Gaardsdal Simon Bryderup. SIGAA

Gaardsdal Simon Bryderup. SIGAA Fra: Stine Hansen (STHA) [stha@bane.dk] Sendt: 23. marts 2015 10:39 Til: Esbjerg Kommune - Plan Emne: Banedanmarks bemærkninger vedr. lokalplanforslag - Kontordomicil ved Bavnehøjvej og Østre Havnevej, Esbjerg Vedhæftede filer: Fra Esbjerg Kommune [Ref.nr.=e222b1ce091c4cae8463d97be2121ff7] Til Esbjerg Kommune Vedr. forslag til lokalplan, mv. Kontordomicil ved Bavnehøjvej og Østre Havnevej, Esbjerg. Banedanmark er ejer af jernbaneinfrastrukturen med tilhørende arealer, som grænser op til lokalplanforslaget. Banedanmarks bemærkninger er derfor, som følger: Udgangspunktet er, at byggeri, mv. skal være i overensstemmelse med Lov om jernbane. Jernbanespor, hvor Banedanmark er infrastrukturforvalter, skal overholde de gældende tekniske normer og regler, som er at forefinde på Banedanmarks hjemmeside: www.bane.dk under fanen 'erhverv'. Byggeri, mv. skal indrettes, så det kan tåle støj og vibrationer fra jernbanen. Byggeri, evt. støjskærme, mv. skal opføres, så det kan vedligeholdes fra egen grund, da det kræver tilladelser, sporspærringer, jernbanesikkerhedsplaner, vagter, osv. at arbejde på/via Banedanmarks arealer. Evt. gravearbejder (herunder terrænændringer), spunsning, mv. indenfor det kommende planområde, kan kræve godkendelse efter 21 c i Lov om jernbane. Der må ikke grundvandssænkes under banen. Hvis planen medfører øget grad af ulovlig sporkrydsning eller ophold på banens arealer, kan der fra Banedanmarks side stilles krav til passagehindrende hegning. Lys og facadebeklædning må ikke kunne udgøre en gene for driften af jernbanen. Banedanmark er i gang med at elektrificere strækningen Lunderskov Esbjerg. Det betyder, at på naboejendomme til banen pålægges naboskabet en el servitut. Der kan læses mere omkring projektet via dette link: http://www.bane.dk/visbanearbejde.asp?artikelid=19271 Generelt skal jernbanesporene med tilhørende anlæg, deres anvendelse og hvad deraf følger, tåles. Hvad den kommende lokalplan må medføre af økonomiske omkostninger, skal være Banedanmark uvedkommen. Hvis der er spørgsmål, mv., kan jeg kontaktes på nedenstående telefonnumre og/eller mail. Med venlig hilsen Stine Hansen Skov- og Landskabsingeniør Arealforvalter Banedanmark Teknisk Drift Team Areal Lumbyesvej 34 7000 Fredericia T: +45 8227 2022 M: 4186 4027 stha@bane.dk www.banedanmark.dk Oprindelig meddelelse Fra: indgaaende@prod.e boks.dk [mailto:indgaaende@prod.e boks.dk] Sendt: 3. marts 2015 14:53 Til: Banedanmark Post Emne: Fra Esbjerg Kommune [Ref.nr.=e222b1ce091c4cae8463d97be2121ff7] 1

Automatisk videresendt Meddelelse fra Digital Post Afsender af meddelelsen: Esbjerg Kommune Meddelelsen blev modtaget: 03 03 2015 KL 14.33 Videresendt fra postkasse tilhørende CVR nr:18632276 Banedanmark Oprindelig meddelelse fremgår nedenfor Du har fået vedlagte besked. 2

