August 2013 Virksomhedsanalyse A-virksomheder Hjørring Kommune Hjørring
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 2
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Baggrund... 4 1.2 Formål... 4 1.3 Rapportens indhold... 5 2 Datagrundlag... 6 3 Virksomhedernes karakteristika... 7 3.1 Branchesammensætning... 7 3.2 Virksomhedernes størrelse... 9 3.3 Virksomhedernes geografiske placering... 9 3.4 Virksomhedernes forventede rekrutteringsbehov...11 3.5 Virksomhedernes rekrutteringskanaler...13 4 Virksomhedernes samarbejde med jobcentret... 14 5 Virksomhedernes oplevelse af samarbejdet... 21 5.1 Årsager til manglende samarbejde...21 5.2 Virksomhedens samarbejde med kontaktpersonen fra jobcentret...24 5.3 Indsatskort...26 5.4 Virksomhedernes udbytte af samarbejdet...28 5.5 Virksomhedernes perspektiv på praktikker...31 6 Virksomhedernes sociale profil... 34 7 Opkvalificering af medarbejdere... 38 8 Systematikker i virksomhedernes svar... 40
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 4 1 Indledning 1.1 Baggrund 1.2 Formål
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 5 1.3 Rapportens indhold
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 6 2 Datagrundlag
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 7 3 Virksomhedernes karakteristika 3.1 Branchesammensætning Branchesammensætning
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 8 Handel og transport 43% 50% Bygge og anlæg 14% 22% Industri 13% 16% Erhvervsservice 8% 6% Kultur, fritid og anden service 5% 4% Ejendomshandel og udlejning 4% 2% Information og kommunikation 2% 1% Landbrug 2% 5% Administration og sundhed 2% 1% 0% 20% 40% 60% A-virksomheder der har besvaret virksomhedsundersøgelsen A-virksomheder i alt
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 9 3.2 Virksomhedernes størrelse Antal medarbejdere 45% 40% 39% 35% 30% 25% 20% 15% 15% 20% 15% 10% 5% 6% 5% 0% 0 til 5 6 til 10 11 til 20 21 til 50 51 til 100 Over 100 3.3 Virksomhedernes geografiske placering
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 10 Geografi Hjørring 51% 51% Hirtshals 19% 21% Sindal 9% 8% Bindslev 6% 5% Vrå 5% 4% Tårs 5% 4% Løkken 4% 6% Øvrige 2% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% A-virksomheder der har besvaret virksomhedsundersøgelsen A-virksomheder i alt
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 11 3.4 Virksomhedernes forventede rekrutteringsbehov Virksomhedernes forventede rekrutteringsbehov Ufaglærte medarbejdere 18% 51% 4% 27% Faglærte medarbejdere 32% 50% 1% 16% Medarbejdere med kort videregående udd. 11% 50% 1% 39% Medarbejdere med mellemlang videregående udd. 8% 54% 1% 36% Medarbejdere med lang videregående udd. 5% 51% 2% 41% 0% 50% 100% Flere ansatte Uændret Færre ansatte Ved ikke/ikke besvaret
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 12 Rekrutteringsbehov opdelt efter branche Handel og transport 12% 19% 35% Industri 22% 22% 44% Bygge og anlæg 16% 21% 53% Erhvervsservice 18% 27% Kultur, fritid og anden service 14% 14% Ejendomshandel og udlejning 40% Information og kommunikation 33% Landbrug 33% Administration og sundhed 50% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Flere ufaglærte Flere faglærte Flere m. videregående udd.
