Vejledning Partnerskaber mellem efterskoler og lokale aktører
Indhold Vejledning 4 1. Elevperspektivet - Partnerskab gennem elevinitiativ 6 Definition af partnerskabsperspektivet 6 Partnerskabsopbygning 6 Skole eksempler 7 Erfaringer fra skolerne 8 Videreudvikling af partnerskabet 8 Projektet er støttet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Publikation kan rekvireres hos Efterskoleforeningen Farvergade 27 H, 2. 1463 København K info@efterskoleforeningen.dk Landdistrikternes Fællesråd Tybovej 2, 6040 Egtved mail@landdistrikterne.dk 2. Samfundsperspektivet - Partnerskab gennem skole/partnerinitiativ 9 Opbygning af partnerskabet 9 Partnerskabet set fra parternes side 9 Skole eksempler 10 Erfaringer fra skolerne 11 Videreudvikling af partnerskabet 11 3. Makkerskabsperspektivet - Partnerskab gennem samskabelse 12 Definition af partnerskabsperspektivet 12 Partnerskabsopbygning 12 Skole eksempler 13 Erfaringer og udtalelser 14 Videreudvikling af partnerskabet 14 Generelle vejledninger 14 Medvirkende efterskoler 15 Udgivet af Efterskoleforeningen og Landdistrikternes Fællesråd, maj 2016 Illustrationer - Björk Kondrup 3
Vejledning Partnerskaber mellem efterskoler og lokale aktører Danmark har brug for aktive medborgere. Derfor har Efterskoleforeningen i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd udviklet Demokratisk Iværksætteri, der kobler demokrati, innovation og samarbejde med lokale partnere. Projektets mål er at skabe demokratiske, engagerede og aktive medborgere og samtidig styrke efterskolernes samarbejde med lokalsamfundet og dets aktører. Erfaringerne fra projektet viser, at når elever udvikler ideer og skaber værdi for en modtager i lokalsamfundet, opnås rigtigt gode resultater. Når elever oplever, at deres ideer kan bruges af en samarbejdspartner, opstår der både en aktualitet og læring, som ikke kan opnås på anden vis. Samtidig viser erfaringerne, at eleverne bliver meget motiverede og engagerede i deres projekter. Det er den generelle oplevelse, at eleverne er meget stolte og tilfredse med det, de har sat i gang. De gode resultater gælder, både når det drejer sig om elevernes opnåede læring og når det drejer sig om at indgå samarbejde mellem skole og lokalsamfund. Lokalsamfund kan profitere af elevernes projekter på flere måder. Dels kan elevernes ideer være med til at åbne op for nye tanker og muligheder, dels kan lokalsamfundet vise, at området er attraktivt at bo i, for her kan man realisere sine drømme og blive en del af et fællesskab. Det handler nemlig rigtigt meget om, hvordan skolen griber de samarbejdsmuligheder, som elevernes projekter baner vejen for. Derfor er der TO niveauer. Med denne vejledning vil vi videreformidle de partnerskabsperspektiver, som projektet har udviklet. Det kan nemlig gøres på forskellig vis afhængigt af, hvilket resultat man ønsker i forhold til et videre samarbejde med en lokal partner. Der er TRE veje til partnerskaber. Denne guide henvender sig både til de lokale aktører, som ser muligheder i at indlede et samarbejde med en skole og til den skole, som vil samarbejde med lokalsamfundet. Når man skal vælge et partnerskabsperspektiv, skal man også vælge en undervisningsform, der underbygger det partnerskabsperspektiv, som man har valgt. Det kan du læse mere om i denne publikation. Projektets didaktiske grundlag har taget udgangspunkt i FIRE modellen, som du kan læse mere om på www.efterskoleforeningen.dk/demokrati. Her kan du finde alle materialerne fra projektet incl. link til de fire undervisningsfilm. TO Der er to formål for partnerskaber mellem skoler og en lokal aktør 1. Elevernes læring 2. Efterskolens samarbejde med lokalsamfundet TRE Der er tre tilgange til undervisningen afhængigt af hvilken pædagogisk tilgang, man vælger i undervisningen i innovation 1. Elevperspektivet 2. Samfundsperspektivet 3. Makkerskabsperspektivet FIRE Der er fire faser i den undervisningsmodel, som danner et didaktisk grundlag for innovationsundervisning og partnerskaber 1. Forståelsesfasen 2. Idéfasen 3. Realiseringsfasen 4. Evalueringsfasen FIRE-film Efterskoleforeningen har lavet fire undervisningsfilm på baggrund af projektet og med eksempler fra skolerne. Der er én film fra hver fase. Find link til filmene på www.efterskolerforeningen.dk/demokrati 4 5