Esbjerg kommune: Forslag til lokalplan 01-120-0001. Indsigelser / Bemærkninger / Forslag Naboforhold: Mangelful visualiserede byggeri det er kun set fra vest mod øst. Hvorfor er der ikke et fra syd mod nord.? Skyggediagrammer: Skyggediagrammet er meget mangelful hvad angår tidspunkter og hvornår på året, kan der udføres et mere realistisk og fyldestgørende skyggediagram.? Parkering: Kommunes parkeringsregulativ. Hvor gammel er det.? Hvordan kan man fastholde tilgængeligheden på vejen, så den ikke bliver brugt til parkering i begge sider. Der er allerede i dag lidt trafikale problemer. og der vil komme yderligere 400 til 500 personer.? Trafikale forhold: Der forventes en øget trafik til og fra lokalplanområdet. Bavnehøjvej tilslutningen til Østre Havnegade. Det må forventes, at der sker en markant ændring af både færdselstype, -intensitet og omfang, så det bliver vanskeligt, at komme til og fra sin ejendom, hvis ikke der laves en handleplan for afvikling af trafikken. Har kommunen gementænkt det.? Støjbestemmelser: Opstilles der støjskærme.? Dokumenteres der om de vejledende grænseværdier for støj overholdes under og efter byggeriet.? Der har stort set ikke været støj fra grunden i de 10 år vi har boet der, bygninger er mest brugt som lager og kontor. Det man skriver om nuværende støj i lokalplanforslag er forkert hvorfor.? Nedsat udsigt: Vi får en dårlig udsigt til byen, da det er en stor og høj (28 m) bygning og op langs Bavnehøjvej, på grund af hegn og beplantning. Indsigt til naboer: Der vil være indkik gener i haven og på terrassen, som giver mindsket privatliv hvad kan der gøres.? Side 1-4

Luftforurening: Mit hus kommer til at ligger på en parkeringsplads hvad med luftforurening.? Støj ved byggeriet: Hvordan forhindre man støj fra byggeriet, der skal stå på i 2 år.? Kommuneplanændring NR. 2014.23 område 01-120-011 Bavnehøjvej og Øster havnevej Esbjerg kommuneplan 2014-2026, rammedel: Bygningskultur: De bevaringsværdige bygninger skal tilstræbes bevaret i forbindelse med tiltag i området. Af hovedstrukturens retningslinjer for kulturmiljøer, historiske landskaber og bygningskultur. Bindinger: Kulturmiljø. Bevaringsværdige bebyggelser og harmoniske helheder skal fastholdes som historiske miljøer. Inden for kulturmiljøet, må der kun udføres byggearbejde og anlæg der bidrager til at fastholde, forbedre og genskabe det bevaringsværdige miljø. Hvorfor laver Esbjerg kommune en kommuneplan, som kommunen ikke ønsker at overholde.? Kulturstyrelsen: Er kulturstyrelsen blevet informeret om forslag til lokalplan 01-120-0001 med så store ændring af et kulturmiljø.? Med lokalplanen ønsker man, at tilintetgøre et af Esbjerg ældste kulturmiljøer og nedrive 4 bevaringsværdige hus, som er i rigtig god stand, Bavnehøjvej 13 er Esbjerg første hospital. Bavnehøjvej bygning 1,3,5,7,9 og 13 er alle blevet registeret som middel bevaringsværdige i kategori 5 som er mellem 4 og 6, lav bevaring værdi er over 6. På side 11 i lokalplanen under Bygningskultur, står at 5-7-9og 13 er klassificeret som lav bevaringsværdi, hvorfor står der lav bevaringsværdi i lokalplanen når det ikke er korrekt.? Under Byggeskik og bebyggelsesforhold står: Lokalplanen skal respektere følgende bindinger fra kommuneplanens rammer vist på kortudsnittet og dertil hørende beskrivelse. Gør de det.? Der står også, at der findes ingen af de bevaringsværdige elementer i eller omkring lokalplanområdet, og ny bebyggelse vil således ikke bryde med de, bevaringsværdige strukturer i den indre by. Side 2-4