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 13 3.5 Virksomhedernes rekrutteringskanaler Rekrutteringskanaler Virksomhedens netværk 58% Jobcenter Hjørring Medarbejdernes netværk 46% 51% Jobnet.dk Avisannoncer Jobsøgningssider 15% 19% 24% Rekrutteringsbureauer A-kasser 5% 4% Andre 10% 0% 20% 40% 60% 80%
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 14 4 Virksomhedernes samarbejde med jobcentret Samarbejdsflader Praktik 50% Løntilskud 44% Fleksjob 30% Rekruttering 21% Elev Mentorordning Jobrotationsvikar Virksomhedscenter Skånejob 56 Voksenlærling Sprogpraktik Andet 15% 11% 10% 9% 9% 9% 6% 4% 3% 0% 20% 40% 60%
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 15 4.1.1 Samarbejde fordelt på branche Samarbejde om almindelig rekruttering og branche Handel og transport 13 56 Bygge og anlæg 3 16 Industri 3 15 Erhvervsservice 4 7 Kultur, fritid og anden service 1 6 Ejendomshandel og udlejning 32 Information og kommunikation 3 Landbrug 3 Administration og sundhed 2 0 20 40 60 80 Virksomheder der har samarbejdet om rekruttering Virksomheder der ikke har samarbejdet om rekruttering
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 16 Samarbejde omkring job med løntilskud og branche Handel og transport 29 40 Bygge og anlæg 10 9 Industri 10 8 Erhvervsservice 2 9 Kultur, fritid og anden service 2 5 Ejendomshandel og udlejning 2 3 Information og kommunikation 2 1 Landbrug 3 Administration og sundhed 1 1 0 20 40 60 80 Virksomheder der har samarbejdet om løntilskud Virksomheder der ikke har samarbejdet om løntilskud
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 17 Samarbejde om virksomhedspraktik og branche Handel og transport 35 34 Bygge og anlæg 9 10 Industri 5 13 Erhvervsservice 6 5 Kultur, fritid og anden service 4 3 Ejendomshandel og udlejning 32 Information og kommunikation 3 Landbrug 1 2 Administration og sundhed 1 1 0 20 40 60 80 Virksomheder der har samarbejdet om praktik Virksomheder der ikke har samarbejdet om praktik
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 18 4.1.2 Samarbejde fordelt på virksomhedsstørrelse Samarbejde om almindelig rekruttering og virksomhedernes størrelse 60 50 40 30 46 20 10 0 24 12 18 9 9 7 4 3 4 1 3 0 til 5 6 til 10 11 til 20 21 til 50 51 til 100 Over 100 Virksomheder der ikke har samarbejdet om rekruttering Virksomheder der har samarbejdet om rekruttering
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 19 Samarbejde omkring job med løntilskud og virksomhedernes størrelse 60 50 40 30 39 20 10 0 16 12 10 1 16 1 12 9 11 7 6 0 til 5 6 til 10 11 til 20 21 til 50 51 til 100 Over 100 Virksomheder der ikke har samarbejdet om løntilskud Virksomheder der har samarbejdet om løntilskud
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 20 Samarbejde omkring virksomhedspraktik og virksomhedernes størrelse 60 50 40 29 30 20 10 0 13 26 12 11 9 1 15 10 4 4 6 0 til 5 6 til 10 11 til 20 21 til 50 51 til 100 Over 100 Virksomheder der ikke har samarbejdet om praktik Virksomheder der har samarbejdet om praktik
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 21 5 Virksomhedernes oplevelse af samarbejdet 5.1 Årsager til manglende samarbejde Årsag til ikke at benytte services
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 22 Rekruttering 10% 75% 7% 1% 7% Løntilskud 16% 73% 2% 2% 7% Praktik 16% 76% 2% 7% Fleksjob 14% 80% 1% 1% 3% Skånejob 12% 80% 1% 2% 5% Voksenlærling 7% 82% 1% 2% 8% Elev 9% 79% 3% 9% Jobrotationsvikar 12% 84% 1% 3% Sprogpraktik 10% 83% 1% 3% Virksomhedscenter 20% 73% 1% 6% 56 aftaler 11% 83% 2% 4% Mentorordninger 16% 78% 1% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Manglende kendskab til ordning Ikke relevant Forventer ikke at jobcenter kan hjælpe Dårlige erfaringer fra tidligere samarbejde Anden årsag