1. Elevperspektivet Partnerskab gennem elevinitiativ Definition af partnerskabsperspektivet Når man vælger denne tilgang, betyder det, at der ikke vælges en fast samarbejdspartner i lokalområdet fra start. Det er lærerne, som planlægger undervisningen og processen, f.eks. ud fra et valgt tema, men uden specifikt mål for et partnerskab. Partnerskabsopbygning Hvad kan partneren gøre Lokalsamfundet kan her stille sig til rådighed som en vidensbank, ressourceperson og inspirator, når eleverne henvender sig. I første omgang skal eleverne forstå det felt, som de skal idéudvikle til. Derfor har de brug for at vide noget om lokalsamfundet, de interesser, muligheder og ressourcer, som området har at byde på. Forståelsesfasen skal også gøre eleverne interesserede i området, og de skal forstå, at deres ideer kan være nyttige og brugbare. Det kan et partnerskab bidrage med ved at stille sig til rådighed for eleverne. Herefter er eleverne klar til at udvikle ideer til partnerskabet. Elevperspektivet Forståelsesfasen Idéfasen Realiseringsfasen Efterskolen bringer bl.a. eleverne i kontakt med lokale ildsjæle for at danne begyndende netværk skabe forståelse for ildsjæle og skaberværk Eleverne udvikler selv ideer til egne projekter med en lokal partner som social innovation. Eleverne tager selv kontakt til partner og fremlægger deres ideer for partneren. Eleverne afholder projektet/eventet for/med partnerskabet som modtager. Hvad kan skolen gøre Definere rammerne for elevernes projekter Skabe muligheder for at eleverne bruger skolens netværk Sørge for at elever møder lokale ildsjæle Underbygge elevernes forståelse for lokalområdets muligheder og begrænsninger Undervise ud fra FIRE modellen Evalueringsfasen Elevernes læring evalueres gennem personlig refleksion og erfaringsudvekling med andre. Eleverne skal selv få indsigter i deres egen læring. På baggrund af elevernes projekter kan efterskolen tage mere formel kontakt til partnerskabet. Fremtidigt partnerskab kan derefter konceptualiseres. Skole eksempler Vi viser her to eksempler på, hvordan undervisningen er tilrettelagt, så eleverne får mulighed for at undersøge det felt, som de senere skal udvikle ideer til. Se i øvrigt det konkrete undervisningsmateriale fra alle skolerne på www.efterskoleforeningen.dk/ demokrati. Eksempel 1 Højer Efterskole har valgt Elevperspektivet dvs. det er eleverne, der researcher på, hvad der er brug for i lokalområdet. Derefter skal eleverne selv finde partnere i lokalområdet til deres initiativer. Højer Efterskole har lavet et forløb med temaet Mellem ensomhed og fællesskab. Det er lærerne, som har bestemt temaet, sat kravene til elevernes opgave og faciliteret idéprocessen, men det har væ- 6 7
2. Samfundsperspektivet Partnerskab gennem skole/partnerinitiativ ret op til eleverne at fylde indhold i projektet. Som forståelsesfase har eleverne bl.a. været rundt i Højer for at se, hvad byen har at byde på, haft besøg af lokale politikere, ildsjæle mm. og beskæftiget sig med begrebet fællesskab. Forløbet har givet eleverne mulighed for at kunne relatere til deres egne oplevelser med at være en del af et fællesskab, hvilket har styrket deres interesse for at hjælpe andre i lokalsamfundet til også at blive en del af et fællesskab. Resultatet af elevernes projekt blev en fællesskabende