Dette er ikke korrekt da der findes bevaringsværdige elementer i og op mod lokalplanområdet, så hvorfor påstås der det modsatte.? Screenings og scopingsskema: Under luft, klimatiske faktorer, skriver i at der forventes ingen påvirkninger i partikelemissioner osv. Det er lidt svært at forstå, med al den trafik der vil forekomme, hvorfor har kommunen skrevet dette.? Under Arkitektonisk er skrevet, de huse der skal nedrives er lav bevaringsværdige men de er middel.? Forvaltningsloven: Esbjerg kommune overholder ikke loven med 7 dage for aktindsigt og aktliste, som vi har efterspurgt flere gange, over en lang periode siden december 14. Få dage før offentliggørelsen af Lokalplaneforslag modtog vi meget mangelfuld aktindsigt, hvorfor så sent.? Erstatning: CASA og ejendomsmægler har udtalt at byggeriet vil medfører et betydelig værditab af min bolig i forbindelse med lokalplanen og byggeriet, hvem er ansvarlig og hvad kan der gøres? Forslag til lokalplanen: Gå i dialog med Rambøl om en anden location, der er mange muligheder. Skab en turistattraktion på stedet i form af en mini by, dermed mener jeg Esbjerg havn. Det gamle sygehus nr. 13 kunne indgå som et havnemuseum. Dette vil binde by og havn sammen og bidrage med en stor turistattraktion, som kommunen ønsker iht. kommuneplanen. Det kunne bindes sammen, fra det nye byggeri Broen bagom posthuset over vejen og med en gangbro til Bavnehøj. Store dele af havnen er i dag afspærret og kan ikke besigtiges af turister og borger. Med anlæggelse af miniture havn kan man på denne måde vise havnen, der er grundlaget for Esbjerg. Det hele kunne finansers fra virksomhederne på havnen da det vil bidrage med en stor reklameværdig for de enkle firmaer. Bygning 5-7-9-13 skal bevares da de er velbevaret og bevaringsværdige i middel kategori 5. De repræsenterer et unikt stykke kulturmiljø i Esbjerg bymidte Bygning 13 var Esbjergs første hospital. Side 3-4

Bygningskultur består af bevaringsværdige og fredede bygninger, der kategoriseres med SAVE-skalaen. Bygninger i kategori 1-5 (fra høj bevaringsværdi til middel bevaringsværdi) er omfattet af kommuneplanen. Kategoriseringerne skabes ud fra fem kriterier: bygningernes originalitet og tilstand samt deres arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdier. Kulturmiljø består af tættere bebyggelser i byer, forstæder, stationsbyer, landsbyer herunder samlede bygningsrækker i landskabet. Et kulturmiljø er således defineret som et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Kulturmiljøer betegner en helhed i form af landskabet og de kulturhistoriske spor. Venlig hilsen Søren Hertz Bavnehøjvej 1 6700 Esbjerg Tlf. 21777017 Mail: soren@bvh.dk Side 4-4

Esbjerg Kommune: Forslag til Ændring af kommuneplan 2014,23 Bestemmelser: B% max 200. Forslag. Bebyggelsesprocenten bibeholdes til max 100 for hver ejendom. Max 10 etager. Forslag. Bygningshøjden over terræn fastsættes for ny bebyggelse til max 3 etager for at bibeholde kulturmiljøet og de bevaringsværdige bygninger i området. Bygningerne på bavnehøjvej nr. 1-3-5-7-9 og 13 er alle middel bevaringsværdige i kategori 5. Bindinger: Se kulturmiljø om bevaringsværdige og harmoniske helheder. Esbjerg første sygehus. Side 1-2

Bygningskultur består af bevaringsværdige og fredede bygninger, der kategoriseres med SAVE-skalaen. Bygninger i kategori 1-5 (fra høj bevaringsværdi til middel bevaringsværdi) er omfattet af kommuneplanen. Kategoriseringerne skabes ud fra fem kriterier: bygningernes originalitet og tilstand samt deres arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdier. Kulturmiljø består af tættere bebyggelser i byer, forstæder, stationsbyer, landsbyer herunder samlede bygningsrækker i landskabet. Et kulturmiljø er således defineret som et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Kulturmiljøer betegner en helhed i form af landskabet og de kulturhistoriske spor. Venlig hilsen Søren Hertz Bavnehøjvej 1 6700 Esbjerg Tlf. 21777017 Mail: soren@bvh.dk side 2-2