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 23 BOKS 1. Input fra fokusgruppeinterviewet Under fokusgruppeinterviewet var det tydeligt, at virksomhederne generelt er godt tilfredse med samarbejdet med Jobcentret, og at de ønsker, at Jobcentret fortsætter den gode kurs, som de har lagt. Virksomhederne har et godt kendskab til de forskellige ordninger, som Jobcenteret kan tilbyde og har flere forskellige samarbejdsflader f.eks. omkring praktik, flexjob og jobrotation. Når virksomhederne ikke i højere grad samarbejder med Jobcenteret omkring de services, som Jobcenteret tilbyder, er det et spørgsmål om manglende behov. Omkring rekruttering nævner en enkelt virksomhed, at det ikke er nødvendigt for deres virksomhed, da de modtager så mange uopfordrede ansøgninger, at de kan plukke derfra. To virksomheder har ikke behov for at benytte jobcenteret til rekruttering, da de rekrutterer borgere, som de tidligere har haft i vellykkede praktikforløb, når der er en jobåbning. Virksomhederne har dog haft nogle dårlige oplevelser med Jobcenteret, der har gjort, at de ikke var indstillede på at udbygge samarbejdet: Bedre match Virksomhederne er enige om at Jobcenteret bør bruge tid på at matche borgeren bedre til virksomheden. Både for virksomhedens skyld, der derved bedre kan få et udbytte af forløbet, og for borgerens skyld, der ellers kan opleve at gå lidt rundt i manegen. En virksomhed gav udtryk for, at når de havde haft et forløb med en borger, der var et dårligt match med deres virksomhed, så havde de tilbøjelighed til at indstille samarbejdet med Jobcenteret for en periode. Hurtig respons på henvendelser Virksomhederne har generelt blandede erfaringer med, hvor hurtigt Jobcenteret melder tilbage på en henvendelse fra virksomhederne. Et eksempel, der blev fremhævet som god responstid var 24 timer fra virksomheden kontaktede Jobcenteret med en forespørgsel på tre mænd, til de blev henvist til virksomheden. Eksempler på for lang responstid er tilbagemelding på en henvendelse efter 2-3 uger eller helt udebleven tilbagemelding. Det er ofte her-og-nu opgaver, som virksomhederne ønsker at få løst, og derfor efterspørger de hurtig respons på deres henvendelser.
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 24 5.2 Virksomhedens samarbejde med kontaktpersonen fra jobcentret Kendskab til den faste kontaktperson 100% 90% 80% 70% 60% 58% 50% 40% 42% 30% 20% 10% 0% Kendskab til fast kontaktperson Intet kendskab
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 25 Vurdering af samarbejde med kontaktperson Særdeles godt samarbejde 48% Godt samarbejde 41% Hverken godt eller dårligt samarbejde 11% Dårligt samarbejde 0% Særdeles dårligt samarbejde 0% 0% 20% 40% 60% 80% 100% BOKS 2. Input fra fokusgruppeinterviewet De virksomheder, der har deltaget i fokusgruppeinterviewet, bekræfter, at det fungerer rigtig godt at være tilknyttet en fast kontaktperson. Virksomhederne oplever, at samarbejdet mellem dem og Jobcenteret bliver effektivt og uproblematisk, når kontaktpersonen fungerer som mellemled. Kontaktpersonen opbygger et erfarings- og videns grundlag sammen med virksomheden, som gør, at kommunikationen mellem dem og Jobcenteret bliver ukompliceret. Som en konsekvens af den gode kommunikation og kontaktpersonens stigende kendskab til de behov, deres virksomhed har, oplever de, at matchet mellem dem og borgerne bliver bedre. Med ovenstående som begrundelse peger virksomhederne på vigtigheden af, at der er kontinuitet i de kontakter, man som virksomhed har ind i Jobcenteret. Vigtigheden af, at der er kontinuitet i forbindelse med kontaktpersonen, bliver også begrundet med, at virksomhederne gør brug af det netværk, som jobkonsulenten har. Når konsulenten har et godt og bredt kendskab til de ledige borgere og ligeledes har et indblik i pågældende virksomhed, kan virksomhederne bedre indtage en aktiv rolle i samarbejdet med Jobcenteret.