dag Fis og løjer for hele Højer. Her inviterede skolen lokalsamfundet ind til en dag, hvor eleverne havde arrangeret forskellige aktiviteter for børn og voksne, såsom generationsstjerneløb, mørkefodbold, bagning, osv. Målgruppen var børn og voksne og mange havde en oplevelse af, at efterskolen blev et samlingspunkt, og borgere mødte hinanden på forskellige måder. Samtidig var plejehjemmet en partner, hvor eleverne og de ældre sang, spillede og fortalte historier. Hele arrangementet sluttede af med fællesspisning på efterskolen, hvor også beboerne fra plejehjemmet deltog. Eksempel 2 Vostrup Efterskole har valgt en lidt anden metode til at engagere eleverne i at blive ildsjæle. Som en del af forståelsesfasen har efterskolen sendt eleverne på besøg hos lokale ildsjæle for at lave interviews. Derefter har eleverne arrangereret et talkshow, hvor de lokale ildsjæle igen blev interviewet. Ved dette arrangement var det øvrige lokalsamfund med som gæster. Målet med at besøge lokale ildsjæle (fyrtårne) er, at eleverne skal inspireres af deres engagement. Eleverne skal opleve, at det nytter noget at engagere sig, og det giver glæde og tilfredshed. Det lokale samarbejde og mulige netværk ved mødet mellem elever og lokale er også et mål i sig selv. Derefter har eleverne idéudviklet ud fra elevperspektivet; Hvad ville de selv sætte i gang lokalt, og hvem vil de indlede et partnerskab med. Resultaterne er foreløbig et samarbejde med Ringkøbing-Skjern museerne og Foreningen Bedre Psykiatri. Erfaringer fra skolerne Begge projekter har givet eleverne en oplevelse af at kunne omsætte deres ideer til handling og med stor succes. Alligevel er der en tydelig forskel på, hvordan eleverne på de to skoler, har indgået et partnerskab. På Højer Efterskole har eleverne haft et fast tema, hvilket havde en motiverende faktor i idéudviklingen. Deres fokus blev derfor at skabe fællesskab og i mindre grad at indgå partnerskaber. På Vostrup Efterskole fik det stor betydning, at eleverne i forståelsesfasen fik mulighed for at opbygge et netværk gennem besøget hos lokale ildsjæle. Derefter var opgaven åben i forhold til, hvordan eleverne kunne skabe lokal udvikling og selv blive ildsjæle. På Vostrup Efterskole opnåede alle grupper et samarbejde med en lokal partner. Videreudvikling af partnerskabet På baggrund af de projekter, som eleverne har igangsat med lokale partnere, har Vostrup Efterskole indledt et mere formaliseret samarbejde med bl.a Ringkøbing-Skjern museet omkring 9.kl. og historieundervisningen. Det er et samarbejde, som nu foregår mellem efterskolen og museet, og som fortsætter i de kommende skoleår. Opbygning af partnerskabet Når man vælger Samfundsperspektivet, er det partneren, som stiller eleverne en opgave. Kontakten mellem skolen og lokalsamfundet kan gå begge veje. Det kan både være en virksomhed, forening eller borgere, der henvender sig til efterskolen eller efterskolen, der søger partnerskaber i lokalsamfundet. Partnerskabet set fra parternes side Hvad kan partneren gøre Når man som partner vil indgå i et samarbejde med elever for at få løst en konkret opgave, skal man gøre sig følgende overvejelser: Hvordan kan eleverne opnå den tilstrækkelige viden om og forståelse for den opgave de skal ideudvikle til? Hvordan kan man som opgavestiller gøre opgaven så konkret som muligt uden at styre resultatet? Hvordan kan man som opgavestiller støtte eleverne i, at de opnår en succes med opgaven? Hvad kan skolen gøre Finde partner og aftale rammevilkår og opgaven med eleverne Udarbejde en formular til samarbejdsaftale mellem elever og partner Hjælpe eleverne med at forstå opgaven og gøre den interessant og vedkommende Undervise ud fra FIRE modellen. 8 9