Es-kleve All rights by Thomas Barrett Til Esbjerg kommune. Esbjerg d. 28. april 2015. Att: Plan og Miljø samt Esbjerg byråds samtlige medlemmer/ kommunalbestyrelsen. Hermed vore anbringender til både udarbejdet materiale samt lokalplan 01-120-0001. Indledningsvis understreges det: At vi er stolte over/ glade for at en virksomhed som Rambøll kan se det store potentiale i vores koncept og projektforslag udarbejdet for over 10 år siden. Vi kan naturligvis næsten ikke få armene ned, når en så velrenommeret og verdenskendt virksomhed blåstempler vores projektforslag ved at indgive ønske om at lægge et nyt domicil, som vil komme til at udgøre spydspidsen på det af os udviklede koncept kaldet Bavnebjerg-aksen jf. Sags id. 61023 og stemplet modtaget på borgmesterkontoret d. 2 nov. 2005 jf. tidligere bekræftelse til KromanReumert. I øvrigt henvises til artiklen af redaktør Jesper Nørgaard, JV. Vi ønsker naturligvis Rambøll alt det bedste med deres projekt, dog må vi sige til Esbjerg kommune: At vi egentlig i vores materiale havde forestillet os et domicil til Energistyrelsen placeret der med udsigt over Esbjerg havn. Med lidt snilde kunne Energistyrelsen og Rambøll fortsat begge placeres i området. Vi ønsker Rambøll al held og takker for Rambølls altid positive og distingverede tilgang til omverdenen. I relation til udarbejdet lokalplansmateriale som pt. er i offentlig høring bør følgende rettes: Det bør fremgår: At lokalplan 01-120-0001 udgør en del af det koncept / projektforslag Thomas Barrett udviklede til Esbjerg kommune og afleverede til både borgmesteren og forvaltningen jf. sags id 61023. Et projektforslag Esbjerg kommune, uden vores viden og i strid med markedsføringsloven og ophavsloven, har brugt til at udarbejde 3 lokalplaner omhandlende en sammenføring af bydelene hen over banen. På dette projektforslag jf. sags id. 61023 er busterminalen flyttet hen til det nuværende igangsatte. Det er på vores materiale pkt. nr. 9. Flytningen skyldes sammenføring af linjen Baggesens alle/nørregade. Af andet kan nævnes sammenføringen Vestergade, Langelandsvej/Rosenvængets alle, Grundtvigs alle. Lokalplan 01-120-0001, vil udgøre en fremtidig del af vores projektforslag/koncept Bavnebjerg-aksen. Der skrives i vores materiale: Fra spidsen af denne akse kan alle disse energier betragtes, heraf kommer baggrunden for et domicil til Energistyrelsen på Bavnebjerg. Der nævnes en kultur-akse, et center hvor togene kommer susende ud af. Beskrivende lyrik blev indleveret med en CD rom med projektet. Jvf. Lov om ophavsret 3 stk. 3 kan man ikke frasige sig sin ophavsret. Vi skal derfor bede alle om at referere til hovedværket Jvf. ophavslovens 3. I henhold til markedsføringsloven, som gælder for både private og offentlige virksomheder, gør vi opmærksom på: At Esbjerg kommune skal efterleve denne lov, jf. 1 samt 19 stk. 3. Det understreges: At Esbjerg kommune ikke har fået lov at bruge vores materiale. Vi gør opmærksom på, at tilsynet med at disse nævnte love overholdes tilfalder Esbjerg kommunes kommunalbestyrelse og Esbjergs borgmester at sikre, jf. lovbekendtgørelse nr. 186 af 19. Feb.2014. THOMAS@THOMAS-BARRETT.DK