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 26 Virksomhedernes kendskab til hvilken medarbejder, de skal kommunikere med Ja, i høj grad 32% Ja, som regel 30% Hverken eller 8% Nej 30% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 5.3 Indsatskort Informationsniveau Match med borgere Opfølgning Forventningsafstemning Tilgængelighed Effektivitet Vi modtager relevant og fyldestgørende information fra jobcentret Der har generelt været et godt match mellem vores virksomhed og de borgere, vi samarbejder med jobcentret om Jobcentret sørger for tilfredsstillende opfølgning når borgere er udplaceret i praktik Borgere i praktik/løntilskud har en klar opfattelse af krav og forventninger til deres indsats Vores kontaktperson fra jobcentret er generelt tilgængelig og svarer på eventuelle henvendelser Jobcentret leverer ydelser og services hurtigt og effektivt
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 27 Sammenhæng mellem tilfredshed med ydelser og prioritering af ydelser 5 Tilfredshed 1 5 Betydning 1 Informationsniveau Match med borgere Opfølgning Forventningsafstemning Tilgængelighed Effektivitet
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 28 Scorer for de enkelte parametre Tilfredshed Betydning Andel af tilfredse virksomheder Informationsniveau 3,34 3,98 45% Match med borgere 3,5 4,11 51% Opfølgning 3,35 4,02 48% Forventningsafstemning 3,43 4,1 45% Tilgængelighed 3,76 4,22 65% Effektivitet 3,59 4,06 58% 5.4 Virksomhedernes udbytte af samarbejdet Virksomhedernes syn på, om samarbejdet med jobcentret er værdiskabende
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 29 I meget høj grad 13% I høj grad 24% I nogen grad 37% I mindre grad 24% Slet ikke 3% 0% 20% 40% 60% 80% 100%
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 30 BOKS 3. Kvalitative input fra virksomhederne til forbedringer af samarbejdet Virksomhederne har i undersøgelsen haft mulighed for at komme med input til, hvordan samarbejdet med jobcentret kan styrkes. Nedenfor ses en række temaer, som går igen i virksomhedernes tilbagemeldinger. Mere synlighed Kontaktpersonen fra jobcentret må gerne være endnu mere opsøgende og herunder tydeliggøre, hvad jobcentret kan tilbyde den enkelte virksomhed. Kun én kontaktperson Gennemskuelighed i kontakten til jobcentret er vigtigt. Virksomhederne ønsker ikke at blive kontaktet af flere forskellige medarbejdere fra jobcentret. Øget opfølgning Virksomhederne efterspørger generelt, at jobcenteret bliver bedre til at følge op på de forløb, de har med borgerne. Dette er uddybet i Boks 4. Mindre og mere effektivt papirarbejde Papirnusseri kan udgøre en barriere for at benytte en række ordninger. Virksomhedskonsulenten skal være hurtig til papirarbejdet og gøre de forskellige papirer overskuelige for virksomheden. Generelt skal sagsbehandlingen være så enkel som mulig. Fleksibilitet i forhold til bl.a. arbejdsperiode Det er en klar fordel, hvis jobcentret f.eks. kan tilbyde virksomheder vikarordninger i sommerferieperioder. Mulighed for fleksibilitet hos jobcentret i perioder, hvor virksomhederne mangler medarbejdere. Mere initiativ og entusiasme fra borgerne selv Mange virksomheder foretrækker, at borgere selv henvender sig for at søge job eller praktik. Desuden er det afgørende, at borgerne udviser interesse for arbejdet, imens de er hos virksomheden. Jobdatabase Virksomhederne efterspørger generelt et simpelt system, en jobdatabase, hvor man som virksomhed kan søge på borgere, der gerne vil i praktik, vikariat eller lignende. Netværksplatform De efterspørger også en platform, hvor man som virksomhed kan netværke omkring borgere. Virksomhederne har oplevet at have haft gode forløb med borgere, som de
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 31 ikke efterfølgende har mulighed for at ansætte, men som de gerne ville anbefale til andre virksomheder, der evt. har en jobåbning. Hurtigere respons på deres henvendelser Virksomhederne ønsker generelt, at Jobcenteret melder hurtigt tilbage. Både i de tilfælde hvor de har fundet en borger, der matcher deres virksomhed, og i de tilfælde hvor det ikke er lykkedes. Se en uddybning i Boks 1. 5.5 Virksomhedernes perspektiv på praktikker Oplevelse af at praktikanter har stoppet deres praktik tidligere end planlagt Ja, ofte 3% Ja, det er sket 63% Nej 34% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Årsag til praktikkernes ophør