Samfundsperspektivet Forståelsesfasen Idéfasen Realiseringsfasen Evalueringsfasen Skole eksempler Se i øvrigt det konkrete undervisningsmateriale fra alle skolerne på www.efterskoleforeningen.dk/ demokrati. Eksempel 1 Skanderup efterskole har kontaktet lokale politikere og fagchefer for ældreplejen i kommunen. I samarbejde har de to partnere udformet en fælles opgave til eleverne. På idéudviklingsdagen var det Lærerne skaber forståelse for partnerskabet gennem undersøgelser i og af partnerskabets virkelighed og vilkår for at styrke elevernes forståelse for partnerskabet udfordre elevernes viden om partnerskabets virkelighed. Eleverne udvikler ideer til den opgave, partneren har stillet. Partnerskabet kan deltage i dele af idéudviklingsprocessen Evt. yderligere research foretages. Eleverne afleverer løsninger til partneren via pitch, events mv. Elevernes læring evalueres gennem personlig refleksion og erfaringsudvekling med andre. Eleverne skal selv få indsigter i deres egen læring. Herefter kan partnerskabet formaliseres med fremtidige aftaler og gensidige forventninger. fagcheferne fra ældreplejen, der skitserede hvilke udfordringer, ældre har ved at komme på plejehjem. De gav eleverne tre cases med forskellige personlige udfordringer og problemer. Herefter fik eleverne mulighed for at stille spørgsmål til fagcheferne, inden de gik i gang med at idéudvikle. Efter en to timers idéudviklingsproces, kunne eleverne præsentere et projekt gennem en pitch for fagcheferne. Eksempel 2 Baunehøj Efterskole er en skole med stort fokus på at vægte både håndens og åndens arbejde ligeværdigt. Alle elever indgår således i Jord til Bord undervisning som ugentligt består af madlavning eller udendørs praktisk arbejde i såvel køkkenhave, hestestald eller skoven. Idet efterskolen arbejder for at skabe en bevidsthed hos eleverne om bæredygtighed, har efterskolen indgået et partnerskab med Svanholm Gods. Svanholm Gods er et økologisk gods, der producerer bla. grønsager. Partnerskabet med Baunehøj Efterskole er af praktisk karakter. Eleverne deltager i såning, plantning samt høst af grønsager, og godset leverer i nogen grad grønsager til efterskolen. Eksempel 3 På Musikefterskolen i Humble har et hold elever arbejdet med kunst og demokrati. Læreren tog kontakt til lokale professionelle kunstnere, som stillede sig til rådighed for besøg af eleverne. Sammen diskuterede de, hvordan kunst, demokrati og ytringsfrihed hænger sammen. Dernæst har eleverne fået et kunstværk med hjem og med inspiration derfra, har eleverne så lavet musik. Kunstnerne inviteres til at overvære elevernes opførelse af musikken til kunstværkerne. Erfaringer fra skolerne Samfundsperspektivet er en opgave, som er konkret for eleverne at gå til. Forarbejdet mellem skole og partner kræver derimod tiden til at formulere hvilke rammer og vilkår, eleverne skal arbejde under. Videreudvikling af partnerskabet På baggrund af idéudviklingsdagen har Skanderup Efterskole aftalt et yderligere samarbejde med plejecenter om besøg, musik og fortællinger fra eleverne. Baunehøj Efterskole vil gerne udbygge samarbejdet med Svanholm Gods og samtidig lade eleverne bidrage til idéudvikling af bæredygtig mad i eget køkken. Der er dog en række praktiske udfordringer mellem årstiderne i et landbrug og et efterskoleår, som begrænser samarbejdet. På Musikefterskolen i Humble er der åbent for et fremtidigt samarbejde, og der er slået lidt hul på både kunstnernes og efterskolernes glasklokker. Kunstnerne har bl.a haft efterskolens elever til at spille til ferniseringer. 10 11
