af efterlønsaftale ved forskellige pensionsudbetalinger Trækker sig i dag tilbage første år i efterlønsordning Årlig pensionsudbetaling Kr. Nuværende efterløn Efterløn i aftale Mistet efterløn efterlønsordning Årlig pensionsudbetaling Nuværende efterløn Kr. 2 års kortere Skærpet pensionsmodregning efterlønsperiode I pr. år 3 år alt 50.000 165.500 167.000 1.500 4.500-331.000-326.500 75.000 153.500 151.200-2.300-6.900-307.000-313.900 100.000 141.500 135.200-6.300-18.900-283.000-301.900 125.000 129.500 119.200-10.300-30.900-259.000-289.900 150.000 117.500 103.200-14.300-42.900-235.000-277.900 175.000 105.500 87.200-18.300-54.900-211.000-265.900 200.000 93.500 71.200-22.300-66.900-187.000-253.900 Trækker sig i dag tilbage trejde år i Efterløn i aftale Mistet efterløn 2 års kortere Skærpet pensionsmodregning efterlønsperio pr. år 3 år de I alt 50.000 191.200 167.000-24.200-72.600 0-72.600 75.000 191.200 151.200-40.000-120.000 0-120.000 100.000 191.200 135.200-56.000-168.000 0-168.000 125.000 191.200 119.200-72.000-216.000 0-216.000 150.000 191.200 103.200-88.000-264.000 0-264.000 175.000 191.200 87.200-104.000-312.000 0-312.000 200.000 191.200 71.200-120.000-360.000 0-360.000 Kilde: FTF De, der i dag kun anvender efterlønsordningen i tre år, rammes hårdt af, at der nu modregnes i hele efterlønsperioden. En person som har en årlig pension 50.000 kr. vil i alt miste ca. 73.000 kr. på de 3 år. Hvis pensionen er på 125.000 kr. drejer det sig om 216.000 kr. over tre år. For personer med 250.000 i samlet årlig pensionsudbetaling er tabet på 456.000 kr. på de 3 år. Tvivlsom social profil Også mange af de kortuddannede har i dag fuldt udbyggede arbejdsmarkedspensioner, og vil derfor, ikke mindst frem over, blive ramt af den skærpede modregning. De faglærte med fuldt udbyggede pensioner vil ligeledes blive ramt. Notat - 17.05.2011 - Side 3
Det kan altså konstateres, at aftalen rammer dybt hos alle lønmodtagergrupper. Også blandt de ufaglærte, der har været mange år på arbejdsmarkedet. Usikkerhed og behov for rådgivning Ændringerne i efterlønsordningen efterlader mange mennesker i en uafklaret situation. De aftalte ændringer gør det yderst vanskeligt for den enkelte at vurdere, om de med fordel kan være medlem af ordningen eller ej. Det vil komme til at koste en del ressourcer i A-kasserne, at rådgive medlemmerne om deres fremtidige vilkår i det nye set-up. Desuden skal A-kasserne, ifølge aftalen, frem over spørge medlemmerne, om de ønsker at blive tilmeldt ordningen. Arbejdsmiljø og opkvalificering er en mangelvare FTF beklager, at der ikke i aftalen er relevante arbejdsmiljø tiltag, der gør det sundere at blive på arbejdsmarkedet, så folk kan tåle at arbejde længere. Og der er intet, der giver seniorer ret til uddannelse, så de kan holde kvalifikationerne ved lige. FTF har tidligere tilkendegivet, at det efter aftale med arbejdsmarkedets parter kan vise sig nødvendigt at lave balancerede ændringer i efterlønnen, som en del af en samlet reformpakke. Det resultat, som Regeringen, DF og R er kommet frem til er imidlertid snævert, ubalanceret og udhuler de arbejdsmarkedspensioner, medlemmerne har opbygget. Seniorførtidspension Seniorførtidspension indføres for personer, der har mindre end fem år indtil folkepensionsalderen og som har haft en langvarig arbejdsmarkedstilknytning. Målgruppen skal, forud for ansøgning om seniorførtidspension, have haft tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at ansøgeren kommer direkte fra beskæftigelse, sygedagpenge, kontanthjælp eller har haft et helbredsbetinget arbejdsophør. Kriterierne for tilkendelse af seniorførtidspension er de samme som for øvrige aldersgrupper, at der er tale om en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, som medfører, at pågældende ikke er i stand til at forsørge sig selv ved et arbejde, - herunder i et fleksjob. Afklaringen skal gennemføres hurtigere og mere enkelt således, at arbejdsprøvning, omskoling og revalidering ikke skal anvendes. I den socialfaglige vurdering skal der i vurderingen lægges vægt på de foreliggende helbredsmæssige oplysninger, som allerede er tilgængelige. Afgørel- Notat - 17.05.2011 - Side 4
sen om tilkendelse af seniorførtidspension skal træffes inden 6 måneder fra ansøgningstidspunktet. Det fremføres i aftalen, at forslaget til seniorførtidspensionen skal drøftes med aftalepartierne bag førtidspensionsreformen. Seniorførtidspension træder i kraft fra og med 1. januar 2014. FTF vurdering Aftaleparternes udspil om en ny seniorførtidspension efterlader stor usikkerhed om retsgrundlaget for tilkendelse af førtidspension for personer med helbredsproblemer over 60 år, når de nugældende stramme tilkendelseskriterier fastholdes. FTF ser aftalen om en seniorførtidspension som en ordning med stor usikkerhed, der vil efterlade målgruppen på et spinkelt retsgrundlag, når tilkendelsen skal basere sig på de helbredsoplysninger, der tilfældigvis kan ligge hos egen læge eller speciallæger. Hvor efterlønnen ikke er afhængig af ægtefælles indkomst, sker beregningen af førtidspension på grundlag af en ægtefælles eller samlevers indtægt, hvilket der ikke er taget højde for i seniorførtidspensionen. FTF mener derfor, at seniorførtidspension er en meget dårlig erstatning for efterlønnen for personer med helbredsmæssige problemer. Notat - 17.05.2011 - Side 5