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 32 Sygemelding 60% Fysiske udfordringer for borgeren 35% Dårligt match ml. borger og virksomhed Psykiske udfordringer for borgeren Sociale udfordringer for borgeren 23% 28% 28% Ordinært job 14% Flytning Manglende afklaring af skånehensyn Utilstrækkelig opfølgning på forløbet Anden årsag 7% 5% 2% 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Tættere opfølgning og muligheder for ordinært job eller uddannelse
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 33 I meget høj grad 5% I høj grad 37% I nogen grad 47% I mindre grad 7% Slet ikke 5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% BOKS 4. Input fra fokusgruppeinterviewet Virksomhederne efterspørger mere information omkring borgere med særlige problematikker forud for praktikforløbene. Et par af virksomhederne gav i fokusgruppen udtryk for, at man ikke på forhånd var blevet orienteret om en borgers fysiske og psykiske barrierer, hvilket skabte misforståelser i forhold til borgerens arbejdsindsats. Der var i perioder flere sygedage, end man kunne forvente og de øvrige medarbejdere undrede sig over, at borgeren kunne gå helt i stå i sine arbejdsopgaver. Virksomhederne er bevidste om, at de ofte skal investere nogle ressourcer i de borgere, som de har i praktik, men forventer samtidig også, at vedkommende bidrager til virksomheden. De vil gerne have, at der er en ligevægt mellem de ressourcer, som de investerer i borgeren og det udbytte, som borgeren tilfører virksomheden. Bl.a. derfor mener flere, at fire ugers praktik er for lidt. De påpeger, at både borger og virksomhed ikke får nok udbytte af så kort et forløb. Opfølgning Virksomhederne er enige om, at de gerne ser en øget opfølgning på borgere i praktikforløb, da de mener, det har en stor værdi for borgernes motivation. Både i form af halvejsevalueringer og som afslutning på et forløb.
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 34 Virksomhederne ønsker at opfølgningen bliver foretaget af kontaktpersonen frem for af sagsbehandleren. Flere har oplevet, at møder mellem dem selv, borgeren og sagsbehandleren har været svære, da sagsbehandleren har en myndighedsfunktion, og borgeren kan have behov for at fremstille et billede af sig selv, som virksomheden ikke kan nikke genkendende til. Virksomhederne understreger imidlertid, at det ikke er opfølgning, for opfølgningens skyld, de efterspørger. Opfølgningen skal tilpasses den enkelte borger, og den enkelte borgers individuelle behov. 6 Virksomhedernes sociale profil Virksomhedernes villighed til samarbejde omkring ressourcesvage borgere Ja, praktik 66% Ja, løntilskud 45% Ja, fleksjob 47% Ja, ordinær beskæftigelse Nej 18% 18% 0% 20% 40% 60% 80%
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 35 Villighed til samarbejde om ressourcesvage borgere fordelt på brancher Administration og sundhed 100% Landbrug 100% Industri 87% Handel og transport 86% Bygge og anlæg 80% Information og kommunikation 67% Erhvervsservice 67% Kultur, fritid og anden service Ejendomshandel og udlejning 60% 67% 0% 20% 40% 60% 80% 100%
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 36 Villighed til samarbejde om ressourcesvage borgere og antal medarbejdere 100% 90% 80% 70% 71% 75% 88% 100% 100% 83% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0 til 5 6 til 10 11 til 20 21 til 50 51 til 100 Over 100
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 37 BOKS 5. Input fra fokusgruppeinterviewet Virksomhederne gør opmærksom på at følgende forhold har stor betydning når de skal samarbejde omkring ressourcesvage målgrupper. Ønsker øget information om borgeren Virksomhederne efterspørger generelt at blive bedre informeret omkring den enkelte borger. Hvis borgeren har nogle fysiske eller psykiske behov, der gør, at borgeren har en særlig tilgang til arbejdet, ønsker virksomhederne at blive informeret omkring dette. En virksomhedsrepræsentant peger på, at hans medarbejdere i bund og grund har en større berøringsflade med borgeren, end han selv har, og at det derfor er væsentligt, at han har mulighed for at informere dem i tilstrækkelig grad. Det er hans erfaring, at når de øvrige