3. Makkerskabsperspektivet Partnerskab gennem samskabelse Definition af partnerskabsperspektivet Det er skolen og partneren, som indgår en aftale om at samarbejde. Initiativet til dette kan tages af både skolen og partneren, og målet for samarbejdet defineres. Den videre proces, hvor der skal udvikles ideer til målet for samarbejdet, sker i en dialog og samskabelsesproces mellem elever og partneren. Partnerskabsopbygning Hvad kan partneren gøre Når en partner skal indgå i et makkerskab med elever omkring den definerede opgave, er det vigtigt at: Stille sig til rådighed med viden, sparring og engagement Hjælpe eleverne til at realisere deres ideer Hjælpe eleverne med at opbygge et netværk til deres ideer. Makkerskabsperspektivet Forståelsesfasen Idéfasen Lærerne faciliterer mødet mellem partner og elever for at eleverne opnår en forståelse for lokalområdet eleverne møder lokale ildsjæle lokalsamfundet får øje på elevernes/ efterskolens potentiale. Eleverne udvikler nu ideer i dialog med partnerne. Det kan foregå gennem møder, som elever og partnerne selv aftaler eller mere strukturerede møder, hvor lærerne også deltager. Hvad kan skolen gøre Være åben og gribe de muligheder, som opstår i lokalsamfundet Kortlæg skolens netværk og synliggør det Benytte skolens netværk Bakke op om elevernes initiativer og projekter Facilitere idéudvikling med elever og inddrage partner Undervise ud fra FIRE modellen. Realiseringsfasen Evalueringsfasen Realiseringen af projektet eller eventen foretages i samarbejde med partnerne. Elevernes læring evalueres gennem personlig refleksion og erfaringsudvekling med andre. Eleverne skal selv få indsigt i egen læring. Efterskolen og partnerne mødes og afgør om partnerskabet yderligere skal formaliseres. Skole eksempler Se i øvrigt det konkrete undervisningsmateriale fra alle skolerne på www.efterskoleforeningen.dk/ demokrati. Eksempel Det var initiativtagerne til det nye Kulturhus i Tølløse, som tog kontakt til Tølløse Slots Efterskole. De kunne se nogle muligheder i elevernes ressourcer og kompetencer i forhold til de aktiviteter, som de havde planer om i Kulturhuset. Kulturhuset og eleverne har holdt en række møder, hvor partneren har støttet eleverne i deres ideer og givet sparring. Det førte til, at efterskolens elever fik afholdt et stort arrangement for flygtninge i det nye Kulturhus. Målet med arrangementet var at knytte venskaber mellem byens borgere og dermed være med til at åbne for kontakt mellem nytilkomne og de etablerede borgere. 12 13
Medvirkende efterskoler Erfaringer og udtalelser Makkerskabsperspektivet åbner for en samskabende proces, hvor man i et samarbejde finder ud af hvilke perspektiver, et partnerskab skal have. Elever og partnere opnår et trygt forhold, som giver eleverne mulighed for at idéudvikle i et trygt forum og samtidig fastholde en virkelighedsnær kontekst og mulighed for at udbygge netværk. Videreudvikling af partnerskabet Vi fik virkeligt øjnene op for, hvordan efterskoleeleverne med al deres energi i fremtiden kan være med til at integrere lokalt og på tværs af nationaliteter. Vi er allerede i gang med at tænke på hvilke projekter, de nye efterskoleelever kan gå i gang med efter sommerferien. Niels Laasholt en af initiativtagerne til Kulturhuset i Tølløse. Generelle vejledninger Der kan tages udgangspunkt i følgende tips og ideer, når der skal indgås partnerskaber Et partnerskab kan defineres som et formaliseret samarbejde mellem ligeværdige. Det er naturligt at tage udgangspunkt i de erfaringer, der allerede er mellem efterskolen og lokalsamfundet. Partnerskaber er en pædagogisk ramme, som virksomhed/organisation og efterskolen bliver enige om. Der bør laves en skriftlig gensidig aftale, så begge parter bidrager. Skriftlige partnerskaber lægger grunden til flerårige samarbejder. Det sparer begge parter for unødig tid, og man kan gå direkte i gang med at udvikle læringsforløbene. Partnerskabsaftalen bør være underskrevet af lederne af efterskolen og partnerskabet. Et partnerskab mellem en efterskole og organisation eller virksomhed giver mulighed for erhvervsvejledning i limosineudgave. 14 15