Es-kleve Vores fordring vil let fremadrettet kunne efterleves ved at indsætte følgende på alt materiale: Udarbejdet af: Plan, Teknik & Miljø i samarbejde med LandSyd - Landinspektører og ARBEJDSMILJØEksperten Efter et koncept/projektbeskrivelse af: Es-kleve v/ Thomas Barrett, af 2003-2005. Fotos/Illustrationer: LandSyd - Landinspektører I/S og TRANSFORM Tryk: Esbjerg Kommune All rights by Thomas Barrett Kopi af bekræftelse fra borgmesterkontoret, samt oplysning om hvad et beskyttet værk er. (bilag 1) I relation til fremførte henvises til følgende love, som der ses frem til at Esbjerg byråd efterlever: Lov om tilsynspligt jf. lovbekendtgørelse nr. 186 af 19. feb. 2014 Arkivloven: jf. lov nr. 1050 af 17. december 2002 med de ændringer, der følger af 1 i lov nr. 563 af 24. juni 2005 og lov nr. 532 af 6. juni 2007. Forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012, med de ændringer, der følger af 1 i lov nr. 638 af 12. juni 2013 og 1 i lov nr. 1624 af 26. december 2013. Lov om Ophavsret: jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 27. februar 2010 med de ændringer, der følger af lov nr. 380 af 17. april 2013 og lov nr. 741 af 25. juni 2014. - i særlig grad vedr. indsendte 1 til 3 stk. 2 og stk. 3 Lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 20. januar 2012 med de ændringer, der følger af 33 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, 5 i lov nr. 1387 af 23. december 2012 og 1 i lov nr. 378 af 17. april 2013. Det havde unægtelig været lettere og mere klædeligt, hvis Esbjerg kommune havde adviseret os rettidig om brug af vores Intellektuel Ejendomsret/projektmateriale, inden Esbjerg kommune valgte at sende al vores projektmateriale ud til andre. Vi oplever kursorisk og egenrådig omgang med ovennævnte love. Der forefindes både Tv udsendelser og mails til byrådsmedlemmer/forvaltning, havnedirektør og erhvervsdirektør, der kan bekræfte projektets oprindelse. Hvorfor vi må oplyse alle herom. Vi må, udledt heraf, spørge om Esbjerg kommune tror, at denne kan imponere sin omverden ved at kopiere busstoppesteder og nu også ved at promovere sig på andres udviklingsarbejde til Esbjerg by? Vi imødeser at vores folkevalgte viser vejen og sikrer at både etik og love bliver overholdt i kommunen. Vore bemærkninger vedr. udarbejdelse af ønskede Lokalplan: Der er fejl i tegningerne på side 11. Viste bindinger svarer ikke til faktiske forhold. Derfor henvises til, at Banestyrelsens udarbejdelser erstatter/indgår i stedet jf. udarbejdelsen af Carlbro - Grontmij fra 2009. Afsluttende: Vi ønsker Rambøll al held og lykke med deres flotte domicil i fremtiden. I relation til dette høringssvars øvrige bemærkninger: I fald Esbjerg kommune / Esbjerg byråd modsætter sig overholdelse af ovennævnte love m.m. ser vi frem til at modtage en klagevejledning til Statsforvaltningen jf. forvaltningslovens 6 & 7. (bilag 2). Med venlig hilsen Thomas Barrett Bilag 1: Kopi af bekræftelse fra borgmesterkontoret, samt oplysning om hvad et beskyttet værk er. Bilag 2: Forvaltningslovens 6 & 7. THOMAS@THOMAS-BARRETT.DK

Bilag 1

Bilag 1 Beskyttede værker: 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker. Stk. 3. Værker i form af edb-programmer henregnes til litterære værker. Beskyttelsens indhold 2. Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur- eller kunstart eller i anden teknik. Stk. 2. Som eksemplarfremstilling anses enhver direkte eller indirekte, midlertidig eller permanent og hel eller delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst form. Som fremstilling af eksemplarer anses også det forhold, at værket overføres på indretninger, som kan gengive det. Stk. 3. Værket gøres tilgængeligt for almenheden, når 1) eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning eller udlån eller på anden måde spredes til almenheden, 2) eksemplarer af værket vises offentligt, eller 3) værket fremføres offentligt. Stk. 4. Som offentlig fremførelse efter stk. 3, nr. 3, anses også 1) trådbunden eller trådløs overføring af værker til almenheden, herunder udsendelse i radio eller fjernsyn og tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, og 2) fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for en større kreds, som ellers måtte anses som ikke-offentlig. 3. Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for almenheden. Stk. 2. Værket må ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart. Stk. 3. Sin ret efter denne paragraf kan ophavsmanden ikke frafalde, medmindre det gælder en efter art og omfang afgrænset brug af værket.

Bilag 2 Kapitel 6 Begrundelse m.v. 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. 23. Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at parten har modtaget underretning om afgørelsen. Stk. 2. En begæring om skriftlig begrundelse efter stk. 1 skal besvares snarest muligt. Hvis begæringen ikke er besvaret inden 14 dage efter, at begæringen er modtaget af vedkommende myndighed, skal denne underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringen kan forventes besvaret. 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Stk. 3. Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 gælder ikke i de sager, der er nævnt i 11, stk. 2. Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det omfang, hvori oplysninger kan undtages fra aktindsigt, jf. 15-15 b. Kapitel 7 Klagevejledning 25. Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Stk. 2. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at klagevejledning på nærmere angivne sagsområder, hvor særlige forhold gør sig gældende, kan undlades eller ske på anden måde end nævnt i stk. 1. 26. Afgørelser, der kun kan indbringes for domstolene under iagttagelse af en lovbestemt frist for sagens anlæg, skal være ledsaget af oplysning herom.