medarbejdere er godt informeret omkring borgeren, er det lettere for dem at holde motivationen oppe omkring praktikantforløbene. Klarhed omkring målsætning Virksomhederne er enige om, at de ønsker, at konsulenterne kridter banen helt op. En enkelt virksomhed oplevede en aha-situation i forbindelse med en samtale med en jobkonsulent, der oplyste virksomheden om, at målsætningen med et forløb med en ressourcesvag borger ikke nødvendigvis var fastansættelse, men godt kunne omhandle træning i jobparathed og lignende, f.eks. at optræne evnen til at møde til tiden og at bruge et fast antal timer på en arbejdsplads. Ønsker at blive bedre rustet til opgaven Virksomhederne oplever, at de ikke er klædt godt nok på til at kunne vurdere den enkelte borger. De mener, at der stilles store krav til, hvad de skal svare på. Eksempelvis hvordan en borger har det, om han er klar til fagskole eller om han er klar til at arbejde inden for nogle bestemte rammer fremover. Her er det f.eks. vigtigt for virksomhederne at vide, hvor meget, ud over det faglige, de skal vurdere og ud fra hvilke kriterier. De foreslår selv, at de kan deltage i kurser, der kan ruste dem bedre til opgaven, eller at jobcenteret kan opstille en række konkrete retningslinjer forud for et forløb, som virksomheden kan bruge som afsæt til at vurdere borgeren ud fra. De efterspørger konkrete målsætninger for praktikforløbet samt rammer og vilkår, som er tydelige og enkle at forstå. Derudover ønsker de også redskaber til, hvordan de kan motivere den enkelte borger i de forløb, de har hos dem. Viden om hvad virksomheden kan tilbyde Det er væsentligt at jobcentret har en klar forventning om, hvad virksomheden har at tilbyde borgere med forskellige barrierer. Hvis ikke jobcentret er sig dette bevidst, er der stor sandsynlighed for, at forløbene ikke bliver en succes. Tæt opfølgning Tæt opfølgning fremhæves som særligt vigtigt i forhold til ressourcesvage borgere. Mentorordninger Virksomhederne fremhæver mentorordninger som et initiativ, der kan øge kvaliteten af praktikforløb for borgere med sociale eller helbredsmæssige barrierer. Undersøgelsen indikerer, at virksomhederne er meget interesserede i at deltage i mentorordninger. Jobcentret skal varetage papirarbejde Nogle virksomheder oplever det administrative arbejde i forbindelse med praktikker eller
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 38 job med løntilskud som relativt tungt. Det vil således øge deres villighed til at samarbejde med jobcentret, hvis jobcentret varetog alle administrative opgaver i forbindelse med sådanne forløb. 7 Opkvalificering af medarbejdere Behov for opkvalificering af virksomhedens medarbejdere I meget høj grad 3% I høj grad 12% I nogen grad 45% I mindre grad 25% Slet ikke 15% 0% 10% 20% 30% 40% 50%
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 39 Behov for opkvalificering fordelt på jobtyper Ufaglærte jobs 15 Faglærte jobs 11 Jobs der kræver en videregående uddannelse 8 0 5 10 15 20 Kendskab til muligheden for jobrotation
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 40 Ja, vi samarbejder allerede med jobcentret om jobrotation 15% Ja, men vi har ikke indledt et samarbejde 50% Nej 36% 0% 20% 40% 60% 8 Systematikker i virksomhedernes svar
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 41 Sammenhæng mellem oplevelse af værdiskabende samarbejde og kendskab til fast kontaktperson 60% 50% 40% 30% 20% 53% 36% 37% 50% 10% 0% 11% Kendskab til fast kontaktperson 13% Ikke kendskab til fast kontaktperson I høj grad eller meget høj grad I nogen grad I mindre grad eller slet ikke
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 42 Sammenhæng mellem oplevelse af værdiskabende samarbejde og antallet af services fra jobcentret 80% 70% 60% 50% 40% 75% 30% 20% 10% 0% 24% 42% 35% 56% 32% 12% 19% 1-2 services 3-4 services 5 services eller derover 6% I høj grad eller meget høj grad I nogen grad I mindre grad eller slet ikke
Virksomhedsanalyse Hjørring Kommune 43 Sammenhæng mellem oplevelse af værdiskabende samarbejde og villighed til at samarbejde om ressourcesvage borgere I meget høj grad 100% I høj grad 82% I nogen grad 81% I mindre grad 74% Slet ikke 67% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Villighed til at samarbejde omkring ressourcesvage borgere